Semikolon - EgernInc

S a r a m a r i a S ö r e n s s o n
er sociale og økonomiske rettigheder ”rigtige”
menneskerettigheder?
De sociale og økonomiske rettigheder i internationale menneskerettighedserklæringer
præsenteres i den bredere juridiske diskurs som pseudo-rettigheder.
Filosoffer og samfundsvidenskabsfolk argumenterer imidlertid for en løsrivelse fra
denne retsfilosofiske diskurs, idet det er i moralfilosofien, at argumentet for de
socioøkonomiske rettigheders menneskerettighedsstatus skal findes.
“Idéen om økonomiske og sociale
rettigheder som menneskerettigheder
udtrykker den moralske intuition, at i en
verden rig på ressourcer og den stadige
opbygning af menneskelig viden, burde
alle garanteres de basale fornødenheder
til at opretholde livet, og at dem, der
fratages disse er ofre for en fundamental
uretfærdighed” (Beetham 2004, 119).
I globaliseringens tidsalder er vi
vidner til en imponerende udbredelse
af menneskerettighedssproget i
den globale diskurs. Professionelle
forskere fra en bred vifte af discipliner
engagerer sig i den ophedede debat
om menneskerettighedernes form,
indhold og betydning. Den fortsatte
diskussion om disse basale træk ved
menneskerettighederne vidner om deres
fundamentale betydning i politiske
og sociale sammenhænge. I denne
diskussion står spørgsmålet om de sociale
og økonomiske rettigheders status i det
internationale menneskerettighedsregime
centralt, men dette bliver fortrinsvist
behandlet i en juridisk diskurs, der lægger
vægt på problemerne med implementering
og realisering af disse rettigheder.
Denne artikel vil pege på filosofiske,
sociologiske og samfundsvidenskabelige
vinkler på problematikken, fordi der i
disse sfærer åbnes en mulighed for at
definere socioøkonomiske rettigheder
som ”rigtige” menneskerettigheder i
kraft af deres udgangspunkt i en moralsk
stillingtagen til verden.
Teoretikere, der arbejder med
menneskerettigheder generelt og sociale,
økonomiske og kulturelle rettigheder
specifikt, skelner typisk mellem de
sociale og økonomiske aspekter af
rettighedstænkningen på den ene side
og arbejdet med kulturelle rettigheder på
den anden. Det antages, at sidstnævnte
indebærer rettigheder af en anden
type end førstnævnte. Denne artikel
beskæftiger sig således kun med de
socioøkonomiske rettigheder. Endvidere
skelnes der i denne kategori mellem
såkaldte velfærdsrettigheder, såsom
retten til arbejde og ferie med løn, og
de rettigheder der vedrører et basalt
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n r. 1 , 2 0 0 7 , [ s . 1 - 2 7 ]