Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u m b u r g - m ü l l e r EMD, at det ikke blot er et spørgsmål om at sikre individets rettigheder, men om at finde en balance – hvilket så ikke gøres ud i det blå, men med henvisning til EMRK og andet mere eller mindre autoritativt retskildemateriale, samtidig med at Domstolen har en aktiv finger med i spillet. Her er også langt til Locke, der så samfundet som en nødvendig foranstaltning til beskyttelse af liv, frihed, sundhed og ejendom, og langt til Den Amerikanske Uafhængighedserklæring af 1776, der taler om de selvindlysende sandheder, som retten til liv, frihed og stræben efter lykke. Selvom man med lidt god vilje kan få retten til ikke at være i en bestemt fagforening, mens man har et sommerferiejob, til at være imod retten til at stræbe efter lykke (om end man også kan argumentere modsat, fx at lønnen på jobbet er et resultat netop af fagforeningens retsposition), er det svært at få løsningen til at være selvindlysende sand. EMD hævder ikke noget sådant, tværtimod anerkendes det, at spørgsmålet er vanskeligt, men en domstol skal træffe en afgørelse, og EMD når så efter ti siders argumenter frem til, at en beskyttelse mod fagforeningstvang i dagens Europa må være den rigtigste afgørelse. Et forsøg på sammenkædningen af demokrati og rettigheder kan mere klart ses hos Mill og i nogen grad hos Hegel, men ingen af disse er bare i nærheden af at overveje, om en international dom om rettigheder skulle kunne trumfe en national parlamentsafgørelse, og da slet ikke Hegel, der så staten som det ultimative forum for retten og det sædelige liv. Spørgsmålet om det internationale aspekt behandles nedenfor under kritikpunkt 4. Det aktuelle kritikpunkt drejer sig blot om at påpege, at der inden for det juridiske udfoldes stor aktivitet også med politiske og filosofiske implikationer, et område hvor det kunne være spændende også at høre humanistiske røster. Men ak, det juridiske forekommer uinteressant, og man vil tilsyneladende hellere lukke øjnene og filosofere over den rene menneskeret end at åbne øjnene og med besvær høvle sig igennem blot en del af den mængde overvejelser, der ligger gemt i juridiske afgørelser. Dommene fra EMD er ikke universelle, eftersom dens normative grundlag, EMRK, netop er europæisk. Der ligger allerede her et delvis svar på det filosofiske spørgsmål om rettighedernes universalitet. Rettighederne udmøntes på forskellige niveauer: Nationalt som i Hamdan v Rumsfeld hvor den amerikanske højesteret tilsidesætter en præsidentielt nedsat domstol til pådømmelse af Guantánamo-fangerne, fordi det strider mod retten til fair trial, regionalt i det omfang der findes konventioner og organer, der kan fortolke konventionerne som i Europa, Latinamerika og Afrika og endelig globalt. Således er der i FNregi vedtaget 6 konventioner, som efterfølgende er tiltrådt af et meget stort antal stater, om end ingen konvention har absolut tilslutning. Topscorer er Børneretskonventionen med kun to stater, der ikke har tilsluttet sig: USA (der nok har sin erklæring fra 1776, men ikke altid er en ivrig deltager i det internationale retlige samarbejde om menneskerettigheder) og Somalia.
F i r e f o r d o m m e o m m e n n e s k e r e t t i g h e d e r Kritikpunkt 2: Menneskerettighederne er ikke kun et oplysningsprodukt Det synes at være den mest udbredte opfattelse, i hvert fald i Danmark, at menneskerettighederne har deres udspring i Oplysningstiden. Se fx det nyudgivne værk Tankens magt, der ser menneskerettighederne som den vigtigste arv fra oplysningens politiske tænkning (Knudsen 2007, 977) og på samme linje <strong>Semikolon</strong>s redaktion, der taler om den første nedskrivning af menneskerettigheder i 1776, altså i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring. Synspunktet er naturligvis ikke grebet ud af luften: Den Amerikanske Uafhængighedserklæring indeholder klart en ide om menneskets umistelige rettigheder, og en forestilling om nogle enkle indlysende sandheder som grundlag for et samfund passer fint til oplysningstidens opfattelse af den fornuftsmæssige opbygning af et samfund. (Schaumburg-Müller 2007) Men problemet er, at mange andre historiske forståelser er mulige: Den engelske Bill of Rights fra 1688 indeholder fx forbud mod grusom afstraffelse og krav om, at straf og konfiskation skal bestemmes af en dommer; krav der er kendt fra nutidig menneskeret (ICCPR art. 7 og 9; EMRK art. 3 og 5). Endvidere er rettighederne, som de forstås og formuleres i Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, næsten identisk med Locke’s ideer fremsat i Two Treatises of Government fra 1689. Man kunne hertil indvende, at oplysningstidens filosoffer til forskel fra Locke ikke søgte nogen religiøs begrundelse for retten (Knudsen 2007, 977), men dette gælder netop ikke for Den Amerikanske Uafhængighedserklæring, der taler om, at mennesket af sin Skaber er udstyret med visse umistelige rettigheder. Hvis man med menneskerettigheder mere fokuserer på ideen om, at mennesket har evige, naturlige rettigheder, er det måske mere oplagt at pege på den pavelig bulle Quia vir reprobus fra 1329, hvori der argumenteres imod det franciskanske fattigdomsideal bl.a. ved at hævde, at allerede Adam havde et rettighedsforhold til jord og dyr, en rettighed som han ikke kunne fratages, og som mennesket ikke kunne frasige sig (Tuck 1979). Man kan også gå længere tilbage. Således er det udbredt inden for kristendommen at henvise til Det Ny Testamente, når det idemæssige grundlag for menneskerettighederne skal findes: ”Her er ikke forskel på jøde og græker, træl og fri, mand og kvinde; thi alle er I én i Kristus Jesus” (Paulus’ brev til Galaterne kap. 3, v. 28-29). Dette var opfattelsen hos den tidligere pave Johannes Paul II, der i en tale til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol understregede, at disse kristne værdier har dannet grundlag for den positive lov, som dommerne skulle dømme efter. På samme linje er den tidligere danske statsminister (teolog og FN-flygtningehøjkommissær) Poul Hartling: ”Ideen om grundlæggende rettigheder til alle mennesker uden diskrimination er et resultat af den kristne tankegang”. (Hartling 1993, 29) Det skal bemærkes, at der ikke er enighed s i d e [ 1 1 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 12 and 13: s i d e [ 1 2 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61:
s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 62 and 63:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 64 and 65:
s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67:
s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?