studenterrådets retshjælp - Delfinen

DET REDAKTIONELLE | FEBRUAR
JUNK-TID
Kedsomhed og overspringshandlinger
SOM UNIVERSITETSSTUDERENDE
HAR VI ET EJENDOMMELIGT
FORHOLD TIL TID. VI KEDER OS
LIGESOM ALLE ANDRE, MEN
IFØLGE NYERE FORSKNING
ER VI I FAREZONEN FOR EN
ANDEN TIDSRØVER, NEMLIG
OVERSPRINGSHANDLINGER,
SOM MAN KUNNE BENÆVNE
STUDENTERSYGEN.
ORD | PETER J. MEEDOM
Indledende kan vi stille os selv spørgsmålet: Hvad
er tid? ”Hvis ingen spørger mig om det, ved jeg det.
Hvis jeg skal forklare det for en, der spørger, ved
jeg det ikke.” Sådan sagde gode gamle Augustin for
godt 1600 år siden. Endvidere: ”Det er ikke muligt
at sige, at der ’er’ tre tider, nemlig fortid, nutid og
fremtid”, skriver Augustin i Bekendelser. ”Snarere
skulle man, præcist udtrykt, sige noget i retning af:
Der er tre tider, nemlig en nutid af det fortidige, en
nutid af det nutidige, og en nutid af det fremtidige.
For disse tider er som en slags trehed i sjælen (…).
Her har vi det forgangnes nutid, nemlig erindring.
Det nutidiges nutid, nemlig den umiddelbare
sansning. Og det fremtidiges nutid, nemlig
forventning. Tillader man os at tale sådan, da ser
også jeg tre tider og indrømmer: Ja, der er tre.”
Tiden eksisterer igennem en iagttager, som vi i dag
ville kalde det. Overspringshandlingen opstår nok
ved ubehaget ved nutiden af det fremtidige – men
hvad er en overspringshandling egentlig?
Übersprunghandlung
Ordet overspringshandling (på tysk hedder det
Übersprunghandlung, som jeg i min dagligdag
hermed vil kalde det) kommer tilsyneladende
fra etologien, dvs. videnskaben om dyreadfærd.
Her refererer det til en type handling, når et dyrs
instinkter giver det selvmodsigende beskeder, så
flere uforenelige adfærdselementer stimuleres
samtidig. Et eksempel kan være dyret, der i kamp
motiveres til både aggression og flugt. Et sådant
dyr kan pludselig begynde at prikke i jorden,
udvise seksualadfærd eller klø sig i hovedet.
Overspringshandlinger refererer heldigvis ikke til
det samme i dagligsproget, men vi klør os stadig i
hovedet fra tid til anden.
Jeg burde egentlig lave noget andet. Sådan tænker
man under en overspringshandling. Eller som
Samuel Johnson (billedet på højre side) engang
20 DELFINEN
skrev: ”I could not forbear to reproach myself for
having so long neglected what was unavoidably
to be done, and of which every moment’s idleness
increased the difficulty.”
Men denne 1700-tals forfatter og leksikograf var
i virkeligheden heldig. Han var ikke udsat for den
mest frygtindgydende af alle overspringshandlinggeneratorer,
nemlig internettet. Internettet er
designet til overspringshandlinger. Man undrer
sig somme tider over, hvordan man spildte sin tid
før denne opfindelse. Det var vel begrænset, hvor
mange gange man kunne tage den opvask eller
støvsuge i stuen.
Buridans æsel
Der findes et filosofisk paradoks kaldet Buridans
æsel, som stammer fra Aristoteles, men fik sit
navn i middelalderen. Et æsel står lige langt fra to
bunker foder af samme størrelse og kvalitet. Hvis
vi antager, at æselet kunne opføre sig fuldstændigt
rationelt, har det ingen grund til at foretrække
den ene bunke frem for den anden. Det kan
derfor ikke nå til en afgørelse om, hvilken stak
det skal æde først og vil derfor blive stående på
stedet – og sulte. Hvad har det nu at gøre med os
som studerende? Jo, den studerende kan have en
kortsigtet interesse i adspredelse og en langsigtet
interesse i at færdiggøre en opgave. Samtidig giver
for meget morskab problemer på længere sigt,
mens opgaveskrivningen på kortere sigt kan være
en blandet fornøjelse. Dette føles som et dilemma,
der så forsøges ”løst” med en helt tredje aktivitet,
som hverken er sjov eller nødvendig, men som i
det mindste er noget andet end ubeslutsomhed.
Man skal altid se en video mere på youtube, tjekke
Var Goethe i stand til at kede sig?
sin mail en ekstra gang og så selvfølgelig opdatere
ens facebook-status, hvor man skriver, at man ikke
kan tage sig sammen.
Overspringshandlinger er så kendt et fænomen, at
der ligefrem forskes i det. For at det ikke skal være
løgn, viser forskningen, at overspringshandlinger
– eller procrastination – er langt mere udbredt
blandt universitetsstuderende end resten af
befolkningen. Som mennesker er vi byggede til
at foretrække hurtige belønninger, hvorimod de
få og relativt sjældne deadlines (alt efter hvilket
studie selvfølgelig) stiller krav til belønningstålmodigheden,
hvis man kan kalde den det.
Jo længere vi må vente på belønningen, jo
mere overspringshandlende vil vi være. Men
for hver overspringshandling, man laver, bliver
motivationen til den virkelige opgave mindre og
mindre. Og opgaven føles tilsvarende større og
større.
Aben flytter med, Goethe!
Det er måske frokosttid, og du læser denne artikel
med håb om lidt adspredelse. Måske keder du
dig allerede. Hold fast i det! Kedsomhed er først
og fremmest et moderne fænomen, som vi ikke
kender noget skriftligt til før 1700-tallet. Den
er det moderne menneskes plage. Men måske
behøver det ikke at være sådan. Kedsomhed kan
være en mulighed i stedet for et problem. Hvis
kedsomheden er intets nærvær, kan man netop
trække den i en hvilken som helst retning, man
nu har lyst til. Goethe har engang sagt, at hvis
blot aberne var i stand til at kede sig, så var de at
betragte som mennesker. Og det er jo i sandhed
opmuntrende. Problemet er ikke kedsomhed,