Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 6 ] e s b e n S c h j ø r r i n g & J a k o b H ø j r i i s B o c k og på dagligdagsniveau identificerer samfund og politisk fællesskab med nationalstater; den temporære ”flygtninge-ontologi” er betingelsen for at kunne fastholde udviklingshistorien om menneskerettighedernes udbredelse. Men i det øjeblik man betragter flygtningen og den statsløse i lyset af det politiske rums historie, fremtræder de som det empiriske udtryk for, at menneskerettighederne kun kan tænkes indenfor det nationale rums paradigme. Det er det enkle, næsten banale faktum, at både flygtningen og den statsløse befinder sig indenfor et territorium uden at være inkluderet i det politiske fællesskab, som åbner for denne erkendelse. Hvor naturtilstanden er en rent hypotetisk før-politisk og før-retslig tilstand hos kontraktteoretikerne, så træder flygtningen og den statsløse frem som reelle og konkrete liv, som, idet de ikke længere er en del af en nation, ikke længere er en del af et retsligt og politisk fællesskab. Det manglende tilhørsforhold afspejler sig umiddelbart i en mangel på anerkendelse af rettigheder. Arendt skriver: ”The calamity of the rightless is not that they are deprived of life, liberty, and the pursuit of happiness, or of equality before the law and freedom of opinion – formulas which were designed to solve problems within given communities – but that they no longer belong to any community whatsoever. (Arendt 1973, 295)” Idet flygtningen og den statsløse ikke tilhører noget fællesskab, står de med andre ord udenfor rettens og lovens sfære. Præmissen for, at en stat kan udelukke den kriminelle fra fællesskabet i en periode ved at spærre ham inde, er, at han i udgangspunktet har opnået rettigheder ved at underlægge sig statens magt. Derimod er den statsløse fuldstændigt og alene overladt til politiets varetægt; han har intet krav om rettergang eller advokatbistand, og hans tilbageholdelse er ubestemt. Tilbageholdelsen er ikke udtryk for en retsligt legitim fratagelse af visse rettigheder, men stiller til skue, at den statsløse er frataget ”retten til rettigheder”: We became aware of the existence of right to have rights (and that means to live in a framework where one is judged by one’s actions and opinions) and a right to belong to some kind of organized community, only when millions of people emerged who had lost and could not regain these rights because of the new global political situation. The trouble is that this calamity arose not from lack of civilization, backwardness, or mere tyranny, but, on the contrary, that it could not be repaired, because there was no longer any ”uncivilized” spot on earth, because whether we like it or not we have really started to live in One World. Only with a completely organized humanity could the loss of home and political status become identical with expulsion from humanity altogether. (Arendt 1973, 296-297) Uden politisk fællesskab og udenfor lov og ret aftegner den statsløse negativt det strukturelle kompleks af
territorium, suverænitet og nationalitet, hvori rettigheder overhovedet bliver mulige. Når hele jordkloden opdeles i nationalstater, produceres minoritetens, flygtningens og den statsløses eksistens. Først i en verden inddelt i nationale territorier opstår muligheden for, at mennesket kan reduceres til en rent tidslig eksistens uden sted, uden fællesskab og uden rettigheder. *** På generalforsamlingen den 10. december 1948 kunne De Forenede Nationer vedtage en Verdenserklæring om menneskerettigheder. Det var ikke USA’s uafhængighed, den franske revolution eller Den danske Grundlov, som var udgangspunktet for deres formulering, men derimod den globale verden. De principielt universelle rettigheder skulle nu realiseres i en praktisk universalisme, som FN skulle have beføjelser til at iværksætte. Spørgsmålet var så, hvordan dette kunne realiseres i internationalt regi. Det har vist sig besværligt på flere planer. Men set i lyset af sammenfaldet af det nationale rums dannelse og nedskrivningen af menneskerettighederne, som vi i de ovenstående afsnit har forsøgt at skitsere, bliver det klart, at det er indenfor netop den politiske orden, hvori menneskerettighederne bliver mulige at tænke, formulere og praktisere, at de bliver umulige at forsvare ubetinget: Der er principielt ikke rum til at være menneske udenfor det nationale fællesskab, hvorfor en ny type af menneskemasse bliver til: de retsløse. e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t Bagved den tidslige forståelse af flygtningen og den statsløse gemmer sig det rumligt strukturerede forhold mellem eksklusion og eksklusivitet: Som vi har fremført, må denne mekanismes funktion forstås i sammenhæng med sammenstyrtningen af middelalderens kosmologisk definerede orden. Behovet for en ny politisk orden med magtcentrum og periferi danner grundlag for nationalstatens eksklusive ret til magten over et politisk, militært, geografisk, demografisk – og altså retsligt rum. Det er selve det nationalterritoriale rum, der før enhver debat om positive og negative rettigheder endsige implementeringsprocedurer afføder problematikken om at få, at have og at miste rettigheder. Før nationalstaternes dannelse var menneskerettighedernes konstitutionalisering ikke mulig; men herefter har menneskerettighederne til gengæld kun kunnet fortolkes som menneskets ret til at have statsborgerens rettigheder. Derfor følger FN-organisationen næsten uundgåeligt en historisk og strukturelt determineret logik, når den vil bekæmpe problemet om global statsløshed med nationaliseringsprocedurer: Kampen for at nationalisere befolkningsgrupper kan nok hjælpe personer rundt omkring i verden, men den vil ikke kunne beskytte det ikke-nationaliserede menneske, dvs. menneskelivet som sådan. Mellem FN, menneskerettighederne og mennesket står nationalstaten. s i d e [ 7 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 84 and 85: s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?