studenterrådets retshjælp - Delfinen

HISTOR
Kasernebesættelsen
Og frygten for et Arosiania
TIDLIGT OM MORGENEN D. 16. DECEMBER 1981 BLEV
KASERNEN PÅ HØEGH-GULDBERGS GADE
STORMET OG RYDDET AF POLITIET. EN MÅNED
FORINDEN HAVDE ET PAR HUNDREDE UNGE
BESAT DEN FORLADTE KASERNE, MEN NU KUNNE
AARHUS UNIVERSITET OG POLITIKERNE ÅNDE
LETTET OP. FRYGTEN FOR ’ET NYT CHRISTIANIA I ÅRHUS’
VAR ELIMINERET. DELFINEN HAR
UNDERSØGT SAGEN, OG LADET EN AF BZ’ERNE FRA
DENGANG GUIDE OS IGENNEM BESÆTTELSEN AF
HØEGH-GULDBERG GADES KASERNE.
ORD | MARC GRØNLUND OG KRISTIAN HOLMELUND JACOBSEN
I dag ligger Steno Museet på sin naturlige plads
i bunden af Universitetsparken ud til Høegh-
Guldbergs Gade. Og der har det vel altid ligget,
fristes man til at sige. Men nej, grunden har haft
en yderst dramatisk, og i sidste ende sprængfarlig
historie. Indtil 1981 lå der et stort kasernekompleks
på grunden ud til Høegh-Guldberg Gade, der
sammen med kasernerne i Langelandsgade og
på Vester Allé fastholdt Århus som garnisonsby
i over 100 år. I begyndelsen af 1970’erne stod
det klart, at kasernen på Høegh-Guldbergs
Gade skulle afvikles, og da Aarhus Universitet
manglede udvidelsesmuligheder søgte man om
at få overdraget grunden, da soldaterne forlod
stedet i 1978. Beslutningsprocessen i byrådet
og Folketinget blev hastet igennem, for det stod
hurtigt klart, at der var en gruppe unge i Århus, der
havde en helt anden dagsorden.
Arosiania
I slutningen af 1970’erne var BZ-bevægelsen
kommet til Århus, og den blev hurtigt et betydeligt
irritationsmoment for bystyret. Aktivistgruppen
Boligkaravanen besatte gang på gang tomme
huse i byen, og i sommeren 1980 besatte de
officersbygningen på Vester Allé for at skabe
opmærksomhed om manglen på ungdomsboliger
i Århus. Samtidig var der store BZ-aktioner i
København, og den 24. september 1981 – to dage
før 10 års jubilæet for Fristaden Christiania – bragte
Århus Stiftstidende en artikel med overskriften
’Frygter nyt Christiania midt i Århus’. Aarhus
Universitet og lokalpolitikerne frygtede, at de
38 DELFINEN
unge skulle besætte kasernen
i Høegh-Guldbergs Gade og
dermed skabe rammerne for
en fristad mellem universitetet
og midtbyen. Det som i
anarkistkredse gik under
navnet Fristaden Arosiania.
Planen
Aktivistmiljøet i byen havde
da også allerede en plan for
kasernen i Høegh-Guldbergs
Gade. I bogcaféen Regnbuen
i Mejlgade, der var et af
aktivisternes tilholdssteder,
hang der to plakater der
illustrerede budskabet: Den
første havde slagordene
”Tillykke Danmark. 26.
september 1981 fylder
Christiania 10 år”. På den
anden stod der ”Ta’ Høegh-
Guldberggades Kaserne til
de boligsøgende … Besæt
Kasernen”.
Delfinen har snakket med
Mårten Breum, der var en
aktiv del af BZ-miljøet i Århus i begyndelsen af
1980’erne. Han beretter, at kasernebesættelsen var
en sag, som samlede en bred flok aktivister, men at
man havde vidt forskellige dagsordner:
”Vi var tre grupperinger som uafhængigt af
hinanden var interesseret i kasernen.
Studenterrådet var interesseret i at få selvstyrende
kollegier, anarkisterne ville have et Arosiania som
skulle være en fristad og pendant til Christiania
og så var der socialisterne, som ville have et
ungdomshus. Og man blev så aldrig enige om,
Aktivisterne holdt Høegh-Guldberg Gades Kaserne besat i over en måned, og
på den tid formåede de at gøre bygningen beboelig og skabe sig en hverdag.
Det indebar bl.a. oprettelse af kollektiver, vagtgrupper, en café og et værtshus.
(Foto: Mediearbejderne)
hvad man skulle have. Man blev bare enige om, at
kasernen ikke skulle rives ned.”
Men der lå allerede en plan for kasernearealet.
Det havde i flere år været planen, at det skulle
indgå i en udvidelse af Universitetsparken, og det
krævede en nedrivning af bygningerne, så der
kunne bygges i C.F. Møllers karakteristiske gule
mursten. Men fra politikernes side frygtede man et
scenario, hvor bygningerne i overdragelsesfasen
blev besat. Allerede i januar 1981 gjorde