Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker Vi anvendte samme fremgangsmåde og baneopmåling som i studiet fra 2006 (Bilag 2 og 3) (Simonsick et al., 2006). Forud for pilotprojekt 1 fravalgte vi måling af systolisk blodtryk og Borg. Fravalget af blodtryksmålingen, gjorde vi af tidsmæssige og praktiske årsager. Borg blev fravalgt for, at begrænse mængden af data til senere bearbejdning. Som udgangspunkt vil vi måle puls, som i studiet af Simonsick et al. (2006), samt for at få et sæt resultater udover 400 MGT tid (sekunder) og antal knæløft på 2 minutter. Efter pilotprojekt 1, erkendte vi, at pulsmåling ville være for omfattende og tidskrævende. Valget er bl.a. baseret på mangel af og defekte pulsure og etiske problemstillinger omkring montering af pulsmåler hos de kvindelige deltagere. Som stedfortræder for pulsmålingen, valgte vi at inddrage Borgs skala for anstrengelse (RPE Borg), da den som tidligere nævnt, bliver anvendt i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006. Skalaen er ligeledes valideret som et udtryk for anstrengelse, ift. en given arbejdsintensitet (Dunbar et al., 1992). Udover at Borgs skala anvendes i studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), mener vi, at den vil give et udtryk for deltagernes subjektive vurdering af anstrengelsesniveauet, under udførelse af testen. Hvis der er en sammenhæng mellem den subjektive vurdering af anstrengelsesniveau under de to tests, kan sammenhængen muligvis underbygge en eventuel korrelation mellem 400 MGT og 2 MKT. HN I studiet af E. M. Simonsick et al. (2006), har man anvendt nogle standardopmuntringer, samt oplysning af tid, undervejs i opvarmning og 400 MGT (Simonsick et al., 2006). Disse har vi også anvendt i vores protokol ved, at oversætte tidsoplysningerne til dansk, ”Du har 30 sekunder tilbage”, ”Du har 10 sekunder tilbage”, ”Stop. Bliv hvor du er” og ”4 runder gået, du har 6 igen” (Bilag 3). Dette har vi gjort, vel vidende at validiteten mindskes. I E. M. Simonsick et al.’s studie fra 2006, fremgår det ikke hvilke standardopmuntringer de har anvendt, men dette er derimod tilfældet i studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2001, hvor den samme protokol blev anvendt. Disse standardopmuntringer var bl.a. ”You’re looking great”. Vi har herudfra sammensat følgende opmuntringer: ”Det er super godt”, ”Flot, kom så” og ”Det ser rigtig fint ud” (Bilag 3). CB På baggrund af studiet af E. M. Simonsick et al. fra 2006, har vi valgt, at testdeltagerne skal gennemføre de 10 runder (400 meter), så hurtigt de kan. 28
Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker For at fremme reliabiliteten, har vi udformet en mere detaljeret procedure (Bilag 2), som tager udgangspunkt i fremgangsmåden i E. M. Simonsick et al.’s studie fra 2006. Proceduren er også udarbejdet med henblik på, at alle testdeltagere bliver instrueret på samme måde. Vi har endvidere formuleret nogle punkter, man som testleder skal være opmærksom på, samt for at komme evt. tvivlsspørgsmål i forkøbet. Vi har med ældre mennesker at gøre og skal derfor være opmærksomme på, at de f.eks. kan blive svimle eller få smerter undervejs i testen. Derfor har vi af sikkerhedsmæssige årsager valgt, at placere to stole langs banen. Efter pilotprojekt 2 og 3, valgte vi ikke at lave yderligere ændringer, da hverken udsagn fra, eller observation af de tre medstuderende samt egen erfaring, gav anledning til ændringer. For at se testprotokollen for 400 MGT i sin helhed, se bilag 3. CP 6.6 Udarbejdelse af protokol til 2-minutters knæløft-test For at udarbejde en protokol til 2 MKT, har vi fulgt manualen i SFT og herudover tilføjet nogle retningslinjer (Rikli, 2004). Dette har vi gjort, da det ikke har været muligt, at fremskaffe øvrig litteratur og videnskabelige artikler om netop denne test. I den protokol vi har udarbejdet (Bilag 4), har vi anvendt samme formål, udstyr og forsøgsopstilling, herunder samme udmåling af knæløftshøjde (Bilag 4), som i SFT (Rikli, 2004). Udmåling af knæløfthøjden foretages ved, at placere en snor fra hoftekammen fortil (SIAS), til midt på knæskallen (patella). Snoren fastholdes mod SIAS, mens den løsnes på patella (uden at slippe knæskalsmarkeringen på snoren). Så foldes snoren på midten, så begge snorender er ved SIAS. Den foldede snor når nu til midt på låret og stedet markeres med et stykke tape. Deltageren stiller sig med siden til en væg, og tapen flyttes fra låret, til samme niveau på væggen. HN Under vores procedure (Bilag 4) har vi valgt, at inddrage de samme elementer som i SFT. Disse elementer omfatter, at man tæller antallet af gange, højre knæ løftes op til tapemarkeringen, demonstration af knæløft i langsomt og hurtigt tempo, deltageren øver sig på 1-2 knæløft samt, at deltageren skal udføre så mange knæløft som muligt på 2 minutter (Rikli, 2004). 29
Page 1 and 2: Et korrelationsstudie mellem 400 me
Page 3 and 4: Resume Bachelorprojekt udarbejdet a
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt
Page 7 and 8: 1.0 Indledning Bachelorprojekt udar
Page 9 and 10: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 13 and 14: 3.0 Formål Bachelorprojekt udarbej
Page 17 and 18: 5.3.2 Fysisk fit’e Bachelorprojek
Page 23 and 24: 6.2 Litteratursøgning Bachelorproj
Page 27: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 33 and 34: Skema 3 Bachelorprojekt udarbejdet
Page 35 and 36: 6.9.2 Korrelation Bachelorprojekt u
Page 37 and 38: 7.1 Normalfordeling Bachelorprojekt
Page 61 and 62: 11.0 Litteraturliste Bachelorprojek
Page 73 and 74: RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der ang
Page 77: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?