studenterrådets retshjælp - Delfinen

på at få de studerende til at bruge meget mere
af deres studietid i studiecentrene – som blandt
andet er institutbibliotekerne. Selvfølgelig er det
rigtigt, at der bliver trangt, men det tætte samvær
vil styrke sammenhængskraft og faglighed. I
øvrigt ser vi frem til at kunne professionalisere de
tjenester, som Statsbiblioteket har ydet, så vi er
yderst fortrøstningsfulde,” fortæller Mønsted, som
bryster sig af at være en af dem, der blev taget
med på råd, da ændringerne skulle planlægges.
Usikkerhed omkring motiverne
Der er mange, der er i tvivl om, hvad motiverne
bag omrokeringerne egentlig er – især da det står
klart, at de øverste etager i bogtårnet vil blive tømt,
og der dermed er mange, der har fået den tanke,
at universitetesledelsen vil gøre alvor af den gamle
drøm om at rive den øverste halvdel af bogtårnet
ned.
”Det vi fik at vide var, at omflytningerne er en
del af en decentralisering, men det er da en tynd
forklaring. Vi ved jo alle, at bogtårnet ikke var en
del af den oprindelige arkitektplan, og det har
altid generet dem, som vil vise Aarhus Universitet
frem som god universitetsarkitektur. De havde
ikke tænkt sig, at der skulle stå sådan et højt tårn
og stikke op”, siger vores anonyme kilde, der også
fortæller, at kollegerne på Statsbiblioteket er ligeså
frustrerede som han selv.
Bibliotekar Bo Mønsted tager det som en selvfølge,
at en nedrivning af de øverste etager er på vej:
”Set udefra er tårnet nok indpasset nogenlunde i
C.F. Møllers banebrydende arkitektur, men ser man
nærmere på symbolikken, har bogtårnet hele tiden
været den absolutte nedgørelse af AU og Århus til
en landsby. Når pladsbehovet på Statsbiblioteket
falder, er det en helt oplagt lejlighed til at få
arkitekturen til at fortælle omverdenen, at vi ikke
vil sidestilles med alle mulige og umulige huller i
jorden,” siger Mønsted, der i parentes bemærket
trådte sine barnesko i København.
Tårnet var en indskydelse
Tårnet blev tilføjet til tegningerne som en pludselig
indskydelse, da man i starten af tresserne fandt
ud af, at den tidligere bygning på hjørnet af
Langelandsgade og Ringgaden var ved at blive
solgt til den nyreligiøse bevægelse ’Solens
Følgeskab”, som ville starte en såkaldt ’byrideskole’.
Da det blev klart, hvad der var ved at ske, indkaldte
universitetsbestyrelsen de tre oprindelige
arkitekter til et hastemøde, og tegningerne til
Statsbiblioteket blev produceret i løbet af ganske
få dage. Med de nye tegninger i hånden lykkedes
det bestyrelsen at få førsteret til hjørnegrunden.
Arkitekt C.F. Møller er flere steder citeret for at have
sagt:
”Hvis de skal til at dressere deres heste nede i
parken, så kan vi lige så godt sælge det hele til et
cirkus.”
På den måde kom bogtårnet i sidste øjeblik til at
afløse 4-5 mindre biblioteksbygninger, som det
ellers var blevet planlagt at bygge inde i selve
Universitetsparken. Men dem er der på den anden
26 DELFINEN
side ingen snak om at opføre, selvom tegningerne
stadig findes.
Problemer for de studerende
Det er almindelig kendt, at kommunen ofte har
forsøgt at lægge pres på universitetet for at finde
en arkitektonisk løsning, der ligger mere i tråd
med resten af universitetet, men indtil videre har
universitetsbestyrelsen stået fast. Hvorfor det nu
har ændret sig er svært at sige, men det vil helt
sikkert få konsekvenser for de studerende.
Studievejleder ved Institut for Historie og
Områdestudier, Louise Godt, siger:
”Jeg synes da heller ikke det tårn er pænt, men
det nytter ikke noget, at man kun tænker på,
“
Jeg er selv blevet bedt
om at hjælpe med at
køre en kampagne her i
foråret, som skal hedde
”Lån en bog ekstra”.
På den måde regner
de med at de kan få
de studerende til at
opbevare bogsamlingen
for dem, i den tid det
tager at færdiggøre
byggeriet”
hvordan det ser ud. Det er meget nemmere for de
studerende at kunne låne bøgerne på ét samlet
sted. Der er jo heller ikke nogen, der ville synes,
det var en god ide at give de forskellige kantiner
på universitetet ansvar for hver deres del af
salatbaren,” siger Louise, og fortsætter:
”Som studievejleder ved jeg også, at der er mange
studerende, som har svært ved at koncentrere sig
om læsningen derhjemme, og som måske ikke ville
kunne gennemføre studiet, hvis de ikke havde en
læseplads. Og der er altså mange studier, som ikke
har læsepladser nok i institutbygningerne.”
Ifølge Louise Godt er der flere af studievejlederne,
der har snakket sammen om at finde alternative
læserum til de studerende, der kommer i klemme
ved ombygningen.
”Vi har allerede fået lovning på at kunne bruge
festlokalet i andelsbyggeriet nede ad Ringgaden,
men det bliver jo nok ikke det samme, og jeg tror
heller ikke, de studerende synes, det er særlig sjovt,
hvis der lugter af gammel øl om mandagen efter
en fest”, siger Louise.
Generel modstand
Efter at beslutningen om ombygningen er blevet
kendt, er der en del studerende, der har forsøgt
at råbe ledelsen op. For eksempel har en gruppe
studerende fra blandt andet idehistorie allerede
nu meddelt, at de vil arrangere en sit downaktion,
når bygningsarbejderne kommer for at
rydde de øverste etager, og de studerende fra
litteraturhistorie opfordrer alle til at beskrive deres
kærlighed til tårnet i digte, som de vil male på
fortovet udenfor bygningen.
Det er dog tvivlsomt, om det vil nytte noget –
omstruktureringerne er allerede planlagt, og
udvidelsen af institutbiblioteket på engelsk er så
småt ved at gå i gang. Der vil dog nødvendigvis
komme en periode, hvor især de mange bøger på
engelsk ikke har noget sted at være, og der er flere
der undrer sig over, hvorfor overgangen er blevet
planlagt så dårligt.
”Det er jo, fordi de gerne vil have bygningen færdig
inden klimakonferencen, og så tænker de ikke
på konsekvenserne. Jeg er selv blevet bedt om
at hjælpe med at køre en kampagne her i foråret,
som skal hedde ”Lån en bog ekstra”. På den måde
regner de med, at de kan få de studerende til at
opbevare bogsamlingen for dem i den tid, det
tager at færdiggøre byggeriet. Men hvis du spørger
mig, så får de aldrig plads til alle de bøger igen. Det
bliver interessant, når de studerende finder ud af,
at de ikke kan få lov til at aflevere de bøger, de har
lånt,” siger bibliotekaren, der altså ikke ville have sit
navn nævnt i artiklen.
Uanset hvad motiverne bag bogflytningerne
er, så vil de fleste studerende nok mene, at
bogtårnet, som det er nu, er en naturlig hjørnesten
i det daglige liv på universitetet. Måske får
vi et universitet, der er mere harmonisk rent
arkitektonisk, men til gengæld vil det være slut
med at mødes på Statsbiblioteket.