Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

hvis internetbrugere læste privacy-samtykkeerklæringer, inden de accepterede vilkårene
for tjenesten.
Forbrugerrådet finder derfor, at løsningen er at stille krav til aftalevilkårenes indhold,
så forbrugeren – uanset om vilkårene læses eller ej – sikres et vist minimumsbeskyttelsesniveau.
Det kan enten ske ved, at de nationale myndigheder eller EU-Kommissionen sikrer, at
nationale- eller EU-regler overholdes – eller man kan indføre en certificeringsordning,
som man eksempelvis kender fra det danske e-mærke, som godkender e-handelsbutikker.
forskellige regler i USa og eU
Facebook er et amerikansk ejet medie, men hjemmesiden Facebook.dk er skrevet på
dansk og målrettet danske forbrugere. Desuden har Facebook kontor i Europa, hvilket alt
sammen taler for, at EU-persondatareglerne som minimum bør finde anvendelse.
Det europæiske persondatadirektiv hviler på nogle fornuftige grundprincipper om at
begrænse indsamling af oplysninger til saglige formål – og om at sikre forbrugerens
samtykke inden videregivelse. Formålet er at beskytte den svage part – individet – over
for staten eller virksomheder.
I USA gælder der ikke samme begrænsning, og det er betænkeligt, hvis den tilfældighed,
at internettjenesten er placeret på en server i USA, kan ophæve EU’s beskyttelsesregler.
Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at reglerne ikke er til hinder for etablering af
sociale netværk eller at personer, der ønsker at dele oplysninger på internettet, frit kan
gøre dette. EU-lovgivningen er blot med til at sikre, at forbrugeren stadig har ”hånd i
hanke” med sine oplysninger.
datatilsynet vil ikke blande sig
Forbrugerrådet bad i august 2008 om Datatilsynets vurdering af Facebooks aftalevilkår –
herunder en afklaring af hvilket lands regler, der finder anvendelse ved brug af siden.
Desuden bad vi myndigheden oplyse, hvilket tilsyn og klageinstans de danske forbrugere
kan forvente gælder, såfremt internettjenesten falder udenfor de danske myndigheders
hænder. I oktober 2008 kom svaret. Datatilsynet afviser at gå ind i sagen, da
man ikke på nuværende tidspunkt finder anledning til at rejse sagen af egen drift og da
man afventer en udtalelse om sociale netværk fra det europæiske datasamarbejde, den
såkaldte ‘Artikel 29-gruppe’.
Sammen med Institut for Menneskerettigheder kritiserede Forbrugerrådet denne tilbagemelding,
blandt andet ved at pege på bemærkningerne til persondataloven, som
fastslår, at danskere, som går på internettet herhjemme, men får deres oplysninger registreret
i et land uden for EU, er omfattet af dansk lov.
Forbrugerrådet frygter, at områdets kompleksitet medfører, at de danske myndigheder
giver op over for den teknologiske udvikling og blot krydser fingre for, at forbrugerne
selv håndterer situationen bedst muligt.
Brugere af sociale netværk skal naturligvis tænke sig om, inden de lægger materiale
ud på internettet. Men virksomhederne har et etisk ansvar og en juridisk forpligtelse til
39