Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n r. 1 , 2 0 0 7 , [ s . 2 8 - 8 ] e s b e n S c h j ø r r i n g o g J a k o b H ø j r i i s B o c k Den statsløse FNs flygtninge-højkommissariat (UNHCR) anslår, at der findes mere end 20 millioner mennesker med status af, hvad vi i bred forstand benævner ”flygtninge”. Et blik på højkommissariatets statistiker afslører, at dette tal har været stabilt over de seneste 15 år. Det anslås imidlertid også, at omkring halvdelen (ca. 11 millioner) udgøres af en særlig gruppe mennesker: de statsløse. Det drejer sig om mennesker, som i kraft af deres manglende borgerstatus kun er svært identificerbare. Kun 47 stater aflægger foreløbig statistiske rapporter over statsløse, om end det er et globalt problem. En definition på modsætningsforholdet mellem nationalitet og statsløshed leverer UNHCR selv: ”Nationality is a legal bond between a State and an individual, and statelessness refers to the condition of an individual who is not considered as a national by e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t – m e n n e s k e r e t t i g h e d e r n e , d e t n a t i o n a l e r u m o g d e n s t a t s l ø s e Ved at forankre menneskerettighedserklæringerne i konteksten af nationalstatens dannelse forsøger artiklen at indkredse et fundamentalt og aktuelt problem ved menneskerettighederne. Problemet kommer konkret til udtryk i det forhold, at mennesket kun kan tilskrives rettigheder, for så vidt det tilhører en nationalstat. Via Hannah Arendts overvejelser angående den statsløse, ønsker vi at påvise, hvordan den statsløse er en empirisk figur, der fremstiller denne problematik. any State under the operation of its law. Possession of nationality is essential for full participation in society and a prerequisite for the enjoyment of diplomatic protection. For example, political rights as well as the right to enter and reside in a State are frequently limited to nationals. In practice, stateless persons often do not enjoy the full range of basic human rights. For example, they may be detained for the sole reason that they are stateless, denied access to education and health services, or blocked from obtaining employment.” I FN-regi har man altså gjort sig klart, at den internationale orden er indrettet på en måde, hvor det nationale tilhørsforhold er afgørende for sikringen af menneskets rettigheder. Følger vi logikken ud i sin yderste konsekvens, er vi med det massive og vedvarende antal flygtninge og statsløse imidlertid ikke alene konfronteret med en reel global problemstilling – vi er konfronteret
med et grundlæggende paradoks: Menneskerettighedserklæringerne er blevet udformet ud fra idéen om menneskets ”umistelige” rettigheder, men det er samtidig rettigheder, som først kan tilskrives individet i dets tilhørsforhold til et fællesskab, der er national-territorialt defineret. Der melder sig så spørgsmålet om, hvordan FN vil løse dette problem. Allerede I 1954 - seks år efter sin oprettelse - gjorde FN, i den kendte flygtningekonvention fra 1951, en protokol over statsløse til en selvstændig konvention. Og fokus på statsløsheden blev yderligere forstærket i 1961 med en ”konvention til reduktion af statsløse”. Konventionerne kredser alle om artikel 15 i FN’s Verdenserklæring om menneskerettigheder: ”Enhver har ret til en nationalitet” (15.1); ”ingen må vilkårligt berøves sin nationalitet eller nægtes retten til at skifte nationalitet” (15.2). Det bagvedliggende princip er klart: Menneskerettighedskonventionerne kan kun fortolkes som menneskets ret til at have statsborgerens rettigheder. Og derfor er formålet med FN’s hjælp at give de statsløse en nationalitet. Det er intentionen med denne artikel at placere dette konkrete og aktuelle problem i dets historiske og strukturelle kontekst. Ikke alene er flygtningen og det statsløse konkrete liv uden mulighed for de rettigheder, som FN’s konventioner skulle sikre; de er også empiriske figurer, som åbner for en filosofisk overvejelse over forholdet mellem rettigheder og nationalitet. I sin mangel på nationalitet e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t afspejler flygtningen og den statsløse et forhold mellem eksistens, ret og rum, som ofte skjules i de sædvanlige diskurser om menneskeretten. Dette forhold vil vi i det følgende forsøge at blotlægge. Vi vil se bort fra forfatningsretlige diskussioner om implementeringsprocedurer, fra diskussionerne om forholdet mellem positive og negative rettigheder og fra de mere komplekse diskussioner om forholdet mellem folkeret og menneskeret. I stedet vil vi forsøge at placere og anskueliggøre menneskerettighedserklæringerne indenfor det problemfelt, som bryder frem i forholdet mellem 1) dannelsen af det nationale rum 2) menneskerettens idéhistoriske fødsel og 3) det konkrete, retsløse liv i skikkelse af flygtningen og den statsløse, som Hannah Arendt beskriver det. Dannelsen af det nationale rum Det er udelukkende indenfor rammerne af den moderne statsdannelse, at spørgsmålet om menneskets universelle rettigheder bliver et retsteoretisk og praktisk-politisk problem. Derfor er det ikke uvæsentligt på hvilken måde, livet bindes til retten og den politiske magt under dannelsen af det nationale rum. Traditionelle beskrivelser af den moderne statsdannelse og menneskerettighedernes opståen hviler ofte på en idé om den kristne kulturs evolution, særligt dens instrumentelle og institutionelle fremgang: Overgangen fra det immobile bondesamfund til en dynamisk industrialisme og udviklingen af nye frihedsidealer, forfatningsbundet politisk s i d e [ 2 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?