Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 2 ] S a r a m a r i a S ö r e n s s o n I 1967 fremsatte han sin teori om, at en rettighed må opfylde tre basale kriterier for at være berettiget til en plads på listen over menneskerettigheder. Disse består i dens praktiske mulighed (practicability), universalitet og altafgørende betydning for menneskets velbefindende (Cranston refereret i Jones 1994, 157-160). Afvisningen af socioøkonomiske rettigheder som ”rigtige” menneskerettigheder er for Cranston en del af det teoretiske forsvar for de ”rigtige” menneskerettigheders fundamentale betydning. 1. Er økonomiske og sociale rettigheder praktisk mulige? Ifølge Cranstons teori skal en menneskerettighed være praktisk mulig i den forstand, at den forpligtelse, der udspringer af den, korresponderer med pligtbærerens faktiske evne til at opfylde den eller tilvejebringe dens objekt. Det følger heraf, at en menneskerettighed klart præciserer, hvem det er, der forpligtes. Negative rettigheder opfylder forholdsvist problemfrit disse krav, siden de ”ikke fordrer meget andet end tilbageholdenhed fra statsautoriteter” (Jones 1994, 157), hvorimod positive rettigheder, der indebærer økonomiske perspektiver, ikke umiddelbart er praktisk mulige grundet den ulige fordeling af ressourcer mellem stater. Da der således ikke kan stilles et rimeligt krav over for en klart defineret forpligtet part, og det ligeledes ikke er muligt at stille nogen til ansvar for brud i juridisk forstand, kan sociale og økonomiske rettigheder ikke betragtes som menneskerettigheder. Denne indvending er den vægtigste i diskussionen om socioøkonomiske rettigheders menneskerettighedsstatus. Ifølge Amartya Sen udkrystalliseres indvendingen om socioøkonomiske rettigheders praktiske mulighed i to typer kritik. Han kalder disse for henholdsvis institutionaliseringskritikken og gennemførlighedskritikken (Sen 2004, 346), og de bliver begge behandlet i det følgende. Institutionaliseringskritikken Hovedargumentet i institutionaliseringskritikken er, at en (menneske)rettighed konstitueres af en entydig udpegning af de(n), der skal overholde eller opfylde den. Siden dette ikke er tilfældet med hensyn til sociale og økonomiske rettigheder, er de slet ikke (menneske)rettigheder, men blot moralske aspirationer. Rettigheder har altså ingen virkning, hvis de ikke er institutionelt funderede. For at imødegå argumentet, at socioøkonomiske rettigheder slet ikke kan institutionaliseres grundet det tågede forhold mellem rettighedshaver og pligtbærer, trækker forskellige teoretikere på en nytænkning af pligtbegrebet og idéen om forpligtelser. Der findes for sådanne tænkere et moralsk argument for forpligtelser og pligter, der gælder over for mennesker som sådan og ikke i kraft af et særligt forhold. For Sen er menneskerettigheder en særlig form for etiske krav, der ligesom andre etiske fordringer ”må overleve åben og informeret granskning” (Sen 2004, 320). Det etiske element i disse understreges for at afværge den almindelige positivistiske antagelse, at menneskerettigheder er primært eller alene juridiske krav. Den moralske
dimension af menneskerettigheder udspringer af den særlige betydning, de har for individets velbefindende. Disse krav kan fordres direkte i forhold til en pligtbærer som for eksempel i trusler om tortur, hvor der stilles et konkret krav til den potentielle bøddel om at afstå fra at torturere. Således følger der af retten til ikke at blive udsat for tortur en direkte negativ forpligtelse for den potentielle bøddel. Her låner Sen fra Kants moralfilosofi, idet han kalder dette forhold en ubetinget forpligtelse (perfect obligation). Rettigheder, der indebærer sådanne, anses for at være ufravigelige (non-derogable), det vil sige af en absolut natur, der under ingen omstændigheder må gås på kompromis med. Men moralsk set indebærer retten til ikke at blive udsat for tortur også en betinget forpligtelse (imperfect obligation), der har en overvejende positiv karakter. Denne gælder generelt, fordi den udspringer af en menneskerettighed. Mennesket har således en betinget forpligtelse til at overveje, hvorvidt man ved egen handling kan forhindre torturen i at finde sted. Dette forhold er dog sekundært i forhold til den direkte relation mellem det truede individ og den potentielle bøddel. I den virkelige verden anerkendes de betingede forpligtelser i høj grad som reelle moralske krav til den enkelte, hvilket ifølge David Beetham kan observeres helt konkret i for eksempel støtten til nødhjælps- og menneskerettighedsorganisationer (Beetham 2004, 129). Således kan en differentiering af forpligtelsens natur tydeliggøre eksistensen af de særlige moralske krav, der indeholdes i idéen om menneskerettigheder. Disse rettigheder fordrer et socialt ansvar, der er en faktisk ” R i g t i g e ” m e n n e s k e r e t t i g h e d e r ? moralsk praksis (Sen 2004, 347). Gennemførlighedskritikken Gennemførlighedskritikken udspringer af en mere praktisk betragtning, nemlig at ”selv med en dedikeret indsats kan det vise sig umuligt at gennemføre og realisere mange af de økonomiske og sociale rettigheder” (Sen 2004, 347). Andre har ligeledes påpeget, at det synes urimeligt at tilskrive mennesket rettigheder, hvis man på forhånd ved, at det ikke er muligt at overholde dem (jf. Wellman 1997). Menneskerettigheder er ifølge denne argumentation ønskværdige standarder for den menneskelige tilværelse – altså aspirationer – men det gør dem ikke kompatible med et internationalt retssystem. Snarere tværtimod. Her skal fremhæves to strategier til besvarelsen af denne indvending. Ifølge David Beetham er gennemførlighedskritikken intimt forbundet med den nuværende fordeling af politisk magt i verden (Beetham 2004, 116, 130). Han understreger, at den nyere forskning i de teknisk-økonomiske forudsætninger for gennemførelsen af socioøkonomiske rettigheder viser, at der eksisterer et solidt grundlag for at kunne sikre alle de mest basale rettigheder. Disse er retten til mad, tøj og bolig samt den helt centrale ret til uddannelse. Når man således har bevist, at de finansielle ressourcer til at sikre en realisering af de mest grundlæggende rettigheder for alle rent faktisk eksisterer i verden, er det nærliggende at konkludere, at menneskerettigheder – særligt på det sociale og økonomiske felt – ikke så meget er et spørgsmål om ressourcer, s i d e [ 2 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 26 and 27: s i d e [ 2 6 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 72 and 73:
s i d e [ 7 2 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?