Semikolon - EgernInc

More documents

Recommendations

Info

s i d e [ ] e s b e n S c h j ø r r i n g & J a k o b H ø j r i i s B o c k Individet beskyttes, idet det har krav på fundamentale rettigheder i kraft af dets blotte ”fødsel” ind i et nationalt tilhørsforhold, for logikken er jo i virkeligheden også modsatrettet: det er først i kraft af sit – tilsyneladende uomgængelige – tilhørsforhold til det nationale fællesskab, at mennesket overhovedet kan identificeres politisk og retsligt. Den ”naturlige ret” kan altså kun identificeres i statsborgerens skikkelse – ikke i den statsløses. ”Frihed, ejendomsret, sikkerhed og ret til modstand mod undertrykkelse” (erklæringens artikel 2) er rettigheder, som erklæringen vil sikre som universel (evig og global) ret – men kun for så vidt det politisk kan identificeres som en del af det national-territoriale fællesskab. Set i lyset af globaliseringen af de territorialt definerede politiske rum fra det 17. til det 20. århundrede er dette ræsonnement i og for sig forståeligt. Der gives for den moderne rationalitet slet ikke en politisk og social eksistens, som ikke er national-kulturelt defineret. Det er ikke længere muligt at være bosat på jorden og tilhøre et fællesskab uden ikke også at tilhøre en nation, hvis autoriteter har patent på både jorden og retten. Af netop denne grund bliver det afgørende at vide, hvem der tilhører, og hvad det nu egentlig betyder at tilhøre, denne eller hin nation. Sikringen af individets rettigheder i overgangen fra den klassiske ordens undersåt til nationalstatens borger er også med det samme en fraskrivning af det ikke-nationaliserede eller det denationaliserede livs ret. Flygtningen og den statsløse er, som vi skal se, empiriske figurer, som bevidner dette. Livet udenfor: Hannah Arendt og den retsløse Det er Hannah Arendt, der gennem en analyse af flygtningens og den statsløses situation, artikulerer menneskerettighedernes både historiske og principielle problem. Idet flygtningen og især den statsløse helt konkret unddrager sig båndet mellem det at være født (nativitet) og at være del af et territorialstatsligt folk (nation), viser menneskerettighedernes universalitet sig at være betinget af nationalstaten. I det efterhånden berømte afsnit ”The decline of the nation-state and the end of the rights of man” fra bogen, The origins of totalitarianism, afdækker Arendt forholdet mellem nationalitet og rettigheder som et spil mellem at befinde sig indenfor og udenfor en rettighedssfære. Arendts betragtninger over tiden op til 2. verdenskrig tager afsæt i den paradoksale erfaring af, at muligheden for at få og have rettigheder også med det samme er muligheden for at miste dem. Baggrunden for denne indfaldsvinkel er det faktum, at det nazistiske styre så sig nødsaget til at denationalisere jøderne forud for deres internering i arbejds- og udryddelseslejrene (Arendt 1973, 280 & 288). Først efter at blive frataget ikke bare deres rettigheder som andenrangsborgere i Tyskland, men deres status som borgere i det hele taget, kunne de udryddes. Arendt tager afsæt i en analyse af de minoritetskontrakter, som var dele
af de fredstraktater, der blev indgået efter 1. verdenskrig ved konferencerne i Paris og Trianon mellem de allierede og de tidligere centralmagter. Et af de centrale elementer i fredstraktaterne var opbygningen af helt nye nationer som Tjekkoslovakiet (tidligere del af det tyske kejserrige) eller Jugoslavien (tidligere del af det Østrig-Ungarske rige). Opløsningen af de tidligere imperier i mindre nationalstater var et forsøg på at demontere konfliktpotentialet i et Europa udgjort af få store politiske grupperinger. Men dette krævede en ny international organisation, Folkeforbundet, der kunne garantere traktaternes gyldighed. Ikke alene opstod problemet om forholdet mellem national suverænitet og internationale konventioner (et problem som stadig definerer den internationale politik). Minoritetstraktaterne var i sig selv usikre konstruktioner. Problemet befinder sig på et strukturelt plan: man kunne ikke operere med permanente undtagelser for minoriteter, fordi man ikke på lang sigt kunne have befolkningsgrupper, der ikke var en del af det nationale folk og samtidig en del af staten. Pointen er, at minoriteter blev betragtet som problemer, der skulle ”løses” enten ved assimilering, eksklusion eller udryddelse. Kun i en begrænset tidsperiode kunne man operere med nationalstater, der inkluderede mere end ét folk. Minoriteter var et tidsligt afgrænset fænomen, og minoritetstraktaterne blev forstået som overgangsordninger, der skulle sikre en ”…painless and humane method of assimilation…” (Arendt, 1973, 272): e k s k l u s i o n o g e k s k l u s i v i t e t ”[…] if the Minority Treaties had been intended to be more than a temporary remedy for a topsy-turvy situation, then their implied restriction on national sovereignty would have affected the national sovereignty of the older European powers. The representatives of the great nations knew only too well that minorities within nation-states must sooner or later be either assimilated or liquidated. (Arendt 1973, 273)” For os er det afgørende, at Arendt her påviser, hvordan minoriteter opfattes som tidslige, midlertidige problemer. Det er nemlig stadig en utematiseret forudsætning for den vestlige politiske forståelse, at en ”flygtning” er et midlertidigt snarere end et strukturelt fænomen. Flygtningen venter enten på at blive optaget i en ny nationalstat eller på at blive sendt retur til sin gamle nationalstat. Det er denne tidslige forståelse, der kommer til udtryk, når både Flygtningekonventionen og de to konventioner om statsløse begrundes i Verdenserklæringens artikel 15 om ”retten til nationalitet”. Man behøver her bare at tænke på, at asylcentre og flygtningelejre altid forstås som tidsbegrænsede opholdssteder (ikke steder hvor man bor og lever, men hvor man venter). De palæstinensiske flygtningelejre i Jordan, som har eksisteret i årtier og sidste års politiske diskussion om de asylbørn, der havde levet i årevis på danske asylcentre, vidner om denne tidslige definitions utilstrækkelighed. Den tidslige definition hænger ikke bare sammen med, at vi både videnskabeligt s i d e [ ]
Page 1 and 2: S e m i k o l o n § menneskeret §
Page 3 and 4: Menneskerettighederne er ikke nogen
Page 5: ikke tillader universelle værdier,
Page 8 and 9: s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 10 and 11: s i d e [ 1 0 ] S t e e n S c h a u
Page 14 and 15: s i d e [ 1 ] S t e e n S c h a u m
Page 20 and 21: s i d e [ 2 0 ] S a r a m a r i a S
Page 24 and 25: s i d e [ 2 ] S a r a m a r i a S
Page 30 and 31: s i d e [ 0 ] e s b e n S c h j ø
Page 42 and 43: s i d e [ 2 ] l a r s D a m g a a r
Page 44 and 45: s i d e [ ] l a r s D a m g a a r d
Page 52 and 53: s i d e [ 2 ] J o n a s J a k o b s
Page 54 and 55: s i d e [ ] J o n a s J a k o b s e
Page 60 and 61: s i d e [ 6 0 ] J o n a s J a k o b
Page 64 and 65: s i d e [ 6 ] F r e j k l e m T h o
Page 66 and 67: s i d e [ 6 6 ] F r e j k l e m T h
Page 74 and 75: s i d e [ 7 ] F r e j k l e m T h o
Page 76 and 77: s i d e [ 7 6 ] k a r s t e n H ø
Page 84 and 85:
s i d e [ 8 ] P e t e r H a n s e n
Page 86 and 87:
s i d e [ 8 6 ] P e t e r H a n s e
Page 88 and 89:
s i d e [ 8 8 ] P e t e r H a n s e
Page 90 and 91:
s i d e [ 0 ] P e t e r H a n s e n
Page 92 and 93:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 94 and 95:
s i d e [ ] J e n s V i g g o n i e
Page 96 and 97:
s i d e [ 6 ] J e n s V i g g o n i
Page 98 and 99:
s i d e [ 8 ] J e n s V i g g o n i
Page 100 and 101:
s i d e [ 1 0 0 ] J e n s V i g g o
Page 102 and 103:
s i d e [ 1 0 2 ] J e n s V i g g o
Page 104 and 105:
s i d e [ 1 0 ] J e n s V i g g o n
Page 106 and 107:
s i d e [ 1 0 6 ] J o n U t o f t n
Page 108 and 109:
s i d e [ 1 0 8 ] J o n U t o f t n
Page 110 and 111:
s i d e [ 1 1 0 ] J o n U t o f t n
Page 112 and 113:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 114 and 115:
s i d e [ 1 1 ] m a r i a i n é s
Page 116 and 117:
s i d e [ 1 1 6 ] m a r i a i n é
Page 118 and 119:
s i d e [ 1 1 8 ] m a r i a i n é
Page 120 and 121:
s i d e [ 1 2 0 ] m a r i a i n é
Page 122 and 123:
s i d e [ 1 2 2 ] m a r i a i n é
Page 124 and 125:
s e m i k o l o n ; å r g . 7 , n
Page 126 and 127:
s i d e [ 1 2 6 ] A n d e r s D a h
Page 128 and 129:
s i d e [ 1 2 8 ] A n d e r s D a h
Page 130 and 131:
s i d e [ 1 0 ] A n d e r s D a h l
Page 132 and 133:
s i d e [ 1 2 ] A n d e r s D a h l
Page 134 and 135:
s i d e [ 1 ] A n d e r s D a h l S
Page 136 and 137:
Hold dig orienteret indenfor et bre
Page 138 and 139:
o g a n mm e l d e l ss ee r s i d
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
TT i d s s k r ii ff t s r e v ii e
Page 154 and 155:
om bidragsyderne María Inés Arriz
Page 156:
Filosofi Politik kultur Stat Jura a
show all

Semikolon - EgernInc

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?