Semikolon - EgernInc
Semikolon - EgernInc
Semikolon - EgernInc
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
med et grundlæggende paradoks:<br />
Menneskerettighedserklæringerne er blevet<br />
udformet ud fra idéen om menneskets<br />
”umistelige” rettigheder, men det er<br />
samtidig rettigheder, som først kan<br />
tilskrives individet i dets tilhørsforhold til<br />
et fællesskab, der er national-territorialt<br />
defineret.<br />
Der melder sig så spørgsmålet om,<br />
hvordan FN vil løse dette problem.<br />
Allerede I 1954 - seks år efter sin<br />
oprettelse - gjorde FN, i den kendte<br />
flygtningekonvention fra 1951, en<br />
protokol over statsløse til en selvstændig<br />
konvention. Og fokus på statsløsheden<br />
blev yderligere forstærket i 1961 med en<br />
”konvention til reduktion af statsløse”.<br />
Konventionerne kredser alle om<br />
artikel 15 i FN’s Verdenserklæring om<br />
menneskerettigheder: ”Enhver har ret til<br />
en nationalitet” (15.1); ”ingen må vilkårligt<br />
berøves sin nationalitet eller nægtes<br />
retten til at skifte nationalitet” (15.2).<br />
Det bagvedliggende princip er klart:<br />
Menneskerettighedskonventionerne kan<br />
kun fortolkes som menneskets ret til<br />
at have statsborgerens rettigheder. Og<br />
derfor er formålet med FN’s hjælp at<br />
give de statsløse en nationalitet.<br />
Det er intentionen med denne artikel<br />
at placere dette konkrete og aktuelle<br />
problem i dets historiske og strukturelle<br />
kontekst. Ikke alene er flygtningen og det<br />
statsløse konkrete liv uden mulighed for<br />
de rettigheder, som FN’s konventioner<br />
skulle sikre; de er også empiriske figurer,<br />
som åbner for en filosofisk overvejelse<br />
over forholdet mellem rettigheder og<br />
nationalitet. I sin mangel på nationalitet<br />
e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t<br />
afspejler flygtningen og den statsløse et<br />
forhold mellem eksistens, ret og rum,<br />
som ofte skjules i de sædvanlige diskurser<br />
om menneskeretten. Dette forhold vil vi<br />
i det følgende forsøge at blotlægge.<br />
Vi vil se bort fra forfatningsretlige<br />
diskussioner om implementeringsprocedurer,<br />
fra diskussionerne om<br />
forholdet mellem positive og negative<br />
rettigheder og fra de mere komplekse<br />
diskussioner om forholdet mellem<br />
folkeret og menneskeret. I stedet vil<br />
vi forsøge at placere og anskueliggøre<br />
menneskerettighedserklæringerne<br />
indenfor det problemfelt, som bryder<br />
frem i forholdet mellem 1) dannelsen af<br />
det nationale rum 2) menneskerettens<br />
idéhistoriske fødsel og 3) det konkrete,<br />
retsløse liv i skikkelse af flygtningen<br />
og den statsløse, som Hannah Arendt<br />
beskriver det.<br />
Dannelsen af det nationale rum<br />
Det er udelukkende indenfor rammerne<br />
af den moderne statsdannelse, at<br />
spørgsmålet om menneskets universelle<br />
rettigheder bliver et retsteoretisk og<br />
praktisk-politisk problem. Derfor er det<br />
ikke uvæsentligt på hvilken måde, livet<br />
bindes til retten og den politiske magt<br />
under dannelsen af det nationale rum.<br />
Traditionelle beskrivelser af den moderne<br />
statsdannelse og menneskerettighedernes<br />
opståen hviler ofte på en idé om<br />
den kristne kulturs evolution, særligt<br />
dens instrumentelle og institutionelle<br />
fremgang: Overgangen fra det immobile<br />
bondesamfund til en dynamisk<br />
industrialisme og udviklingen af nye<br />
frihedsidealer, forfatningsbundet politisk<br />
s i d e [ 2 ]