Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

mest i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder fra 1948, hvor det i artikel 12
hedder:
“No one shall be subjected to arbitrary interference with his privacy, family, home or
correspondence, nor to attacks upon his honour and reputation. Everyone has the right
to the protection of the law against such interference or attacks” 42 .
Desuden er privacy fastlagt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention 43 fra
1950, hvor det i artikel 8, stk. 1, som omhandler ‘Ret til respekt for privatliv og familieliv’,
hedder:
”Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance.”
Disse to formuleringer er rimeligt overensstemmende. Imidlertid har Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention en undtagelsesbestemmelse fra artiklens stk. 1 i artiklens
stk. 2, hvor det hedder:
”Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det
sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn
til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd,
for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller
for at beskytte andres rettigheder og friheder”.
Både Verdenserklæringen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention indeholder
også retningslinier for beskyttelse af ytringsfriheden.
I den danske Grundlov reflekteres principperne også 44 . Retten til at kommunikere fastslås
i § 72:
”Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelser, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og
andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov
hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.”
Og ytringsfriheden fastslås i § 77:
”Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under
ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på
ny indføres”.
Privacy i retslig praksis kan så udledes af det arbejde, der er sket i OECD 45 , Europarådet
46 samt EU, og som er implementeret i den danske ‘Lov om behandling af personoplysninger’
(Persondataloven), som tidligere er omtalt.
Alle disse regulatoriske tiltag er grundlaget for, at man kan tale om privacy som en ret
eller en menneskeret.
Heraf følger også, at der er en række ulemper ved, at denne ret brydes, således som
Tænk og DI ITEK har omtalt det tidligere i denne bog.
løsninger
En række teknologiske løsninger kan dæmme op for privacy-problemerne og bidrage
til at skabe sikkerhed – både i forhold til en indsats imod terror og i forhold til risici for
eksponering af data – samtidig med at privacy bevares.
Dermed er retten til privacy bevaret. Ved at lægge vægt på disse løsninger kan man
altså få det bedste fra alle verdener.
Disse løsningsforslag kan samtidig ses som en politisk ønskeliste til, hvad der skal
24