Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

Den samme beskyttelse er nødvendig, når data ikke transporteres fysisk, men i stedet
elektronisk. Med den serviceorienterede arkitektur, som efterhånden binder store dele
af vores samfund sammen i den digitale forvaltning, bliver behovet for at indtænke risikoen
for datalækage eller datamisbrug meget overhængende.
Det er således ikke tilstrækkeligt at sikre datas fortrolighed under transport med standardkryptering,
selv om der ikke er tegn på, at den fortrolighed, der skabes med denne
teknologi, kan brydes. Det er lige så nødvendigt at sikre, at data modtages af de rette.
Udfordringen er at sikre, at data kun kommer til de personers kendskab, som har en
berettiget adkomst til dem – og at det netop kun er de nødvendige og tilstrækkelige data,
der kommer til deres kendskab.
Det er lettere at fremsende alle data end at sortere data efter, hvem modtageren er. Det
er også lettere at fremsende til en gruppe af personer end at differentiere den enkelte
sagsbehandlers adgang til data. Men hvis man ikke sikrer differentieret dataadgang til
netop den berettigede modtager, vil data flyde til parter, der ikke burde have denne
adgang.
Ofte er det ikke nødvendigt at sende personfølsomme data, da modtageren ofte blot
skal bruge data i en beregning – så hvorfor ikke lave denne beregning i det system, hvor
data i forvejen ligger – og dermed undgå transport af følsomme data. En anden mulighed
er, at de data, der transporteres, er anonymiserede, så den enkelte persons private forhold
ikke kan genkendes. Dét er allerede et krav til data, der anvendes til statistiske og
forskningsmæssige formål.
I andre tilfælde vil der kun være brug for resultaterne af en forespørgsel. Det kunne
være en sundhedsfaglig medarbejders forespørgsel på, hvorvidt borgeren er registeret
som allergisk over for bestemte smertestillere – hvor der sjældent er behov for at journalen
fremvises i sin helhed.
Med sådanne mere præcise krav fra bestilleren til en dataudveksling ville risikoen for
brud på borgernes privatliv reduceres væsentligt.
Kontrol med sikring af privatlivets fred
Men løsninger bliver ikke privatlivsbeskyttende, uden at der er en åben proces med en
offentlig fremlæggelse, som eksperter får mulighed for at kommentere.
Én løsning er, at alle offentlige systemer frigives i Open Source 2 , så alle kan forsikre
sig om, at systemerne er lavet hensigtsmæssigt – og at der ikke er skjulte datalækager i
systemerne. Denne metode har dog visse ulemper, idet sourcekoden 3 kan være særdeles
omfangsrig. Det bliver dermed meget tidskrævende at gennemgå programmerne, og oftest
er det ikke en realistisk mulighed.
En anden vej er, at den kravspecifikation – som leverandøren skal efterfølge, og som
programmørerne implementerer i deres programmer – bliver offentlig tilgængelig,
således at borgerne med eksperthjælp kan se, at der er stillet krav om, at deres privatliv
bliver beskyttet.
Når behovet for privatlivsbeskyttelse er afdækket gennem en privatlivs-beskyttelsesvurdering,
kommer spørgsmålet om, hvordan man så implementerer denne sikring
bedst i et IT-system.
Før man etablerer sammenhæng mellem forskellige systemer – som man gør det i dag i
89