Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S ö r e n s s o n eksistensminimum, såsom retten til mad, bolig og tøj. Artiklen fokuserer på teorier, der særligt argumenterer for sidstnævnte rettigheder som ”rigtige” menneskerettigheder. En juridisk problematik forplanter sig Rettighedsbegrebet udtrykker noget væsentligt om forholdet mellem individ og autoritet. Basale rettigheder kan analyseres som udtryk for et juridisk forhold mellem borgere i en stat eller som et moralsk forhold mellem individer, forstået som selvstændige moralske agenter. Forstår man rettigheder som et juridisk forhold i førstnævnte betydning, tales der om borgerrettigheder. Tales der derimod om individets ukrænkelige moralske rettigheder, bliver forholdet mere diffust og giver derfor også anledning til mere diskussion. Menneskerettigheder falder under moralens myndighedsområde; borgerrettighedernes subjekt er naturligvis borgeren, mens menneskerettighedernes er mennesket – et omdiskuteret begreb der både har konsekvenser for forståelsen af, hvem der har rettigheden, og hvad forekommer endnu mere vigtigt, hvem der har pligt til at opfylde den. De vigtigste dokumenter i menneskerettighedernes historie er The American Declaration of Independence fra 1776, den franske Déclaration des droits de l’homme et du citoyen fra 1789 og De Forenede Nationers Universelle Menneskerettighedserklæring fra 1948. I FNs erklæring findes en omfattende liste over de rettigheder, hvis overholdelse anses for fundamental for et internationalt samarbejde, og disse inddeles gerne i de borgerlige og politiske rettigheder samt de sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder. Den internationale støtte til disse to kategorier af rettigheder blev yderligere institutionaliseret i 1966 med vedtagelsen af the International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights (ICESCR) og the International Covenant on Civil and Political Rights (ICCPR). FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948 er en deklaration, hvilket betyder, at den ikke er lovligt bindende, og man fandt det derfor nødvendigt at vedtage mere specifikt formulerede konventioner med henblik på at kunne holde stater ansvarlige for brud på disse. Der blev vedtaget to separate konventioner, fordi man i forhandlingerne om udformningen af de juridiske forpligtelser ikke kunne blive enige om disses grundlæggende natur. Begrebsmæssigt og historisk er opdelingen i borgerlige og politiske rettigheder på den ene side og sociale, økonomiske og kulturelle rettigheder på den anden forbundet med den såkaldte generationstænkning på området, hvor borgerlige/politiske rettigheder udgør den første. Disse rettigheder lægger sig ideologisk tæt op ad den amerikanske og franske erklæring fra det 18. århundrede og skal i den forbindelse ses som historisk betingede af demokratiske reformer i samfund, der på dette tidspunkt var fragmenterede socialt og politisk. I de to tidlige erklæringer ser man således et håbefuldt ideal om samfundsmæssig stabilitet og sammenhængskraft på tværs af sociale opdelinger. Den anden generation af menneskerettigheder er de socioøkonomiske og kulturelle rettigheder. De blev formuleret i en anden historisk kontekst, nemlig sammenbruddet af de
store kolonimagter og den efterfølgende frigørelse af samfund, der politisk, socialt og kulturelt kom til at se anderledes ud end de vestlige samfund, der havde domineret dem tidligere. I takt med den økonomiske globalisering hvis konsekvenser blev mere og mere synlige efter Anden Verdenskrig, opstod et behov for at sikre disse samfund, der kæmpede for selvstyre og imod hårde ressourcemæssige odds, et vist mål institutionel opbakning i deres udvikling. Generationstænkningen illustrerer det fundamentale skel mellem de forpligtelser, som de to typer rettigheder indebærer og danner således baggrund for vedtagelsen af to forskellige konventioner frem for en samlet. Rettigheder og forpligtelser forstås juridisk som enten negative eller positive, og denne distinktion danner den begrebsmæssige baggrund for at forstå rettigheder – også de sociale, økonomiske og kulturelle – som funderede i en teori om menneskets moralske handlen. Distinktionen mellem positive og negative rettigheder og deres tilsvarende pligter er allestedsnærværende i rettighedsteorier. En positiv rettighed er en ret til noget eller en frihed til at handle. I juridisk forstand indebærer sådanne rettigheder en positiv forpligtelse for en autoritet, som regel staten, altså en pligt til at tilvejebringe i det mindste midlerne til at rettigheden kan opfyldes. Et eksempel på dette er retten til uddannelse, der pålægger staten at opbygge et ressourcestærkt system, som sikrer at individet kan modtage undervisning. En negativ rettighed er derimod retten til at være fri for noget, som oftest statens indblanding i privatlivet, men også andre individers overtrædelse af privatlivets grænser. ” R i g t i g e ” m e n n e s k e r e t t i g h e d e r ? Et eksempel herpå er retten til liv, der indebærer retten til ikke at blive gjort til slave og retten til ikke at blive myrdet. Staten og andre individer skal således afstå fra handling, for at en negativ rettighed bliver overholdt. Traditionelt forstår man socioøkonomiske rettigheder som positive, idet staten eller en anden institutionel autoritet skal foretage sig noget for at opfylde dem. Derfor fordrer beskyttelsen af dem et funktionelt engagement fra stabile institutioner, der kan allokere forholdsmæssigt flere ressourcer, end det kræves for opfyldelsen af negative rettigheder. Allerede i arbejdsprocessen med at formulere de rettigheder der indgår i ICESCR, skabte disse forhold konflikter, idet nogle parter mente, at det var urimeligt, at sådanne forpligtelser blev pålagt stater, der fører en hård og utaknemmelig kamp mod ressourcemæssig knaphed og politisk korruption. Modsat antog man, at de borgerlige og politiske rettigheder kun kræver tilbageholdenhed fra staten, og de synes derfor også nemmere at implementere praktisk og økonomisk. Denne debat afspejles fortsat i det teoretiske materiale. Diskussionen er primært af juridisk karakter, og det har indtil for nylig været umuligt for andre discipliner at tilkendegive deres holdning til spørgsmålet. Den juridiske diskurs er udpræget positivistisk og lægger vægt på, at socioøkonomiske rettigheder er ambitioner for mennesket frem for ”rigtige” menneskerettigheder. Afvisningen af sociale og økonomiske rettigheder som ”rigtige” menneskerettigheder læner sig ofte op ad Maurice Cranstons analyse af rettigheder efter en tredelt struktur. s i d e [ 2 1 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 22 and 23: s i d e [ 2 2 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 26 and 27: s i d e [ 2 6 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 68 and 69: s i d e [ 6 8 ] F r e j k l e m T h
Page 70 and 71:
s i d e [ 7 0 ] F r e j k l e m T h
Page 72 and 73:
s i d e [ 7 2 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?