21.07.2013 Views

studenterrådets retshjælp - Delfinen

studenterrådets retshjælp - Delfinen

studenterrådets retshjælp - Delfinen

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Studenterrådets politikere var sprunget i målet.<br />

De havde tidligere været med til at godkende<br />

planen for universitetets udvidelse, men nu<br />

bakkede de pludseligt besætterne voldsomt op.<br />

Og undervisningsminister Dorte Bennedsen (S)<br />

ville af politiske grunde ikke være hende, der gav<br />

ordre til en rømning med politiets hjælp. Det måtte<br />

vi ordne lokalt.<br />

Helt bevidst orienterede jeg ikke universitets<br />

styrende organ, konsistoriet, om den forestående<br />

aktion. Jeg holdt mig til, at jeg havde et enigt<br />

konsistorium bag planen om universitets<br />

udvidelse.”<br />

I det daværende studenterblad Århus H (<strong>Delfinen</strong>s<br />

forgænger) lød der dog en del andre toner<br />

omkring forløbet, og rektor Wandel blev her ofte<br />

omtalt som Skalten-Walten, grundet sine gentagne<br />

forsøg på at komme udenom de studerende i det<br />

daværende konsistorium.<br />

Mårten Breum mindes studenternes rolle i selve<br />

besættelsen således:<br />

”Studenterrådet var svækket allerede efter det<br />

første slagsmål den første aften. Det var kun de<br />

hardcore studenteraktivister, der holdt til det<br />

slagsmål…<br />

Efter de to første dage var der faktisk ikke flere<br />

studenter tilbage i huset. De havde jo selv<br />

kollegieværelser, og de ville da gerne gøre det for<br />

en gods sags skyld, men de ville ikke have tæsk.<br />

Så var der anarkisterne og ungdomshusfolkene<br />

tilbage i huset, og vi var måske en flok på 50 som<br />

holdt huset i den måned.”<br />

Modstand og støtte<br />

Besættelsen varede godt en måned, og i den<br />

periode forsøgte aktivisterne at gøre kasernen<br />

beboelig. Der blev nedsat arbejdsgrupper, som<br />

istandsatte bygningen og igangsatte caféer og<br />

kollektiver i kasernen. På loftet blev der etableret<br />

en café, hvor der blev serveret håndmadder og<br />

40 DELFINEN<br />

pot chai, og i kælderen var der værtshus, hvor der<br />

blev røget hash og drukket bajere. Morten Breum<br />

mindes det dog også som en hård oplevelse,<br />

hvor den iskolde bygning, gentagne angreb fra<br />

højreorienterede og frygten for politiets rydning<br />

knyttede BZ’erne sammen:<br />

”Der kom en masse venskaber. Det var jo en stor<br />

oplevelse. Det var en krigsoplevelse vi havde<br />

sammen.”<br />

Imens var universitet, politikere og politi travlt<br />

beskæftiget med at få kasernearealet tilbage.<br />

Entreprenørfirmaet Kingo Karlsen A/S, der<br />

fik øgenavnet King Kong Karlsen, blev hyret<br />

af universitetet til at stå for nedrivningen af<br />

kasernen. Rektor C.F. Wandel henvendte sig i<br />

begyndelsen af december 1981 direkte til BZ’erne<br />

i et åbent brev, hvori det stod, at de opholdt sig<br />

på kasernen ulovligt, og at nedrivningen snart<br />

ville blive gennemført. Samtidig modtog BZ’erne<br />

dog en række støtteerklæringer. Studenterrådet,<br />

fagudvalg på universitetet, privatpersoner og visse<br />

politikere protesterede mod nedrivningsplanerne,<br />

ligesom det nærliggende Sjællandsgadekvarters<br />

beboerforening støttede op om aktionen og<br />

bragte en reportage fra den besatte kaserne i<br />

beboeravisen. Socialrådgiverforeningen i Århus<br />

udtrykte ligeledes sin støtte og erklærede<br />

forståelse for, at de unge i lys af boligsituationen<br />

greb til ’direkte aktion’.<br />

Rydningen<br />

Om morgenen d. 16. december 1981 bankede 124<br />

politifolk barrikaderne ned og<br />

overraskede 17 sovende aktivister i kasernen.<br />

Straks herefter startede nedrivningen, da der<br />

blev givet grønt lys til King Kong Karlsen og hans<br />

folk. I løbet af eftermiddagen var hele bygningen<br />

forvandlet til en bunke murbrokker, og et par<br />

måneder senere blev endnu en bygning sprængt<br />

med 35 kg. sprængstof.<br />

Aarhus Universitet ville rive kasernen ned, så der kunne blive plads til nye bygninger i de karakteristiske gule<br />

mursten. Alligevel gik der over ti år, før man fik opført Steno Museet på den grund, hvor kasernen tidligere<br />

havde ligget. I baggrunden kan skimtes den eneste tilbageværende røde kasernebygning i området (Foto: Marc<br />

Grønlund)<br />

Et stød i hjertet<br />

Et kapitel i BZ-bevægelsens og Aarhus<br />

Universitets historie var forbi, men kampen for<br />

ungdomsboliger og et ungdomshus fortsatte. Bl.a.<br />

stod Studenterrådet bag en aktion et år senere<br />

hvor den gamle østbanegård blev besat under<br />

vejledning af Mårten Breum. Han mindes dog, at<br />

besættelsen af Høegh-Guldbergs Gades Kaserne<br />

havde en helt speciel symbolsk værdi:<br />

”Besættelsen var noget nyt. Det var vældig uartigt<br />

og meget uopdragent gjort.<br />

Der havde tidligere været besættelser i<br />

begyndelsen af halvfjerdserne, som blev til noget,<br />

og som har overlevet, fordi hippierne dengang<br />

kunne forhandle med myndighederne. Bl.a. fik vi<br />

jo i den periode Huset på Vester Allé, Beboerhuset<br />

i Sølystgade og huset nede i Anholtsgade, hvor<br />

værtshuset Æsken og trykkeriet Modtryk kom<br />

til at ligge. Men at tage så stor en bygning som<br />

kasernen, som endda tilhørte militæret, det var et<br />

stød i hjertet på det borgerlige Danmark.”<br />

I dag findes der kun få synlige vidnesbyrd om at<br />

området i Høegh Guldbergs Gade engang husede<br />

en større kasernebygning. BZ’erne kæmpede<br />

forgæves og huset er helt forsvundet i dag, dog<br />

findes en af de andre mindre kasernebygninger<br />

fortsat på stedet. Steno Museet blev først opført<br />

mere end ti år senere, selvom det tilsyneladende<br />

dengang fremstod som noget nær uopsætteligt at<br />

få fjernet både hus og besættere, så universitetet<br />

kunne komme i gang med at bygge.<br />

I den lidt større boligaktivistiske optik var der<br />

nu ikke kun grund til pessimisme. Kampen<br />

for ungdomshuse fortsatte ufortrødent efter<br />

nedrivningen og året efter lykkedes det rent faktisk<br />

at få oprettet det første af slagsen i København,<br />

da ungdomshuset på Jagtvej 69 blev oprettet i<br />

efteråret 1982, Siden hen måtte også dette sted<br />

som bekendt vige pladsen for ’uopsættelige’<br />

byggeplaner. Men det er en helt anden historie…<br />

Kilder:<br />

- Kenn Tarbensen: ”King Kong Karlsen – og frygten<br />

for et nyt Christiania i Århus…”, Siden Saxo nr. 3,<br />

2004<br />

- Ivar Rønsholdt: ”Kampen om kasernen”, Århus<br />

Stiftstidende, 16. oktober, 2004<br />

- Sjællandsgadekvarterets Beboeravis, december,<br />

1981<br />

- Diverse avisudklip fra perioden (Århus<br />

Stiftstidende, Berlingske Tidende, Politiken)<br />

- Universitetets journaler fra perioden<br />

- Referater fra Byrådsmøder i perioden<br />

- Århus Byhistoriske Udvalg: ”Århus-Årbog” 1982<br />

og 1983<br />

- Historisk værksted: ”Kend din by, din rod: Århusguide”,<br />

Modtryk, 1983<br />

- Århus H, december, 1981 og februar, 1982<br />

Grati<br />

Århu<br />

Aarhu<br />

rådet o<br />

marbe<br />

studere<br />

at se Å<br />

Bears<br />

mekam<br />

merate<br />

og støt<br />

Komm<br />

Århus<br />

Århus<br />

Begge<br />

Fribill<br />

kontor<br />

Studen<br />

dage f<br />

Ledig<br />

scente<br />

Der er<br />

motion<br />

nu kan<br />

frem ti<br />

træne<br />

kr. For<br />

tilbyde<br />

som fi<br />

er billi<br />

erende<br />

på 210<br />

med ad<br />

og her<br />

har bru<br />

maskin<br />

træner<br />

til card<br />

efterår<br />

er en r<br />

som og<br />

tyrkisk

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!