studenterrådets retshjælp - Delfinen

Fakta
ADHD
ADHD står for Attention Deficit Hyperactivity
Disorder og er en neuropsykologisk udviklingsforstyrrelse.
ADHD giver sig til udtryk ved
opmærksomheds- og adfærdsforstyrrelser,
hyperaktivitet og impulsivitet. Dog ikke nødvendigvis
alle ting på én gang. Personer, som
lider af ADHD, kan have store problemer med
at begå sig socialt. De vil ofte støde andre folk
fra sig, da de har vanskeligt ved at sætte sig ind
i andres situation; har en lav tolerancetærskel;
et højt frustrationsniveau og manglende selvkontrol.
Børn med ADHD-lidelsen gives ofte det
centralstimulerende medikament Ritalin.
Ritalin
Et lægemiddel, der bruges mod forstyrrelse af
aktivitet og opmærksomhed hos børn over 6 år
og hos voksne. Eksempel på dette er personer
med diagnosen ADHD. Ritalin anvendes desuden
mod pludselig uimodståelig søvntrang.
Stoffet kan eventuelt også hos raske personer
forbedre hukommelsen og koncentrationsevnen.
Almindelige bivirkninger: Nedsat appetit,
mavesmerter, hovedpine, søvnløshed, nervøsitet,
feber, vægttab, mundtørhed, kvalme,
opkastning, diarré, forstyrrelse af hjerterytmen,
blodtryksændringer, snue, ledsmerter, ufrivillige
bevægelsesforstyrrelser, døsighed, svimmelhed,
angst, depression, aggression, uro, rastløshed,
tics, hårtab og nældefeber.
Beta-blokkere
Propal® Retard
Et lægemiddel, der primært bruges til behandling
af højt blodtryk eller forebyggelse af hjertekrampe
og migræne. Ved eksamensangst kan
stoffet nedsætte de symptomer, som fremkommer
og muligvis gøre det nemmere at slappe af
inden eksamen.
Almindelige bivirkninger: Træthed, diarré,
kvalme, opkastning, langsom hjerterytme,
åndenød, muskelsvaghed, søvnforstyrrelser og
mareridt.
Se mere på www.medicin.dk
Kilder:
www.medicin.dk
www.lægemiddelstyrelsen.dk
www.dst.dk
Basal og klinisk farmakologi, Kampmann, Brøsen,
Simonsen, FADL:s forlag, 2007
Towards responsible use of cognitive enhancing
drugs by the healthy
Nature 2008;456:702-705
10 DELFINEN
Snyd
At opfordre til forskning i præstationsfremmende
piller skaber et etisk dilemma, om hvorvidt det er
moralsk forsvarligt at bruge medicin til at forbedre
sin kognitive funktion. Et argument imod brugen
af præstationspiller er, at det er snyd at bruge
medicin for at forbedre sine studieresultater.
Det kan være et relevant argument, idet det
eksempelvis inden for idræt er forbudt at bruge
doping for at fremme sine resultater. En cykelrytter
kaldes for en snyder, hvis han inden konkurrencen
har brugt EPO. Men det er primært, fordi loven
siger, at det er forkert at bruge doping, at det
bliver til “snyd“. Hvis alle cykelryttere brugte
samme mængde EPO ville det jo ikke være snyd.
At studenter har forskellige forudsætninger på
grund af studiefremmende stoffer giver ulighed på
studiet. Nogle har ikke råd til stofferne, og de synes
formentligt, at det er snyd at andre via lægemidler
kan lære pensum lettere og derved opnå et bedre
resultat.
Unaturligt
Nogle mener, at det er unaturligt at bruge
præstationsfremmende piller. Hvis dette skulle
være et reelt argument, burde alle typer af
lægemidler til raske være moralsk forkert.
Vitaminpiller og muligvis også blodtrykssænkende
medicin skulle således fjernes fra markedet. Hvis
man argumenterer for, at præstationsfremmende
piller er unaturlige, kan man lige så godt sige,
at de fleste ting i vores hverdag er unaturlige:
computere, fjernsyn etc. En del af den mad, vi
spiser, er også fremstillet med hjælp af avl, som
kan kaldes ”kunstig befrugtning”, i andre tilfælde
gennem genmanipulation og via kunstgødning.
Bivirkninger
Det er vigtigt at altid opveje fordele og ulemper
ved at tage et lægemiddel. Hvis man er alvorligt
syg og risikerer at dø, så kan man formodentlig
lettere acceptere bivirkninger af et stof, fordi
konsekvenserne af at undvære medicinen er
meget større. Præstationsfremmende piller er
noget som raske mennesker kan indtage for at
forbedre sin kognitive funktion. Ulempen med
alle typer af sådanne lægemidler er en risiko for
personen, der tager midlet. At raske studenter skal
risikere sådanne bivirkninger er derfor et mere
tvetydigt spørgsmål.
Elitesamfund
Ved brug af præstationsfremmende piller skabes
et elitært samfund, hvor personer eksempelvis
fra udviklingslande ikke har en chance at følge
med i udviklingen. Selv i Danmark kan det blive
et problem, hvis personer med svagere økonomi
skal bruge flere tusinde kroner på lægemidler og
således fravælger det, mens personer med bedre
økonomiske forudsætninger kan bruge pillerne.
Effekten er diskutabel
Meget forskning viser, at Beta-blokker mindsker
symptomerne på eksamensangst. At Ritalin
virkelig kan give en målbar forbedring af
koncentrationen og hukommelsen hos raske er
der mere delte meninger om. For Ginseng findes
ingen veldokumenteret forskning, der har kunnet
bevise, at det virkelig forbedrer koncentrations-
og indlæringsevnen. Men man skal dog ikke
undervurdere placeboeffekten. Hvis nogen siger,
at du bliver klogere ved at spise en vis type piller,
så øges sandsynligheden for, at du bliver det (eller
synes du bliver det). Det kan ske for eksempel selv
om midlet kun indeholder sukker.
Hvad synes du?
Hvis der udvikles studiefremmende stoffer uden
slemme bivirkninger og med tydeligt målbare
resultater, ville jeg selv ikke have skrupler mod at
bruge dem.
Synes du, det er moralsk forsvarligt at spise
medicin for at forbedre dine studieresultater? Hvis
du har taget studiefremmende stoffer og har haft
en positiv eller negativ oplevelse du vil dele med
andre, må du gerne kontakte Delfinens redaktion
for et interview. Vi modtager også gerne tips om
gode studiefremmende stoffer.