studenterrådets retshjælp - Delfinen

BØGER
DE VELVILLIGE
FORFATTER: JONATHAN LITTELL
FORLAG: GYLDENDAL
”Nazi-Sex Novel the Kindly Ones Polarizes
Western Civilization.” Sådan præsenterer New York
Magazine den anglo-amerikanske modtagelse
af den amerikansk-franske Jonathan Littells
mammutbog Les Bienveillantes fra 2006.
Nazisme og sex er dog blot fremtrædende
overfladefænomener i dette tankevækkende
900-siders epos. Helt elementært drejer det sig
om dr. jur. Max Aue, som i detaljer beretter om
sin tid som SS-officer fra 1941-1945. Vi lærer
om et incestuøst forhold til søsteren, som han
er voldsomt forelsket i. Aues homoseksualitet
opstår, ifølge ham selv, som en internalisering af
den umulige forening med søsteren Una. Antisemitisme
og krig interesserer ham som sådan
ikke. Inderst inde ville han ønske, at han var pianist
eller havde fået lov til at studere litteratur og
filosofi. But along came Hitler.
Efter indledningsafsnittet, hvor vi får at vide, at
Aue lever et kedeligt liv efter anden verdenskrig,
som direktør for en kniplingsfabrik i Frankrig,
34 DELFINEN
KULTUR | ANMELDELSER
udfolder han sine erindringer med udgangspunkt
ved østfronten, nærmere betegnet Kiev i 1941. Aue
tager del i en af de berygtede Einsatzkommandos,
som under Operation Barbarossa fungerede som
bagtropper for Wehrmachten og særligt blev brugt
til likvideringer. Senere kommer Aue til Stalingrad,
pga. rygter om homoseksualitet. Han ender dog de
sidste par år i Berlin, hvor han bl.a. udfører opgaver
for Eichmann og Speer. Meget af volden og gruen
minder mig om en (endnu mere) perverteret
Tarantino, hvilket kan være effektfuldt nok i al
sin stumpe overdrevenhed (sidebemærkning:
hans næste film, Inglorious Basterds, handler
sjovt nok om jødisk-amerikanske soldater, der har
til opgave at slagte nazister). Men der, hvor De
Velvilliges kvaliteter for alvor kommer til udtryk,
er i inddragelsen af forskellige praktiske ting i
forbindelse med de mange uhyrligheder. Disse
scener ledsages ofte af praktiske overvejelser og
hverdagsbanaliteter, som giver en foruroligende
virkning på læseren. Det lykkes i overbevisende
grad at skabe en hverdagsliggørelse af det uhyrlige
og vice versa. Et kritikpunkt er nok den afsluttende
del af bogen, hvor perversionerne tager overhånd
og al sæden, lortet og blodet mister sin virkning og
tilnærmelsesvis bliver latterlig. Men måske bliver
den nødt til at ende sådan.
Nogle har kaldt den en stor practical joke
og afskrevet den som et udslag af en til tider
pervers fransk smag. Denne afstandtagen
skyldes det enormt ømtålelige emne og de
efterhånden tabubelagte fordringer til Holocaustfremstillinger.
Kritikken er dog i mange tilfælde
fejlslagen og misforstår Littells ærinde på det
groveste (man spørger sig somme tider, om
disse anmeldere overhovedet har læst bogen til
ende). Hvis man skal tale om bogens svagheder,
opstår de paradoksalt nok, når Littell forsøger
at være litterær, dvs. skrive æstetisk flot. Nogle
floromvundne passager lugter simpelthen
jordslået. Desuden benytter Littell ofte Aues
drømme til at slippe ud af en fortællermæssig
blindgyde eller stilstand. I starten ligger man ikke
mærke til det, men dette greb bruges desværre for
ofte, og virker konstrueret for læseren.
Hvorom alt er, skal jeg ikke lægge beslag på
min begejstring for dette værk. Begejstret må
vi også være for Lars Bonnevie, der på rekordtid
har oversat kæmpen til dansk. De Velvillige er et
velkomment og dristigt forsøg på at give bødlen
en stemme. Littell viser os, at ”de små svinestreger,
fejheden, falskheden, usselheden som ethvert
menneske er underlagt” under de rette
omstændigheder kan udvikle sig til en næsten
uforståelig menneskelig lidelse og ødelæggelse,
som Anden Verdenskrig er eksemplet på. Denne
påstand, som mange nemt vil affeje (som man kan
se i mange uovervejede anmeldelser), gnaver sig
insisterende ind på læseren og efterlader denne
med en foruroligende tvivl.
Peter J. Meedom