Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 6 ] S t e e n S c h a u m b u r g - m ü l l e r sig både indlysende sandheder, Gud og naturret, og den franske erklærer, at ethvert samfunds formål er at beskytte de naturlige rettigheder, art. 2. Verdenserklæringen derimod bygger ikke på nogen filosofi eller religion. Andet var formentlig ikke muligt, idet man nok kunne blive enige om rettighederne, men ikke om deres begrundelse (Lassen 2005, 84). Man kan herefter overveje, om det er indlysende fornuftigt at beskæftige sig indgående med grundlaget for menneskerettighederne velvidende, at der vil være markant politisk (religiøs, filosofisk osv.) uenighed derom. Forsøget på at finde grundlaget kan i sig selv siges at være kulturimperialistisk eller i hvert fald en del af den kontinentaleuropæiske arv: Alt må kunne udledes fra aksiomer, og man har ikke sandheden, før man har disse første grunde. Hvorfor denne tilgang skulle være særlig givtig eller vigtig savner i sig selv begrundelse. Menneskerettighederne er en del af den positive ret og er ligesom så megen anden ret sat i verden for at (forsøge at) løse nogle problemer. Et område som færdselsretten har ikke påkaldt sig samme interesse med henblik på at finde dens historie, dens grunde eller dens legitimitet, selvom der i en vis forstand ikke er meget forskel: En retlig konstruktion der kan synes nødvendig for at regulere menneskelig opførsel i bestemte situationer. Menneskerettigheder kan fx bestå i at regulere det forhold, at en eller flere personer har en anden eller andre personer i deres varetægt, fx fordi den første gruppe er udstyret med særlige magtbeføjelser, og den menneskeretlige regulering består så bl.a. i at sætte grænser for den første gruppes opførsel. De må ikke benytte lejligheden til at stikke i den tilbageholdte med knive, voldtage ham eller hende, eller forvolde død og lemlæstelse – præcis på samme måde som man ikke må bruge ens position som bilejer til at køre ind i andre mennesker og påføre dem lidelse, ødelæggelse og smerte. Det, at menneskeretten er positiveret, betyder naturligvis ikke, at den ikke kan udsættes for kritik. Tværtimod. Kritik og analyse fra andre faglige ståsteder er påkrævede, bl.a. for at kunne undersøge om rettigheder virker efter hensigten, om jurister og politikere gør det, som de siger, at de gør, og alle mulige andre angrebsvinkler, som jeg formentlig ikke har fantasi til at forestille mig. Men jeg har svært ved at se begrundelsen for, at man primært vil beskæftige sig med grundlag, baggrund og historie; en tilgang der for alvor bliver problematisk, hvis man kun har et utilstrækkeligt og overfladisk kendskab til det fænomen, hvis grundlag, baggrund og identitet man vil undersøge. For det tredje omfatter de internationale menneskerettigheder, som formuleret i Verdenserklæringen af 1948, de fleste typer rettigheder, mens 1700tals rettighederne kun omfattede de borgerlige frihedsrettigheder og i nogen grad de politiske. Verdenserklæringen indeholder tillige økonomiske, sociale
F i r e f o r d o m m e o m m e n n e s k e r e t t i g h e d e r og kulturelle rettigheder, og det samme gælder sammenlagt for de senere tilkomne konventioner samt Det Afrikanske Charter. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention derimod omfatter kun borgerlige og politiske rettigheder, om end Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol til tider har måttet inddrage også sociale aspekter i fortolkningen (se fx Stec v UK, afgørelse af 6. juli 2005, hvorefter skattefinansierede velfærdsydelser også kan betragtes som ejendom). I Europa er de sociale rettigheder i langt større grad overladt til henholdsvis EU og de enkelte stater. I år 2000 udgav filosoffen Kai Sørlander en bog, ”Om menneskerettigheder”, hvor han fik filosoferet sig frem til, at det nok skyldtes Sovjetunionens politiske indflydelse, at de økonomiske og sociale rettigheder kom med i Verdenserklæringen. Det lyder for så vidt meget plausibelt, eftersom den kolde krig på menneskerettighedsområdet blev udspillet mellem på den ene side de borgerlige og politiske rettigheder og på den anden side de sociale og økonomiske. Men forestillingen er ikke korrekt, hvilket forfatteren kunne forvisse sig om ved at filosofere lidt mindre og undersøge lidt mere – eller sagt lidt mere venligt, at vente med at filosofere indtil han havde et rimeligt kendskab til fakta, som i dette tilfælde er, at de økonomiske og sociale rettigheder i høj grad kom med på Canadas og i nogen grad de nordiske landes foranledning. Desuden har de sociale rettigheder god støtte i den tidligere amerikanske præsident Roosevelts ”four freedoms”, nævnt i hans State of the Union-tale til Kongressen 6. januar 1941: ”freedom of speech, freedom of belief, freedom from want and freedom from fear”. De sociale og økonomiske rettigheder er ikke nogen sovjetisk opfindelse. Afsluttende bemærkninger Jeg håber, at jeg med ovennævnte har evnet at trænge bag en umiddelbar opfattelse af menneskerettigheder og hermed bidraget til en mere sagligt funderet forståelse. Jeg har påpeget, at menneskerettighederne ikke nødvendigvis stammer fra den europæiske oplysningstid, at der er visse markante forskelle på rettigheder udformet anno 1776 og anno 1948, og at det ikke er uden problemer, at opfatte ”menneskerettigheder” som en bestemt størrelse med en bestemt identitet gennem historien. Jeg har desuden gerne villet vise, at der inden for det juridiske område produceres meget menneskeretligt materiale med politiske og sociale følger og til tider med filosofisk indhold. Og jeg har luftet min – måske fejlagtigt baserede – undren over, at den danske humanistiske tradition i høj grad synes at negligere juraens og retsvidenskabens relevans, med det resultat at den humanistiske vinkel i stedet for at være berigende er i risiko for i bedste fald at være overflødig, i værste fald fejlagtig. Noter 1 ”p.” refererer til ”paragraph”, altså et nummereret afsnit i dommen. Litteratur American Anthropologist (1947): ‘Statement on Human s i d e [ 1 7 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67:
s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?