Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

3. Samvær med ligesindede
I det omfang, en tanke eller en aktivitet er på kanten af den herskende forståelse, kan
det være nyttigt for mennesker at kunne drøfte, udvikle og afveje disse i samvær med
andre ligesindede.
Tanken eller aktiviteten kan afprøves, og argumenter for og imod kan vurderes ud
fra en fælles forståelse. Mennesker kan på den måde skabe en mental balance gennem
muligheden for samvær med ligesindede.
Gruppers normer dannes ofte på denne måde og samles så på samfundsniveau.
De tanker eller aktiviteter, der opstår på denne måde, kan godt være til gene for de
siddende magthavere – et godt eksempel er digital kopiering af musik. Her har normer
udviklet sig, som går på tværs af den herskende forståelse, men som alligevel støttes af
en hel ungdomskultur – og fænomenet er vel nok opstået fordi magthaverne/branchen
ikke har udviklet tekniske løsninger eller skiftet forretningsmodeller til tidens behov
hurtigt nok.
4. Den geografiske betydning
Mange steder i verden forfølges minoriteter – f.eks. politiske dissidenter, homoseksuelle,
religiøse eller racemæssige minoriteter. Hvis disse grupper skal have en mulighed for at
forsamles og formulere en ny mening for deres gruppe, er det vigtigt at de ikke overvåges
og nedkæmpes af magthaverne.
5. Ro til refleksion
Det er nødvendigt for mennesker af og til at kunne trække sig tilbage fra fællesskabet for
at få ro til refleksion. At få ro til at skabe sig en struktur på egne tanker, opfattelser og
handlinger. I princippet at kunne lave en fysisk eller mental dagbog.
Dette er en forudsætning for velfungerende deltagelse i demokratiet, at være på arbejdspladsen
og begå sig i familien. Det kvalificerer dét output, som mennesker kan
komme med til de grupper og fællesskaber, de indgår i – og det giver mulighed for at
synspunkter og livsopfattelser, som ikke er politiske korrekte, kan inddrages. En konstant
overvågning vil ikke skabe den fornødne ro for det enkelte menneske.
6. Retten til at ytre sig anonymt
Når vi overvåges, vil hvert et synspunkt vi artikulerer, blive truet/udfordret af rettelser,
kritik, fordomme, fordømmelser og krav om forklaringer.
Der vil hele tiden ske en test af, om der er ‘noget galt’ – og er der mistanke om dette,
skal vi forsvare os – også selv om der i virkeligheden ikke var ‘noget galt’.
Hvis vi konstant skal forsvare vores handlinger ned til mindste detalje, reduceres vores
muligheder for at handle. Hertil kommer, at konstant kritik eller trussel om kritik vil få
folk til at fravælge at artikulere deres synspunkter – og vi vil dermed som samfund få
mindre nuancerede debatter.
Derfor er det væsentligt, at folk af og til og i visse sammenhænge kan ytre sig anonymt
eller pseudonymt.
12