SCREENING FOR LIVMODERHALSKRÆFT - Sundhedsstyrelsen

år, som har fået taget mindst én celleprøve inden for de foregående 5,5 år. Dækningsgraden
kan også måles på mere forfinede måder, hvor man for eksempel fraregner
kvinder, der allerede er i et opfølgningsforløb eller har fået fjernet livmoderen.
Men som regel ender disse beregninger med at være lavet forskelligt, og dermed
bliver de ikke-sammenligne-lige. Derfor er det vigtigt altid at opgøre den simple
dækningsgrad. Den faktiske dækningsgrad vil ligge lidt højere. Med mellemrum
bør der derfor også laves mere detaljerede opgørelser af dækningsgraden.
Opfølgning af ikke-negative celleprøver og behandling af moderat dysplasi eller
sværere vævsforandringer. Såfremt anbefalingerne for opfølgning ikke bliver fulgt,
vil nogle kvinder udvikle livmoderhalskræft, som ellers kunne være undgået. Det
er derfor vigtigt, at al information om ikke-negative celleprøver og om fund af moderat
dysplasi eller sværere vævsforandringer når frem til kvinderne. De screeningsansvarlige
i patologiafdelingerne bør løbende monitorere, om der er kvinder
med et ikke-negativt prøvesvar, der ikke er fulgt op.
Specificitet af celleprøver. Specificitet angiver sandsynligheden for at blive testet
negativ, forudsat man er rask, og angiver testens evne til at klassificere raske kvinder
som raske (3,5,6,7). Hvis nogle kvinder får en positiv celleprøve, hvor den efterfølgende
udredning ikke viser tegn på tilstedeværelse af forstadier, betyder det,
at specificiteten er under 100 pct.. Disse kvinder får falsk positive svar.
Specificiteten kan ikke måles direkte, fordi man ikke i screeningsprogrammet genundersøger
kvinder med negativ celleprøve. Som et mål for specificiteten bruges
derfor falsk positivraten. Det er antallet af kvinder med falsk positiv celleprøve divideret
med antallet af screenede kvinder.
Som procesmål kan man også tale om specificitet i forhold til vurdering af celleprøverne,
se bilag 8.
Overbehandling. Nogle moderate dysplasier eller sværere forandringer ville ubehandlet
aldrig være progredieret til livmoderhalskræft. Problemet er, at der som tidligere
nævnt ikke er metoder til at adskille de progredierende celleforandringer fra
de ikke-progredierende. Screening for livmoderhalskræft medfører derfor per definition
en overbehandling. Overbehandlingen kan ikke måles direkte, men der bør
gennemføres modelberegninger på landsplan, hvor antallet af behandlinger sammenlignes
med det forventede antal nydiagnosticerede tilfælde af livmoderhalskræft,
såfremt der ikke havde været screening.
Bivirkninger af behandling. Uanset metode giver keglesnit en øget risiko for for
tidlig fødsel og dermed lavere fødselsvægt (9). Der er dog ikke fundet øget perinatal
sygelighed eller dødelighed efter keglesnit. De danske registre giver et godt
grundlag for at monitorere eventuelle bivirkninger af behandling.
10.2 Procesmål – monitorering af screeningsprocessen
Screeningsprocessen omfatter alle trin fra udsendelse af invitationsbreve til kontrol
af behandlede kvinder. Procesmålene skal afspejle vigtige aspekter af kvaliteten af
screeningsprogrammet. Under procesmål er også medtaget mål, der er centrale for
den fortsatte optimering af ressourceforbruget.
Screening for livmoderhalskræft – anbefalinger, september 2007 47