Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r d n i e l s e n o g l a s s e F o l k e H e n r i k s e n en humanitær intervention? Dette er dog hverken retligt eller moralsk entydigt, da fraværet af et reelt politisk centrum for den international lov potentielt giver et bredt fortolkningsrum for jurister og statsledere. Imidlertid kan der grundlæggende skelnes mellem to forskellige krisesituationer, hvori den humanitære intervention er blevet et udenrigspolitisk løsningsredskab: 1) I tilfælde hvor staten ikke formår at yde tilstrækkelig beskyttelse til dens civilbefolkning (dette omtales undertiden som failed states), eller 2) i situationer hvor staten selv foretager grove og omfattende krænkelser. Fælles for dem begge er imidlertid, som vi skal se, at de er forankret i menneskerettighedsregimets universelle forestilling om menneskets værdighed. Indlejret i betragtningen om krænkelser af menneskerettigheder er imidlertid den humanitære interventions iboende dilemma: Nemlig hensynet til menneskehedens velbefindende samtidig med kravet om en militær (og dermed voldelig) indgriben som det førstes paradoksale mulighedsbetingelse. Paradokset afspejler nogle konceptuelle og institutionelle barrierer indlejret i det, som Helle Malmvig refererer til som ”det uløselige dilemma mellem statens og menneskets suverænitet” (Malmvig 2007, 175). Den historiske udvikling af relationen mellem staten og individet markerer en dialektisk bevægelse med staten som magtcentrum på den ene side og et øget fokus på individet på den anden side (Boli 1981, 133). At den humanitære intervention, særligt efter Østblokkens fald, synes at være blevet en hyppigere anvendt statspraksis vidner umiddelbart om en opprioritering af hensynet til det enkelte individ. Ulrich Beck går endda så langt som til at sige, at udviklingen af en global kosmopolitisk kultur og den følgende svækkelse af nationalstaten betyder, at det globale menneskerettighedsparadigme nu, i stedet for staternes folkeret, er institutionelt bindende i det internationale samfund (2000, 82-83; 2006, 113). Netop denne fremvækst af mennesket som et internationalt retssubjekt, der har sin egen retlige og etiske fordring qua en iboende og universel værdighed, er blevet omdrejningspunktet i menneskerettighedsregimets retfærdighedsforestilling. Det er, når mennesker bliver ofre for andres krænkelser af deres værdighed, at den humanitære intervention kan komme til syne som en løsningsstrategi. Forestillingen om en entydig gruppe af ofre og krænkere bliver således den akse, som den globale retfærdighed drejer sig om. Udover at dette lader individers rettigheder være relativt uafhængige af den stat, hvis territorium de måtte befinde sig på, så markerer det også en ændring af det internationale samfund som andet og mere end en samling af statslige aktører. Det pres, der kommer på det internationale samfund for at respektere menneskerettigheder, udgår ofte fra ikke-statslige aktører; både i form af internationale non-governmentale organisationer som Amnesty International og Human Rights Watch og i form af en mere eller mindre samlet offentlighed, som i kraft af en øget mediebevågenhed artikulerer en sympati for de lidende ofre og dermed et krav om at komme dem til undsætning og ikke bare acceptere
tingenes tilstand (Boltanski 1999). Som antydet ovenfor forudsætter menneskerettighedernes udøvelse gennem den humanitære intervention, at den konflikt, der søges løst, aldrig er mere kompleks end, at der entydigt kan udpeges grupper af ofre og grupper af krænkere. Eller som Freeman (2006, 175) fremhæver, så kan menneskerettigheder ofte vise sig at være et utilstrækkeligt værktøj i mødet med politiske konflikters kompleksitet: De hjælper os til at identificere problemerne, men siger ikke noget entydigt om løsningen. Den horrible sikkerhedssituation i Irak som en følge af den anden Irakkrig illustrerer, hvor vidtrækkende konsekvenser en intervention kan have, hvis man ikke medregner kompleksiteten af et lands politiske konflikter. I borgerkrigslignende tilstande kan det ligeledes være vanskeligt at se, hvordan en humanitær intervention skulle bringe de konfliktende parter tættere på en fælles politisk viljedannelse, da forsøget på at gyde olie på vandene indeholder en eventuel risiko for, at man styrker eller svækker den ene part og dermed optrapper og forlænger en konflikt. Man kan altså sige, at den humanitære intervention tvinger os til at vælge side under dække af at være en apolitisk barmhjertighedsgerning funderet i universelle (og derfor altid upartiske) menneskerettigheder. Imidlertid gælder endnu et – måske endnu vigtigere - kriterium for det realiserbare krav om retfærdighed, nemlig det forhold at ofrene ikke må befinde sig på et territorium, hvor det realpolitiske hensyn til orden kommer i vejen for retfærdigheden, hvilket i praksis betyder, at ofre, der befinder sig i m e n n e s k e h e d e n s t j e n e s t e på stormagtsterritorium, lades ude af betragtningen (DUPI 1999, 18). Dette er eksempelvis tilfældet med torturofrene på den amerikanske militærbase i Guantanamo eller ofrene for den udbredte vold mod kvinder i Rusland; i begge tilfælde er ofrene utvetydigt tilstede, men lige lidt hjælper det, fordi ofrene såvel som krænkerne befinder sig på stormagtsterritorium. R e t f æ r d i g h e d s d i m e n s i o n e n s universalistiske fordring kompromitteres altså i praksis af ordenshensynet. Den humanitære interventions retfærdighed kommer med andre ord i konflikt med sit eget udgangspunkt som en praksis begrundet i en universalistisk menneskerettighedserklæring. Udover at menneskeretten altså ofte kommer i klemme mellem folkeretten og nationale konstitutioner, begrænses dens udøvelsesmulighed yderligere af internationale magtforhold. Derfor er der god grund til at stille spørgsmålstegn ved den humanitære interventions legitimering i menneskerettighedsregimet - i hvert fald for så vidt som man ønsker at fastholde menneskerettighedernes universelle fordring. For hvis man kun kan være et humanitær-interventions-fremkaldende offer for menneskerettighedskrænkelser i kraft af sin partikularitet som borger i det tidligere Jugoslavien, dele af Afrika eller Irak, men ikke i Kina, Nordkorea, Rusland, Tjetjenien eller USA, ja så er spørgsmålet med hvilken ret man kan bruge de universelle menneskerettigheder som begrundelse for en militær intervention? I hvert fald står det klart, at det ikke først og fremmest er antallet af mennesker, der lider eller deres grad s i d e [ ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 46 and 47: s i d e [ 6 ] l a r s D a m g a a r
Page 48 and 49: s i d e [ 8 ] l a r s D a m g a a r
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 84 and 85: s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87: s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89: s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91: s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?