ing i forhold til, hvem der er i besiddelse af personlige informationer – og den risiko der er forbundet med, at andre har retten til at indsamle, vedligeholde, anvende, videregive/ transmittere og behandle personlig information. Privacy vedrører, at risikovurderingen skal ligge hos borgeren, og ikke være foruddefineret af samfundet. Hvorfor er privacy så vigtigt? Som nævnt giver teknologier borgerne en masse gode fordele og gør deres liv lettere. <strong>De</strong>t gør sig også gældende på samfundsniveau, hvor der kan spares mange penge og skabes bedre services gennem anvendelsen af teknologi. <strong>De</strong>r er imidlertid en række grunde til, at vi skal implementere teknologien rigtigt og <strong>her</strong>med beskytte borgernes privacy: 1. Autonomi og individualitet <strong>De</strong>t er et konstituerende træk ved mennesket, at vi som udgangspunkt selv kan bestemme, hvem vi vil dele informationer med. <strong>De</strong>t er en del af det at være menneske. <strong>De</strong>t er en egenskab, vi som mennesker bruger hver dag, når vi vælger at fortælle nogle af vores venner eller kolleger nogle ting – mens vi tilbageholder andre ting, som vi så måske kun deler med familien eller holder helt for os selv. Vi vil have lov til at have vores små hemmeligheder og selv bestemme hvem vi eventuelt ønsker at dele dem med. Og vi vil have lov til at kommunikere informationer på de måder, som vi mener tjener os selv eller en bestemt situation bedst. Flere studier viser, at når folk tror, de er under observation, så ændrer de adfærd, så de i højere grad lever op til, hvad de tror, at dem, der observerer dem, ønsker at se. Overvågning vil derfor i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden. 2. <strong>De</strong>n historiske betydning Historisk har manglende overvågning givet frihed og frihed til udvikling af mennesker. Man har kunnet skabe sig et frirum til at nedskrive og formidle sine tanker til en bredere kreds – også selv om dette var irriterende for de til enhver tid siddende magthavere (f.eks. tyranner eller kirken). Eksempler inkluderer skønlitterære forfattere (Charlotte Bronte, der skrev under pseudonymerne Lord Charles Wellesly, Marquis of Duoro), politiske dissidenter (Francois Marie Arouet, der skrev under pseudonymet Voltaire), forfattere af erotisk litteratur (Pauline Réage, der skrev under pseudonymet Régine <strong>De</strong>forge), filosoffer, religiøse tænkere og fagbevægelsens grundlæggere. Hvis ikke disse tænkere havde haft mulighed for at tænke, kommunikere og handle, havde jorden stadig være flad, og vi havde haft monarki uden et demokratisk valgt Folketing. Og hvorfor ikke tro, at vi fortsat kan udvikle verden, og at nogle af de tanker, der skal gøres i den forbindelse, kan komme på tværs af de eksisterende magthavere og deres prioriteringer? 10
”Overvågning vil derfor i et vist omfang ensrette mennesker, så kreativitet og forskellighed ikke får tilstrækkeligt spillerum. Mennesker kommer i stedet til at bruge deres energi på at være ens og ikke skille sig ud fra mængden”. Henning Mortensen og Erik Valeur 11
- Page 1: De overvågede Vores priVatliV er t
- Page 4 and 5: Indhold del 1: de overvågede Hvad
- Page 7 and 8: del 1 De overvågede Overvågningen
- Page 9: hed - altså om overvågningstiltag
- Page 13 and 14: 7. Det konstruerede menneske Mennes
- Page 15 and 16: partner, måske ligefrem utroskab,
- Page 18 and 19: Samfundets behov for privacy Af Hen
- Page 20 and 21: • Mulighederne for tv-overvågnin
- Page 22 and 23: Der har været skrevet ganske meget
- Page 24 and 25: mest i FN’s Verdenserklæring om
- Page 26 and 27: systemet fra brugerne. Analysen lav
- Page 28 and 29: dan de ville reagere, hvis de havde
- Page 30 and 31: noter 1) ”Privatlivets fred - ikk
- Page 32: 49) http://www.di.dk/NR/rdonlyres/4
- Page 35 and 36: ugerindhold, eller indarbejde det i
- Page 37 and 38: Et socialt netværk er et online- m
- Page 39 and 40: hvis internetbrugere læste privacy
- Page 42 and 43: Big Brother eller Big mother Af Han
- Page 44 and 45: er det nu muligt at overvåge alle
- Page 46 and 47: ved ikke nok om terrorens metoder V
- Page 48 and 49: Privatlivet, som vi kender det i da
- Page 50 and 51: kanske byer, blev der interneret tu
- Page 53 and 54: del 2 Når overvågning ta’r magt
- Page 56 and 57: SCenarie 1 sUNdhedsseKToreN meget a
- Page 58 and 59: Det foregående kapitel om Kurt Str
- Page 60:
SCenarie 2 iT- og TeLeseKToreN det
- Page 63 and 64:
aseret på en solohenvendelse fra E
- Page 65 and 66:
skriftlige vidnesbyrd fra de tidlig
- Page 67 and 68:
den elektroniske overvågning reger
- Page 70 and 71:
SCenarie 3 FiNANsseKToreN ”Jeg va
- Page 72 and 73:
SCenarie 3 FiNANsseKToreN Så nævn
- Page 74:
74 kunden slet ikke regner med - at
- Page 78 and 79:
SCenarie 4 deT oFFeNTLige rUM norma
- Page 80 and 81:
SCenarie 4 deT oFFeNTLige rUM Rune
- Page 82 and 83:
82 viser 19. april 2007, at knap hv
- Page 85 and 86:
del 3 Nøglen til fremtiden Der fin
- Page 87 and 88:
“Selve risikoen ved, at privatliv
- Page 89 and 90:
Den samme beskyttelse er nødvendig
- Page 91 and 92:
nerne ekstremt meget kortere - og d
- Page 93 and 94:
Med IT-understøttelse kan borgeren
- Page 95 and 96:
Hvad er sikkerhed? i Prise-projekte
- Page 97 and 98:
teknologier lægger op til. Tendens
- Page 99 and 100:
isiko for terrorangreb eller krimin
- Page 101 and 102:
PriSe-kriterier til privacy-tjek af
- Page 103 and 104:
PrivaCy CHeCK liSt relevance of the
- Page 105 and 106:
Pseudonymisering kommer i mange for
- Page 107 and 108:
Figuren på side 106 fokuserer på
- Page 109 and 110:
giens status’, det vil sige at ma
- Page 111 and 112:
Hvis vi skal kunne sikre et system
- Page 113 and 114:
- men også kan bruges til at bevis
- Page 115 and 116:
Lægen ved nu, at beskeden kommer f
- Page 117 and 118:
de nye pas tvinger staten André Lu
- Page 119 and 120:
a) Borgeren tager sig selv af at in
- Page 121 and 122:
noter 1) europa.eu.int/information_
- Page 123 and 124:
123