Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Bachelorprojekt udarbejdet af
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker
(Simonsick et al., 2001). Ud fra resultaterne konkluderer studiet, at LDCW vurderer
udholdenhed under gang og aerob kapacitet bedre, end 6 MGT (Simonsick et al., 2001).
Fundene i ovenstående studier (Crapo et al., 2002; Du et al., 2008; Enright, 2003; Simonsick
et al., 2001; Steffen et al., 2002) har givet anledning til undren over anvendelsen af 6 MGT,
frem for 400 MGT i praksis, til vurdering af raske ældres aerobe kapacitet, da resultaterne
tyder på, at 400 MGT både motiverer bedre, begrænser indlæringsbias (pga. 2 minutters
opvarmning før 400 MGT) samt, at indikationerne for 6 MGT er stærkest hos personer med
hjerte- eller lungeproblemer.
Et andet studie af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har valideret 400 MGT ift. løbebåndstest
(Balke-protokol), hvor man vha. teknisk udstyr, har målt iltoptagelsen hos personer mellem
60 og 91 år. Løbebåndstesten er valideret til at være ”the Golden Standard” ift. måling af
aerob kapacitet (Simonsick et al., 2001). I undersøgelsen fra 2006, fandt man en høj
korrelation mellem 400 MGT tid og peak VO2 på – 0,79, hvilket påpeger at testen er valid, til
HN, CB, CP
vurdering af den aerobe kapacitet (Simonsick et al., 2001; Simonsick et al., 2006).
Som tidligere beskrevet, er det vores erfaring, at 6 MGT og 400 MGT ikke anvendes særlig
ofte i praksis. Dette kan skyldes, at man de færreste steder har lokaler til rådighed, hvor man
kan opmåle en bane der så lang, som det kræves for, at udføre ovenstående tests (Rikli, 2004).
Denne problemstilling bekræftes af førnævnte fysioterapeut Elsebeth Rich Pedersen.
Pladsproblematikken gør det også vanskeligt, at udføre testene i borgerens eget hjem, da de
HN, CB, CP
færreste boliger kan rumme en bane af den størrelsesorden, der kræves.
Udover ovenstående, har vi erfaret konsekvensen af de økonomiske nedskæringer, som for
mange terapeuter betyder mindre tid til den enkelte borger. Dette gør, at man som
fysioterapeut må prioritere sit indsatsområde, hvilket kan betyde, at testene nedprioriteres ift.
den funktionelle træning og behandling generelt. En let anvendelig, mindre tids- og
pladskrævende test til måling af den aerobe kapacitet, samt mere fokus på vigtigheden af den
aerobe kapacitets betydning for funktionsevnen, vil kunne mindske nedprioriteringen. Til
dette formål forestiller vi os, at 2-minutters knæløft-test (2 MKT) fra SFT kan være en
mulighed. Denne test har til formål, at vurdere aerob udholdenhed og indgår i SFT som et
alternativ når pladsbegrænsninger ikke tillader brug af 6 MGT (Rikli, 2004).
HN, CB, CP
11