Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

More documents

Recommendations

Info

Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker I dette projekt bliver 400 MGT anvendt til, at lave et korrelationsstudie der omhandler 2 MKT til vurdering af den aerobe kapacitet. 400 MGT er valgt bl.a. fordi den er vurderet valid ift. løbebåndstesten, for ældre personer (Simonsick et al., 2006). CB 5.6 2-minutters knæløft-test Testen udføres ved, at man skal lave så mange knæløft, som man kan på 2 minutter. Testen indgår i SFT, som en alternativ måling af aerob udholdenhed, når pladsbegrænsninger ikke tillader brug af 6 MGT. Testen stammer fra steptests, hvor det kræves at man opretholder en fastsat kadence (Rikli, 2004). Under udarbejdelsen af SFT, fandt man, at ældre personer ikke kunne opretholde denne kadence og man konstruerede derfor denne modificerede steptest, som udføres i selvvalgt tempo. Der findes ikke megen litteratur om 2 MKT og det, som findes er ikke offentliggjorte afhandlinger. Det fremgår af SFT-manualen, at knæløft-testen ikke er valideret på ældre personer (Rikli, 2004). Da testen ikke er vurderet valid er det svært, at sige hvor korrekt den er ift. problemstillingen og målgruppen. Herudover har det betydning for projektet, at testen ikke er vurderet som værende reliabel og at man derfor ikke ved i hvilket omfang det er muligt, at få det samme resultat ved to eller flere målinger. På baggrund af ovenstående har vi valgt, at sætte fokus på netop denne test, da noget kan tyde på at yderligere forskning er nødvendig. Et andet argument der får os til at sætte fokus på denne test er, at den er tidsbesparende og mindre pladskrævende end f.eks. 400 MGT. CP 5.7 Borgs Skala for anstrengelse (RPE) Denne skala vurderer oplevet anstrengelse under fysisk aktivitet. Skalaen går fra 6-20, hvor 6 svarer til hvile og 20 til absolut hårdeste anstrengelse. Skalaen kan bl.a. benyttes til at bestemme hvor hård en opgave er og til at finde det rigtige træningsniveau (www.maaleredskaber.dk). Det er dog vigtigt at pointere at Borgs skala ikke nødvendigvis behøver at stemme overens med pulsen, da man godt kan angive maksimal anstrengelse (18- 20) på Borgs skala på trods af en forholdsvis lav puls (Pedersen, 2003). Borgs skala er i en meta-analyse af Chen et al. (2002), korreleret med aerob kapacitet, hvilket betyder, at den kan sige noget om netop aerob kapacitet, som vi ønsker at vurdere ud fra ovennævnte tests. 20
Bachelorprojekt udarbejdet af Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker Vi har bl.a. valgt, at anvende Borgs skala i projektet på baggrund af studiet af E. M. Simonsick et al. (2006). Herudover har vi en formodning om, at den kan bidrage til, at uddybe vores resultater af projektet. HN 5.8 Validitet Begrebet kan oversættes til ”gyldighed”. Validering betyder, at man har kontrolleret måleresultaterne ift. andre typer af data, som man har større tiltro til. Jo bedre resultaterne stemmer overens med eksterne data, jo mere valid anser man, målemetoden for at være (Beyer, 2007). Validiteten angiver hvor korrekt målemetoden er, ift. problemstillingen og målgruppen. Intern validitet: I hvilken udstrækning konklusionerne i et studie faktisk repræsenterer det, der er sket i netop det studie. Ekstern validitet: I den udstræking forskningsresultatet, kan generaliseres til hele den population, som stikprøven stammer fra. Face validitet: Omhandler hvorvidt en målemetode faktisk måler det, den er beregnet til at måle. Concurrent validitet: Betyder samtidig eller sideløbende validitet. Det er en korrelation mellem en ny målemetode og en eksisterende målemetode - helst en guldstandard, da man ellers kan komme til at vurdere den nye metode dårligere, end den i virkeligheden er (Beyer, 2007). I dette projekt vil vi arbejde ud fra begrebet concurrent validitet, da vi vil undersøge en evt. korrelation mellem 400 MGT (som er valideret ud fra guldstandarden, løbebåndstest) og 2 MKT. CB 5.9 Reliabilitet Begrebet reliabilitet, kan beskrives som ”pålidelighed”. Det angiver, i hvilket omfang det er muligt at få det samme resultat ved to, eller flere målinger. Dog er det ikke helt realistisk, at få den nøjagtig samme måling to gange i træk, så derfor accepterer man en vis variation i resultaterne. Jo mere reliabel en målemetode er, jo bedre bliver muligheden for at måle forandringer i f.eks. testresultater, eller i hht. en fysioterapeutisk intervention (Beyer, 2007). 21
Page 1 and 2: Et korrelationsstudie mellem 400 me
Page 3 and 4: Resume Bachelorprojekt udarbejdet a
Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse Bachelorprojekt
Page 7 and 8: 1.0 Indledning Bachelorprojekt udar
Page 9 and 10: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 13 and 14: 3.0 Formål Bachelorprojekt udarbej
Page 17 and 18: 5.3.2 Fysisk fit’e Bachelorprojek
Page 19: Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 23 and 24: 6.2 Litteratursøgning Bachelorproj
Page 33 and 34: Skema 3 Bachelorprojekt udarbejdet
Page 35 and 36: 6.9.2 Korrelation Bachelorprojekt u
Page 37 and 38: 7.1 Normalfordeling Bachelorprojekt
Page 61 and 62: 11.0 Litteraturliste Bachelorprojek
Page 71 and 72:
Bachelorprojekt udarbejdet af Helen
Page 73 and 74:
RESULTATFREMLÆGGELSE: Blev der ang
Page 75 and 76:
Page 77:
show all

Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?