22.07.2013 Views

Semikolon - EgernInc

Semikolon - EgernInc

Semikolon - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

F i r e f o r d o m m e o m m e n n e s k e r e t t i g h e d e r<br />

altså retsforholdene mellem staterne.<br />

(Nussbaum 1947, 19-20). Det samme<br />

kan gælde for et begreb som menneskeret<br />

eller menneskerettigheder. Efter min<br />

opfattelse er ’menneskerettigheder’ anno<br />

1948 og fremefter af en så markant<br />

anderledes karakter end anno 1776, at<br />

man i det mindste bør overveje, om<br />

det på rimelig vis kan forstås som ”det<br />

samme”.<br />

Kritikpunkt 3: Havde det været<br />

for humanister, havde vi ikke haft<br />

menneskerettigheder<br />

Under arbejdet med det udkast, der<br />

skulle blive til Verdenserklæringen<br />

om Menneskerettigheder af 1948, fik<br />

arbejdsgruppen en henvendelse fra<br />

American Anthropologist Association<br />

(AA 1947, 539 f.). Foreningen var<br />

bekymret for, om Erklæringen kun<br />

ville vægte respekten for det enkelte<br />

menneskes rettigheder – en bekymring<br />

der for så vidt var berettiget på den måde,<br />

at en erklæring om menneskerettigheder<br />

netop ikke handler om rettigheder for dyr,<br />

aktieselskaber, stater, folk el. lign., men<br />

om rettigheder for mennesker. Det blev<br />

i udtalelsen understreget, at mennesket er<br />

helt afhængigt af, og faktisk bliver skabt af,<br />

sædvanerne i den gruppe, hvori mennesket<br />

vokser op. En rettighedserklæring måtte<br />

derfor udtrykke respekt for kulturelle<br />

forskelligheder, og den frihed, der måtte<br />

sikres, var friheden til at leve efter egne<br />

traditioner, ligesom den ret, der herefter<br />

skulle formuleres, var rettigheder og<br />

pligter disse forskellige grupper imellem<br />

– og altså ikke rettigheder for det enkelte<br />

individ over for gruppen.<br />

Foreningens indsigelser var båret af en<br />

humanistisk begrundet kritik af især<br />

den vestlige kolonialisme, som i 1947<br />

fortsat var en realitet, og udtalelsen<br />

vender sig skarpt imod den blanding<br />

af økonomisk udbytning, militær<br />

undertrykkelse og moralsk selvfølelse,<br />

der prægede koloniseringen. I denne lå<br />

selvfølgelig også en udpræget despekt<br />

for andre kulturer og andre levemåder,<br />

og foreningen så det derfor som en<br />

nødvendighed at (gen)oprette respekten<br />

for kulturel forskellighed.<br />

Filosofisk overså foreningen, at<br />

mennesket ikke blot er et produkt<br />

af den omgivende kultur, men at det<br />

også er med til at skabe den, og at<br />

mennesket kritisk kan forholde sig til<br />

egen tradition og derved ændre denne.<br />

Helt ejendommeligt lyder foreningens<br />

understregning af menneskets ubrydelige<br />

plads i den gruppe, som det er født ind i<br />

– ikke mindst når man tager i betragtning,<br />

at foreningen er amerikansk, og at USA<br />

netop er bygget op af mennesker, der<br />

ofte i dyb utilfredshed har forladt egen<br />

tradition og kultur.<br />

Heldigvis agtede arbejdsgruppen ikke på<br />

rådene fra den antropologiske forening,<br />

selvom denne henviste til videnskabeligt<br />

belæg for påstandene i form af<br />

antropologisk indsamlet viden. Efter<br />

min vurdering giver Verdenserklæringen,<br />

som den endeligt blev formuleret, både<br />

et stærkt angreb på kolonialismen – med<br />

Erklæringens krav om fx foreningsfrihed,<br />

forbud mod politiske tilbageholdelser<br />

og krav om indflydelse på egen regering<br />

kunne kolonialt styre ikke opretholdes<br />

s i d e [ 1 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!