Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

Interviewmøderne viste også, at der er forskel på tilliden til de nationale myndigheder
i de seks lande.
I Danmark og Norge nærer mange stor tillid til staten og myndighederne – mens især
de spanske og ungarske deltagere nærer mistillid til myndigheder og embedsmænd –
altså netop de, der skal forvalte og styre brugen af sikkerhedsteknologierne. Tyskerne
er også meget kritiske med hensyn til registre og dataopbevaring. Her spiller landenes
historie og erfaringer med statens overvågning af borgerne tydeligt ind.
Borgernes minimumskrav til sikkerhedsteknologier
I den undersøgelse af borgernes holdninger, som indgår i PRISE-projektet, blev borgerne
desuden spurgt om deres minimumskrav til brugen af sikkerhedsteknologier. De svarede
blandt andet:
Fysisk intimiderende teknologier er uacceptable
Jo tættere en sikkerhedsteknologi kommer på selve den menneskelige krop, jo sværere
er den at acceptere. Det gælder for eksempel ansigtsscanning med henblik på genkendelse
og i mindre grad irismålinger af øjet.
Allerværst er det med den såkaldte ‘Naked Machine’ – ‘Nøgenmaskinen’ – der med
en særlig røntgenteknologi danner et detaljeret billede af kroppen og kroppens former
under tøjet for herved at kunne afsløre enhver form for skjulte genstande. En maskinel
erstatning for gammeldags kropsvisitering. Men den vækker meget stærk modstand.
Det samme gælder videoovervågning i omklædningsrum – for eksempel i butikker.
Det anses for krænkende, selv om netop videoovervågning generelt hører til blandt de
mest accepterede former for overvågning.
Misbrug er selvfølgelig uacceptabelt. Mere overraskende var det, at 90 pct. af deltagerne
følte sig overbevist om, at overvågnings-teknologierne vil blive misbrugt af
kriminelle og af virksomheder i kommercielt øjemed.
Function creep – funktionsskred – er ikke acceptabelt.
Borgerne kunne ikke acceptere, at data indsamlet til ét formål, senere bruges til et andet.
F.eks. ved efterforskning af terror og kriminalitet. Heller ikke, at brugen af en teknologi
ændres til et andet formål.
Der skal være proportionalitet mellem sikkerhedsgevinsten og krænkelsen af
privatlivsfred
For at en overvågning anses for rimelig, skal der være tydelig proportionalitet mellem
mål og middel. Det skal stå klart, at en given form for overvågning rent faktisk vil øge
sikkerheden på et konkret område. Samtidigt skal alternative muligheder altid overvejes.
Altså om samme grad af sikkerhed kan opnås med andre midler.
Kort sagt: Sikkerhedsteknologien skal være dokumenteret effektiv. Og indgrebet i
privatlivet skal kunne retfærdiggøres af den trussel, som det drejer sig om. Det er ikke
nok med vage formuleringer om terrorbekæmpelse.
Jo mere effektiv en teknologi er til at opnå sikkerhed, jo mere accepterer borgerne
den. De kan også bedre acceptere overvågning, hvis der er tale om steder med høj
98