Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 6 ] S a r a m a r i a S ö r e n s s o n Dens objekt må være af afgørende betydning for individets velbefindende. Som Jones påpeger, er dette det mindst overbevisende af Cranstons argumenter, idet de fleste vil kunne se det afgørende i at have adgang til de mest basale fornødenheder som tøj, mad og husly. Da opnåelsen af de idealer, der udstikkes af ICESCR, ifølge Cranston er utopiske og helt igennem urealistiske, gør prædikatet ”menneskerettigheder” mere skade end gavn for menneskerettighedsprojektet i forhold til disse. Ved at udvide begrebet om menneskerettigheder til at dække moralske aspirationer tilintetgør man det påtrængende argument for dem, nemlig at brud på dem sanktioneres af internationale retssystemer. FNs Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder har til stadighed hævdet, at rettigheder nedlagt i ICESCR er nøglerettigheder, der giver adgang til at nyde andre rettigheder. De to tydeligste eksempler på dette er retten til mad, tøj og bolig samt retten til uddannelse. Her er det relevant at inddrage distinktionen mellem friheder og rettigheder. Sen beskriver en rettighed som en ret til eller et legitimt krav på noget fra andre, hvorimod ”friheder… primært er beskrivende egenskaber ved den betingede menneskelige eksistens” (Sen 2004, 328). En frihed er således kun en frihed, hvis individet reelt har mulighed for at benytte sig af den, og ”friheden til at have en ting kan skelnes fra faktisk at have den ting” (ibid., 335). Man kan således have retten til ikke at sulte uden faktisk at have mulighed for at undgå det. Som nøglerettigheder er de sociale og økonomiske rettigheder i menneskerettighedsprojektet bestemmende for ens frihed til at benytte sig af de borgerlige og politiske rettigheder. Hvis ikke de basale menneskelige behov for mad, tøj og husly er opfyldt, er det svært at forestille sig, at den enkelte kan benytte sig af friheden til at stemme. I teorien går de socioøkonomiske rettigheder således forud for de borgerlige og politiske, og det synes svært at bestride deres afgørende betydning for menneskeligt velbefindende. Konkluderende bemærkninger Den kritik, der rettes mod socioøkonomiske rettigheder som ”rigtige” menneskerettigheder, er en vigtig del af implementeringen af menneskerettigheder verden over. For at imødegå kritikken benytter teoretikere sig af to parallelle begrebsmæssige bevægelser. For det første peger de på den reelle støtte, som menneskerettighedsprojektet har opnået globalt, også i forhold til de sociale og økonomiske rettigheder. Dette forbinder en teoretisk betragtning (socioøkonomiske rettigheder er en integreret del af teorier om menneskerettigheder) med en udbredt praksis (mennesker handler moralsk i overensstemmelse med menneskerettighedsprincipper). For det andet nytænker forsvarerne af disse rettigheder forholdet mellem rettigheder og pligter eller forpligtelser. Således er det en generel betragtning, at dikotomien mellem positive og negative rettigheder og pligter, som den udfolder sig i en retsfilosofisk diskurs, ikke er tilstrækkelig til at beskrive de forhold, der faktisk ligger til grund for idéen om menneskerettigheder generelt og sociale og økonomiske rettigheder specifikt.
Teoretikere, som forsvarer de sidstnævntes menneskerettighedsstatus, taler for de underprivilegerede ud fra overbevisningen om, at der er moralske forpligtelser ved den menneskelige tilværelse, og at disse går forud for juridiske formuleringer af sådanne. Også hos dem, der afviser sociale og økonomiske rettigheder som ”rigtige” menneskerettigheder, fokuseres der på forpligtelserne. Man har ifølge dem et ansvar for kun at love, hvad man kan holde og derigennem beskytte menneskerettighedsbegrebets integritet. Altså ses det, at diskussionen teoretisk set ikke længere handler om menneskerettigheder, men om menneskeforpligtelser. Kontroversen om de socioøkonomiske rettigheders status genspiller et klassisk tema, hvori spændingen mellem juridisk positivisme og moralsk humanisme står centralt. Hvor retsfilosofi og retspraksis har svært ved at finde vandtætte argumenter for de sociale og økonomiske rettigheder som distinkte menneskerettigheder, tilbyder filosofien og samfundsvidenskaberne stærkt overbevisende argumenter. Litteratur Beetham, David (2004): Democracy and Human Rights, Polity Press, Cambridge. Donnelly, Jack (2003): Universal Human Rights in Theory and Practice. Second Edition, Cornell University Press, Ithaca. Ignatieff, Michael (2001): Human Rights as Politics and Idolatry, Princeton University Press, New Jersey. Jones, Peter (1994): Rights, Palgrave, Malaysia. Rawls, John (1993a): ‘The law of peoples’ i: Shute, S. and Hurley, S. (eds.), On Human Rights. The Oxford Amnesty Lectures 1993, BasicBooks, New York. Rawls, John (1993b): Political Liberalism, Colombia University Press, New York. Sen, Amartya (2004): ‘Elements of a Theory of ” R i g t i g e ” m e n n e s k e r e t t i g h e d e r ? Human Rights’ i: Philosophy and Public Affairs, vol. 32, nr. 4. Wellman, Carl (1997): An approach to rights. Studies in the Philosophy of Law and Morals, Kluwer Academic Publishers, Dordrecht. The United Nations, International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights, General Assembly resolution 2200 A (XXI) of 16 December 1966. The United Nations Committee on Economic, Social and Cultural Rights, General Comment no. 3. The nature of States parties obligations (Art. 2, par. 1), 14/12/90, 1990, http://www.unhchr.ch/tbs/doc.nsf/(Symbol)/ s i d e [ 2 7 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 22 and 23: s i d e [ 2 2 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?