Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ ] www.semikolon.au.dk indspundet i. Hermed åbnedes også muligheden for individer, der stod uden for et sådant; den statsløse. Et problem Hannah Arendt behandlede og som stadig er af central betydning, i det menneskerettighederne stadig opererer i det nationale rum. Lars Damgaard Nielsen og Lasse Folke Henriksen tager på sin vis tråden op. De bidrager med et sociologisk studie af humanitære interventioner. Denne form for militær indgriben er reelt set en etisk begrundet annullering af folkerettens nationale rum og finder ofte sit rationale i menneskerettighederne. Men er den humanitære intervention overhovedet retfærdig eller er den ”den vestlige modernitets løftede pegefinger over for ikke-vestlige moderniteters ”mindre udviklede” forståelse af individet som helligt objekt”? Og hvad siger menneskerettighederne om verdens eksisterende magtforhold? Sektionen ”Menneskeret og kultur” lægger fra kaj med Jonas Jakobsens artikel, der ud fra et idéhistorisk vue over især den hellenistiske stoicisme, dykker ned i en problematik, der har spøgt siden menneskerettighedernes spæde ungdom; det problematiske forhold mellem universel lighed og kulturel identitet. Denne konflikt gennemspilles endvidere i de moderne liberalistiske samfund og deres mange multikulturelle udfordringer. Konfronteret med disse er det ufrugtbart at vælge enten menneskerettighederne eller den kulturelle identitet og Jakobsen insisterer med Charles Taylor på en dialogisk samfundsmodel. Også Frej Klem Thomsen behandler spændingsforholdet mellem kultur og rettighed, men hans fokus er et andet. Analysens grundlag er en skitsering af fire forskellige kulturbegreber og deres forhold til menneskerettigheder. Der opspores herved væsentlige problemer ved det man kalder ”kulturelle rettigheder”, der synes at drive en kile af selvmodsigelse ind i menneskerettighedernes ambition om beskyttelse af individet. Thomsen plæderer derfor for menneskerettigheder med en kulturel sensitivitet snarere end for en håndhævelse af kulturelle rettigheder. Hermed kan menneskerettighederne teoretisk og praktisk tage hensyn til kulturelle forskelligheder uden direkte at lade sig styre af disse. ”Menneskeret og politik” indledes med en artikel af Karsten Høgh, der som titlen lyder, analyserer ”Menneskeret som politisk kult”. Med udgangspunkt i et interview med Hans-Jørgen Schanz og Michael Rothstein i DR2 programmet Deadline 2. sektion argumenterer han for, at menneskeretten i den moderne verden har overtaget religionens plads. Med teoretisk Durkheim-grund under fødderne giver det måske slet ingen mening at opretholde skellet mellem religion og politik. Sekularismen er et blændværk, og vi skal ikke foregøgle os, at menneskeretten er andet end modernitetens politiske kultus. Peter Hansen stiller i sin artikel spørgsmålet ”Er menneskeretten politisk - eller bør den være det?” I sin analyse tager han udgangspunkt i den situation, der opstod efter den kolde krig, hvor den fastløste bipolaritet og dens stabile politiske fjendebillede afløstes af en forestilling om menneskehedens fjende. Med fødderne plantet i Machiavellis muld fremskriver Hansen kendetegnene ved de vestlige demokratier. Demokratiet er vokset frem af en tradition, der
ikke tillader universelle værdier, hvorfor menneskeretten potentielt kan underminere det politiske, vi kender den dag i dag. I afsnittet ”Menneskeret og filosofi” leverer Jens Viggo Nielsen en skitse af den svage tænkning, som den kommer til udtryk hos Gianni Vattimo og Richard Rorty. Den svage tænkning insisterer på egen foreløbighed, kontingens og selvironi og tager afstand fra bombastiske udmeldinger om verdens sande tilstand. Det betyder blandt andet, at menneskerettighederne ikke skal ses som et absolut regelsæt, men som et proceduralt projektudkast, der bestandigt skal justeres, forhandles og fornyes. Menneskerettigheder er altså ikke udtryk for menneskets absolutte værdi, men er et projekt, menneskene beslutter sig for at forsøge at implementere. Jon Utoft Nielsens artikel er en undersøgelse af selve rettighedsbegrebets oprindelse som ontologisk begivenhed. Artiklen former sig som en ekskurs fra Emmanuel Lévinas’ fænomenologiske analyser af subjektivitetens vilkår. Med disse i ryggen ses det, at rettigheden ikke opstår som en rationel etisk besindelse, men som ontologisk hændelse parallelt med subjektets hævdelse af sig selv i og med væren. Subjektet må i mødet med den Anden hævde at have som rettighed at bemægtige sig verden. Med Pascal lyder den ontologiske begivenhed: ”’That is my place in the sun’. That is how the usurpation of the whole world began.” Udover temasektionen og den faste anmeldersektion bagerst i bladet byder <strong>Semikolon</strong> denne gang på to artikler uden for tema. María Inés Arrizabalangas bidrag R e d a k t i o n e n rummer en semiotisk funderet refleksion over omarbejdelsen fra bog til film og en analyse af tilfældene Heart of Darkness og The English Patient. Nok tager filmene væsentlige temaer og strukturer med sig fra deres forlæg, men samtidig sker der en væsentlig forskydning i den filmiske forarbejdning. Disse forskydninger analyserer Arrizabalanga med baggrund i polysystemiske kategorier som obligatoriske og ikke-obligatoriske skift. Anders Dahl Sørensens artikel er en fremstilling og analyse af Aristoteles’ konception af den universalvidenskab, som den forsøges etableret i Metafysica. Med udgangspunkt i indledningen til Metafysicas ’Gamma’ fremstiller og diskuterer Dahl Sørensen forskellige analysestrategier i bestræbelsen på at forstå Aristoteles’ konception af substanskategoriens væren. I ’Gamma’ findes begyndelsesbetingelserne for den universalvidenskab, der skal gælde for alt værende. Selvsagt er dette klassiske sted lige så kompliceret som det er centralt og tolkningerne på området divergerer som følge deraf kraftigt. Dahl Sørensen skitserer, hvordan en sober fortolkning må finde en balance imellem nærlæsning af de fortættede tekststeder i Metafysica på den ene side og den måde, hvorpå Aristoteles’ videnskabsteori udfolder sig i det øvrige værk på den anden. God læselyst <strong>Semikolon</strong>redaktionen s i d e [ ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55:
s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 56 and 57:
s i d e [ 6 ] J o n a s J a k o b s
Page 58 and 59:
s i d e [ 8 ] J o n a s J a k o b s
Page 60 and 61:
s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 62 and 63:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 64 and 65:
s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67:
s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?