Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

overvågning og ansvarlighed
Bekæmpelse af kriminalitet i betydningen at kunne finde de kriminelle og holde dem
ansvarlige og dermed forebygge kriminalitet er det oftest brugte argument for overvågning
(ufrivillig identifikation og kobling af data). Men ansvarlighed forudsætter ikke
overvågning.
I det følgende vil jeg diskutere de basale principper for overvågning – såsom overvågningskameraer
og blokering heraf – og se på, hvordan man kan indrette disse, så der
ikke er tale om overvågning – selv om man opnår de samme hensyn. Det vigtige hensyn
er fokus på den digitale overvågning, fordi her kan misbruget skaleres – f.eks. kan man
diskutere, hvor farlige de gamle analoge kameraer med båndsløjfer er, men misbruget og
sikkerhedsproblemerne eksploderer, når vi taler kameraer i netværk (globalt tilgængeligt)
koblet med automatisk ansigtsgenkendelse (digital identifikation).
Ansvarlighed er betinget identifikation i forhold til situationens behov – altså, at man
kan identificeres, men ikke på forhånd er identificeret.
Forskellen er, at der ikke skabes risici for borgere og systemer i de 99,9999 procent
situationer, hvor der ikke er kriminel aktivitet involveret.
Betinget identifikation indebærer som minimum, at identifikation ikke kan finde sted,
uden at en dommer har aktiveret en nøgle, der giver adgang. Det drejer sig ikke om, at
der foreligger dommerkendelse, men om at dommeren kontrollerer nøglen, fordi vi i en
digitaliseret verden må betragte ufrivillig identifikation som en dom.
I afklaringen af dette princip definerer samfundet den basale forståelse af konceptet
’Frihed under ansvar’, som i sin rene form kan fastlægges sådan, at selv om der er en
måde at holde en borger ansvarlig, må man med en til vished grænsende sandsynlighed
ikke kunne koble aktiviteter udført af den samme borger.
Gode løsninger vil have både indbygget tidsbegrænsning og styrke de basale retsprincipper
– herunder sikring af appelmulighed, forebyggelse af trusler mod dommere og
’dødemandsknapper’ til total nedlukning, hvis det ultimative sammenbrud i retstilstanden
finder sted (i en ekstrem situation vil vi hellere have, at hele grundregisteret slettes
end det, der skete under Anden Verdenskrig, hvor tyskerne kunne bruge registre til at
udpege alle jøder, politiske modstandere eller politifolk).
Konsekvens
Overvågning begrundes ofte i behovet for at tjekke, om en person har forbrudt sig – og
dermed er blacklistet. Men det behøver man ikke at identificere vedkommende for at
kunne.
Hvor ansvar drejer sig om, at man kan drage en borger ansvarlig for en tidligere begået
handling, så vedrører konsekvens at sikre, at misbrug har konsekvens for fremtidige
handlinger.
Heller ikke konsekvens forudsætter identifikation. Man skal blot sikre, at denne viden
kan overføres til serviceudbyderen – med borgeren som mellemmand – uden at borgeren
kan identificeres. Det har vi i dag teknologiske værktøjer til – endda mange forskellige.
Et eksempel på en sådan teknologi er ‘blinded certificates’, som er en variant af den
samme teknologi, man bruger til digitale signaturer. Det specielle ved blinded certificates
er, at de anonymt kan bekræfte medlemskab af den gruppe, som har autoriseret adgang
112