versibel tilstand, hyppigst ved lette celleforandringer og mindre hyppigt ved sværere celleforandringer. Udvikling til livmoderhalskræft tager som regel flere år og sker kun hos et fåtal af kvinder. Ud over HPV-infektionen øges risikoen yderligere ved cigaretrygning, immundefekter og tidlig seksuel debut. Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger, september 2007 18
3 Organisering af screeningsprogrammerne Hidtil har de enkelte amter/H:S været ansvarlige for at etablere egne lokale screeningsprogrammer mod livmoderhalskræft. De fleste amter/H:S har uddelegeret den daglige drift og administration til en patologiafdeling, og screeningsprogrammerne er organiseret meget forskelligt (1). 3.1 Regional organisering og koordinering Kommunalreformen har medført, at landets 14 amter og H:S per 1. januar 2007 blev samlet i fem regioner. Som led i kvalitetssikringen af screeningsprogrammerne for livmoderhalskræft er det nærliggende at nytænke organiseringen og koordineringen regionalt og på landsplan. Implementering og opfølgning bør sikres regionalt, for eksempel ved at der nedsættes regionale styregrupper, som rapporterer til en landsdækkende styregruppe, se kapitel om monitorering. Det bør sikres, at der til enhver tid anvendes den mest effektive teknologi, at antallet af celleprøver taget uden for programmerne minimeres, og at overdiagnosticering samt overbehandling undgås ved at kvalitetssikre diagnostik og opfølgning. Information til prøvetagerne om indikationer for prøvetagning er en vigtig faktor for at nedsætte antallet af celleprøver taget uden for programmerne. 3.2 Kvalitetssikring En celleprøve i forbindelse med screening for livmoderhalskræft er ikke en diagnostisk prøve, og der vil altid forekomme både falsk negative og falsk positive svar. For at nedbringe antallet af disse prøver bør de regionale screeningsprogrammer kvalitetssikres gennem registrering af både falsk negative og falsk positive svar, se kapitlet om mikroskopi. De falsk negative patientforløb søges belyst ved audit af hele patientforløbet, hvor der findes histologisk påvist livmoderhalskræft og diskrepans i forhold til tidligere celle- og/eller vævsprøver. Denne audit bør foregå i den enkelte patologiafdelings regi og omfatte genbedømmelse af hele forløbet for patienten, herunder genbedømmelse af tidligere celle- og vævsprøver, som er diagnosticeret som normale 5 år forud for kræftdiagnosen. Herved følges de europæiske retningslinier (2). Genbedømmelsen registreres af patologiafdelingen på det hospital, hvor kræftpatienten bliver behandlet, men genbedømmes på den afdeling/praksis, hvor den normale prøve er blevet diagnosticeret. Resultatet af audit af patientforløbene bør registreres regionalt og indberettes til den landsdækkende styregruppe. Da der er oplysningspligt over for patienten, skal en diagnoseændring for celleprøver fra normal til HSIL, AIS eller maligne tumorceller samt en diagnoseændring for vævsprøver fra normal til moderat dysplasi eller værre forandringer videregives til patienten via den aktuelle rekvirent. Alle patologidiagnoser, herunder screeningsundersøgelser, bliver løbende indberettet til den landsdækkende Patologidatabank. I Patologidatabankens regi er der medio 2007 etableret et nationalt modul til udsendelse af invitations- og rykkerbreve (3). Gennem dataregistrering i patologidatabanken er der skabt mulighed for at kvalitetssikre screeningsprogrammet regionalt og på landsplan. Det landsdækkende modul sikrer, at kvinder i målgruppen, som har fået taget en celleprøve fra livmo- Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger, september 2007 19