SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT - Sundhedsstyrelsen

I Danmark kodes dødsårsager efter ICD10 (International Classification of Diseases
10), hvor DC53 er kræft i livmoderhals, DC54 er kræft i livmoder, og DC55 er
kræft i livmoder uden specifikation. Dødeligheden bør opgøres som aldersspecifikke
dødsrater, dvs. antallet af dødsfald i en given tidsperiode i en given aldersklasse
divideret med antallet af optjente personår i samme tidsperiode og aldersklasse. Oftest
bruger man en aldersstandardiseret dødsrate, så dødeligheden i en given tidsperiode
kan beskrives ved et enkelt tal.
Forekomst af livmoderhalskræft. Opgørelse af forekomsten af livmoderhalskræft
kræver løbende registrering af alle nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft.
Det er vigtigt, at invasive kræfttilfælde er kodemæssigt adskilt fra ikke-invasive
processer som carcinoma in situ m.m.
I Danmark kodes nydiagnosticerede kræfttilfælde efter ICD on Oncology (3rd version),
hvor livmoderhalskræft kodes med Topografi-kode C53 og ”3” i sidste ciffer
af Morfologi-koden. Da screeningen forventes at være mere effektiv over for planocellulære
karcinomer end over for adenokarcinomer, kan det være nyttigt at opgøre
de to typer hver for sig (2). Sygdomsforekomsten, som måles ved incidensrater,
beregnes som beskrevet for dødsrater. Oftest bruger man en aldersstandardiseret
incidensrate, så incidensen (forekomsten) i en given tidsperiode kan beskrives
ved et enkelt tal.
Stadiefordeling af nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft. Hvis screeningen
virker, vil man forvente færre tilfælde af livmoderhalskræft i fremskredet stadium.
Dette mål kan specielt være interessant i starten af et screeningsprogram, for
eksempel efter de første runder af den fremtidige screening af kvinder i 60 til 65års
alderen.
Sensitivitet af celleprøver. Formålet med celleprøven er at opdage forstadier til
livmoderhalskræft. Sensitiviteten angiver sandsynligheden for at blive testet positiv,
givet man er syg, og angiver testens evne til at finde de syge (3,4,5,6,7). Hvis
det i praksis ikke er alle forstadier, der opdages, betyder det, at sensitiviteten er under
100 pct. Disse kvinder får falsk negative svar.
Sensitiviteten kan ikke måles direkte, fordi man ikke i screeningsprogrammet genundersøger
kvinder med negativ celleprøve. Som et mål for sensitiviteten bruges
derfor den proportionelle intervalcancerrate (8). Det er incidensraten af livmoderhalskræft
hos kvinder med negative celleprøver i tiden indtil, de ville blive screenet
igen, divideret med den incidensrate, vi ville forvente, hvis der ikke havde været
screening.
Som procesmål kan man også tale om sensitivitet i forhold til vurdering af celleprøverne,
se bilag 8.
Dækningsgrad. Jo større en andel af målgruppen, der screenes, jo bedre må programmet
forventes at virke. Derfor er dækningsgraden en central indikator. Der
anbefales screening i aldersintervallet fra 23 til 65 år med screening hvert tredje år i
alderen 23-50 år og screening hvert femte år derefter. Da der først sendes invitationsbreve
ud henholdsvis 3 eller 5 år efter seneste celleprøve, kan der forventes at
gå længere tid end 3 eller 5 år, inden kvinden bliver inviteret igen.
I Danmark vil det derfor være rimeligt at opgøre dækningsgraden som procentdelen
på en given dato af kvinder i alderen 23-50 år, som har fået taget mindst én celleprøve
inden for de foregående 3,5 år, og procentdelen af kvinder i alderen 50-65
Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger, september 2007 46