Semikolon - EgernInc
Semikolon - EgernInc
Semikolon - EgernInc
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
F i r e f o r d o m m e o m m e n n e s k e r e t t i g h e d e r<br />
altså retsforholdene mellem staterne.<br />
(Nussbaum 1947, 19-20). Det samme<br />
kan gælde for et begreb som menneskeret<br />
eller menneskerettigheder. Efter min<br />
opfattelse er ’menneskerettigheder’ anno<br />
1948 og fremefter af en så markant<br />
anderledes karakter end anno 1776, at<br />
man i det mindste bør overveje, om<br />
det på rimelig vis kan forstås som ”det<br />
samme”.<br />
Kritikpunkt 3: Havde det været<br />
for humanister, havde vi ikke haft<br />
menneskerettigheder<br />
Under arbejdet med det udkast, der<br />
skulle blive til Verdenserklæringen<br />
om Menneskerettigheder af 1948, fik<br />
arbejdsgruppen en henvendelse fra<br />
American Anthropologist Association<br />
(AA 1947, 539 f.). Foreningen var<br />
bekymret for, om Erklæringen kun<br />
ville vægte respekten for det enkelte<br />
menneskes rettigheder – en bekymring<br />
der for så vidt var berettiget på den måde,<br />
at en erklæring om menneskerettigheder<br />
netop ikke handler om rettigheder for dyr,<br />
aktieselskaber, stater, folk el. lign., men<br />
om rettigheder for mennesker. Det blev<br />
i udtalelsen understreget, at mennesket er<br />
helt afhængigt af, og faktisk bliver skabt af,<br />
sædvanerne i den gruppe, hvori mennesket<br />
vokser op. En rettighedserklæring måtte<br />
derfor udtrykke respekt for kulturelle<br />
forskelligheder, og den frihed, der måtte<br />
sikres, var friheden til at leve efter egne<br />
traditioner, ligesom den ret, der herefter<br />
skulle formuleres, var rettigheder og<br />
pligter disse forskellige grupper imellem<br />
– og altså ikke rettigheder for det enkelte<br />
individ over for gruppen.<br />
Foreningens indsigelser var båret af en<br />
humanistisk begrundet kritik af især<br />
den vestlige kolonialisme, som i 1947<br />
fortsat var en realitet, og udtalelsen<br />
vender sig skarpt imod den blanding<br />
af økonomisk udbytning, militær<br />
undertrykkelse og moralsk selvfølelse,<br />
der prægede koloniseringen. I denne lå<br />
selvfølgelig også en udpræget despekt<br />
for andre kulturer og andre levemåder,<br />
og foreningen så det derfor som en<br />
nødvendighed at (gen)oprette respekten<br />
for kulturel forskellighed.<br />
Filosofisk overså foreningen, at<br />
mennesket ikke blot er et produkt<br />
af den omgivende kultur, men at det<br />
også er med til at skabe den, og at<br />
mennesket kritisk kan forholde sig til<br />
egen tradition og derved ændre denne.<br />
Helt ejendommeligt lyder foreningens<br />
understregning af menneskets ubrydelige<br />
plads i den gruppe, som det er født ind i<br />
– ikke mindst når man tager i betragtning,<br />
at foreningen er amerikansk, og at USA<br />
netop er bygget op af mennesker, der<br />
ofte i dyb utilfredshed har forladt egen<br />
tradition og kultur.<br />
Heldigvis agtede arbejdsgruppen ikke på<br />
rådene fra den antropologiske forening,<br />
selvom denne henviste til videnskabeligt<br />
belæg for påstandene i form af<br />
antropologisk indsamlet viden. Efter<br />
min vurdering giver Verdenserklæringen,<br />
som den endeligt blev formuleret, både<br />
et stærkt angreb på kolonialismen – med<br />
Erklæringens krav om fx foreningsfrihed,<br />
forbud mod politiske tilbageholdelser<br />
og krav om indflydelse på egen regering<br />
kunne kolonialt styre ikke opretholdes<br />
s i d e [ 1 ]