Download bogen De overvågede gratis her (pdf) - Tænk

systemet fra brugerne. Analysen laves også for at kunne inddrage privatlivshensyn på et
tidligt tidspunkt i et projekt, og for at sikre, at projektet lever op til lovgivningen.
Men PIA bliver ikke bedre end de kriterier, der opstilles, og de spørgsmål, der stilles. Når
man skal vurderer PIAers kvalitet, er det derfor vigtigt at se på:
• Om de giver reel compliance i den gængse fortolkning af loven.
• Om de anvender ‘teknologiens aktuelle stade’, som det så smukt er formuleret i EU’s
persondatadirektiv.
• Om de går videre end loven og opstiller ikke bare lovlige krav, men også rimelige ekstra
krav – som f.eks. at stille særlige krav til arkitekturen eller anvendelse af Privacy
Enhancing Technologies (se punkt 3).
På den måde kommer man til at se på ansvar, begrænsning i indsamling, formålsspecificering
og brug – herunder anvendelsesbegrænsning, nøjagtighed, sikkerhedsmæssig
beskyttelse, åbenhed i forhold til praksisser og brugers ret til indsigt. Man kommer til at
vurdere, om man har brugt de tidssvarende teknologier. Endelig kommer man til at vurdere,
om de data, man indsamler, er nødvendige, og om det overhovedet er nødvendigt,
at personer er identificeret, for at data kan anvendes.
PIAen kan være tung at gå igennem. Der kan derfor argumenteres for at anvende en
light-model ved marginale ændringer af systemer, hvor det ikke er en del af opgaven at
indsamle flere eller andre personhenførbare data. Hvis der derimod skal indrettes et helt
nyt system, er det en god investering at gennemløbe hele PIAen fra starten.
Der er lavet grundige arbejder på dette område i de senere år. Således har både Canada
51 , Australien 52 og England 53 nogle skabeloner, som der er værd at tage udgangspunkt i 54 .
Der er i Danmark på bl.a. DI ITEKs foranledning nedsat en tværoffentlig arbejdsgruppe,
som skal lave et dansk udkast til en skabelon for PIA og desuden afprøve denne i praksis.
Arbejdet er påbegyndt, og det forventes at skabelonen ligger klar i starten af 2009.
3. Privacy Enhancing Technologies
Privacy Enhancing Technologies (PETs) er en fællesbetegnelse for teknologier eller metoder,
som giver privacy-beskyttelse.
Typisk sættes disse teknologier eller metoder i en sammenhæng med andre teknologier,
der ikke – som udgangspunkt – beskytter privacy. Ved at ændre den oprindelige
teknologi eller lægge et nyt lag teknologi ovenpå, kan man bringe den oprindelige
teknologi til at respektere privacy.
Et eksempel kan illustrere dette. Radio Frequency Identification Chips (RFID-chips)
har været kendt i mange år, men er blevet meget hypet de senere år – vel nok mest, fordi
FN har udpeget denne teknologi til at spille en central rolle i fremtiden.
FNs vision er, at alle verdens ting skal have en RFID-chip på sig og så kobles på internettet,
så vi kan få et internet af ting 55 . Der findes flere forskellige typer RFID-chips, men
den mest simple er en passiv chip, som modtager en ekstern energiimpuls fra en RFIDlæser
på en bestemt frekvens og så svarer med et nummer. Hver gang den pågældende
energiimpuls modtages, svarer chippen – uanset hvem der afsender impulsen. Dette er
smart, fordi hver eneste ting i verden kan have et unikt nummer, og dermed identificeres
entydigt. Det har potentialet til at kunne effektivisere folks hverdag betydeligt, til
26