22.07.2013 Views

Semikolon - EgernInc

Semikolon - EgernInc

Semikolon - EgernInc

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

med et grundlæggende paradoks:<br />

Menneskerettighedserklæringerne er blevet<br />

udformet ud fra idéen om menneskets<br />

”umistelige” rettigheder, men det er<br />

samtidig rettigheder, som først kan<br />

tilskrives individet i dets tilhørsforhold til<br />

et fællesskab, der er national-territorialt<br />

defineret.<br />

Der melder sig så spørgsmålet om,<br />

hvordan FN vil løse dette problem.<br />

Allerede I 1954 - seks år efter sin<br />

oprettelse - gjorde FN, i den kendte<br />

flygtningekonvention fra 1951, en<br />

protokol over statsløse til en selvstændig<br />

konvention. Og fokus på statsløsheden<br />

blev yderligere forstærket i 1961 med en<br />

”konvention til reduktion af statsløse”.<br />

Konventionerne kredser alle om<br />

artikel 15 i FN’s Verdenserklæring om<br />

menneskerettigheder: ”Enhver har ret til<br />

en nationalitet” (15.1); ”ingen må vilkårligt<br />

berøves sin nationalitet eller nægtes<br />

retten til at skifte nationalitet” (15.2).<br />

Det bagvedliggende princip er klart:<br />

Menneskerettighedskonventionerne kan<br />

kun fortolkes som menneskets ret til<br />

at have statsborgerens rettigheder. Og<br />

derfor er formålet med FN’s hjælp at<br />

give de statsløse en nationalitet.<br />

Det er intentionen med denne artikel<br />

at placere dette konkrete og aktuelle<br />

problem i dets historiske og strukturelle<br />

kontekst. Ikke alene er flygtningen og det<br />

statsløse konkrete liv uden mulighed for<br />

de rettigheder, som FN’s konventioner<br />

skulle sikre; de er også empiriske figurer,<br />

som åbner for en filosofisk overvejelse<br />

over forholdet mellem rettigheder og<br />

nationalitet. I sin mangel på nationalitet<br />

e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t<br />

afspejler flygtningen og den statsløse et<br />

forhold mellem eksistens, ret og rum,<br />

som ofte skjules i de sædvanlige diskurser<br />

om menneskeretten. Dette forhold vil vi<br />

i det følgende forsøge at blotlægge.<br />

Vi vil se bort fra forfatningsretlige<br />

diskussioner om implementeringsprocedurer,<br />

fra diskussionerne om<br />

forholdet mellem positive og negative<br />

rettigheder og fra de mere komplekse<br />

diskussioner om forholdet mellem<br />

folkeret og menneskeret. I stedet vil<br />

vi forsøge at placere og anskueliggøre<br />

menneskerettighedserklæringerne<br />

indenfor det problemfelt, som bryder<br />

frem i forholdet mellem 1) dannelsen af<br />

det nationale rum 2) menneskerettens<br />

idéhistoriske fødsel og 3) det konkrete,<br />

retsløse liv i skikkelse af flygtningen<br />

og den statsløse, som Hannah Arendt<br />

beskriver det.<br />

Dannelsen af det nationale rum<br />

Det er udelukkende indenfor rammerne<br />

af den moderne statsdannelse, at<br />

spørgsmålet om menneskets universelle<br />

rettigheder bliver et retsteoretisk og<br />

praktisk-politisk problem. Derfor er det<br />

ikke uvæsentligt på hvilken måde, livet<br />

bindes til retten og den politiske magt<br />

under dannelsen af det nationale rum.<br />

Traditionelle beskrivelser af den moderne<br />

statsdannelse og menneskerettighedernes<br />

opståen hviler ofte på en idé om<br />

den kristne kulturs evolution, særligt<br />

dens instrumentelle og institutionelle<br />

fremgang: Overgangen fra det immobile<br />

bondesamfund til en dynamisk<br />

industrialisme og udviklingen af nye<br />

frihedsidealer, forfatningsbundet politisk<br />

s i d e [ 2 ]

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!