Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker Ovenstående gør at vi ikke har formået at matche målgruppen i E. M. Simonsick et al.’s studie (2006), som ønsket. CP 8.5 Udarbejdelse af testprotokoller Vi er af den opfattelse, at vi har formået, at holde os nogenlunde til de eksisterende protokoller for 400 MGT og 2 MKT, på trods af, at vi kun har kunnet finde frem til en protokol for 400 MGT på engelsk. Langt de fleste målemetoder er udviklet uden for Danmark og protokollerne er derfor udarbejdet på et fremmedsprog. Man bliver nemt fristet til, at oversætte testen direkte til dansk. Det blev vi og har derfor forsøgt, at oversætte E. M. Simonsick et al.’s protokol direkte. Problemet med dette er, at oversættelserne ofte er forkerte og altså ikke svarer til originalen. Hvis man oven i købet beholder det originale navn, kan udenforstående personer have svært ved at gennemskue at det er en ”hjemmelavet” version. Ud over dette, kan det have endnu større betydning, hvis man forsøger, at lave forbedringer i målemetoden og samtidig beholder målemetodens originale navn (Beyer, 2007). HN Hvis oversættelsen af protokollen for 400 MGT skulle have været udført korrekt, skulle den have været udarbejdet efter allerede eksisterende, internationale retningslinjer. Det vil sige, at protokollen oversættes uafhængigt af en-tre tosproglige personer (originalsprog og dansk). Derefter udarbejdes en fælles version, som gives til et antal brugere med henblik på at få afklaret, om teksten er uklar og om der er forståelsesproblemer. Når den endelige version foreligger, oversætter en-to tosproglige personer (originalsprog og dansk), blindet, den danske version af protokollen tilbage til originalsproget. Oversættelsen skal herefter godkendes af målemetodens ophavsmand. Først når <strong>hele</strong> proceduren er gennemarbejdet, kan man tillade sig at kalde målemetoden for dens oprindelige navn. Herefter bør man undersøge for reliabilitet og validitet i Danmark (Beyer, 2007). En proces som den vi netop har beskrevet, vil kræve et selvstændigt studie og et bachelor projekt vil formodentlig ikke kunne bære et sådan studie. Vi er opmærksomme på, at vores måde, at oversætte protokollen for 400 MGT på, ikke er valid og dermed kan svække gyldigheden af vores resultater og i princippet kan vi ikke tillade os, at kalde testen ved dens oprindelige navn. CB 48
Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker For både 400 MGT og 2 MKT gælder det, at vi har udarbejdet en prosatekst (i protokollerne kaldes den for Procedure), der omfatter de instruktioner der kræves for, at deltageren kan udføre testene (Bilag 3 + 4). Disse prosatekster fremgår ikke af de oprindelige testprotokoller for de to tests, men er konstrueret ud fra de oprindelige protokoller. Vi har udarbejdet prosateksterne med det formål, at sikre ens information til alle deltagere. Selvom vi hver i sær, under testseancerne, instruerede hver vores test, ville prosateksten sikre, at en stedfortræder ville kunne give nøjagtig samme instruktion til deltageren. På trods af, at vi har forsøgt at sikre ensartetheden, er prosateksten ikke valideret og det kan dermed betyde at vores resultater ikke er gyldige ift. protokollerne i hhv. E. M. Simonsick et al.’s studie fra 2006 og SFT (Rikli, 2004). I vores protokoller (Bilag 2 + 4) har vi et afsnit, der beskriver hvad testleder skal være opmærksom på inden, under og efter testene. Dette afsnit er en opsamling af elementer fra protokollerne i studiet af E. M. Simonsick fra 2006 og SFT, som testleder skal huske på. Herudover er der af sikkerhedsmæssige årsager, f.eks. tilføjet, at deltagerne skal udføre testene med sko på, eller bare fødder (Bilag 3 + 4). Afsnittet er en del af vores protokol for, at komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet samt at gøre det overskueligt for testleder at få alle detaljer med. CP Under 2 MKT anvendte vi en computer til, at tælle antal knæløft, da vi ikke havde en håndtæller til rådighed. Det at vi har anvendt Microsoft Word på en computer til at tælle antal knæløft manuelt, har betydet at der er opstået bias for denne tælling. Vi vurderer at der nemt kan være opstået enten for få, eller for mange indtastninger, bl.a. fordi man som testleder skal være opmærksom på både tid, knæløftshøjde og tælle/taste antal knæløft. HN Under udarbejdelsen af protokollen til 2 MKT, erfarede vi på egen krop under pilotprojekt 1, at 2 minutter var lang tid, uden opdatering af tid undervejs. Vi tilføjede derfor tidsopdateringer til vores protokol. En tidsopdatering vil kunne motivere deltagerne til, at lave flere knæløft end hvis denne opdatering ikke fandt sted, hvilket vil kunne påvirke gyldigheden af vores resultater ift. SFT. CB 49
Page 1 and 2: Et korrelationsstudie mellem 400 me
Page 3 and 4: Resume Bachelorprojekt udarbejdet a
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt
Page 7 and 8: 1.0 Indledning Bachelorprojekt udar
Page 9 and 10: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 13 and 14: 3.0 Formål Bachelorprojekt udarbej
Page 17 and 18: 5.3.2 Fysisk fit’e Bachelorprojek
Page 23 and 24: 6.2 Litteratursøgning Bachelorproj
Page 33 and 34: Skema 3 Bachelorprojekt udarbejdet
Page 35 and 36: 6.9.2 Korrelation Bachelorprojekt u
Page 37 and 38: 7.1 Normalfordeling Bachelorprojekt
Page 47: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 61 and 62: 11.0 Litteraturliste Bachelorprojek
Page 73 and 74: RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der ang
Page 77: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?