Effektiv Naturhelbredelse Bind 1 - MayDay

Fødevarer rigest på fenylalanin er, som for de fleste aminosyrers
vedkommende, kødproteiner - dog med hvedekim som en enkelt
undtagelse. Langt den højeste koncentration finder man i vildtkød.
Al naturlig fenylalanin er selvfølgelig l-fenylalanin. D,l-fenylalanin
er imidlertid også meget benyttet i sygdomsbehandlingen og er i
visse situationer - for eksempel ved smertebehandling - at
foretrække. Det usædvanlige ved d-formerne af både fenylalanin
og tyrosine er, at de - i modsætning til d-formerne af de fleste
andre aminosyrer - i leveren enzymatisk vil blive omdannet til lformer.
D-former af andre aminosyrer har undertiden vist sig ikke
blot unyttige, men skadelige for immunreaktionen og i visse
tilfælde direkte giftige. Tidligere omtaltes i den videnskabelige
litteratur d,l-fenylalanin forkortet som DLPA. Men på et tidspunkt
blev denne betegnelse mønsterbeskyttet og kan derfor ikke
længere bruges generelt, men kun om et firmas produkt (Twinlab).
Underskud af catecholaminer i centralnervesystemet har i over en
menneskealder været anset for årsagen til visse former for
depressioner. Den rationelle og effektive måde at behandle disse er
ved at tilføre catacholaminernes biokemiske forløber - altså
fenylalanin. L-tyrosine og l-dopa er også forløbere, men fenylalanin
er forløberen for dem alle og i praksis mest effektiv. Svære
tilfælde kan kræve doseringer på op til 6 g daglig. Sådanne
massive tilskud bør kun gives under konstant klinisk observation.
I det hele taget må man holde sig for øje, at fenylalanin i mange
henseender er en substans med janushoved og især ved massiv
langtidsterapi bør man betænke forholdene omkring for eksempel
andre sygdomstilstande som betændelser og leverlidelser og deres
relation til BCAA-stofskiftet som del af det samlede biokemiske
scenario.
D,l-fenylalanin har den enestående evne, at den i centralnervesystemet
kan blokere for visse enzymer - encefalinaserne - der
normalt nedbryder de naturligt forekommende kraftigt smertestillende
morfinlignende hormoner - endorfiner og encefaliner - som
vor egen organisme producerer. Ved at hindre disses nedbrydning