Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

Kapitlet om thomas roland bygger på virkelige begivenheder:
Berlingske Tidende beskrev i september 2000, hvordan den danske Bank videreformid-lede
følsomme oplysninger om kunderne til Topdanmark, idet kunderne
blev sorteret efter en intern ’score’ med hensyn til økonomi og personlige forhold.
i glostrup åbnede den danske Bank i 2004 det første ’finansielle supermarked’,
der ud over banken husede realkredit danmark, ejendomsmæglerkæden home
og pensionsselskabet danica. ”Under dette tag kan man få rådgivning og service
om alle de ting, man har behov for som finansiel indkøber,” sagde vicedirektør
Claus Johansen.
dagbladet Børsen skrev i juli 2005, at storbankerne presser deres kunder til at
vælge selskaber, koncernen samarbejder med. For eksempel blev en kunde i
Nordea truet med opsigelse af kundeforholdet, hvis han ikke solgte sit hus gennem
danBolig. Banken sagde, det var en fejl.
i 2006 gennemgik Jyllands-Posten en række sager, hvor forsikringsselskaber gik
på såkaldt ’journalfiskeri’. Metoden er at få samtykke til alle kundens helbredsoplysninger
– herunder patientjournaler – og derefter bruge små detaljer til at
miskreditere kunden.
i februar 2007 kom det frem, at en ansat i Nordea-koncernen havde solgt økonomiske
informationer om det norske kongehus til norsk se og hør. Koncernens
danske informationschef sagde, det samme ikke kunne ske i danmark.
i maj 2007 beskrev Jyllands-Posten, hvordan flere banker havde oprettet en Nemkonto
uden deres kunders vidende – og derefter havde hævet på disse konti for at
dække kundens eventuelle gæld til banken.
de finansielle supermarkeder
i virkelighedens verden er danmarks største banker allerede blevet til ’finansielle
supermarkeder’, der indeholder såvel traditionel lånevirksomhed som realkredit,
pension, forsikring og ejendomshandel.
de finansielle koncerner har længe presset på for at kunne indhente og videregive
informationer langt nemmere, end lovgiverne hidtil har villet gå med til.
for og imod
For den udvikling taler billigere sagsgange, større overblik over kundens samlede
økonomi og soliditet – og dermed bedre service og mulighed for at fremsætte de
helt rigtige, skræddersyede tilbud.
imod udviklingen taler muligheden for at bruge informationerne i sammenhænge,
73