Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

Pseudonymisering kommer i mange former – fra den klassiske kontanthandel over
ihændehaverbeviser – som billetter – til mere avancerede løsninger som et valg til
Folketinget. Ikke blot kan pseudonymisering løse de fleste sikkerhedsproblemer. Faktisk
kender vi ikke andre måder at opretholde sikkerheden på, fordi sikkerhedsproblemer
oftest kan føres tilbage til for meget identifikation, fejl i identifikationen, identitetstyveri
eller misbrug af personhenførbare data.
En database (for eksempel elektroniske patientjournaler), som ikke indeholder identificerende
data, vil være meget sikker, selv hvis den indeholder stærkt følsomme data.
Pseudonymiseringen betyder, at data stadigt kan bruges til at servicere borgeren – uden
at ødelægge sikkerheden.
Her er det vigtigt at forstå, at et pseudonym sikkerhedsmæssigt kan spænde over hele
bredden – fra tilnærmelsesvis perfekt anonymitet i et folketingsvalg til en ansvarlig og let
identificerbar IP-adresse i forbindelse med usikret online-kommunikation.
I praksis kan og bør modellen for ansvarlighed for et pseudonym tilpasses den præcise
kontekst, så at man – hvis og kun hvis borgeren selv overtræder loven eller selv ønsker
det – overhovedet kan forbinde et pseudonym med den specifikke borger, hvilket giver
minimal risiko for, at borgerens rettigheder overtrædes uberettiget.
Dette kapitel har først og fremmest det formål at belyse løsningsmodeller på de helt fundamentale
spørgsmål – og samtidig stille spørgsmålet, hvorfor vi ikke løser problemerne
– med den centrale pointe, at det øjeblikkelige demokratiske og markedsmæssige forfald
bygger på vores manglende evne eller vilje til at møde problemerne med rettidig omhu.
Et stort problem er, at man unuanceret springer til konklusioner og for eksempel siger,
at alt skal logges (overvåges), fordi kommunikationen kunne være terrorrelateret.
Her glemmer man, at der kun er mikro-promiller sandsynlighed for, at en given handling
er terrorrelateret, men at logning uden sikkerhed – som i dag – med en til vished
grænsende sandsynlighed fører direkte til kommerciel, kriminel og politisk misbrug.
Det handler om at nedbryde forældede antagelser og dogmatiske modsætninger og
eksemplificere, hvordan vi kan løse problemerne.
Pseudonymer – på vej mod en nuanceret identitetsforståelse
Det absolut største problem i denne diskussion er tendensen til at være fastlåst i den
gammeldags CPR-tanke – at mennesker kun har én identitet – og at CPR-nummeret er
den eneste sande repræsentation. Mange har vanskeligt ved mentalt at finde sig til rette
i den digitale tidsalders mere virtuelle struktur.
Vi har imidlertid masser af dagligdags eksempler på, at det er en forkert opfattelse,
fordi vi bruger masser af pseudonymer uden at tænke over det. Et menneske er en fysisk
person med et navn og tilhørsforhold – men med mange identiteter i forhold til de
mange roller og sammenhænge, man indgår i.
Et folketingsvalg er afhængig af en avanceret pseudonymisering med lavteknologiske
midler. Vi skal være sikre på, at kun borgere, som overholder en række meget klare
krav til at være stemmeberettigede, kan stemme – og kun kan afgive én anonymiseret
stemme – så de demokratiske forudsætninger for valgets legitimitet er overholdt. End
ikke borgeren selv må kunne dokumentere, hvad vedkommende har stemt (fordi så kan
vedkommende også afkræves dokumentation for, at man har stemt som pålagt).
105