Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 6 , n r. 1 , 2 0 0 6 , [ s . 0 - 8 ] l a r s D a m g a a r d n i e l s e n o g l a s s e F o l k e H e n - r i k s e n Indledning i m e n n e s k e h e d e n s t j e n e s t e Artiklen argumenterer for, at den humanitære intervention som statspraksis legitimeres af menneskerettighedsregimet og dets grundlag i en moralitet, der udspringer fra en form for rituel helliggørelse af individet. menneskerettighedernes universelle fordring kompromitteres dog af eksisterende internationale magtforhold og skaber en ubalance i den retlige og moralske normdannelse på globalt plan. Hvis en bygning bryder i brand i København, kan vi være fuldstændig sikre på, at det for det første bliver opdaget, og at der for det andet straks igangsættes en redningsaktion ledet af specialuddannede brandmænd; en aktion der har til formål at mindske risikoen for ofre. Det er at betragte som statens løfte til borgeren om, at den vil gøre alt for at bevare det hellige, menneskelige liv. Staten sikrer borgerens sikkerhed og velfærd. Hvis man analogt forskyder dette indenlandske eksempel til det internationale samfund, eksempelvis til den aktuelle katastrofe i Darfur, så fremtræder et scenarium, hvor politikere, politi og brandmænd passivt iagttager en brændende bygning, mens røgpartiklerne langsomt men sikkert kvæler hver enkel beboer. Den naturlige reaktion er, at det er frygteligt og umenneskeligt, og vi væmmes ved de politiske og juridiske stridigheder om, hvorvidt der nu i principiel forstand er tale om et folkemord eller ej. Denne analogi er dog næppe gangbar i en kvalificeret analyse af, hvorvidt brutale menneskerettighedskrænkelser kalder på det internationale samfunds indblanding i en stats interne forhold. På den internationale arena er de vigtigste aktører stater, og som sådan kan de ikke tillægges de menneskelige egenskaber som nu brandmanden, der heroisk sætter sit liv på spil for at redde sin medborger ud af en brændende bygning. Stater er mere komplekse: Der skal være en relativt samlet politisk vilje, før man vælger at sætte soldaters liv på spil for at redde de mennesker, hvis fortsatte opretholdelse af livet er truet af grove menneskerettighedskrænkelser. Hertil kommer, at en indgriben ikke må forstyrre den internationale magtbalance i en grad, så atter flere menneskeliv sættes på spil. Der er både politiske, moralske og retslige problemer på spil i sådanne situationer, og dilemmaets alvor er til at få øje på. De sidste 50 år har menneskerettighederne i form af FNs universelle menneskerettighedserklæring imidlertid leveret et retningsgivende sæt af nedskrevne normer til at navigere i situationer, hvor hensynet til retfærdighed
og orden er i indbyrdes konflikt. Denne artikel er en analyse af den humanitære interventions retlige og moralske rolle i håndtering af sådanne menneskeretlige dilemmaer. Artiklens omdrejningspunkt er således spørgsmålet om, hvordan nogle situationer kan komme til syne som problemer, der gør krav på en humanitær intervention, samt hvilken rolle menneskerettigheder spiller i en sådan betragtning? Humanitær intervention – mellem krig og etik Først må vi se på, hvad der forstås ved en humanitær intervention. En indledende manøvre i en sådan indkredsning kunne være at konsultere den danske fremmedordbog, hvor man finder følgende definitioner: Humanitær [-’te’r’-] (fr. humanitaire, af humanité medmenneskelighed) menneskekærlig, filantropisk; om bestræbelser for at afhjælpe menneskelig nød. Intervention [-’ne’-] (lat. interve’nire, inter, + ve’nire komme) lægge sig imellem, gribe ind, blande sig i et andet lands anliggender, gribe ind i en krig; indtræde for en vekselskyldners regning. For så vidt gælder altså en menneskekærlig læggen-sig-imellem eller en indgriben i et andet lands anliggender i bestræbelsen på at afhjælpe menneskelig nød. Det giver indtryk af en handling ført på baggrund af et etisk sindelag. Udeladt fra denne betragtning er dog, hvilke midler i m e n n e s k e h e d e n s t j e n e s t e der anvendes for at tilvejebringe den pågældende handling. Interventionen er nemlig et anliggende, som er uløseligt forbundet med anvendelsen af voldsmidler; en praksis der på statsniveau tilhører krigens domæne. Det, der umiddelbart fremtræder som uforlignelige størrelser, etik og vold, forenes således begrebsmæssigt i den humanitære intervention. I dag hviler selve definitionen af den humanitære intervention i juridisk forstand på menneskerettighedsregimet, og således defineres fænomenet i en rapport fra 1999 udarbejdet på opfordring af Udenrigsministeriet som: ”…staters tvangsforanstaltninger med væbnet magt mod en anden stat uden dennes billigelse… med det formål at forhindre eller standse grove og omfattende krænkelser af menneskerettighederne eller den humanitære folkeret” (DUPI 1999:11). Den humanitære intervention er altså koblet til menneskeretten, og dette betyder med Habermas, at dens legitimitet i sociologisk forstand både skal forstås som fordret af moralske normer, der gør krav på universel gyldighed og som lokalt bundet til et kodificeret juridisk system. Menneskerettigheder er et juridisk fænomen, hvis gyldighedskrav tager form af moralske normer (Habermas 1998, 161ff; Flynn 2003, 423ff). Problemet er, at menneskerettighedserklæringen fra 1948 består af så forskellige rettigheder som retten til ferie (art. 4), retten til nydelse af kunst og kultur (art. 27 stk. 1) og helt basale rettigheder som retten til liv, frihed og personlig sikkerhed (art. 3). Det er derfor nærliggende at spørge til, hvilke af alle disse menneskerettigheder der skal krænkes, før man kan retfærdiggøre s i d e [ 1 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 84 and 85: s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87: s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89: s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?