Læs hele projektet - Danske Fysioterapeuter

6.9.2 Korrelation
Bachelorprojekt udarbejdet af
Helena Kirstine Mejer Nielsen, Christina Petersen og Caroline Struwe Bødker
For at afklare vores problemformulering, vil vi udregne korrelationskoefficienten mellem 400
MGT tid og antal knæløft på 2 minutter.
Forudsat at data er normalfordelte og ligeledes befinder sig på en ratio-interval-skala, kan
styrken imellem de to tests analyseres med Pearson’s product-moment correlation (r) (Hicks,
2009) og herudfra gives korrelationskoefficienten.
Desuden beregnes Spearman’s rho (rs) for Borgs skala for, at vurdere en eventuel
sammenhæng i anstrengelsesniveau 3 for deltagerne efter hhv. 400 MGT og 2 MKT (Hicks,
2009). En korrelationskoefficient vil altid befinde sig mellem -1 og +1. Jo tættere r eller rs
ligger på ± 1, jo bedre er korrelationen (Hicks, 2009). CP
Vi vil senere i opgaven, under analyse, diskussion og konklusion, vurdere styrken af de
korrelationskoefficienter, som vi beregner os frem til og dette vil vi gøre ud fra intervaller og
termer, der beskrives i nedenstående skema.
Skema 5
Interval Engelske termer Danske termer
0,00 - 0,25 Little, if any correlation Lille, hvis nogen korrelation
0,26 - 0,49 Low correlation Lav korrelation
0,50 - 0,69 Moderate correlation Moderat korrelation
0,70 - 0,89 High correlation Høj korrelation
0,90 - 1,00 Very high correlation Meget høj korrelation
Munro’s beskrivende termer for korrelation (Domholdt, 2005, s. 358)
For at kunne analysere, vurdere og diskutere korrelationen, anvendes beregning af hhv.
konfidensinterval og signifikansniveau (p-værdi).
Signifikansniveauet i dette projekt er sat til p ≤ 0,05. Dette er fastsat for, at kunne vurdere
hvorvidt den fundne korrelation er opstået ved en tilfældighed.
Vi vil beregne et 95% konfidensinterval (95% CI), hvilket angiver en øvre og en nedre grænse
for, hvor gennemsnittet vil ligge 95 ud af 100 gange, man udfører testen (Lund, 2004). HN
3 Se argumentation for dette på s. 27-31.
35