Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø r r i n g & J a k o b H ø j r i i s B o c k magt, retssystem, uddannelsessystem etc. Sådanne analyser er naturligvis oplysende, men de skjuler i reglen, hvad selve denne historie forudsætter: betingelserne for at sådan noget som en moderne politisk rationalitet, en territorial suverænstat og idéen om menneskets naturlige ret til statsborgerskab overhovedet bliver mulig. Centrum og periferi: Kosmos og universel ret Med udgangspunkt i et slagord fra Peter Sloterdijks’ Sphären-trilogi: ”Ordnung bedeutet Platzanweisung” (Sloterdijk 2004, 282) vil vi skitsere det erfarings- og orienteringsrum, hvori forholdet mellem menneske, ret og magt ændrer sig ved indgangen til den moderne tid. Det drejer sig i udgangspunktet om en redegørelse for den rumlige konfiguration, som historisk synes at have dannet grundlag for sociale sfærer og politisk orden: medieringen mellem nær og fjern, centrum og periferi. Problematikken kan belyses metafysikhistorisk som en afspejling af den politiske tænknings måske ældste spørgsmål: hvad får de mange til at samle sig om det ene, som de kan kalde fælles – fælles grund, fælles mål, fælles ret? Som Sloterdijk eksemplarisk har fremhævet, fortæller tænkningens historie os, at ”civilisation” opstår i det øjeblik, det forsamlende bliver ekspliciteret som et abstrakt og alment princip, der frembringer en syntese mellem en mangfoldighed af ikke-beslægtede fællesskaber (ibid., 264f), dvs. forbinder det lokale med det ”globale”. At dette i og for sig er et historisk uomgængeligt problem kan illustreres med spørgsmålet om, hvordan man ud af en mangfoldighed af faktisk eksisterende familier, stammer og småsamfund kunne skabe et centralt magtcentrum med generelt herredømme. Allerede Platon lagde fundamentet for en politisk metafysik baseret på et sådant forsamlende princip: den retfærdige stats idé, som fastsatte den fælles ret og det fælles gode, ligesom middelalderteologiens hierarkisk lagdelte verdens-alt formidlede menneskets plads i en universelt retfærdig orden. I antikken og middelalderen har mediet, som formidler menneskets plads og fællesskabets formål, været metafysisk-kosmologisk funderet: Det klassiske verdensbillede aftegner – dette dokumenterer Sloterdijk overbevisende (Sloterdjijk 1999, 355ff) – verdensaltet som en kosmologisk kugle med centrum og periferi, hvor jorden og mennesket er centrum. Formidling mellem det nærværende og fraværende har altså altid været en afgørende forudsætning for orden. Centrum og periferi: territorialstaten Den ny tids spirende suveræne territorialstater opløser denne universelle retsorden og legitimerer i højere grad staten som voldsaktør og økonomisk strateg. Den moderne magtorden etablerer sig som en kamp om kontrollen med jorden og livsformerne. Dette kommer til udtryk
i den ny tids ”statsræson”, som opstår mod slutningen af det 16. århundrede i et opgør med Machiavellis ”realistiske” statskunst (Münkler 1987, 193f). Den lader sig kortfattet bestemme som en tveægget diskurs: på den ene side en territorialt orienteret krigs- og magtkunst, hvor magt i høj grad er ret; på den anden side en territorialt orienteret nyttekalkule, hvor den politiske magt nu også bør inddrage overvejelser over ressourcer (merkantilismen), herunder befolkningens velstand og nytteværdi (Stolleis 1990, 120f; Foucault 2004). Fra og med det 17. århundrede, hvor ”den nye verden” er blevet opdaget, og de mange krige har omstruktureret Europa, opstår altså fundamentalt nye økonomiske, politiske og militære forhold, som er territorialt strukturerede. Og de nye teknologiske medier som kartografien, trykken og navigationsteknologien hjælper til at forbinde nær og fjern og gør det muligt for staten at administrere både havene og sit territorium (Giddens 1985, 41f). Territoriet er den ramme, indenfor hvilken en symbolsk orden, et økonomisk system, et juridisk bindende rum, en forvaltningsmæssig organisering og en militærorganisation blev skabt og blev en integreret del af dagligdagen (se Giddens 1985; Kratochwill 1986; Hirst 2004). En ny symbolsk og materiel ”infrastruktur” (Mann 1984, 331) medvirker således til at skabe et eksklusivt retsrum og et ”offentligt rum”, som forbinder mennesket e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t med et magtcentrum. Staten er i stand til at akkumulere mere og mere viden om periferien, og perifere befolkningsgrupper forstår, identificerer og orienterer sig i højere og højere grad i forhold til centrum. Den almindelige bonde har i den førmoderne verden været bundet til de nære, sanselige omgivelser og til mere personligt definerede magtforhold, hvorimod den nye mere urbane borgertype i nationalstaten udstyres med en ny rumlig bevidsthed og ”retsfølelse” og integreres i sociale og politiske forhold af systemisk karakter. Som Herfried Münkler skriver, indstifter bruddet med middelalderens ”personale hierarki” en gensidig loyalitet-forpligtelses-struktur (Münkler 1987, 172) gennem det territorialt bundne suverænitetsprincip, som indføres teoretisk i tiden fra Jean Bodin til Thomas Hobbes og artikuleres i Den Westfalske Fredsaftale i 1648. Fx var ven-fjende-opdelingen i middelalderens lensretlige organisation endnu personligt konstrueret, hvorimod den i den moderne stat afpersonaliseres og erstattes af et territorialt integreret system (ibid., 217). Den, som lever indenfor grænserne af territoriet og dermed tilhører nationalstaten, har i modsætning til den fremmede krav på borgerrettigheder og politiske rettigheder og er principielt en ven. Mennesket uden for staten bliver en potentiel fjende. Både forudsætningerne for en forfatningsret og for den moderne kollektive sensibilitet overfor menneskets ret er på denne måde bundet til territoriet og til staten, den eksklusivt legitimerede voldsaktør. s i d e [ 1 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 32 and 33: s i d e [ 2 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79: s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?