Af Pia Elers Mærsk tager vagter om bord 8 • SØFARTENS LED<strong>ER</strong>E / 1 / 2012 Siden oktober sidste år har Mærsk gjort brug af bevæbnede vagter, dog kun i et begrænset antal skibe, nemlig dem med lav fart eller lavt fribord. Det er primært Mærsk Tankers, der tager vagter om bord gennem Aden-bugten og det vestlige Indiske Ocean, men også en del mindre containerskibe, der sejler på Østafrika, gør brug af dem. ”Der er overvejende tale om positiv feedback fra de besætninger, der har haft bevæbnede vagter med gennem risiko-området. Det giver en vis tryghed, men samtidig har andre givet udtryk for bekymring, fordi tilstedeværelsen af disse vagter kan føre til en mere aggressiv adfærd fra piraternes side. I praksis har vi dog indtil videre ikke nogen erfaringer, der peger i den retning,” forklarer Erik Rabjerg Nielsen, chef for den daglige operation af containerskibe i Mærsk Line. Risikovurdering hver gang Mærsk havde ellers længe den holdning, at bevæbnede vagter ville være den sidste udvej, netop fordi det kunne føre til en eskalering af den vold, piraterne ville være parate til at anvende for at nå deres mål. Men efter nøje at have vurderet risici og omkostninger ændrede Maersk altså kurs, om end rederiet understreger, at vagterne ikke skal erstatte, men i visse tilfælde er nødvendige for at supplere alle de andre foranstaltninger, der allerede er truffet. Efter længe at have betragtet det som en sidste udvej besluttede Mærsk for snart fire måneder siden at gøre brug af bevæbnede vagter. ”Vi sætter ikke per automatik bevæbnede vagter ind, men foretager i hvert enkelt tilfælde en risikovurdering i forhold til skibstype og den aktuelle situation. Samtidig har vi hyret et eksternt konsulentfirma til at tjekke de vagtselskaber, vi entrerer med. Det gør vi for at sikre, at de bevæbnede vagter kan levere varen og ved, hvordan de skal håndtere et eventuelt angreb,” forklarer Erik Rabjerg. Fast procedure Det skønnes, at omkring 20 pct. af alle transitter gennem Aden-bugten anvender bevæbnede vagter, og hidtil er det ikke lykkedes piraterne at kapre et skib, der har den form for beskyttelse. Men, som Erik Rabjerg fremhæver, er det også vigtigt, at piraterne i god tid bliver gjort opmærksomme på, at der er folk, der kan skyde med skarpt om bord. ”Vi har en hel fast procedure for, hvordan de bevæbnede vagter skal give sig til kende i det øjeblik, et piratfartøj nærmer sig. Der skal i første omgang afgives flares – altså nødblus. Dernæst vil vagterne typisk hæve geværet over hovedet, så piraterne kan se, de er bevæbnede. Hvis de alligevel kommer tættere på, skal der afgives varselskud, – et præ- cisionsskud i så god afstand som muligt. Det er vigtigt at holde en vis distance, så situationen ikke udvikler sig farligt for besætningen om bord,” forklarer Erik Rabjerg og fortsætter: ”Hvis disse varselsskud ikke får piraterne til at opgive deres forehavende, vil det mest hensigtsmæssige ofte være at skyde efter deres motor og ødelægge den. Samtidig kan kaptajnen om bord advisere den nærmest liggende flådestyrke og få dem til at ”samle piraterne op” på den angivne position.” Koordineret indsats Anvendelsen af bevæbnede vagter har ikke ført til færre angreb, eftersom der er tale om stort set samme antal i 2010 og 2011, men antallet af kapringer er faldet markant i løbet af det sidste års tid. Erik Rabjerg understreger, at man ikke kan løse piratproblemet ved hjælp af bevæbnede vagter: ”Det er heller ikke en opgave, rederibranchen kan og bør løfte alene, det kræver en endnu større og koordineret indsats af det internationale samfund.” n Samtidig har andre givet udtryk for bekymring, fordi tilstedeværelsen af bevæbnede vagter kan føre til en mere aggressiv adfærd fra piraternes side”
I samarbejde med: CONTINUING EDUCATION SINCE 1891 Executive MBA + DTU Business = succesfuld innovationsleder Forhåndsgodkendt til det Maritime MBA Legat Tilmeld dig nu på business.dtu.dk 24012498 DTU ann 180x270mm.indd 1 06/01/12 12.29