Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 1 2 ] S t e e n S c h a u m b u r g - m ü l l e r om denne forståelse. Således vil nogle mene, at ”én i Kristus” ikke har noget med det samfundsmæssige at gøre, hvorfor det ikke kan danne grundlag for (de senere?) menneskerettigheder, (Lassen 2005, 92), og den katolske kirke afviste indtil Johannes XXIII’s reformer i begyndelsen af 1960’erne helt ideen om menneskerettigheder. Men fælles for de ovenstående forståelser er, at menneskerettigheder er en europæisk eller i hvert fald vestlig idé. På denne måde ligger det ubehagelige spørgsmål om kulturimperialisme lige for. Imidlertid er det også muligt at forstå menneskerettigheder på en anden måde. Således har den tidligere generalsekretær for FN, Kofi Annan, givet udtryk for den forståelse, at alle kulturer og religioner har noget at bidrage med, og at menneskerettigheder ikke er fremmed for nogen kultur eller religion (Lassen 2005, 85). Ved menneskerettigheder forstår han de aktuelle, internationalt formulerede menneskerettigheder, hvor kristendommen, Oplysningstiden og Den Amerikanske Uafhængighedserklæring udgør inspirationskilder på linje med mange andre. Set på denne måde adskiller aktuelle menneskerettigheder sig fra de forskellige inspirationskilder, og internationale menneskerettigheder kan ses som et relativt nyt fænomen, ikke fra 1776, men fra 1948. Dette synspunkt har en del for sig og vil blive nærmere behandlet under kritikpunkt 4. Her skal blot peges på det faktum, at en del forskellige konstruktioner af den menneskeretlige genese er mulige. Problemet med at opspore menneskerettighedernes historie er, at man ved sin – udtalte eller underforståede – forståelse af begrebet i høj grad allerede har lagt den relevante historiefortælling til rette. Hvis man fokuserer på ligestilling, er det oplagt at gå tilbage til Paulus. Hvis man fokuserer på eksistensen af en evig, naturlig ret, er det oplagt at gå tilbage til stoikerne. Hvis man fokuserer på opsættelsen af et rettighedskatalog, er det oplagt at gå tilbage til den engelske Bill of Rights og Den Franske Erklæring fra 1789. Hvis man fokuserer på menneskets forhold til verden som et universelt rettighedsforhold, er det oplagt at gå tilbage til den pavelige bulle fra 1329. Hvis man fokuserer på menneskets naturlige rettigheder (i modsætning til bare naturlig ret), er det oplagt at gå til filosoffer som Grotius og Locke og andre rationalistiske naturretstænkere. Hvis man fokuserer på menneskerettigheder som en regulering, der faktisk vedrører alle mennesker, må man gå til Verdenserklæringen af 1948 og den senere udvikling. På den måde kan man overveje, om det overhovedet er muligt at behandle menneskerettigheder som en historisk identitet, der starter eller bliver nedskrevet på ét bestemt tidspunkt. Fra retshistorien er det en kendt sag, at begreber kan skifte indhold uden at skifte navn. Dette gælder fx for ius gentium, der i romertiden var en betegnelse for den fælles ret til regulering af private forhold, og som ikke kun gjaldt fx romerske borgere. Senere udviklede betegnelsen sig til at blive det, som man i Danmark har kaldt folkeretten,
F i r e f o r d o m m e o m m e n n e s k e r e t t i g h e d e r altså retsforholdene mellem staterne. (Nussbaum 1947, 19-20). Det samme kan gælde for et begreb som menneskeret eller menneskerettigheder. Efter min opfattelse er ’menneskerettigheder’ anno 1948 og fremefter af en så markant anderledes karakter end anno 1776, at man i det mindste bør overveje, om det på rimelig vis kan forstås som ”det samme”. Kritikpunkt 3: Havde det været for humanister, havde vi ikke haft menneskerettigheder Under arbejdet med det udkast, der skulle blive til Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 1948, fik arbejdsgruppen en henvendelse fra American Anthropologist Association (AA 1947, 539 f.). Foreningen var bekymret for, om Erklæringen kun ville vægte respekten for det enkelte menneskes rettigheder – en bekymring der for så vidt var berettiget på den måde, at en erklæring om menneskerettigheder netop ikke handler om rettigheder for dyr, aktieselskaber, stater, folk el. lign., men om rettigheder for mennesker. Det blev i udtalelsen understreget, at mennesket er helt afhængigt af, og faktisk bliver skabt af, sædvanerne i den gruppe, hvori mennesket vokser op. En rettighedserklæring måtte derfor udtrykke respekt for kulturelle forskelligheder, og den frihed, der måtte sikres, var friheden til at leve efter egne traditioner, ligesom den ret, der herefter skulle formuleres, var rettigheder og pligter disse forskellige grupper imellem – og altså ikke rettigheder for det enkelte individ over for gruppen. Foreningens indsigelser var båret af en humanistisk begrundet kritik af især den vestlige kolonialisme, som i 1947 fortsat var en realitet, og udtalelsen vender sig skarpt imod den blanding af økonomisk udbytning, militær undertrykkelse og moralsk selvfølelse, der prægede koloniseringen. I denne lå selvfølgelig også en udpræget despekt for andre kulturer og andre levemåder, og foreningen så det derfor som en nødvendighed at (gen)oprette respekten for kulturel forskellighed. Filosofisk overså foreningen, at mennesket ikke blot er et produkt af den omgivende kultur, men at det også er med til at skabe den, og at mennesket kritisk kan forholde sig til egen tradition og derved ændre denne. Helt ejendommeligt lyder foreningens understregning af menneskets ubrydelige plads i den gruppe, som det er født ind i – ikke mindst når man tager i betragtning, at foreningen er amerikansk, og at USA netop er bygget op af mennesker, der ofte i dyb utilfredshed har forladt egen tradition og kultur. Heldigvis agtede arbejdsgruppen ikke på rådene fra den antropologiske forening, selvom denne henviste til videnskabeligt belæg for påstandene i form af antropologisk indsamlet viden. Efter min vurdering giver Verdenserklæringen, som den endeligt blev formuleret, både et stærkt angreb på kolonialismen – med Erklæringens krav om fx foreningsfrihed, forbud mod politiske tilbageholdelser og krav om indflydelse på egen regering kunne kolonialt styre ikke opretholdes s i d e [ 1 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 62 and 63:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 64 and 65:
s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67:
s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?