Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S ö r e n s s o n men mere om politisk vilje. Samtidig kan Beetham angribe den antagelse, at fordi menneskerettigheder er processuelt betingede, det vil sige udtryk for aspirationer frem for faktiske juridiske rettigheder, skulle de samtidig være blottet for betydning. Tværtimod bibringer det processuelle element i formuleringen af særligt de socioøkonomiske rettigheder en vis fleksibilitet i forhold til gennemførelsen; der skelnes nemlig i det internationale system mellem resultatforpligtelser (obligations of result) og adfærdsforpligtelser (obligations of conduct). Førstnævnte henviser til de konkrete pligter, regeringen har til at respektere, beskytte og opfylde de rettigheder, der er formuleret i ICESCR, som for eksempel beskyttelsen mod sult. Denne type forpligtelser er ifølge Beetham og FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder internationale (Beetham 2004, 118, 135; CESCR 14/12/90), hvilket betyder, at kan en regering ikke ved egen hjælp overholde disse, har den krav på international støtte fra stater med flere ressourcer, bedre teknologi eller mere viden på området. Sådanne internationale forpligtelser har altså ikke alene og slet ikke primært, økonomisk karakter. Adfærdsforpligtelserne er derimod en regerings eget ansvar og refererer til den generelle attitude, staten lægger for dagen over for menneskerettighedsspørgsmål og som følge deraf den institutionelle opbakning til langsigtede planer for implementeringen af dem. Regeringen er således forpligtet på ”at tage skridt”, der på sigt vil sikre realiseringen af de socioøkonomiske rettigheder. Der er stadig en kløft mellem anerkendelsen af en moralsk ret til noget og det faktisk at have fornøjelsen af den, men Beetham påpeger, at ”menneskerettighedsregimet ikke [er] baseret på sjusket tænkning …men udgør et selvbevidst projekt, der søger at flytte de formulerede rettigheder fra den første til den anden status” (Beetham 2004, 135). Fra en mere filosofisk synsvinkel tilslutter Sen sig denne opfattelse, idet han fremhæver det at tænke om menneskerettigheder som deres grundlag. Idéen om etiske krav går forud for deres eksistens som juridisk funderede standarder. Menneskerettigheder har deres udspring i den moralske tænkning om menneskelige magtforhold, ikke omvendt. I lighed med FN’s Komité for Økonomiske, Sociale og Kulturelle Rettigheder lægger han vægt på, at “retslige tiltag … under ingen omstændigheder [er] et udtømmende udtryk for de forpligtelser, der påhviler stater, som har underskrevet ICESCR” (CESCR, 14/12/90, paragraf 3). Her genoplives således en klassisk idé om moralsk erkendte rettigheder, der fungerer som eksistensberettigelsen for konventionelt og institutionelt sikrede rettigheder. Rettigheder er altså ikke kun juridiske forhold. Det processuelle aspekt af økonomiske og sociale rettigheder bliver for Sen det helt centrale for deres menneskerettighedsstatus; netop fordi de er svære at implementere, udgør de de mest påtrængende af menneskerettighederne (Sen 2004, 348). Det er således forkert at antage, at fordi socioøkonomiske rettigheder ikke kan realiseres umiddelbart og med øjeblikkelig virkning, er de ikke ”rigtige” menneskerettigheder – en opfattelse, der tillige underminerer den
teoretiske forståelse af de borgerlige og politiske rettigheder. 2. Er sociale og økonomiske rettigheder universelle? Cranstons andet kriterium for en ”rigtig” menneskerettighed er universalitet. Rettigheden må således være en ret ”for alle” såvel som ”mod alle” (Jones 1994, 157), hvilket samtidig definerer hvert enkelt menneske som både rettighedshaver og pligtbærer. Under dette kriterium falder også det argument, der hævder menneskerettighederne som et udtryk for kulturimperialisme. Det hævdes, at menneskerettigheder er udtryk for en særlig vestlig måde at forstå verden på, og i mange lande verden over afvises de med reference til den opfattelse, at de repræsenterer Vestens ”nye kolonisering” af ikke-vestlige samfund (Ignatieff 2001, 61). Sådanne påstande angriber de operative elementer i menneskerettighedserklæringerne, nemlig individets altoverskyggende prioritet over for fællesskabet og den idé om personlig frihed, som udtrykkes. Der er, som Ignatieff påpeger, ”et utal af verdenskulturer, der faktisk ikke deler Vestens opfattelse af individualitet, selvet, funktion og frihed” (ibid., 62), og disse træk har uvægerligt en afgørende betydning i de eksisterende menneskerettighedsdokumenter. Men at rettighederne først blev formuleret i Vesten overskygger ofte det faktum, at FNs Menneskerettighedserklæring fra 1948 var et kompromis mellem repræsentanter fra alle verdenskulturerne, og kun to lande nægtede at skrive under på den (Donnelly 2003, 63). At idéen om kodificerede ” R i g t i g e ” m e n n e s k e r e t t i g h e d e r ? menneskerettigheder opstod i Vesten kan ikke umiddelbart bruges som argument for deres totale diskvalificering som gyldige standarder, der gælder på tværs af kulturer. Donnelly fastslår, at den faktiske støtte til menneskerettighedsprojektet i tilstrækkelig grad beviser, at de tilsyneladende kulturelle skel i verden ikke har den store betydning for det overordnede perspektiv. Menneskerettighedernes og særligt de socioøkonomiske rettigheders universalitet er praktisk bevist gennem det omfangsrige internationale samarbejde på området. Selvom man kan være uenige om, hvad de indeholder, eller hvor de stammer fra, fungerer de som et universelt anerkendt sprog for de undertrykte og dem, der lider afsavn. Opkomsten af et globalt civilsamfund er det tydeligste bevis på dette (Sen 2004, 343). I forlængelse heraf kunne man betænke John Rawls, der i flere af sine værker hævder, at menneskerettighederne er det tætteste, man kommer på en ”overlappende konsensus” mellem klodens folk (Rawls 1993a, 1993b). De basale rettigheder til et eksistensminimum udgør det konvergenspunkt, som er nødvendigt for opbyggelsen af et internationalt demokrati, idet alle kulturer og samfund vil kunne blive enige om, at det er det helt afgørende, et hvilket som helst menneske har brug for. Ironisk nok er det samtidig disse rettigheder, der mest systematisk krænkes verden over. 3. Er sociale og økonomiske rettigheder af afgørende betydning? Dette er det sidste af Cranstons kriterier for en menneskerettighed. s i d e [ 2 ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 34 and 35: s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75:
s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77:
s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 78 and 79:
s i d e [ 7 8 ] k a r s t e n H ø
Page 80 and 81:
s i d e [ 8 0 ] k a r s t e n H ø
Page 82 and 83:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?