studenterrådets retshjælp - Delfinen
studenterrådets retshjælp - Delfinen
studenterrådets retshjælp - Delfinen
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Studenterrådets politikere var sprunget i målet.<br />
De havde tidligere været med til at godkende<br />
planen for universitetets udvidelse, men nu<br />
bakkede de pludseligt besætterne voldsomt op.<br />
Og undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)<br />
ville af politiske grunde ikke være hende, der gav<br />
ordre til en rømning med politiets hjælp. Det måtte<br />
vi ordne lokalt.<br />
Helt bevidst orienterede jeg ikke universitets<br />
styrende organ, konsistoriet, om den forestående<br />
aktion. Jeg holdt mig til, at jeg havde et enigt<br />
konsistorium bag planen om universitets<br />
udvidelse.”<br />
I det daværende studenterblad Århus H (<strong>Delfinen</strong>s<br />
forgænger) lød der dog en del andre toner<br />
omkring forløbet, og rektor Wandel blev her ofte<br />
omtalt som Skalten-Walten, grundet sine gentagne<br />
forsøg på at komme udenom de studerende i det<br />
daværende konsistorium.<br />
Mårten Breum mindes studenternes rolle i selve<br />
besættelsen således:<br />
”Studenterrådet var svækket allerede efter det<br />
første slagsmål den første aften. Det var kun de<br />
hardcore studenteraktivister, der holdt til det<br />
slagsmål…<br />
Efter de to første dage var der faktisk ikke flere<br />
studenter tilbage i huset. De havde jo selv<br />
kollegieværelser, og de ville da gerne gøre det for<br />
en gods sags skyld, men de ville ikke have tæsk.<br />
Så var der anarkisterne og ungdomshusfolkene<br />
tilbage i huset, og vi var måske en flok på 50 som<br />
holdt huset i den måned.”<br />
Modstand og støtte<br />
Besættelsen varede godt en måned, og i den<br />
periode forsøgte aktivisterne at gøre kasernen<br />
beboelig. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som<br />
istandsatte bygningen og igangsatte caféer og<br />
kollektiver i kasernen. På loftet blev der etableret<br />
en café, hvor der blev serveret håndmadder og<br />
40 DELFINEN<br />
pot chai, og i kælderen var der værtshus, hvor der<br />
blev røget hash og drukket bajere. Morten Breum<br />
mindes det dog også som en hård oplevelse,<br />
hvor den iskolde bygning, gentagne angreb fra<br />
højreorienterede og frygten for politiets rydning<br />
knyttede BZ’erne sammen:<br />
”Der kom en masse venskaber. Det var jo en stor<br />
oplevelse. Det var en krigsoplevelse vi havde<br />
sammen.”<br />
Imens var universitet, politikere og politi travlt<br />
beskæftiget med at få kasernearealet tilbage.<br />
Entreprenørfirmaet Kingo Karlsen A/S, der<br />
fik øgenavnet King Kong Karlsen, blev hyret<br />
af universitetet til at stå for nedrivningen af<br />
kasernen. Rektor C.F. Wandel henvendte sig i<br />
begyndelsen af december 1981 direkte til BZ’erne<br />
i et åbent brev, hvori det stod, at de opholdt sig<br />
på kasernen ulovligt, og at nedrivningen snart<br />
ville blive gennemført. Samtidig modtog BZ’erne<br />
dog en række støtteerklæringer. Studenterrådet,<br />
fagudvalg på universitetet, privatpersoner og visse<br />
politikere protesterede mod nedrivningsplanerne,<br />
ligesom det nærliggende Sjællandsgadekvarters<br />
beboerforening støttede op om aktionen og<br />
bragte en reportage fra den besatte kaserne i<br />
beboeravisen. Socialrådgiverforeningen i Århus<br />
udtrykte ligeledes sin støtte og erklærede<br />
forståelse for, at de unge i lys af boligsituationen<br />
greb til ’direkte aktion’.<br />
Rydningen<br />
Om morgenen d. 16. december 1981 bankede 124<br />
politifolk barrikaderne ned og<br />
overraskede 17 sovende aktivister i kasernen.<br />
Straks herefter startede nedrivningen, da der<br />
blev givet grønt lys til King Kong Karlsen og hans<br />
folk. I løbet af eftermiddagen var hele bygningen<br />
forvandlet til en bunke murbrokker, og et par<br />
måneder senere blev endnu en bygning sprængt<br />
med 35 kg. sprængstof.<br />
Aarhus Universitet ville rive kasernen ned, så der kunne blive plads til nye bygninger i de karakteristiske gule<br />
mursten. Alligevel gik der over ti år, før man fik opført Steno Museet på den grund, hvor kasernen tidligere<br />
havde ligget. I baggrunden kan skimtes den eneste tilbageværende røde kasernebygning i området (Foto: Marc<br />
Grønlund)<br />
Et stød i hjertet<br />
Et kapitel i BZ-bevægelsens og Aarhus<br />
Universitets historie var forbi, men kampen for<br />
ungdomsboliger og et ungdomshus fortsatte. Bl.a.<br />
stod Studenterrådet bag en aktion et år senere<br />
hvor den gamle østbanegård blev besat under<br />
vejledning af Mårten Breum. Han mindes dog, at<br />
besættelsen af Høegh-Guldbergs Gades Kaserne<br />
havde en helt speciel symbolsk værdi:<br />
”Besættelsen var noget nyt. Det var vældig uartigt<br />
og meget uopdragent gjort.<br />
Der havde tidligere været besættelser i<br />
begyndelsen af halvfjerdserne, som blev til noget,<br />
og som har overlevet, fordi hippierne dengang<br />
kunne forhandle med myndighederne. Bl.a. fik vi<br />
jo i den periode Huset på Vester Allé, Beboerhuset<br />
i Sølystgade og huset nede i Anholtsgade, hvor<br />
værtshuset Æsken og trykkeriet Modtryk kom<br />
til at ligge. Men at tage så stor en bygning som<br />
kasernen, som endda tilhørte militæret, det var et<br />
stød i hjertet på det borgerlige Danmark.”<br />
I dag findes der kun få synlige vidnesbyrd om at<br />
området i Høegh Guldbergs Gade engang husede<br />
en større kasernebygning. BZ’erne kæmpede<br />
forgæves og huset er helt forsvundet i dag, dog<br />
findes en af de andre mindre kasernebygninger<br />
fortsat på stedet. Steno Museet blev først opført<br />
mere end ti år senere, selvom det tilsyneladende<br />
dengang fremstod som noget nær uopsætteligt at<br />
få fjernet både hus og besættere, så universitetet<br />
kunne komme i gang med at bygge.<br />
I den lidt større boligaktivistiske optik var der<br />
nu ikke kun grund til pessimisme. Kampen<br />
for ungdomshuse fortsatte ufortrødent efter<br />
nedrivningen og året efter lykkedes det rent faktisk<br />
at få oprettet det første af slagsen i København,<br />
da ungdomshuset på Jagtvej 69 blev oprettet i<br />
efteråret 1982, Siden hen måtte også dette sted<br />
som bekendt vige pladsen for ’uopsættelige’<br />
byggeplaner. Men det er en helt anden historie…<br />
Kilder:<br />
- Kenn Tarbensen: ”King Kong Karlsen – og frygten<br />
for et nyt Christiania i Århus…”, Siden Saxo nr. 3,<br />
2004<br />
- Ivar Rønsholdt: ”Kampen om kasernen”, Århus<br />
Stiftstidende, 16. oktober, 2004<br />
- Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, december,<br />
1981<br />
- Diverse avisudklip fra perioden (Århus<br />
Stiftstidende, Berlingske Tidende, Politiken)<br />
- Universitetets journaler fra perioden<br />
- Referater fra Byrådsmøder i perioden<br />
- Århus Byhistoriske Udvalg: ”Århus-Årbog” 1982<br />
og 1983<br />
- Historisk værksted: ”Kend din by, din rod: Århusguide”,<br />
Modtryk, 1983<br />
- Århus H, december, 1981 og februar, 1982<br />
Grati<br />
Århu<br />
Aarhu<br />
rådet o<br />
marbe<br />
studere<br />
at se Å<br />
Bears<br />
mekam<br />
merate<br />
og støt<br />
Komm<br />
Århus<br />
Århus<br />
Begge<br />
Fribill<br />
kontor<br />
Studen<br />
dage f<br />
Ledig<br />
scente<br />
Der er<br />
motion<br />
nu kan<br />
frem ti<br />
træne<br />
kr. For<br />
tilbyde<br />
som fi<br />
er billi<br />
erende<br />
på 210<br />
med ad<br />
og her<br />
har bru<br />
maskin<br />
træner<br />
til card<br />
efterår<br />
er en r<br />
som og<br />
tyrkisk