Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

Det grønne klæde 

Eksamensborde skaber bæven og 

for nogle regulær angst. De har 

selve livet på spil. 

SIDE 8 

15. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

Luften, duften, larmen 

Loven beskytter ikke skolebørn 

mod et dårligt indeklima. Klummen 

zoomer ind på problemet. 

SIDE 11 

Ansigt til 

ansigt 

Online terapi vinder stadig nye tilhængere. Noget af fremmedgørelsen 

forsvinder, når psykolog og klient bruger webcam. 

ADHD: andre muligheder 

På Center for ADHD i Aarhus 

sidder de og undrer sig over, 

hvorfor medicin er førstevalg. 

SIDE 14 

11 

SIDE 4

› LEDER 

Rammen er fastlagt af et folketingsflertal i 

forbindelse med satspuljeforliget og et skrapt 

grundvilkår, også for regionerne. Det 

Karakter: Tilfredsstillende 

D 

ansk Psykolog Forening og Danske Regioner har indgået aftale om 

udmøntning af satspuljen for 2012-2015 – den aftale, der indebærer 

udvidelser af praksisoverenskomsten, og hvis faktuelle indhold man 

kan se kort præsenteret på næste side. 

Vi må betragte resultatet som acceptabelt – omstændighederne taget i betragtning. 

For det er en aftale, som i høj grad er udfordret af de vilkår, den er 

indgået under. 

Allerede inden forhandlingerne lå den økonomiske ramme fast med en 

beskeden udbygning i forhold til den seneste overenskomst. Det siger sig selv, at 

der derfor ikke var midler til rådighed, der kunne indfri vores ambitioner. 

Rammen er fastlagt af et folketingsflertal i forbindelse med satspuljeforliget og 

et skrapt grundvilkår, også for regionerne. 

Tilfredsstillende – uden gradueringer – er det imidlertid, at vi nu er sluppet 

for aldersbegrænsningerne i depressionsordningen. Det er et væsentligt fremskridt 

for de alt for mange danskere, der af forskellige årsager rammes af en 

depression. Det er også glædeligt, at aftalen åbner for henvisning til psykolog 

for angst og OCD, uanset at der hér fortsat gælder en aldersgrænse. 

Men aftalen bliver krævende både for lægerne og psykologerne. 

Lægerne må blive mere omhyggelige end 

hidtil og kun henvise de patienter, der falder inden 

for målgruppen, og psykologerne må afvise, at de 

klienter, som har behov for behandling, men som 

ikke er omfattet af ordningen, kan blive behandlet 

med tilskud. De må derfor tilbydes behandling 

uden for ordningen. 

Den tætte økonomiske styring af ordningen 

levner ingen tolerance for overskridelser. Rammen 

skal holde, hvis honoraret skal forblive ubeskåret. 

Riget fattes penge, hvad vi altså må afstemme 

vores forventninger efter. Med tanke på det og 

på de forbedringer, mange patienter vil mærke, 

anser vi resultatet for at være acceptabelt. 

Eva Secher Mathiasen, 

formand for Dansk Psykolog Forening 

15. juni 2012 | 66. årgang | Dansk Psykolog Forening 

grønne klæde 

Luften, duften, larmen ADHD: andre muligheder 

Eksamensborde skaber bæven og 

Loven beskytter ikke skolebørn 

På Center for ADHD i Aarhus 

for nogle regulær angst. De har 

mod et dårligt indeklima. Klum- 

sidder de og undrer sig over, 

selve livet på spil. 

men zoomer ind på problemet. 

hvorfor medicin er førstevalg. 

SIDE 8 

SIDE 11 

SIDE 14 

Medlemsblad for 

Dansk Psykolog Forening 

Dansk Psykolog Forening 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: dp@dp.dk 

www.danskpsykologforening.dk 

Psykolog Nyt 

Stockholmsgade 27, 

2100 København Ø. 

Tlf. 35 26 99 55. 

E-mail: p-nyt@dp.dk 

Fax/Psykolog Nyt: 35 25 97 07. 

Redaktion: 

Claus Wennermark, ansv. redaktør 

Jørgen Carl, redaktør 

Heidi Strehmel, bladsekretær/annoncer 

DK ISSN: 0901-7089 

Layout og Tryk: 

Jørn Thomsen Elbo A/S 

Trykt med vegetabilske farver 

på miljøgodkendt papir 

Oplag: 

Kontrolleret oplag (FMK): 9.030 ex. 

Trykoplag: 9.950 ex. 

Medlem af Danske Specialmedier 

Indsendt stof: Indsendte artikler dæk ker ikke 

nødvendigvis redaktionens eller foreningens 

holdninger. Redaktionen forbeholder sig ret 

til at afvise, forkorte eller redigere indsendte 

artikler. Redaktionen påtager sig ikke 

ansvar for artikler, der indsendes uopfordret. 

Forside: Scanpix 

Ansigt til 

ansigt 

Online terapi vinder stadig nye tilhængere. Noget af fremmedgørelsen 

forsvinder, når psykolog og klient bruger webcam. 

NYT: Annoncer 2012 

Job- og tekstsideannoncer mv.: 

DG Media, epost@dgmedia.dk 

Anfør ’Psykolog Nyt’ i emnefeltet 

Små rubrikannoncer (maks. 1/6 side): 

Psykolog Nyt, p-nyt@dp.dk, tlf. 35 25 97 06 

www.dp.dk > ’Psykolog Nyt’ > ’Annoncer’ 

Abonnement/2012: 1.250 kr. + moms. 

Deadline (kl. 12) 

Nr. Deadline Udgivelse 

13 30/7 17/8 

14 13/8 31/8 

15 27/8 14/9 

11 

SIDE 4

› LIBERALT 

Ny aftale i hus 

Aftale med Danske Regioner: Depres sionsordningen 

bliver uden aldersbegrænsning, aftalen om angst 

udvides, og økonomien skal holdes i stramme tøjler. 

D 

en 25. maj 2012 indgik Dansk 

Psykolog Forening og Danske 

Regioner en aftale om udmøntningen 

af satspuljemidlerne for 2012-2015. 

For nu at udtrykke det i det særlige sprog, 

der gælder for forhandlinger på det niveau. 

Konkret betyder den ny aftale, at alle 

personer over 18 år med let til moderat depression 

fra og med 1. juli 2012 kan få en 

henvisning til psykologbehandling. Hidtil 

har der eksisteret en generende og efter 

Psykologforeningens opfattelse urimelig aldersgrænse 

på 37 år. 

Ydermere betyder aftalen, at henvisning 

til psykolog for angst, herunder OCD, nu 

tilbydes til alle mellem 18 og 38 år. Her er 

der tale om en udvidelse af tilbuddet om 

offentligt tilskud til psykologbehandling, 

hvor aldersgrænsen hidtil har ligget på 18- 

28 år. 

Forhandlingerne resulterede i en ramme 

på samlet 130 mio. kroner årligt (2012-niveau). 

Det svarer til en udvidelse på i alt ca. 

25 mio. kroner i forhold til den ramme, der 

blev fastsat ved OK11. Resultatet blev altså 

ikke den udvidelse af den økonomiske ramme, 

som Dansk Psykolog Forening gik efter 

på basis af satspuljeforliget. 

Der oprettes ikke flere ydernumre som 

konsekvens af aftalen. Omvendt er de enkelte 

regioner forpligtet til at vurdere, om 

kapaciteten svarer til den søgning, der er 

på ordningen. 

Mere oM – 

Psykologforeningen har kort efter aftalens indgåelse udsendt et 

nyhedsbrev til de praktiserende psykologer med en nærmere beskrivelse 

af indholdet. Aftalens fulde ordlyd kan ses på www.dp.dk. 

Økonomien skal holde 

Den stramme økonomiske ramme skal 

blandt andet ses på baggrund af, at evalueringen 

af den hidtidige aftale peger på, at 

de praktiserende læger henviser personer 

til psykolog, som reelt ikke er berettiget til 

tilskud. Der betales altså umiddelbart offentlige 

midler til personer, som ikke lever 

op til henvisningskategorierne. Men selv 

om de kommer til psykologen med behov 

for behandling, er psykologen forpligtet til 

at afvise at behandle med tilskud. 

Reelt har man kun et usikkert overblik 

over omfanget af ’forkert henviste’, men 

sammen med dem, der hører under den 

nuværende ordning, har de betydet et årligt 

overforbrug på mere end 40 mio. kroner 

i forhold til det beløb, der er afsat. 

Den ny aftale indebærer, at økonomien 

skal holde. Viser det sig, at rammen er ved 

at sprænges, vil der ske reguleringer undervejs. 

Hvordan, ligger ikke fast, men det kan 

fx komme på tale at indføre individuelle 

sanktioner, fastlægge et maksimumforbrug 

for den enkelte psykolog eller en fælles 

knækgrænse – altså nedjustere den offentlige 

del af honoraret for at holde forbruget 

i ave. Viser det sig i sidste ende, at den økonomiske 

ramme alligevel overskrides, kan 

man med den nye aftale modregne halvdelen 

af overskridelsen hos psykologerne. 

Målet er ikke at ’straffe’ hverken psykologer 

eller klienter, men at regulere området, 

så henvisningerne passer til de under 

aftalen hørende kategorier. Lægerne skal 

altså blive mere omhyggelige med kun at 

henvise de patienter, der falder inden for 

målgruppen, og psykologerne skal afvise 

de klienter, som har behov for behandling, 

men som ikke er omfattet af ordningen. 

Kim Østrøm, pressekonsulent & 

Jørgen Carl, redaktør 

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 3

mODELFOTOS: COLOuRbOx 

› VIDEOSAMTALER 

SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 

MØDET PÅ 

SKÆRMEN 

Det er efterhånden velkendt, at man kan skabe en terapeutisk 

alliance online. mulighederne øges, når terapien fungerer som 

en videosamtale mellem klient og psykolog.

H 

vilken relation kan man skabe til personen 

på den anden side af skærmen i et virtuelt 

ansigt-til-ansigt-møde. Fornemmer man et 

nærvær på trods af afstanden, og kan en videosamtale 

blive dyb nok til at fremkalde refleksion 

og en videre udviklingsproces, som 

det forventes af terapi? 

Med den rivende udvikling inden for teknologi og den blomstrende 

debat om fordele og ulemper ved e-terapi er det interessant 

at se på, om de selv samme bestanddele, der skal til for at skabe en 

terapeutisk alliance i traditionel forstand, kan overføres virtuelt. 

En terapeutisk alliance mellem terapeut og klient er generelt 

kendetegnet ved varme, empati og ægthed – faktorer, der er vigtige 

for et vellykket terapeutisk forløb, men også for at fastholde klienten 

i et samarbejde. Forskning har fundet evidens for god psykoterapeutisk 

effekt af netop disse tre faktorer, på tværs af terapeutiske 

retninger. 

Kan disse fællesfaktorer komme til rette virtuelt? 

Faktor 1: Varme 

Mødet mellem terapeut og klient kræver først og fremmest en god 

kontakt, noget, man hurtigt fornemmer, hvad enten man mødes 

online eller offline. Man danner sig som regel hurtigt et førstehåndsindtryk 

af den anden, som så hænger ved. 

I teorien opfanger vi mere om og fra den anden, end vi umiddelbart 

selv er klar over, hvilket kan forklare denne hurtige meningsdannelse 

om en person. Vi forstår hinanden på flere planer. Den emotionelle 

forståelse er nonverbal, medens den rationelle vej går gennem 

ord. Dette vil sige, at den emotionelle sandhed ligger i den måde, man 

siger ting på, frem for hvad man siger. Det kan ofte give modsigende 

signaler, men er desto vigtigere at få med i et terapeutisk møde. 

I forhold til tekstbaseret e-terapi 

gør en videosamtale kommunikationen 

mere autentisk for begge parter, 

idet man både kan se og høre hinanden. 

Det kropslige – ansigtsmimik, ge- 

Alle vil gerne være med på bølgen, og bedstemødre 

samtaler ivrigt med deres børnebørn via 

det påsatte videokamera på computeren. 

stikulation og tonefald – er vigtige indikatorer 

for vores opfattelse af den 

anden. Det er som oftest personlige 

faktorer, der spiller en rolle for, hvordan 

en klient og en terapeut indgår i 

en relation til hinanden. Afhængig af 

begge parters relationelle ressourcer 

og sociale træk vil spørgsmålet altid 

være, om den rette kemi er til stede for 

at skabe en terapeutisk alliance. 

Sociale træk og relationelle ressourcer 

kan lige så vel komme til udtryk online 

som offline. Man kan argumentere 

for, at når en klient viser relationel uro 

i mødet med terapeuten online, vil klienten 

være tilbøjelig til at udvise samme 

uro i et traditionelt ansigt-til-ansigt- 


møde. Er man genert til daglig, er man det sandsynligvis også i et 

virtuelt møde, især når man ikke kan gemme sig bag en facade eller 

fremstå anonym, som det er tilfældet ved e-mail- eller chatrådgivning. 

Der er dog nogle hensyn man skal tage med i betragtning, før 

man indleder et e-terapeutisk arbejde med en klient. Jo mere skeptisk 

man er for at bevæge sig ud i den virtuelle verden og skabe 

nærkontakt, des mere modvillig vil man være til at indgå i en relation 

online. Derfor er det, fra første instans, relevant at finde ud 

af, hvor familiær klienten er med computermedieret kommunikation, 

og hvordan klienten står holdningsmæssigt over for e-terapi. 

Alle vil gerne være med på bølgen, og bedstemødre samtaler 

ivrigt med deres børnebørn via det påsatte videokamera på computeren. 

Problemet opstår, når videokameraet hænger skævt og 

man kun kan se bedstemors ene brilleglas og loftet, uden at hun 

opdager det eller formår at rette problemet. Klientens medieforudsætninger 

må være tilstrækkelige, inden man overvejer e-terapi, 

men for dem, der allerede kommunikerer virtuelt til daglig, kan 

e-terapi blive en ny måde at møde sin terapeut på. 

Faktor 2: Empati 

De nonverbale tegn og signaler, der kan kommunikeres via et videokamera, 

er betydningsfulde for klientens opfattelse af terapeuten 

som empatisk, forstående og accepterende. Disse egenskaber 

er en form for attitude, som terapeuten skal være i stand til at kommunikere 

til klienten gennem ord og adfærd. 

Selve mediet for denne kommunikation behøver ikke at være 

afgørende, men man kan argumentere for at en videosamtale har 

nogle fordele sammenlignet med tekstbaseret kommunikation. 

Dette ud fra det synspunkt, at det er svært at kommunikere meningsfuldt 

og følelsesmæssigt indhold via tekst, på grund af fraværet 

af kropssproget, ansigtsudtrykket og tonelejet. 

Når en terapeut skal sætte sig i klientens 

sted og prøve at fornemme dennes 

private verden af følelser, kan 

det være vigtigt at få så mange 

aspekter med af den anden som 

muligt. Med udgangspunkt i denne 

tanke handler den empatiske 

forståelse ikke kun om det bevidste 

hos klienten, men 

også om at kunne 

gennemskue det 

ubevidste. Man kan 

se de vokale og kinæstetiske 

tegn som 

vigtige indikatorer 

på klientens tilstand 

og en hjælpekilde 

for det terapeutiske 

forløb. Modsat kan 


klienten ligeledes fornemme terapeutens 

accept og empati gennem disse 

subtile signaler. 

Når en klient fx sidder med et lille 

smil på læberne, medens han fortæller 

om en traumatisk oplevelse, kan det 

være en relevant information for tera- 

Videosamtaler er meget lig med et 

traditionelt møde mellem to parter, men der er 

dog nogle sanser, man ikke får med virtuelt. 

peuten og en måske ubevidst handling 

fra klientens side. Vi udtrykker altid 

mere, end vi selv tror, og vi kommunikerer 

hele tiden uden at vide det. 

Dette gør videosamtalen til en unik 

måde at mødes på virtuelt og en kommunikationsform, 

der er bedre udviklet 

til at formidle følelser og betydning 

end mail, chat og telefon. 

Faktor 3: Ægthed 

Lige præcis ægthed kan være et problem, 

man støder på i den virtuelle 

verden. Er den person, man taler med, 

virkelig den, han udgiver sig for at 

være? Et kritikpunkt, der ofte er blevet 

nævnt i forbindelse med tekstbaseret 

terapi, er netop fraværet 

af kroppen og den derved mulige 

anonymitet. 

I en case fra New York havde 

en mandlig psykiater udgivet 

sig for at være en kvindelig psykiater 

for at have intime online 

konversationer med 

kvinder. På Facebook og andre 

sociale sider er det heller 

ikke ukendt, at man fremstiller 

sig selv på en bestemt måde, 

dyrker et image eller opretholder 

en facade over for vennerne. 

Når en klient henvender sig til 

en terapeut, har han brug for en 

sund relation, hvor han bliver taget

alvorligt, for at udvikle sig. Det betyder, at klienten skal mødes 

med ægthed, ærlighed, og autenticitet, hvad der indebærer, at terapeuten 

selv skal være i en harmonisk og afbalanceret tilstand for 

at fremstå ægte i sin relation til klienten. Fordelen ved videosamtaler 

er netop, at man ikke har samme mulighed for anonymitet, 

idet denne kommunikationsform indebærer en vis blottelse over 

for den anden. Man kan faktisk se, om den person, man fortæller 

sine dybe følelser og tanker til, tager én alvorligt. 

Videosamtaler er meget lig med et traditionelt møde mellem 

to parter, men der er dog nogle sanser, man ikke får med virtuelt, 

som fx et varmt håndtryk eller lugten af en alkoholiseret person. 

Et andet nærliggende aspekt af terapi kan man kalde den menneskelige 

spejling. I et samspil mellem to personer vil der oftest 

foregå en form for spejling. Det kan være reaktioner på det, der 

lige er blevet talt om, som fx et lille smil, en rynke i panden eller 

et forstående nik med hovedet. Disse små nonverbale indikationer 

på, at terapeuten er med og har forstået klienten, gør mødet 

og relationen mellem de to parter mere ægte. Det synkrone møde 

med den anden skærper tillige opmærksomhedskravet for begge 

parter, idet man ikke samtidig kan sidde og skrive sms’er eller se 

tv, uden at det bliver bemærket. Man er på live, og den samtale, 

der udfolder sig mellem klient og terapeut via et videokamera, er 

lige så ægte som et traditionelt ansigt-til-ansigt-møde, men anderledes, 

idet mødet er virtuelt. Her er det op til den enkelte at beslutte 

sig for, om denne form for kommunikation er attraktiv. 

Terapeutiske rum 

Terapi behøver kun et rum og en relation, som skal udfolde sig i 

dette rum. Et rum kan forstås både konkret og symbolsk. Konkret, 

som et fysisk rum med en bestemt indretning og møblering, og 

symbolsk, som et rum, der er ramme for mentale ideer, relationen 

og interaktionen mellem terapeut og klient. Et e-terapeutisk møde 

foregår fra to forskellige fysiske rum, medens relationen skabes 

gennem et virtuelt rum og en skærm. 

Fordelen ved at sidde i eget hjem er på den ene side de trygge 

rammer, det private rum og privilegiet ved ikke at skulle ud og 

mødes med terapeuten på en bestemt adresse. På den anden side 

kan det blive en udfordring for begge parter at være til stede mentalt 

uden at blive distraheret af hverken et tv i baggrunden, mobiltelefonen 

eller andre forstyrrende stimuli. 

Under videosamtaler med familie og venner er samværet mere 

frit, og man oplever ofte, at den ene eller den anden lige rejser sig, 

laver en kop kaffe eller svarer på dørklokken. Et terapeutisk rum 

er et privat og intimt rum, der er forbeholdt den terapeutiske interaktion. 

Her skal der være plads til, at begge parter kan udtrykke 

sig uden at blive forstyrret, hvad der kræver en vis enighed om 

politikken for det terapeutiske rum. 

De fysiske rum er ikke kun arbejdsrum eller frirum, men en 

forlængelse af den person, der har etableret dem. Den måde, rummet 

er indrettet på, og de ting, som er i rummet, får tildelt betydning 

og kan farve relationen mellem terapeut og klient. Ifølge den 

psykoanalytiske praksis, bør et analytisk rum indrettes så neutralt 

som muligt for ikke at virke distraherende for den analytiske proces. 

På den anden side kan muligheden for at se med ind i den andens 

rum være en blottelsesfaktor, der åbner for nye, ellers utilgængelige 

oplysninger om den anden. 

Den fysiske distance mellem terapeut og klient i et e-terapeutisk 

forløb og det begrænsede skærmmøde kan imidlertid vise sig 

at være en ulempe, idet man ikke har det store overblik over situationen 

og personen. Mødet begrænses fx ved, at det ikke er muligt 

at opleve den anden persons gangart, højde eller urolige benbevægelser. 

En videosamtale er et møde ansigt til ansigt, og det er 

ud fra disse præmisser, relationen skal skabes. 

Overgangene fra det ydre rum og ind og ud af det terapeutiske 

rum kan være meget følelsesladede. Der kan fx være en relationel 

uro de første minutter af en session eller en følelse af svigt 

og forladthed, når sessionen slutter. 

Det kan ikke udelukkes, at disse følelsesmæssige spændinger 

kan opstå under et hvilket som helst terapeutisk forløb, men der 

kan argumenteres for, at overgangene bliver nemmere i et e-terapeutisk 

forløb, der foregår fra en tryg base. Man kan fx forestille 

sig en klient, der har svært ved at komme ud ad døren for at se sin 

terapeut. Under sessionen bliver han meget følelsesladet, og når 

sessionen slutter, står han forvirret tilbage med røde øjne og en følelse 

af, at alt er uvirkeligt. Han skynder sig ud på toilettet og prøver 

at slette de værste spor, men hovedet summer. Egentlig har han 

bare lyst til at krybe sammen under en dyne og slappe af, men han 

skal tage bussen hjem. Ude på gaden skubber folk, og han bliver 

nær kørt ned af en cykel, for han har svært ved at samle sig og tænke 

klart. En person i disse omstændigheder vil måske drage fordel 

af et e-terapeutisk forløb fra egne trygge rammer. 

Den terapeutiske alliance handler om relationen mellem to 

parter. Hvis to personer ønsker at skabe en relation over nettet kan 

alliancen og relationen fungere lige såvel online som offline. For 

den erfarne bruger af computermedieret kommunikation kan terapi 

fra et privat rum derhjemme være et trygt og bekvemt alternativ 

til terapeutens kontor. 

liTTeraTur 

Florence Noer, stud.psych., Københavns Universitet 

florencenoer@gmail.com 

Rogers C.R. (1957) ”The nessecary and sufficient conditions of therapeutic personality 

change” Journal of consulting psychology, Vol. 21, pp. 95-103. 

Gill Jones & Anne Stokes (2009) Online counseling, Palgrave Macmillan 

Hansen, Ken Vagn (2010), Det terapeutiske rum, Psykolog Nyt (8), Dansk Psykolog 

Forening 

Lunn, Susanne (2002), The psychoanalytic room, Scandinavian Psychoanalytic Review, 

25, p. 135-142 

Tate, D.F. and Zabinski, M.F. (2004) Computer and Internet applications for psychological 

treatment: update for clinicians. Journal of clinical psychology, 60 (2), pp. 209-220 

Utz, S. (2000). Social information processing in MUDs: The development of friendships 

in virtual worlds. Journal of Online Behavior, 1 (1). 


› EKSAMENSANGST 

ANGST 

unge mennesker går i disse tider til eksamensbordet 

– nogle af dem, som var det til skafottet. 

Der er hos dem dybere kræfter på spil, end der 

kan forklares med styr eller ikke styr på pensum. 

J 

eg har ofte undret mig over, hvorfor velforberedte studerende, 

der kan deres stof, rammes af eksamensangst? Jeg tænker ikke 

på de velkendte sommerfugle i maven, der skærper koncentrationen 

og får os til at præstere bedre, men på den angst, der 

mærkbart forringer eller i værste fald blokerer for udførelsen. 

Mange af de studerende, jeg har talt med, beskriver intensiteten 

i eksamensangsten, som var det et spørgsmål om liv eller død. 

Med deres sunde fornuft ved de naturligvis godt, at de ikke falder 

døde om til en eksamen, men når de er fanget i eksamensangstens 

sved og hjertebanken, oplever de eksamen som en altoverskyggende 

trussel mod selve deres eksistens. 


æder sjæle op 

Hvordan kan det forstås, at en tilsyneladende overkommelig 

opgave rammer os så dybt? Det vil jeg – her midt i eksamenstiden 

– søge at belyse eksistentielpsykologisk. 

Eksamen som hindring 

Mennesket er i eksistentiel forstand frit, dvs. har frihed til at skabe 

og definere sig selv. Mennesket er ikke noget i sig selv på forhånd 

fastlagt og er derfor stillet over for spørgsmålet: Hvordan skal jeg 

vælge at leve mit liv, hvad kan give mit liv en mening – et formål? 

Kierkegaard skriver om, hvordan fuglen på himlen i sin tilstedeværen 

blot følger den anvisning, Gud har indlejret i den. Den 

lever umiddelbart programmeret til at have den adfærd, den nu 

engang har – ubekymret og uden valgmuligheder. Så enkelt er det 

ikke for mennesket, der hele tiden i bekymring må vælge, hvilke 

muligheder det fremadrettet vil realisere sig selv igennem. Det er 

gennem disse fremadrettede valg, at mennesket danner den selvforståelse, 

som det meningsgivende identificerer sig med. Naturligvis 

er det ikke de hverdagsagtige valg, der refereres til, men netop de 

FOTO: COLOuRbOx

identitetsskabende valg, der er med til at indholdsbestemme vores 

liv og gør os til dem, vi er. 

En valgt uddannelsesretning kan derfor betragtes som en mulig 

udgave af sig selv, som den enkelte danner sig selv igennem. Via uddannelsen 

socialiseres vi ind i et sprog, et værdisystem og en livsanskuelse, 

der bliver bestemmende for, hvordan vi forstår os selv som 

handlende individ: Jeg er den, der er på vej til at blive lærer, sygeplejerske 

eller noget helt tredje, med de og de drømme og muligheder, 

de og de værdier, egenskaber, evner og anlæg for det og det. 

En uddannelse udgør selvfølgelig ikke hele ens selvforståelse, 

men udgør et centralt identitetsskabende valg, som danner og retningsgiver 

en stor del af den enkeltes liv og gøren. 

En eksamen er et led i det uddannelsesforløb, den enkelte har 

valgt at realisere sig selv igennem. Eksamen stiller sig således hindrende 

i vejen for realiseringen af én selv og ikke kun for det fag, 

man afslutter. Eksistentielt set er der således meget på spil i eksamenssituationen, 

hvor det ikke kun handler om at indfri opgaven, 

men om at indfri sig selv. 

Uvisheden ængster os 

Kierkegaard taler om, at angsten råder i spændingsfeltet, hvor frihedens 

mulighed skal gå over i sin virkelighed. I ”Begrebet Angest” 

hedder det ligefrem, at ”Angest er Frihedens Virkelighed som 

Mulighed for Muligheden”. Ifølge Kierkegaard dannes mennesket 

ved muligheden, gennem de i fantasien sete muligheder, som det 

meningsfyldt administrerer sig selv igennem. Men én ting er i fantasien 

at se muligheder for sig selv, noget andet er at handle på disse 

muligheder. 

At handle på sine muligheder er at blive konkret. Det er at omsætte 

en i fantasien frembragt mulighed til virkelighed. Og det er 

i omsætningsleddet mellem mulighed og virkelighed, at uroen og 

angsten melder sig. I springet fra mulighed til virkelighed vil der 

i sagens natur altid være forskellige grader af uvished, og uvisheden 

ængster os, fordi vi aldrig forlods kan afgøre, hvordan resultatet 

af vores valg og handlinger vil falde ud. I eksamenssituationen 

potenseres denne ængstelse, fordi vi netop her helt konkret i 

prøvelse skal gå fra en i frihed valgt mulighed til virkelighed – uden 

vished for, hvordan resultat vil falde ud. 

Hvis det var sådan, at den eksamensangste på forhånd kunne 

få vished for, at eksamen ville gå godt, var der ingen grund til at 

tvivle på sin egen kunnen. Men sådan er det ikke, der er ingen højere 

magt, der på forhånd udsteder en garanti for succes, og derfor 

er det præsterende menneskes eksistens på spil. I eksamenssituationen 

skærpes en ”anelse” i bevidstheden, om muligheden for 

”ikke at blive til – i den valgte mulighed”, og således betragtet er 

det, det endnu ikke afgjorte, det tilkommende, der slår ind i øjeblikket 

som uro og angst. 

En eksamensopgave kan som udgangspunkt klares på flere niveauer 

mellem succes og fiasko, men angsten kan potensere et enten-eller, 

som personen låses i. Nøgternt set bryder hele ens selvbillede 

ikke sammen, blot fordi eksamen går dårligt, men i den ak- 

tuelle angstoplevelse er det som om, der kun er to mulige udfald: 

succes eller fiasko. Eksaminanden flytter derved fokus væk fra eksamensopgaven 

og bliver hængende i tvivl på sig selv. 

Eksamen – en prokrusteseng 

Den eksistentielle udsathed bliver tydeliggjort, når vi tænker på 

den mundtlige eksamens fysiske set-up: At den studerende skal 

underkastes eksaminators og censors bedømmende blik. Et blik, 

som (med Sartre) måler og vejer den studerende og i sidste ende 

reducerer denne til en karakter. 

En sådan reduktion kan tydeliggøres med reference til begrebet 

’prokrustesseng’. Begrebet stammer fra græsk mytologi og symboliserer 

fortællingen om kæmpen Prokrustes, der drev et herberg. 

Ifølge myten havde han to senge til sine gæster, en kort og en lang. 

En uddannelse udgør selvfølgelig ikke 

hele ens selvforståelse, men udgør et 

centralt identitetsskabende valg, som 

danner og retningsgiver en stor del af den 

enkeltes liv og gøren. 

Var gæsten høj, blev han lagt i den korte seng, hvorefter Prokrustes 

afhuggede de lemmer, der ragede ud over den. Var det derimod 

en lille gæst, blev han anbragt i den lange seng, hvor hans lemmer 

blev strakt ud, så han passede til sengen. 

På samme måde som Prokrustes ”sørgede for”, at hans gæster 

passede til sengene, har eksaminator og censor til opgave at få eksaminanden 

til at passe ind i karaktersystemet som det lighedsprincip, 

der bedømmes ud fra i en eksamen. 

Metaforen fra mytologien beskriver den oplevelse, at ens væsen 

bliver beskåret og reduceret til en målbar enhed. Eksaminanden 

bedømmes på kun en begrænset del af sig selv, og hans egen eksistentielle 

forståelse af sig selv glider i baggrunden. Han reduceres 

til en videnproducent, der skal bevise sit værd på ulige betingelser. 

Eksaminator og censor kan naturligvis godt have sympati for eksaminandens 

person, men i situationen handler det om at sætte præstationen 

ind i systemets ramme. Det, som for eksaminanden er så 

relevant for ham selv, er i bedømmelsessituationen i princippet helt 

irrelevant. Den reducerende bedømmelse opleves eksistentielt set som 

et provokerende og angstvækkende overgreb mod ens selv. 

Set også i det lys er eksamensangst af den alvorlige slags et opråb 

fra den udsatte eksistens. Et opråb, der ikke foreligger fuldt ud 

afklaret i bevidstheden, men som hos nogle gør sig gældende sig 

som en stemning af uro og angst. 

Anna Stelvig, cand.mag. i psykologi 


› I KORT FORM 

Nogen at tale med 

Vil I hjælpe os med at fortælle om …? Og 

det vil Psykolog Nyt gerne. Nemlig om to 

tilbud fra Ungdommens Røde Kors, som 

nu i mere end to årtier med frivillig arbejdskraft 

har stået bag samtaletilbud for 

unge mellem 13 og 20 år. 

Ung På Linje var det første, oprettet i 

1990, en mulighed for alle unge til at 

Lov er lov – 

Videregiver en psykolog med ydernummer fortrolige oplysninger 

om en klient til tredjepart, skal det ske med skriftligt samtykke. 

Mundtligt samtykke er ikke nok, fremgår det af en sag, som 

Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har afgjort i foråret 2012. 

Psykologer med ydernummer arbejder under Sundhedsloven, 

som har en udtrykkelig bestemmelse om skriftlighed. Kun undtagelsesvist 

kan bestemmelsen fraviges. 

I den nævnte sag havde en psykolog samtaler med en stressramt 

klient og videregav efter mundtlig aftale med denne over for arbejdsgiveren 

dele af samtalen. Hensigten var at skabe basis for, at klienten 

kunne vende tilbage til sit arbejde, men det hele mundede ud i en 

klagesag, som klienten rejste – efter at være blevet fyret fra sit job. 

Af afgørelsen fremgår det, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 

har som fast praksis at fortolke skriftlighedskravet i Sundhedsloven 

strengt. 

dnp 

Mindfulness hjælper kræftpatienter 

Forskere fra Aarhus Universitetshospital, 

Aarhus Universitet og Kræftens Bekæmpelse 

har fundet frem til, at mindfulness-baseret 

behandling kan være en måde at behandle 

angst og depression på hos kræftpatienter. 

Undersøgelsen er netop offentliggjort i det 

anerkendte amerikanske tidsskrift Journal of 

Consulting and Clinical Psychology. 

Forskerne har i et meta-studie beregnet 

og analyseret de samlede resultater fra i alt 

22 undersøgelser af virkningen af mindfulness-baseret 

psykologisk behandling over for 


ringe og dele deres problemer med en 

medarbejder. Og chat-muligheden Ung 

OnLine, som kom til i 1997. Samtaler og 

chat kan dreje sig om alt mellem himmel 

og jord, fx selvmordstanker, kærlighed, 

ubehagelige oplevelser, ensomhed, mobning, 

sorg og sex. 

Begge tilbud holder åbent hver aften 

symptomer på angst og depression blandt 

mere end 1.400 kræftpatienter. 

- Resultaterne viste, at mindfulness havde 

en positiv virkning over for symptomer 

på både angst og depression. Den positive 

effekt var ikke kun til stede umiddelbart 

efter behandlingen, men blev fastholdt over 

mindst et halvt år efter behandlingen var 

afsluttet, siger psykolog og ph.d.-studerende 

Jacob Piet, en af forskerne bag undersøgelsen. 

jc 

kl. 19-22, tlf. 70 12 10 00, og www.urk.dk. 

Ungdommens Røde Kors understreger, at 

”Vi er unge frivillige, som har både lyst 

og tid til at lytte. Vi er alle mellem 20 og 

30 år og har vidt forskellige baggrunde. 

Vi er ikke professionelt uddannede, men 

har selv erfaringer, som bringer os på 

bølgelængde med dem, vi hjælper.” 

jc 

Nyt 

’Regelsæt’ 

Dansk Psykolog Forenings lovsamling 

– betegnet ”Regelsæt” – er 

kommet i en ny udgave. 

Publikationen rummer lovene, de 

etiske principper, normalvedtægter for de decentrale 

enheder, regler for valg af tillidsrepræsentanter og regelsæt 

om specialistuddannelsen. På enkelte punkter blev 

der vedtaget lovændring på foreningens generalforsamling 

i foråret 2012 – ændringer, som har skabt behov for 

en opdateret udgave. 

Regelsæt 2012-2014 er tilgængeligt på www.dp.dk > 

Publikationer. 

jc

Indeklima – under al kritik 

F 

orestil dig, at du hver dag, når du 

går på arbejde, har udsigt til 7-8 

timer, hvor du ved, at du ikke vil gå 

på toilettet, fordi de simpelt hen er for 

ulækre. At du ved, at du flere gange i løbet 

af dagen vil prøve at få dine kolleger til at 

dæmpe sig, fordi støjniveauet på dit kontor 

er så urimeligt højt, at du ikke kan 

koncentrere dig. Og at du også i løbet af 

dagen vil opleve, at luften på dit kontor er 

så dårlig, at det går ud over din koncentrationsevne 

– uden at du kan gøre noget 

ved det. 

Det er svært at forestille sig. Men det 

er desværre virkelighed for rigtig mange 

skolebørn i Danmark. 

Det viser en ny undersøgelse om indeklima 

i klasseværelset, som vi har lavet i 

Børnerådets Børne- og Ungepanel. Undersøgelsens 

resultater ligger i forlængelse 

af en tidligere undersøgelse fra 2009, hvor 

vi zoomede ind på toiletforholdene på de 

danske folkeskoler. Og det var mildest talt 

ikke for sarte sjæle. Her fortalte børnene 

nemlig om toiletforhold, der var så uhumske, 

at godt en tredjedel af børnene altid 

eller ofte holdt sig gennem skoledagen, så 

et toiletbesøg kunne undgås. 

Indeklimaet på de danske folkeskoler 

er heller ikke noget at råbe hurra for. Alt 

for mange børn oplever, at overfyldte 

varme klasselokaler, larm og dårlig luft er 

KluMMeN (lat. columna) 

en del af hverdagen. Og alt for mange 

børn oplever at komme til kort, hvis de 

vil gøre noget ved sagen. For mange af 

problemerne kræver fx tekniske løsninger 

eller skoleledelsens opmærksomhed – det 

er ikke noget, der ’bare’ løses ved, at eleverne 

larmer mindre eller lufter mere ud. 

De gode hensigter 

De forhold, som børnene må leve med i 

deres skoledag, ville meget få voksne 

acceptere at arbejde under. Og som voksne 

behøver vi heller ikke acceptere det. Vi 

har nemlig Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøloven, 

som skal sikre, at indeklimaet på 

vores arbejdspladser lever op til en række 

standarder og ligger inden for bestemte 

grænseværdier. 

I de danske skoler er børn bare ikke 

dækket af arbejdsmiljøloven. Her kontrollerer 

Arbejdstilsynet kun skolerne 

som lærernes arbejdsplads og ikke som 

børnenes undervisningsrum. Hvis lærerne 

er utilfredse med indeklimaet, kan de 

klage til Arbejdstilsynet. Men sådan er 

det ikke for børn – og deres de facto klagemuligheder 

gennem elevråd er stærkt 

tvivlsomme. 

Når vi har en arbejdsmiljølov for 

voksne, er det, fordi vi ved, hvor vigtige 

de fysiske rammer er for vores arbejde og 

trivsel. Derfor er det også under al kritik, 

› KLUMME 

at børn i de danske skoler ikke har en 

arbejdsmiljølov, som sikrer deres trivsel i 

skoletiden. 

Men hvad så med undervisningsmiljøloven 

– den lov, der netop opfordrer 

skolerne til at have regler og retningslinjer, 

der sikrer et godt miljø i klasseværelserne? 

Undervisningsmiljøloven er desværre 

blot en hensigtserklæring, som fungerer i 

skolernes praktiske virkelighed. En undersøgelse 

fra Danske Skolelever og Altinget 

har fx vist, at det kun er en tredjedel af 

150 adspurgte skoler, der gennemfører de 

undervisningsmiljøvurderinger, som 

loven forpligter dem på. Og som loven er 

nu, er der ingen sanktionsmuligheder – 

og kommunerne og skolelederne kan ikke 

blive enige om, hvem der skal tage ansvar. 

Børne- og undervisningsminister 

Christina Antorini har lovet at revidere 

loven. Det er et initiativ, vi i Børnerådet 

støtter fuldt ud. Der er behov for forandringer, 

der øger trivslen og gør det sundere 

at være i skolen. 

Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit. 

formand for Børnerådet 

Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i 

det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at 

skrive om psykologi. 


› ADHD-PROGRAM 

ADHD 

Hjælp til skolebørn med ADHD er ikke kun et spørgsmål om medicin eller ikke. Derimod 

savnes der indsatser, som mere naturligt knytter an til den pædagogiske verden. 

D 

ebatten om ADHD lever stadig og er præget af en række 

forskellige og modsatrettede holdninger til, hvilken rolle 

diagnoser og den efterfølgende medicinering skal spille 

i den pædagogiske praksis, skolen. 

Line Lerche Mørck, psykolog og selv mor til en ADHDdiagnosticeret 

dreng, beskrev i et debatindlæg i Psykolog Nyt 

(Mørck 2009), hvordan hun som forælder havde følt sig presset på 

et møde på skolen af et ultimatum om, at hendes dreng skulle i 

medicinafprøvning, hvis han skulle kunne forsætte på skolen. 

Og vi undrer os. Hvordan kan det være, at den videnskab, som 

fagpersoner i skoleverdenen først tilbydes hjælp fra til en pædagogisk 

udfordring, er den medicinske og farmakologiske? Hvorfor 

søges den nødvendige viden og problemløsningsstrategi ikke først 

– eller i hvert fald med samme tiltro – i den viden, som naturligt 

burde være den hegemoniske i skoleverdenen, nemlig viden om 

specialpædagogik og pædagogisk psykologi? 

Det med medicin som hurtig løsning får os til at tænke på et 

begreb fra den dramatiske verden: ”Deus ex machina”, dvs. en 

usandsynlig eller kunstig karakter, genstand eller begivenhed, der 

introduceres pludseligt i en bog, et teaterstykke mv. med det formål 

at løse et problem eller en situation i plottet! 

Lad os give et eksempel fra vores praksis på Center for ADHD 

i Aarhus. Her arbejder vi blandt andet med forældretræningskurser 

og hører i den forbindelse ofte fortællinger om mødet med børnehave, 

skole, PPR og kommune. Mange historier er heldigvis båret 

af taknemmelighed og glæde over et godt samarbejde og stor 


med i bagagen 

forståelse, men desværre er der også mere negative historier, hvor 

forældrene føler sig presset til at acceptere løsninger for deres barn. 

Historier, som også handler om knappe ressourcer, strukturelle 

konflikter, manglende pædagogisk viden og lysten til den nemme 

løsning. 

Eksemplet handler om et femårigt barn, der endelig er faldet 

godt til i en lille satellitbørnehave, hvor der er mulighed for at give 

barnet overskuelighed, få voksne og en mindre børnegruppe at 

forholde sig til. Kommunen vælger at lukke denne satellit og flytte 

børnene tilbage til den store institution med alle deres støttetimer. 

Barnet begynder at ændre adfærd derhjemme. Sover dårligt, 

glemmer indlærte rutiner og er mere aggressivt. 

Forældrene henvender sig til børnehaven og får beskeden, at 

barnet ikke har ændret adfærd i børnehaven, og at det derfor nok 

er noget mellem mor og barn, måske en ny trodsalder. Forældrene 

vælger at kontakte sygehuset, som har udredt barnet, og derfra udskriver 

lægen recepten på Ritalin omgående. Forældrene er glade 

for behandlingen, for det støtter barnet meget i hverdagen, og det 

kan nu sove om natten … 

Vi kan ikke lade være med at sætte spørgsmålstegn ved fremgangsmåden: 

Hvad ville der være sket, hvis barnet havde fået lov 

til at blive i den lille satellitbørnehave? Hvad var der sket, hvis personalet 

havde forstået, hvordan ADHD-vanske ligheder viser sig 

forskelligt i forskellige kontekster? Hvad var der sket, hvis lægen 

havde haft tid til at indkalde til et netværksmøde, før recepten blev 

skrevet ud? Hvad var der sket, hvis forældrene havde fået lov til at

udvikle deres egne forældrekompetencer så grundigt, at de turde 

stole på deres egne fornemmelser for, hvad der var godt for deres 

barn? 

Referenceprogram for ADHD 

I referenceprogrammet for ADHD, som i 2008 blev udarbejdet af 

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, sammenfattes forskellige 

former for forskningsbaseret viden, som bør indgå i undersøgelse, 

diagnostik og behandling af børn og unge med ADHD. Samtidig 

blev der i England udarbejdet et tilsvarende referenceprogram, 

NICE, Clinical Guidelines 72. 

Den væsentligste forskel på de to programmer er den praksis, 

der udledes af dem. I begge programmer går anbefalingerne på to 

ben: medicinsk/farmakologisk og psykologisk/pædago gisk intervention 

og gerne i en kombineret behandling. Hvorfor er det så, 

at man i Danmark hurtigt kan tilbydes en medicinsk behandling, 

hvorimod den pædagogiske/psykologiske intervention ikke i samme 

grad er udbredt? 

Svaret er måske, at mens hjerneforskning og neurologisk viden 

er stadig stigende, så er der i Danmark ikke samme vægt bag 

forskningen, der knytter sig til den pædagogiske viden. Dermed 

defineres problemløsningsforståelser i skolen ofte ud fra den medicinske 

videnskab. Line Lerche Mørck (ibid.) beskriver, at hendes 

oplevelse som forælder er, at ”Medicinen sidder løst”, men at der 

omvendt gik meget lang tid, før de blev tilbudt et familiekursus. 

Siden udarbejdelsen af referenceprogrammet har der dog væ- 

Det med medicin som hurtig løsning får 

os til at tænke på et begreb fra den dramatiske 

verden: ”Deus ex machina” 

ret en positiv udvikling i Danmark. Flere kommuner tilbyder nu 

forældretræningskurser, og i 2010 blev der under en af LEGO 

Fondene nedsat en bestyrelse, der skulle stå for etableringen af et 

center for ADHD i Aarhus. 

Centrets vision og mål er at etablere og udvikle tidssvarende 

tilbud om forebyggelse og behandling til børn med ADHD, i første 

omgang med udgangspunkt i programmet ”De Utrolige År”. 

Programmet er rettet mod familier med børn i alderen 3-8 år med 

adfærdsproblemer. Effekten af forældretræningskurserne på Center 

for ADHD følges forskningsmæssigt af Aarhus Universitet, og de 

foreløbige resultater giver grund til optimisme. Foreløbig har 40 

familier gennemgået et længerevarende kursusforløb. 

Skal læres og trænes 

For mange drenges vedkommende bliver det netop overgangen til 

skolen, der udløser kravet om udredning, diagnose og medicin. 

Drengene har svært ved at finde ud af at sidde stille, som det største 

fag i skolen stadigvæk hedder. De kan ikke koncentrere sig længe 

nok, de er urolige, og de er uefterrettelige. Så er allerede mindst 

to af kriterierne for en diagnose opfyldt! Vi vil gerne dvæle lidt ved 

opmærksomhedsvanskelighederne. 

Opmærksomhed skal læres og kan trænes. Psykolog Mogens 

Hansen (Hansen, 2002) mener, at opmærksomhed også læres i 

daginstitutioner, men at grundlaget skal lægges og læres derhjemme 

i 1:1-samværet mellem barnet og dets voksne. 1:1-samvær er 

svært at skaffe tid til i en børnehave, hvor normeringerne til sta- 



dighed er blevet beskåret, og det gælder mindst i lige så høj grad i 

skolen. Det er derfor mere end nogen sinde vigtigt, at børnene 

hjemme bringes i situationer, hvor deres voksne naturligt støtter 

dem i at være opmærksomme og vedholdende i leg og andre aktiviteter. 

Ligesom med sprog og motorik er det de fleste børn, der får 

det lært ved at imitere andre børn og voksne i deres naturlige miljø, 

men der er en lille gruppe, som ikke tager det ind på denne 

måde, og som har brug for en specifik støtte. I forhold til sprog og 

motorik har pædagogerne screeningsværktøj, som fanger de børn, 

der har brug for særlig træning, og de har talepædagoger og fysi-

oterapeuter at trække på, når træningen skal tilrettelægges og gennemføres. 

Men hvad er der af indsatser i forhold til opmærksomhedsvanskeligheder? 

Overgangen til skole 

Der blev i 2008 foretaget en lovændring på skolestartsområdet, 

hvor børnehaveklassen blev gjort obligatorisk (Lov nr. 369 af 26. 

maj 2008), og i den forbindelse kom der også en ny bekendtgørelse 

om indholdet i børnehaveklassen. 

Børnehaveklassens overordnede mål beskrives i § 1, og både i 

paragraffens stykke 1 og 2 læser vi lovgrundlag for at forvente, at 

også opmærksomhed burde tildeles særlig undervisningstid i børnehaveklassen, 

da det jo netop er ”en færdighed, som undervisningen 

i skolens grundlæggende fag kan byg ge videre på.” Som det 

formuleres i stykke 2: ”Det tilstræbes, at børnene som en del af 

den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen 

i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.” (vores 

fremhævning, forf.) 

Mens sprogudvikling via den obligatoriske sproglige vurdering, 

også kaldet seksårs-screeningen, tildeles stor opmærksomhed 

i loven, skal man lede længe efter, at opmærksomhed specifikt 

nævnes. Først i Bilag 5 til loven, står der: ”… Undervisningen lægger 

vægt på, at børnene udvikler evne til at fastholde deres opmærksomhed 

og fordybe sig i forskellige aktiviteter, og at de lærer 

at skelne imellem konstruktiv arbejdsuro og forstyrrende støj.” 

Sjovt nok har der været fokus på, at mange børn med ADHD finder 

glæde ved at gå til skydning. Det kan giver god mening, for her 

trænes og udvikles netop evnen til at fokusere og fastholde opmærksomheden 

i leg, og her gives feedback og belønnes umiddelbart. 

Vi kunne ønske os, at man prioriterede at træne alle børns opmærksomhed 

mere målrettet, helt ned i vuggestuealderen, og at 

der var mulighed for at iværksætte særligt tilrettelagte forløb for 

de børn, som ikke af egen drift fik fat i, at der er gevinster at hente, 

hvis man forbliver opmærksom lidt længere. 

En god relation til forældrene 

Vores erfaring fortæller, at forældretræning skal være et tilbud til 

alle forældre, der har et barn med ADHD eller lignende vanskeligheder. 

Vi ved, at den forebyggelse, som ligger i forældrenes støtte 

til deres børn i at udvikle det, som er svært, skaber en mindre 

negativ tone i hjemmet, altså mindre skældud, mindre frustration 

og færre nederlagsoplevelser med deraf følgende udvikling af dårligt 

selvværd hos barnet. Et dårligt selvværd, som er med i skoletasken, 

når barnet begynder i skole. 

Vores ærinde er ikke at argumentere hverken for eller i mod 

medicinering af børn med ADHD-diagnoser. Vi kender også eksempler 

på, at medicinen er en hjælp for nogle børn. Men debatten 

mangler fokus på, at der som intervention også findes andre 

muligheder, og vores klare holdning er, at man ikke kan udlede 

pædagogisk handling udelukkende på baggrund af viden om diag- 

noser. Pædagogisk planlægning og handling må baseres både på 

viden om pædagogik og specialpædagogik og på viden om barnets 

individuelle læringsforudsætninger. Det vil sige både viden om det 

specifikke barns potentialer og om de vanskeligheder, en diagnose 

medfører. Endelig kan tilføjes vigtigheden af den voksnes tiltro 

til at kunne mestre situationen i samværet med barnet. 

Denne viden og de andre problemløsningsstrategier skal være 

tilgængelige for og præsenteres for fagfolk og forældre før eller 

som minimum på linje med den medicinsk-farmako logiske løsning. 

Her tænker vi på social færdighedstræning til børn, specialuddannelser 

af lærere og pædagoger og forældretræningskurser. 

Alle tre interventioner kendes i en vis udstrækning, men er ikke 

alle vegne almindeligt tilgængelige i Danmark. 

Grund til optimisme? 

Forældretræningsprogrammet ”De Utrolige År” er et af de fire 

programmer, som socialminister Karen Hækkerup ønsker udbredt 

til alle kommuner i Danmark. Det meldte hun ud på Kommunernes 

Landsforenings årsmøde i marts – noget, vi i Center for ADHD 

naturligvis glæder os over. Vi har i Danmark en lang tradition for 

forebyggende indsatser, og netop forældrekurser er et område, hvor 

der er evidens for effekt uden bivirkninger. 

Et drømmescenarium for fremtiden kunne være, at alle forældre, 

som står med store udfordringer i deres forældrerolle – ADHD 

eller ej – kunne tilbydes et kursus i ”De utrolige år”. At det er børnenes 

voksenrelationer, der får et boost – også gerne de professionelle 

relationer i børnehave og skole. 

Børn er forskellige, og vanskelighederne antager meget forskellig 

form. Forældrene skal derfor have tilsvarende forskellige muligheder 

for tilbud. Også tilbud, der inddrager dem som medansvarlige 

og aktive medvirkende til barnets udvikling og trivsel. 

refereNcer: 

Lene Straarup, psykolog 

Mette Holst Bertelsen, specialpædagogisk konsulent 

Begge ansat i Center for ADHD 

American Psychological Association (2005). Policy Statement on Evidencebased Practice 

in Psychology. 

Ekeland, T.-J. (2009). Hva er evidensen for evidensbasert praksis?, i: Grimen, H. og 

Terum, L.I. (red). (2009). Evidens basert profesjonsutøvelse, kap. 8. Oslo: Abstrakt Forlag. 

Foucault, M. (1980) Two lectures. I: Power/Knowledge. 


› FORSKNINGSNYT 

Hjemvendte 

soldaters parforhold 

D 

et blev oplyst i januar i år, at danske soldater, der havde 

været udsendt til konfliktområder i Balkan og Afghanistan, 

kom hjem med hyppige skader på krop og sjæl. 

Helt op til hver femte skulle have fået langvarige handicaps af 

kropslig eller psykisk art. 

Om dette tal for negative eftervirkninger af soldatertjeneste i 

krigshærgede områder også omfatter ”skader” på de hjemvendte 

soldaters parforhold, vides ikke, men der er her muligvis tale om 

endnu en alvorlig skadevirkning, som næppe indgår i den omtalte 

opgørelse. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at 

hjemvendte soldater og deres partnere ofte oplever betydelige 

forringelser i parforholdet, blandt andet som følge af en øget 

tendens til aggression, eventuelt ligefrem voldelig adfærd fra 

soldatens side. 

Undersøgelsen omfattede 49 soldater, som var gift og nylig 

hjemvendt fra Irak – samt deres koner. Alle 98 personer blev 

bedt om at udfylde to spørgeskemaer. Det ene omhandlede deres 

egen måde at reagere på negative oplevelser og negative minder. 

Ud fra dette spørgeskema kunne man score den enkelte persons 

tendens til at benytte tre forskellige reaktionsmåder ved negative 

minder: 1. Accept: Man udholder mindet og accepterer, at sådan 

er livet, og vænner sig gradvist til de pågældende minder. 2. 

Revurdering: Man tænker over, om det nu var så slemt i virkeligheden, 

og kommer ofte til at føle mindre angst og uro ved de 

pågældende minder. 3. Oplevelsesmæssig undgåelse: Man prøver 

at skubbe de ubehagelige minder ud af hovedet ved at undgå at 

tænke på dem og ved at distrahere sig selv med andre tanker og 

aktiviteter. 

Flere tidligere undersøgelser har vist, at tendensen til oplevelsesmæssig 

undgåelse nok kan give hurtig lindring ved truslen 

om at blive konfronteret i erindringen med uhyggelige oplevelser, 

men at disse erindringer snarere bliver stærkere og mere 

påtrængende med tiden, jo mere man anstrenger sig for at skubbe 

dem ud af bevidstheden. De amerikanske forskere opstillede 

derfor på forhånd den hypotese, at de soldater, der var mest 

tilbøjelige til oplevelsesmæssig undgåelse, måske også var dem, 

der var mest forpinte i dagliglivet og derfor fik det mest forringede 

eller forstyrrede parforhold efter hjemkomsten. 

Det andet af de to benyttede spørgeskemaer handlede netop 

om oplevelsen af parforholdet hos både soldaterne og deres 

koner. De pågældende skulle dels besvare spørgsmål om deres 

generelle tilfredshed med og trivsel i parforholdet, dels hvor 

hyppigt de oplevede alvorlig ufred og eventuelt ligefrem voldelige 

episoder i hjemmet. 

Det viste sig overordnet, at trivslen i de 49 hjem gennemgående 

var noget ringere, end man fandt i jævnaldrende parfor- 


hold, hvor manden ikke havde været i krig; men det viste sig 

også, at denne forringede trivsel især – og næsten kun – optrådte 

hos en bestemt kategori af de hjemvendte soldater. Nemlig de, 

der var stærkt tilbøjelige til at benytte ”oplevelsesmæssig undgåelse”, 

når minder fra krigen (eller alle andre ubehagelige minder) 

truede med at bryde ind i bevidstheden. Der var altså en meget 

stærk sammenhæng mellem soldatens brug af oplevelsesmæssig 

undgåelse og både hans og hans kones oplevelse af forringelse af 

parforholdet – samt højere hyppighed af voldelige episoder i 

dagliglivet. 

Man ved fra andre undersøgelser, at mennesker, der døjer 

med psykologiske belastninger efter grusomme begivenheder i 

fortiden, altså PTSD, kan have stor gavn af en psykologisk be-

handling, som trin for trin lærer dem at udholde de pinefulde 

minder, så de ikke længere bliver kronisk stresset af truslen om, 

at disse minder skal bryde frem og plage dem. Selv om de hjemvendte 

soldater i den omtalte undersøgelse ikke direkte led af 

PTSD, så havde deres måde at reagere på ubehagelige minder 

altså tilstrækkelig skadevirkning til at forringe deres parforhold 

– til skade både for dem selv, deres partnere og sikkert også for 

de børn, som levede i de fleste af hjemmene. 

På den baggrund kunne man mene, at ikke blot soldater, der 

vender hjem med akutte psykiske skader som angst, depression 

eller PTSD, bør tilbydes psykologisk hjælp, men også soldater, 

som blot har svært ved at affinde sig med minderne fra krigen, 

og som derfor – ifølge den amerikanske undersøgelse – risikerer 

at få forstyrret og måske endda ødelagt deres parforhold. 

Thomas Nielsen 

Kilde: Reddy, Madhavi K.; Meis, Laura A.; Erbes, Christopher R.; Polusny, Melissa A.; 

Compton, Jill S. Associations among experiential avoidance, couple adjustment, and 

interpersonal aggression in returning Iraqi war veterans and their partners. 

Journal of Consulting and Clinical Psychology 79. 4 (Aug 2011): 515-520. 

To slags 

følelsesmæssig 

selvforståelse 

L 

igesom alle mennesker fra lægeside opfordres til at tage 

vare på deres eget helbred ved en fornuftig livsførelse og 

eventuelt ved at ændre en usund livsstil, således kunne man 

bestemt også ønske, at alle mennesker blev bedre til at tage vare på 

deres eget psykiske helbred. Ikke mindst fordi næsten halvdelen af 

alt sygefravær og alle førtidspensioner handler om ”skader” på det 

psykiske helbred, især i form af stress, depression eller angst. 

Men hvor man fra lægelig side har temmelig nemt ved at 

oplyse befolkningen om, hvad der er en sund livsstil med hensyn 

til kropslig trivsel, er det måske lidt sværere at se, hvordan man 

kan oplyse befolkningen om, hvad der kunne øge den psykiske 

sundhed. Ikke desto mindre er der i de senere år fremkommet et 

væld af forskningsresultater, der kunne indgå i et sådant oplysningsarbejde, 

for så vidt som man har fundet en stor betydning 

for den psykiske trivsel. Her spiller blandt andre disse faktorer 

ind: særlige tankemønstre, graden af selvværd, reaktionsmønstre 

i pressede situationer, vor måde at omgås andre mennesker og, 

som noget forholdsvis nyt, vor følelsesmæssige selvforståelse. 

Flere nye undersøgelser viser, at mange mennesker med angst 

eller depression har en påfaldende lav følelsesmæssig selvforståelse, 

som kan have bidraget til udviklingen af deres lidelse, og at 

almindelige mennesker, der har en udpræget god følelsesmæssig 


selvforståelse, i gennemsnit trives bedre og er gladere for livet 

end folk med en mere beskeden, følelsesmæssig selvforståelse. 

Men som det gælder for de fleste nye begreber i psykologien, 

kan der i begyndelsen være lidt tvivl om den nøjagtige betydning 

af begrebet følelsesmæssig selvforståelse. 

Det spørgeskema, der mest bruges i forskningen til måling af 

følelsesmæssig selvforståelse (engelsk: emotional clarity) omfatter 

især spørgsmål om, hvorvidt man på forskellig måde føler, at 

man ved, hvad det er for en følelse, der rumsterer i det indre, når 

man oplever forskellige, følelsesmæssige tilstande. Der er dog i 

det pågældende spørgeskema også nogle få spørgsmål, der handler 

om, hvor meget man forstår, hvorfor man har reageret med 

den pågældende følelse. 

Nu har en af de flittigste forskere på dette område, Howard 

Bernbaum, sammen med en kollega imidlertid sat spørgsmålstegn 

ved, om det psykologisk set er det samme, man måler, når 

man spørger om klarheden over, hvilken følelse man har, og når 

man spørger om, hvorfor man har en bestemt følelse. 

For at afklare dette spørgsmål pillede de to forskere de få 

spørgsmål om ”hvorfor” ud af det traditionelle spørgeskema for 

følelsesmæssig selvforståelse, og så lavede de selv et nyt spørgeskema, 

som indeholdt en længere række spørgsmål om, hvorvidt 

folk på forskellige måder og i forskellige situationer forstod, 

hvorfor de reagerede med den ene eller anden følelse. 

Efter at have fået 456 unge mennesker til at udfylde begge 

spørgeskemaer kunne de to forskere konstatere, at der var god 

overensstemmelse i besvarelsen af de enkelte spørgsmål inden 

for hvert af de to spørgeskemaer, men også, at der kun var meget 

lille sammenhæng mellem resultaterne for de to spørgeskemaer. 

Det tyder ifølge de to forskere på, at det hidtidige begreb om 

følelsesmæssig selvforståelse bør opdeles i to underbegreber, 

nemlig graden af forståelse for, hvilken følelse man oplever i en 

bestemt situation, og graden af forståelse for, hvorfor man i denne 

situation har reageret med den pågældende følelse. Man kan 

altså godt være god til at skelne mellem de forskellige, indre, 

følelsesmæssige tilstande uden at være særlig god til at forstå, 

hvorfor de er opstået – og omvendt. 

Det er nu op til forskerne at undersøge, om det er den ene eller 

den anden af de to former for følelsesmæssig selvforståelse, 

der er den vigtigste for den psykiske trivsel i tilværelsen, men 

sandsynligvis er de begge meget vigtige, og det kunne derfor 

oplagt være en vigtig opgave at øge den følelsesmæssige selvforståelse 

i befolkningen med hensyn til den psykiske trivsel – fx 

ved at undervise mere i psykologi og specielt i følelseslivets psykologi 

i skole eller gymnasium. 


Kilde: Boden, Matthew Tyler; Berenbaum, Howard. What you are feeling and why: 

Two distinct types of emotional clarity. Personality and Individual Differences 51. 5 

(Oct 2011): 652-656. 



Nyt bidrag til 

alkoho lismebehandling? 

A 

lkoholisme udgør et kolossalt problem i de fleste (vestlige) 

lande, og behandling af alkoholisme er en kæmpestor 

og vanskelig opgave. Fra medicinsk side kan man tilbyde 

antabus – og antidepressiv medicin til folk, der særligt drikker på 

grund af angst og depression. Fra psykologisk side har man forsøgt 

med forskellige behandlingsmetoder, hvoraf den bedst dokumenterede 

– altså den, der er bedst undersøgt i videnskabelige 

undersøgelser – er kognitiv adfærdsterapi, hvor man søger dels at 

lære alkoholikeren at tænke sig bedre om, dels søger at ændre 

alkoholiske vaner, så disse erstattes af andre, mere positive vaner. 

Det må desværre siges, at alkoholisme-behandling, hvad 

enten den er medicinsk, psykologisk eller begge dele, er meget 

vanskelig, og selv om det undertiden lykkes at ”tørlægge” en 

alkoholiker nogen tid, er tilbagefaldshyppigheden sørgeligt stor. 

(Som en tredje behandlingsform kunne man selvfølgelig 

nævne Anonyme Alkoholikere, AA, der søger at afvænne alkoholikere 

ved gruppepres og gensidig hjælp. Netop fordi deltagere 

i AA er anonyme, har man ikke sikre opgørelser over, hvor mange 

der kommer ud af alkoholismen på denne måde, men det er 

muligvis ganske mange.) 

Alkoholisme kan fra et psykologisk synspunkt siges at indeholde 

et påfaldende paradoks: Så godt som alle alkoholikere ved 

med deres klare forstand (når den er klar), at de ødelægger sig 

selv med deres drikkeri, men alligevel kan de ikke lade være. Nu 

har en forskergruppe bestående af tyske og hollandske forskere 

imidlertid inddraget den nye udforskning af ubevidste, automatiske 

reaktionsmønstre, der tilsyneladende står uden for forstandens 

herredømme i forståelsen af alkoholisme. Flere nye eksperimentelle 

undersøgelser viser, at alkoholikeres opmærksomhed 

automatisk drejes mod sanseindtryk, der har med alkoholiske 

drikke at gøre, selv om de ikke selv er klar over dette, samt at 

alkoholikere ligeledes udviser tilsvarende automatiske, ubevidste 

tendenser mod at udløse bevægelsesmæssige reaktioner, der 

sørger for, at man nærmer sig den alkoholiske drik. 

Da sådanne automatiske eller ubevidste reaktioner netop, 

ifølge den omtalte forskning, ikke ser ud til at være tilgængelig 

for fornuftig bearbejdelse og ændring, har det omtalte forskerhold 

foreslået, at man måske kunne træne de pågældende i at 

udvikle andre modsatrettede, automatiske reaktionsmønstre 

over for de fristende flasker. For at teste denne hypotese fik forskerne 

kontakt med 214 alkoholikere, som stod foran en kognitiv 

adfærdsterapeutisk behandling, og som gik med til at gennemføre 

en vis træning, der strakte sig over 4 dage i tiden lige 

før den egentlige, psykologiske behandling. 


Træningen, som blev tilbudt den ene halvdel af de 214 alkoholikere 

– udvalgt ved lodtrækning – gik ud på følgende: Hver 

alkoholiker blev sat foran en tv-skærm med et joystick i hånden. 

Forsøgspersonen fik herefter at vide, at der ville fremkomme en 

lang række billeder på skærmen med korte mellemrum, og det 

samme billede ville optræde flere gange. Så skulle forsøgspersonerne 

ved at prøve sig frem finde ud af, om den korrekte reaktion 

ved hvert billede var at skubbe joysticket væk fra sig selv, 

hvorved billedet på skærmen blev mindsket, som om genstanden 

på billedet fjernede sig fra forsøgspersonen, eller om den 

korrekte reaktion var at trække joysticket hen mod sig selv, 

hvorved billedet blev større, som om genstanden kom nærmere. 

Efter hver bevægelse på joysticket kom der en lyd, som gav klar 

besked på, om reaktionen var rigtig eller forkert. 

De billeder, der blev vist, var dels billeder af alkoholiske 

drikkevarer, der alle var i gruppen, der krævede et ”skub væk” på 

joysticket, dels andre genstande, herunder ikke-alkoholiske drikke, 

der alle krævede en ”kom nærmere”-reaktion ved et træk i 

joysticket. 

Den anden halvdel af forsøgspersonerne (kontrolgruppen) fik 

en tilsvarende træning, men med andre billeder, hvoraf ingen 

forestillede alkoholiske drikke. Disse forsøgspersoner skulle altså 

blot lære at reagere forskelligt på fx billeder af køretøjer og møbler. 

Begge grupper fik den omtalte træning i blot et kvarter om 

dagen i fire på hinanden følgende dage. Derefter begyndte de få 

dage senere på den sædvanlige, kognitive, adfærdsterapeutiske 

behandling for deres alkoholisme. Behandlerne vidste ikke noget 

om, hvilken træning de pågældende havde fået forud for behandlingen. 

Spørgsmålet var så nu, om den beskedne træning i automatiske 

”gå-væk” reaktioner over for alkoholiske genstande ville have 

nogen betydning for resultatet af den efterfølgende behandling. 

Det så i høj grad ud til at være tilfældet. Ganske vist var der 

ikke den store forskel på de to grupper lige efter behandlingen, 

hvor stort set alle oplyste, at de havde nedsat deres alkoholforbrug; 

men det vigtigste ved alkoholismebehandling er især, om 

behandlingen holder, altså om de pågældende falder i igen i 

tiden efter behandlingen. 

Da man så, hvor mange der et år senere var faldet tilbage i de 

alkoholiske vaner, viste det sig, at 59 % af kontrolgruppen var 

tilbage, hvor de startede inden behandlingen, mens det dog kun 

var 46 % i eksperimental-gruppen – der havde trænet automatiske 

”gå-væk”-reaktioner over for alkoholiske billeder – der på 

samme måde var faldet tilbage i den tidligere alkoholisme. 

Selv om forskellen måske ikke ser vældig stor ud, er den dog 

statistisk signifikant. Hvis denne simple træning kan hjælpe blot 

nogle få ekstra alkoholikere ud af alkoholismen efter en psykologisk 

behandling, er det bestemt – ifølge det tysk-hollandske 

forskerhold – noget, der bør undersøges og måske også bruges 

mere i fremtiden. 

Thomas Nielsen

Kilde: Wiers, Reinout W.; Eberl, Carolin; Rinck, Mike; Becker, Eni S.; Lindenmeyer, 

Johannes. Retraining automatic action tendencies changes alcoholic patients’ approach 

bias for alcohol and improves treatment outcome. Psychological Science 22. 4 

(Apr 2011): 490-497. 

Tal pænt om eks’en! 

I 

adskillige tidligere undersøgelser er der fundet betydelige 

negative virkninger af forældres skilsmisse på skilsmissebørn. 

Disse børn har i gennemsnit flere tilfælde af angst, depression 

og vantrivsel, og de klarer sig i gennemsnit dårligere i uddannelsen 

og i de senere arbejdsliv, og de har endog selv en højere risiko 

for at få en skilsmisse eller et dårligt parforhold senere i livet. 

Det er dog som fremhævet kun gennemsnit, der er tale om, 

så det er naturligvis ikke alle børn, der rammes lige hårdt af 

forældrenes skilsmisse. Det har specielt vist sig, at forældrenes 

indbyrdes adfærd efter skilsmissen og deres holdning til hinanden 

spiller en stor rolle i den forbindelse. De forældre, der efter 

skilsmissen formår at opretholde en god og positiv kontakt med 

eks’en uden at inddrage børnene i deres eventuelle konflikter, 

har gennemgående børn med mindre skader efter skilsmissen 

end de forældre, der vedvarende skændes og bekriger hinanden 

– og værst af alt: inddrager børnene i denne indbyrdes kamp fx 

ved at rakke ned på eks’en i børnenes påhør. 

Det sidste fremgår meget klart af en ny undersøgelse fra et 

universitet i New York. I denne undersøgelse bad man 118 voksne 

”skilsmissebørn” i 30-50-årsalderen om at besvare en række 

spørgeskemaer, hvoraf det ene omhandlede flere forskellige former 

for fjendtlighed over for eks’en hos den af forældrene (i 

næsten alle tilfælde: moderen), som de var vokset op hos efter 

skilsmissen, som var indtrådt, da de var 5-15 år gamle. Spørgeskemaet 

indeholdt en række på 17 forskellige ”taktikker”, som 

den hjemmeboende forælder kunne tænkes at have benyttet for 

at svække forbindelsen mellem skilsmissebarnet og den fraværende 

forælder (i næsten alle tilfælde faderen). 

Blandt de 17 taktikker var: 

1. Fremhævede eller opfandt negative træk ved min far/mor 

(den fraværende forælder). 

2. Forhindrede mig jævnligt i at mødes med min far/mor. 

3. Reagerede negativt og afvisende, når jeg omtalte min far/mor. 

4. Sagde ting om min far/mor, der indebar, at han eller hun 

var farlig eller risikabel at være sammen med. 

5. Forhindrede min far/mor i at kontakte mig med breve 

eller telefonopkald. 

Herudover 12 andre tilsvarende ting, der alle skulle tjene til 

at skabe mere negative og mindre positive holdninger hos barnet 

til den fraværende forælder, dels selvfølgelig som et middel til at 

reservere barnets kærlighed for sig selv og dels måske også for 

indirekte at ramme eks’en som en form for hævn. 

Uanset hvorfor den tilbageblevne forælder benyttede nogen 


af de 17 taktikker til at ”adskille” barnet fra eks’en, havde det 

ifølge undersøgelsen en alvorlig, negativ virkning på skilsmissebarnet 

senere i livet. De 118 voksne skilsmissebørn havde nemlig 

også udfyldt spørgeskemaer, der omhandlede deres uddannelse, 

deres selvværd, deres tilbøjelighed til at lide af angst og 

depression, deres eventuelle alkoholisme samt deres form for 

tilknytning til deres egen partner. Hvad det sidste angår, taler 

man om tryg og utryg tilknytning til sin partner, ud fra hvor 

meget man stoler på sin partner, og hvor let man har ved at 

knytte sig til denne. 

På alle disse områder fandt forskerne negative eftervirkninger 

hos voksne, der som børn havde levet hos en forælder, der i særlig 

høj grad havde benyttet flere af de 17 taktikker til at forhindre et 

positivt forhold mellem det hjemmeboende barn og eks’en. De 

børn, som havde været udsat for en særlig høj grad af sådanne 

taktikker, havde fået mindre uddannelse, og de havde lavere selvværd 

og mere tendens til depression, angst og alkoholisme. Endelig 

havde de en mindre tryg tilknytning til deres partner, hvilket 

ifølge andre forskningsresultater med høj sandsynlighed kunne 

forringe kvaliteten og holdbarheden af deres parforhold. 

De amerikanske forskere mener, at disse mange triste eftervirkninger 

af en negativ og fjendtlig holdning over for eks’en i 

omgangen med de tilbageblevne børn beror på, at man ved at 

kaste smuds på eks’en i virkeligheden også ubevidst kaster smuds 

på barnet selv, så barnet kommer til at føle sig som et dårligere 

og mere udueligt menneske, fordi det jo trods alt også er en del 

af den fraværende forælder. 


Kilde: Baker, Amy J.L.; Ben-Ami, Naomi. To turn a child against a parent is to turn a 

child against himself: The direct and indirect effects of exposure to parental alienation 

strategies on self-esteem and well-being. Journal of Divorce & Remarriage 52. 7 

(Oct 2011): 472-489. 

Kognitiv adfærdsterapi 

for kronisk 

træthed 

K 

ronisk træthedssyndrom betegner den tilstand, hvor et 

menneske næsten hele dagen føler sig urimeligt træt, 

udkørt og uoplagt. Det er ikke blot i sig selv en ubehagelig 

tilstand, men den bevirker også ofte, at den pågældende ikke 

formår at klare sine daglige opgaver på arbejde eller i familien. 

Dette kan føre til både familiære og arbejdsmæssige problemer 

og i sidste instans – og i ikke så få tilfælde – til førtidspensionering, 

hvis tilstanden har varet i nogle år og ikke ser ud til at kunne 

afhjælpes med forskellige former for medicin. 



Faktisk aner man stadig ikke, hvad der er årsagen til disse 

lidelsesfulde og handicappende tilstande af svær kronisk træthedsfølelse. 

Man har søgt efter organiske forklaringer i form af 

fx virus, fejlernæring eller forgiftning med skadelige stoffer i 

miljøet. Foreløbig har man ikke fundet noget, der på overbevisende 

måde kan forklare de fleste af disse tilfælde. 

Det har også været foreslået, at der kunne være psykiske årsager 

til i hvert fald nogle tilfælde af kronisk træthed. Det kan måske 

være en form for det, man kalder ”atypisk depression”, der egentlig 

er en almindelig depression, der som alle depressioner udspringer 

af modgang i tilværelsen, men som blot ytrer sig på en ”atypisk” 

måde, altså ved ikke helt at ligne almindelig depression. Selv om 

mennesker med kronisk træthed ikke siger, at de føler sig udpræget 

deprimerede, så har de dog en slående lighed med deprimerede 

patienter på den måde, at deres tilstand virker ”lammende” på 

dem, så de næsten ikke har kræfter til at foretage sig noget som 

helst. Så måske er der tale om en form for depression, hvor den 

pågældende blot fortrænger den specielle følelse af depression, 

men ellers lider af den typiske, depressive handlingslammelse? 

Selv om der foreløbig ikke er megen forskning, der direkte 

underbygger denne psykologiske hypotese om kronisk træthed, 

har et hollandsk forskerhold dog besluttet at tilbyde psykologisk 

depressionsbehandling af typen kognitiv adfærdsterapi til pa- 

Gebyr for vurdering af 

kurser og uddannelser 

til specialistuddannelsen 

Kursusudbydere skal fra 1. juni 2012 betale gebyr for vurdering af kurser og 

uddannelser med henblik på godkendelse til specialistuddannelsen. Gebyret 

er besluttet på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2012. 

Gebyrstørrelsen afhænger af, hvilke moduler det pågældende kursus retter 

sig mod. Der er særskilt gebyr for det længerevarende uddannelsesforløb på 

psykoterapeutisk specialistmodul. 

Gebyrerne er også afhængige af, hvem der udbyder kurset. Således vil 

arbejdspladser, der arrangerer kurser for ansatte psykologer, og foreningens 

decentrale enheder skulle betale et reduceret gebyr. 

Kurser, der retter sig mod fællesmodulerne. Pr. ansøgning: 

• 2.000 kr. for private udbydere, der driver kursusvirksomhed. 

• 1.000 kr. for arbejdspladser, der arrangerer kurser for ansatte psykologer, 

og decentrale enheder (for eksempel selskaber), der arrangerer 

kurser for medlemmer. 

Kurser, der retter sig mod specialiseringsmodulet. Pr. ansøgning: 

• 4.000 kr. for private udbydere. 

• 2.000 kr. for psykologarbejdspladser og decentrale enheder. 

Længerevarende uddannelsesforløb i psykoterapi. Pr. ansøgning: 

• 8.000 kr. for alle udbydere. 

Ansøgninger 

Ansøgninger vedr. fællesmodulerne sendes til sekretær Gitte Jensen, 

gje@dp.dk. 

Ansøgninger vedr. specialiseringsmodulet sendes til sekretær Brita Lauritzen, 

bla@dp.dk. 

Der bedes oplyst, om kursusudbyder er privat udbyder, psykologarbejdsplads 

eller decentral enhed. 

Hjælp til ansøgning om kursusvurdering findes på www.dp.dk > Uddannelser 

& kurser > Kursusudbydere. 

tienter med kronisk træthed i håb om, at disse måske kan få 

afhjulpet deres lidelse ad denne vej. De hollandske forskere understreger 

dog, at deres forsøg med psykoterapi for kronisk træthed 

ikke nødvendigvis indebærer en teori om psykologiske årsager 

til denne kroniske træthed. Selv om årsagerne senere skulle 

vise sig at være af fysiologisk art, kan det tænkes, at en psykologisk 

behandling kunne være hjælpsom på den måde, at den 

kunne gøre det lettere for de pågældende at leve med – og måske 

at overvinde – noget af deres handicap. I hvert fald så længe man 

ikke kan afhjælpe dette handicap med medicinske metoder. 

For at teste denne hypotese fik forskerne via læger kontakt 

med 160 patienter, som alle led af kronisk træthedssyndrom i 

svær grad, og som alle var villige til at gennemgå det ret omfattende 

psykologiske behandlingsprogram, der blev tilbudt af de 

hollandske forskere. 

Behandlingsprogrammet strakte sig over 25 uger og omfattede 

i alt 75 terapitimer, hvoraf langt de fleste foregik ved gruppeterapi 

med 6 deltagere ad gangen. Terapien blev forestået af psykologer, 

der var særligt trænet i en speciel udgave af kognitiv 

adfærdsterapi, der formodedes at være nyttig for patienter med 

kronisk træthed. Terapien omfattede, som det fremgår af betegnelsen, 

dels kognitive komponenter, altså forsøg på at ændre 

uhensigtsmæssige og pessimistiske tankemønstre til noget mere 

positivt og optimistisk, dels adfærdsmæssige komponenter med 

henblik på at sætte de pågældende i stand til bedre at overvinde 

deres handicap. 

Da det halve år med behandling var gået, blev alle 160 patienter 

underkastet et diagnostisk interview med læger, som var 

vant til at diagnosticere kronisk træthed. Det viste sig nu, at 54 

af patienterne, altså hver tredje, havde fået det så meget bedre, at 

de ikke længere kunne siges at lide af det kroniske træthedssyndrom. 

En del af de øvrige havde også fået det bedre, men altså 

ikke så meget, at de var sluppet helt af med lidelsen. 

En helbredelsesprocent på 33 % lyder måske ikke af alverden 

– og den er betydeligt lavere end helbredelsesprocenten ved 

psykologisk behandling af angst og depression, hvor den ifølge 

adskillige undersøgelser ligger på 60-80 %. Men at 54 af de 160 

mennesker faktisk var sluppet af med lidelsen, er dog ifølge det 

hollandske forskerhold et tilstrækkeligt stort antal til, at man bør 

gå videre med denne form for behandling i fremtiden. Måske 

kan man så bedre på forhånd teste, hvilke patienter med kronisk 

træthed, der kan profitere af psykologisk behandling, og måske 

kan man også videreudvikle denne behandling, så den endnu 

mere præcist fanger de problemer, der optræder i netop denne 

patientkategori. 


Kilde: Schreurs, K.M.G.; Veehof, M.M.; Passade, L.; Vollenbroek-Hutten, M.M.R. Cognitive 

behavioural treatment for chronic fatigue syndrome in a rehabilitation setting: 

Effectiveness and predictors of outcome. Behaviour Research and Therapy 49. 12 

(Dec 2011): 908-913.

› ANMELDELSE 

Den nænsomme anbringelse 

Tredje udgave af ”Den nænsomme anbringelse” har den aktuelle lovgivning 

med. bogens store styrke er kombinationen af hjerte og forstand. 

I 

Danmark er omkring 15.000 børn anbragt uden for eget 

hjem. Hvert barns historie er unik, og hvert barn har brug 

for omsorg og støtte, når deres livsvilkår bevirker, at de skal 

ændre opholdssted. 

Cand.psych. Inger Thormann og cand.scient.soc. Charlotte 

Guldberg skrev i 1998 “Den nænsomme anbringelse” om, hvordan 

man hjælper børnene igennem de meget følsomme, ofte 

oprivende begivenheder og for nogle meget traumatiske oplevelser, 

måske for livet. 

Nu er bogen genudgivet for 3. gang. Den nye lovgivning 

(Serviceloven) på anbringelsesområdet og de nye aspekter i 

børns rettigheder beskrevet i “Barnets reform” har nødvendiggjort 

en revideret udgave af bogen. I denne udgave supplerer 

dommer Birgitte Holmberg Petersen bogens cases med tolkninger 

af lovens budskaber i kapitlet ”Juridiske refleksioner”. 

Der kan gå meget galt i en anbringelse, når der bliver taget 

forhastede beslutninger og handlet derpå. Når der er forskellige 

holdninger i de tværfaglige sammenhænge og man har overvejende 

fokus på det, man ser, og glemmer det, man ved. 

Det er følsomt, når børn skal væk fra deres forældre, ‘frivilligt’ 

eller tvangsmæssigt. Det kræver faglighed og indlevelse af 

dem, der skal beslutte og udføre dette hverv. De skal på én og 

samme tid holde hovedet koldt og hjertet varmt. 

Et budskab er netop, hvor vigtigt det er med en kombination 

af faglighed og indlevelse. Det er ikke nok at handle ud fra loven, 

men handler også om at håndtere en anbringelse ud fra en viden 

om, hvor fatalt det er for børn ikke at vide, hvad der skal ske, 

hvorfor det skal ske, og uden at forældrene inddrages i processen 

på en anerkendende og respektfuld måde. En vellykket anbringelse 

kan ske, hvor man som fagperson “skynder sig langsomt” 

og formår at holde sit nervesystem i ro. 

Vigtigt: Tal med barnet! Fortæl det, hvad der skal ske, og 

hvorfor – uanset alder! 

BoGDaTa 

Inger Thormann og Charlotte Guldberg: Den nænsomme anbringelse. 

3. udg. Hans Reitzels Forlag, 2012. 142 sider. 180 kr. 

Hjerte og forstand 

Flere af bogens cases beskriver følgerne for børnene og deres 

relation til forældrene, når en anbringelse ikke er nænsom: 

“Michael og hans far” og historien om “Flemming”. 

Der skal arbejdes på børnenes rettigheder og muligheder for 

at få omsorg, kærlighed – dvs. sikre dem et anstændigt liv trods 

vanskelige vilkår, når mor eller far ikke magter omsorgen. 

Bogens cases vidner netop om, hvor vigtigt det er at vide, hvad 

der skal til for at hjælpe et lille menneske, der har lidt tab – det 

er ikke nok, at den enkelte i systemet “gør, hvad de skal”. 

En af bogens styrker er ligeledes den etiske holdning til inddragelsen 

af det enkelte barns forældre, i et respektfuldt samarbejde, 

hvor dette er muligt. 

Bogen er vigtig at kende for alle, der arbejder med børn, som 

skal ændre opholdssted eller allerede har ændret det flere gange. 

Bogens “juridiske refleksioner” bør inspirere til evaluering af 

anbringelser, så at vi hele tiden kan øge vores bevidsthed og 

skabe retningslinjer for at sikre en nænsom anbringelse. 

“Barnets reform”, nye juridiske retningslinjer i Serviceloven, 

15.000 anbragte børn i Danmark. Den øgede bevågenhed i forhold 

til “Tidlig indsats” osv. Det kræver stor faglighed at arbejde 

i dette felt. Det kræver stor erfaring at handle ud fra hjerte og 

forstand. Derfor er det fra anmeldernes synsvinkel fuldstændig 

vanvittigt, at man 1. marts 2012 valgte at lukke et videnscenter af 

dimensioner som Skodsborg Observations- og behandlingshjem 

og sprede en videns- og erfaringskapacitet som aske for vinden. 

Det giver ikke mening! 

I denne 3. udgave af “Den nænsomme anbringelse” savner vi 

Ib Spang Olsens nænsomme streg. For at slutte med et lille suk. 

Birgitte Morin & Lilly Rangstrup 


› DEBAT 

Overleverens autoritet 

I 

et indlæg i Politiken 19. maj 2012 med 

overskriften “Taler Børnerådets formand 

sin egen eller børnenes sag?” 

gør vores psykologkollega John Aasted 

Halse sit bedste for at skabe en selvopfyldende 

profeti. 

Halse er bekymret for, siger han, at den 

offentlige interesse skal forskydes fra børns 

vilkår til Lisbeth Zornigs person. Det har 

der hidtil ikke været iagttagelige tegn på: 

Tværtimod har Zornigs film (”Min barndom 

i helvede”, vist i DR1 den 10. maj 

2012) og hendes selvbiografi (”Zornig – 

mit navn er vrede”, 2011) fået flere sagsbehandlere 

til at drøfte, om de nu også opdager 

de mest udsatte børn, end en hel hyldemeter 

SFI-rapporter ville have kunnet 

— de sidstes kvaliteter ufortalt! Men Halses 

bidrag gør det muligt, at en sådan interesseforskydning 

nu kan finde sted. 

Den modsætning, kollega Halse postulerer, 

er falsk: Bag ethvert tal i en statistik 

er der en konkret skæbne. Denne skæbne 

er det prisme, hvorigennem der er udsyn 

til det, den konkrete skæbne også er: En 

del af et alt for stort mønster. 

Den centrale pointe i Zornigs film er 

ansvarsforflygtigelsen – og kampen mod 

fortrængningen (hendes egen og andres). 

Alle har vasket hænder: “Vi så ikke. Vi 


kunne ikke. Vi husker ikke.” Zornig er 

(med et afskyeligt ord) samspilsramt. Men 

John Aasted Halses eneste intellektuelle 

udbytte af denne skarpt optrukne og principielle 

pointe er ifølge indlægget i Politiken 

det småtskårne, at hendes film er 

“meget privat”. 

Zornig dæmoniserer ikke sine plageånder. 

I filmen konfronterer hun dem med 

sin kritik, men forsvarer dem samtidig 

over for tilskueren – ved at vise, at de har 

haft samme modgang som hun selv, men 

ikke modtaget samme hjælp. Hun har 

kæmpet for at skabe et godartet forhold til 

dem, der lod hende i stikken, og er lykkedes 

med det. Det er håb, ikke had, der 

skaber de virkelige forbedringer, og det har 

Zornig forstået. 

Intelligente overlevere kan være mere 

effektive, både som hjælpere og som politiske 

ambassadører, end professionelle som 

John Aasted Halse og jeg selv. Og det er 

netop overlevelsen, ikke martyriet, der er 

kilden til Zornigs autoritet og til hendes 

betydelige folkelige og politiske opbakning: 

Hun er nationaløkonom og it-ekspert 

og har været en afholdt direktør i en 

socialøkonomisk virksomhed. At dette er 

lykkedes, tænder et håb – både hos hendes 

lidelsesfæller og hos dem, der skal hjælpe. 

Om deprimerede klienter 

E 

n afsluttende kommentar: Jeg 

fremlagde i et indlæg i Psykolog 

Nyt 7/2012 en kritik af MDI – 

Major Depression Inventory – benyttet 

som metode i den evaluering, som 

Fjeldsted og Christensen har udarbejdet 

vedr. praktiserende lægers henvisning af 

deprimerede patienter til psykologisk 

behandling. 

I et indlæg i Psykolog Nyt 8/2012 

svarede Fjeldsted og Christensen på min 

kritik. Jeg hæfter mig ved, at Fjeldsted og 

Vores kollega gør til gengæld, hvad han 

kan, for at fastholde Zornig i rollen som 

offer: Halse mener, at hendes “hensigter 

sikkert er gode” – men at staklen ikke behersker 

sine virkemidler eller ikke magter at 

styre sig. Hun burde, patroniserer han, tage 

ved lære af os psykologer og adskille det 

professionelle og det private. Her kommer 

behandlerens besserwissen for en dag, 

tillige med bureaukratens bornerthed! 

Børnerådet har mange opgaver og en 

organisatorisk struktur, der er egnet til at 

stimulere (snarere end at bilægge) eventuelle 

interne konflikter. Zornig har truffet et 

politisk valg og gjort det med åbne øjne: I 

et land, hvor den ene undersøgelse efter 

den anden har dokumenteret, at langt de 

fleste børn har det godt, mener hun, at 

Børnerådet i en periode bør koncentrere 

sig om de mest udsatte. Det er legitimt, at 

Halse (med sin professionelle baggrund 

som behandler og bureaukrat) er uenig. 

Men i så fald bør han fremføre politiske 

argumenter — ikke vulgærpsykologiske. 

Fremragende soli udelukker ikke gedigent 

ensemble-spil. Zornig har skabt et 

momentum – og hvis kollega Halse havde 

haft nogen musikalitet i livet, havde han 

både kunnet udnytte og udvikle dette. 

Nikolaj Lunøe 

Christensen: 1. anerkender, at der er tvivl 

om metodens validitet (MDI er ikke valideret 

i Danmark); 2. opfordrer til, at konklusionerne 

bruges med varsomhed; 3. 

støtter, at praksis undersøges grundigere. 

Kim Gabriel Hansen

Ronald M. Rapee et al: 

› Hjælp til dit ængstelige barn. 

Angst er en helt normal følelse, som hjælper os til at 

undgå farer eller til at yde vores bedste i pressede 

situationer. Men for omkring hvert 10. barn er angsten 

så alvorlig, at den griber forstyrrende ind i dets 

liv og udvikling. Det kan være panikangst, generaliseret 

angst, social angst, separations- eller adskillelsesangst 

eller enkelfobier. Bogen en trin for trin-guide til 

forældre til et ængsteligt barn og hjælper dem til at 

lære barnet at håndtere sin angst. 

Dansk Psykologisk Forlag, 2012, 282 sider, 298 kr. 

Marianne Schjøtt Rohweder: 

› Kærligst – Den gode begravelse. 

Bogen afklarer rammer og procedurer for en bisættelse 

og begravelse og gennemgår de begivenheder, 

der indtræffer, når et menneske dør. Desuden åbner 

bogen døren for, at de pårørende i højere grad selv 

tager ansvaret for det personlige farvel og ikke blindt 

overlader det til andre. 

FADL’s Forlag, 2012, 209 sider, 200 kr. 

Dorthe Boss Kyhn: 

› Gal eller normal. 

Bygger på DR’s tv-programmer med Peter Qvortrup 

Geisling som vært. Bogen er bygget op omkring interview 

med ti personer, hvoraf de fem har deltaget i 

tv-programmerne. Personerne lider af de ti mest udbredte 

psykiske sygdomme. Der er tale om bevægende 

livsfortællinger om sorg og ensomhed, men også om 

håb og bemærkelsesværdige behandlingsresultater. 

Undervejs får vi facts om symptomer, sygdomme og 

behandling. 

DR/Lindhardt og Ringhof, 2012, 207 sider, 200 kr. 

NYe BØGer 

præsenterer løbende de nye 

bogudgivelser primært inden 

for det psykologiske område. 

Det redaktionelle princip er at 

søge inspiration til omtalen fx i 

forlagenes pressemeddelelser. 

En omtale er en omtale – ikke 

redaktionens anbefaling af 

bogen. 

Prisangivelserne er vejledende. 

Jeanette Ringkøbing Rothenborg; Michael Rothenborg: 

› Vejen videre – når dit barn har autisme. 

At blive forældre til et barn med autisme ændrer livet 

for altid. I starten befinder man sig ofte i chok og 

krise, overvældet af spørgsmål og situationer, man 

ikke aner, hvordan man skal håndtere. Bogen er skrevet 

af et forældrepar, der selv har måttet lede efter svar 

på spørgsmålene, og som har arbejdet hver eneste dag 

med at finde løsninger. De videregiver deres egne og 

mange andre familiers erfaringer og fortæller om den 

nyeste forskning på området. 

Forlaget Pressto, 2012, 320 sider, 299 kr. 

Peter Olesen (red.): 

› Når mor eller far dør. 

4.000 børn mister hvert år en mor eller far, nogen 

endda dem begge. Bogen indeholder bidrag fra i alt 25 

kendte og ukendte danskere. En række børn fortæller 

om at miste, om de følelser, der presser sig på, om 

berøringsangsten eller hjælpen fra venner, lærere og 

andre. Ligeså er der historier fra voksne, der fortæller 

om at miste som barn. 

Frydenlund, 2012, 167 sider, 169 kr. 

Marie Louise Kjølbye: 

› Otte samtaler med Jes Gerlach om psykiatrien 

i Danmark. 

Efter et langt liv gør psykiater Jes Gerlach status over 

psykiatrien, dens udvikling og udfordringer, og over 

det vigtige arbejde med at formidle, at sygdomme i 

sindet kan ramme alle. Der er tale om et indlæg i en 

ofte svær debat om psykiatriens rolle, om behandling 

og årsager, men også om en række menneskelige møder, 

der handler om livet på godt og ondt. 

Psykiatrifondens Forlag, 2012, 133 sider, 250 kr. 

› NYE BØGER 


› MØDER & MEDDELELSER 

Kredse 

Kreds Vestsjælland 

› Årsmøde 2011 

Kredsen har holdt årsmøde 2011. Beretning 

og regnskab blev godkendt. 

Efterfølgende har styrelsen konstitueret 

sig således: Formand Bodil Bergo 

Friis. Kasserer Jytte Holm Hansen. Næstformand 

Rikke Rahtkens. Øvrige styrelsesmedlemmer 

Trille Voetman, Merete 

Skou og Heidi Jeppesen. 

Næste årsmøde: 13/3 2013 kl. 9-13 

inkl. foredrag med psykolog Grethe 

Bruun. 

Rikke Rahtkens 

Kreds Vestsjælland 

› Aktivitetskalender 2012 

Den 3. september 2012: Kursus om ”Etik”. 

Den 9. oktober 2012: Kursus om ”Undersøgelser 

og behandling af børn, unge 

og voksne med anden etnisk baggrund”. 

Praksisoverenskomsten skal moderniseres 

– men hvordan? Beslutningen blev sidste 

år taget af de privatpraktiserende psykologer 

selv gennem Liberalt Forhandlingsudvalg. 

Kravet blev rejst og vedtaget ved 

OK11. Lige nu er et udvalg med repræsentanter 

fra foreningen og Danske Regioner i 

færd med at finde konturerne af, hvordan 

fremtiden kan komme til at se ud. 

Mange selvstændige psykologer har allerede 

spillet ind med ideer. Vi vil gerne høre 

mange flere synspunkter, og derfor indbyder 

vi alle privatpraktiserende psykologer 

til dialogmøder i efteråret 2012. 

Moderniseringsudvalgets ønsker at samle 

materialet sammen til en række analyser 

og anbefalinger, der ligger klar næste som- 


Den 22. november 2012: Kursus om 

”Tankefeltterapi”. 

Den 6. december 2012: Netværksmøde 

& julehygge. 

Hold udkig her i Psykolog Nyt efter 

nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer, 

på vores hjemmeside eller kontakt 

Rikke Rahtkens på rikkesusan@yahoo. 

com. Kredsen er for dig, der har arbejdsplads 

i det tidligere Vestsjællands Amt. 

Rikke Rahtkens 

Kreds København-Frederiksberg 

› Efter årsmødet 

På årsmødet 25. maj 2012, som blev afholdt 

i København, blev beretning, regnskab 

og budget godkendt. 

Styrelsen blev valgt og konstituerede 

sig som følger: Sekretær Helge Holm 

Hansen, kasserer Louise Svendsen, næstformand 

Lars Skovmand og formand 

Arno Norske. 

Arno Norske 

Indbydelse til modernisering af praksisoverenskomsten 

Møder landet over i september og oktober 2012 

mer – så de kan bruges som afsæt for fornyelse 

af praksisoverenskomsten i 2014. 

Temaer for arbejdet 

Øverst på udvalgets dagsorden er, at det 

skal være patientens behov, der danner udgangspunkt 

for det offentlige tilbud om 

psykologhjælp. Dette princip skal træde i 

stedet for den knopskydning af specifikke 

udløsende hændelser, som ordningen har 

udviklet sig til gennem de seneste 20 år. 

Derudover har man besluttet at sætte fokus 

på kvalitet og evidens i arbejdet, praksisoverenskomsten 

i forhold til det sammenhængende 

sundhedsvæsen, digitalisering 

samt specialisering og efteruddannelse, 

herunder også praksiskandidatordningen. 

seniortræf 

Seniortræf 

› Møder efter sommer 

Datoerne for efterårets møder i 

Seniortræf er nu fastlagt. De afholdes 

på følgende dage: lørdag 

29. september, lørdag 13. oktober 

og lørdag 17. november 2012. 

Emnerne for møderne samt 

oplysning om lokale og tilmelding 

vil fremgå af annoncering i Psykolog 

Nyt forud for hvert møde. 

Nina Koeller & 

Anne O. WilhelmHansen 

Moderniseringsudvalget inddrager også arbejdsgrupper, 

som består af eksperter på de 

forskellige områder. Arbejdsgrupperne, 

som arbejder sideløbende med udvalget, 

har til formål at udarbejde analyser til mulige 

tiltag inden for de enkelte områder. 

Møderne finder sted således: 

19. september kl. 18-21: København 

25. september kl. 18-21: København 

26. september kl. 17-20: Aarhus 

3. oktober kl. 17-20: Aalborg 

8. oktober kl. 17.-20: Vejle 

Se nærmere om lokalitet, tilmelding, mødeform 

mv. på www.dp.dk > Løn & arbejdsvilkår 

> Selvstændig. Her vil man også kunne 

følge med i Moderniseringsudvalgets arbejde. 

amm

2 gode tilbud 

Hvor og hvornår: 

Kurset afholdes hvert kvartal i henholdsvis i København og Aarhus. 

KØBENHAVN: 6. september og 5. december 2012, kl. 10.00-16.00 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

AARHUS: 28. august og 16. november 2012, kl. 10.00-16.00 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C 

Tilmelding og praktisk: 

Kandidatkursusdagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og 

deltagelse er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost 

og eftermiddagskaffe/te. Morgenmad serveres ½ time før kursusstart. 

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP” senest 

d. 24. august 2012/21. november 2012 til kurserne i København og 

senest d. 14. august 2012/2. november 2012 til kurserne i Aarhus. Ved tilmelding 

har vi brug for, at du svarer på spørgsmålene om kandidatstatus 

(færdig kandidat eller mangler under/over 3 måneder af studium). 

Evt. spørgsmål vedr. kandidatkursusdagene mailes til: Mie von Holstein- 

Rathlou, mhr@dp.dk. 

Kurset ledes af foreningens konsulenter Niels Kjeldsen og Dagmar Brøndt 

Kjær. 

› RUBRIKANNONCER 

til næsten færdige og nyuddannede psykologer. Vi anbefaler, 

at du melder dig til begge kurser, da de supplerer hinanden. 

(Kandidatkursusdagen gentages hvert kvartal og jobsøgningskurserne 

2 gange årligt) 

Kandidatkursus 

1 kursusdag, hvor du bliver indført i de forhold, som du bør 

kende, når du starter på psykologarbejdsmarkedet. 

Kurset omhandler, hvad du bør vide om: 

• Hvordan Dansk Psykolog Forening kan hjælpe dig i din start 

på arbejdsmarkedet 

• Løn og ansættelsesforhold 

• Efteruddannelse som autorisation og specialistuddannelse 

• Psykologers faglige etik 

• Arbejdspladsens krav til en nyuddannet psykolog 

Jobsøgningskursus 

1 kursusdag i jobsøgning, hvor alle jobsøgningens processer 

gennemgås, og hvor du får feedback på din ansøgning og cv. 

Hvor og hvornår: 

Kurset afholdes 4 gange pr. halvår – 2 gange i København og 2 gange i 

Aarhus. 

KØBENHAVN: Tirsdag d. 21. august 2012 eller onsdag d. 22. august 

2012, kl. 9.00-15.30. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

AARHUS: Tirsdag d. 25. september 2012 eller mandag d. 8. oktober 2012, 

kl. 9.00-15.30. 

Sted: Dansk Psykolog Forening, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C. 

Tilmelding og praktisk: 

Temadagen er for medlemmer af Dansk Psykolog Forening og deltagelse 

er gratis. Der vil undervejs blive serveret morgenbrød, frokost og eftermiddagskaffe/te. 

Morgenmad serveres ½ time før kursusstart. 

Tilmelding er nødvendig. Vi beder dig om at tilmelde dig via ”Mit DP” 

senest d. 10. august 2012 til kurserne i København og d. 11. september 

2012 til kurserne i Aarhus. Ved tilmelding har vi brug for, at du 

svarer på spørgsmålene om kandidatstatus (færdig kandidat eller 

mangler under/over 3 måneder af studium). 

Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i Aarhus mailes til: Mie von 

Holstein-Rathlou, mhr@dp.dk. 

Evt. spørgsmål vedr. jobsøgningskurserne i København mailes til: Mette 

Binding, mbi@dp.dk. 

Kurset ledes af foreningens konsulenter Tine Andresen og Winnie 

Kjeldsen. Max 20 deltagere pr. kursus – optagelse sker i forhold til kandidatstatus. 

Deltagelse kan kun ske én gang i forb. m. afslutning af studiet. 

Da vi gerne vil arbejde med den enkeltes jobsøgning, er det en forudsætning 

for deltagelse i kurset, at du, senest 8 kalenderdage før 

kurset, har mailet/indsendt et udkast til en ansøgning og cv til en 

stilling. 

NB: Kursister fra Aalborg tilbydes refusion af transportudgifter med offentlige transportmidler mod forvisning af originale transportbilag 

i forb. m. transport fra Aalborg til Aarhus. 




København Centrum 

—————————————————————————————— 

Hyggelige, møblerede lokaler til samtaleterapi udlejes. 

Køkken og venteværelse. Husleje (alt inkl.) fra 

550 kr. pr. måned for én hverdag pr. uge. 

Ring 21 64 44 08, eller se: 

http://lokaler.psykologkontakt.dk 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

Afholder i København: 

Hypnoterapi, logisk planlægning og 

praktisk udførelse 

Læge og Hypnoterapeut Jens-Jørgen Gravesen 

3.- 4. november 2012 

Målgruppe: 

Psykologer der har taget grundkurserne eller tilsvarende. 

Formål/mål: 

At træne i at bruge sin viden og færdigheder på at planlægge og gennemføre 

hypnoterapi så logisk og let som muligt. 

Indhold: 

Planlægning og valg af behandlingsmetoder ud fra oplysninger om klientens 

oplysninger og hypnotiske kapacitet samt behandlerens viden og færdigheder. 

Ved undervisningen håber Jens-Jørgen at kunne inspirere deltagerne til at stille 

spørgsmål og til at komme med problemstillinger, der indbyder til, at vi alle i 

fællesskab arbejder på at finde behandlingsmuligheder og løsninger." Gravesen 

har skrevet ”Hypnose og Hypnoterapi” samt to nye bøger, der vil udkomme i år: 

”Negativ Spontanhypnose” og ”Hypnoterapi i Praksis”. 

Tid & sted: 

Lørdag 3. november kl. 10-17 og søndag 4. november 2012 kl. 9-16. 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Pris: 

3.000 kr. inkl. moms for medlemmer 3.300 kr. for ikke-medlemmer. Prisen er 

inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. 

Tilmelding og fuld annonce: hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org. 

Spørgsmål vedr. kurset: ingeguldal@hotmail.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag den. 3. september 2012. 

bupl_annonce_2012:Layout 1 24/05/12 12:46 Side 1 

Vi gentager succes’en 

Studietur til CUBA 

- med pædagogisk & psykologisk indhold 

2012:uge 46 og 47 • 2013:uge 12 og 13 

14 dage • Pris 14.900 kr. Incl: Fly tur-retur 

Rundrejse i Cuba • Halvpension • Dobbeltværelse med bad 

Program • Dansk tolk/guide • Visum 

6dageiHavana,3dageiPinardelRio 

og 4 dage i Trinidad 

Yderligere oplysninger: 

Brian Rasmussen, tlf: 2241 3049 

eller Bogforlaget Frydenlund, tlf.: 3393 2212 

www.frydenlund.dk 

Inden afrejse afholdes informationsmøde. 

Gruppesupervision for fagligt 

ambitiøse erhvervspsykologer 

med nogen organisatorisk og konsulentmæssig erfaring 

En delvist traditionel gruppesupervision med indspark 

fra samarbejdspartnere med relevante temaer 

for deltagerne. 

Supervisionen foregår over hele dage, med start november 

2012 - slut april 2013. 

Gruppen ledes af: 

Lotte Lüscher, cand.psych.aut., ph.d. 

Yderligere oplysninger og tilmelding: 

Clavis Erhvervspsykologi ApS ♦ www.clavis.dk 

The way to 

Inner Peace 

Mindfulness Retreat 

med nogen organisatorisk og konsulentmæssig erfaring 

with Dr. Alan Wallace 

Gruppesupervision for fagligt ambitiøse erhvervspsykologer 

En delvist traditionel gruppesupervision med indspark fra samarbejdspartnere 

med relevante temaer for deltagerne. Supervisionen foregår over hele dage, 

med 29 start november june 2012 - slut april - 2013. 1 july 2012 

Gruppen Blegdamsvej ledes af: 1B, Lotte Copenhagen Lüscher, cand.psych.aut., N Full ph.d. Price: 1.700,- DKK 

(This will be a non-residential Yderligere oplysninger retreat) og tilmelding: Reduced: 1.400,- DKK 

Friday 18.00 Clavis - 21.00Erhvervspsykologi Saturday 9.30 ApS - 18.00 ♦ www.clavis.dk Sunday 9.30 - 17.00 

Register at: www.fpmt.dk

Fredag d. 26. oktober 2012 

Radisson Blu Royal Hotel (v. Hovedbanegården) 

DPSPS INTERNATIONALE SEMINAR I KØBENHAVN: 

Patricia Coughlin 

Della Selva 

Intensive short-term dynamic psychotherapy - ISTDP 

- Working effectively with emotions in psychotherapy 

Nyere neurovidenskabelig forskning har gjort det klart − vi er følelsesmæssige væsner og skabt til emotionel kontakt 

til andre. Adgang til vore følelser ser ud til at være afgørende for fysisk såvel som følelsesmæssigt velvære, og 

for vores interpersonelle og erhvervsmæssig succes. EQ − følelsesmæssig intelligens − er lige så vigtig, hvis ikke 

mere, som IQ i forhold til succes i livet. Faktisk er adgang til vore følelser afgørende for beslutningsprocesser. Uden 

viden om vort hjertes ønsker, kan vi ikke navigere. Omvendt har de, der lider af en lang række psykosociale problemer, 

tendens til ikke at kunne identificere og graduere følelser. Selv nogle af pionererne i den kognitive revolution, 

som Dr. David Barlow, har ændret synspunkt i overensstemmelse med den ny viden, og har foreslået, at vi 

kun har brug for én ”forenet” teknik til at behandle alle psykiske lidelser − en teknik, der fokuserer på at hjælpe 

patienterne præcist med at identificere og direkte erfare følelser, som de tidligere har undgået. 

Intensiv dynamisk korttidsterapi (ISTDP) har været forud for sin tid i denne henseende. Det er en systematisk 

metode til vurdering og behandling af følelsesmæssige konflikter og deres sequelae. Ved at hjælpe patienter til at 

opleve deres sande følelser og emotioner, frem for at undgå dem, bliver den energi og de emotioner, der ledsager 

disse følelser, tilgængelig for patienten til konstruktiv handling, snarere end kanaliseret ind i symptomer og lidelser. 

I løbet af dette seminar vil du blive introduceret til teori og teknik ISTDP. Desuden vil behandlingsmodellen 

blive illustreret med videosegmenter af autentiske terapi-sessioner. 

Tid og sted: 

Fredag d. 26. oktober 2012 kl. 8.50-16.30. Morgenkaffe og registrering fra kl. 7.30. Radisson Blu Royal Hotel, 

Hammerichsgade 1, 1611 København. 

Deltagerpris: 

• 1050 kr. inkl. moms for medlemmer af Dansk Psykoterapeutisk Selskab for Psykologer 

• 750 kr. inkl. moms for studerende, som er medlemmer af Dansk Psykolog Forening 

• 1650 kr. inkl. moms for andre akademikere 

• Prisen inkluderer frokost, morgen- og eftermiddagskaffe. EAN fakturering er ikke muligt. 

• Kandidatmedlemmer af Dansk Psykolog Forening, som ønsker at indmelde sig i DPSP, kan for 150 kr. i årskontingent 

melde sig ind via www.dpsp.dk. 

Tilmelding: 

Foretages via www.dpsp.dk. Tilmeldingen er bindende. Sidste frist for tilmelding er 

14. september 2012. Regler for tilmelding og afmelding ses på hjemmesiden. 

Meritering: 

Søges godkendt med 6 timer i relevante specialistuddannelser. 12.4.4.2.3. 

Arrangører: DPSP v. Malene Hinrichsen & Klaus Pedersen 




Kreds Storstrøm 

Accept, empati og ægthed i psykoterapeutisk praksis: 

Arven efter Carl Rogers 

v. cand.psych. Lisbeth Sommerbeck 

Megen forskning tyder på at de såkaldte fællesfaktorer er af større betydning 

for et positivt udfald af psykoterapi end nogen enkelt psykoterapeutisk retnings 

karakteristiske metode og teknik. Da der er stort overlap mellem Rogers’ 

“facilitative betingelser”, dvs. terapeutens accept, empati og ægthed på den ene 

side og terapeutens bidrag til fællesfaktorerne på den anden side, er der god 

grund til at interessere sig for Rogers’ facilitative betingelser. På denne kursusdag 

vil de derfor blive drøftet i dybden, med de dilemmaer de kan indebære, og 

forhåbentlig også med bidrag baseret på deltagernes egne erfaringer. 

Underviser: Lisbeth Sommerbeck er specialist i psykoterapi og supervision og 

har arbejdet med psykoterapi i psykiatrien i næsten 40 år 

Tid: Torsdag den 13. september 2012, kl. 9-16. 

Sted: Hotel Kirstine, Købmagergade 20, 4700 Næstved. 

Deltagerkreds: Medlemmer af DP, fortrinsvis fra Kreds Storstrøm. 

Tilmelding og kontakt: regionsyd@msn.com for at høre om plads. Husk 

angivelse af arbejdsplads. Ved elektronisk afregning, der aftales, pålægges et 

gebyr på 50,- kr. CVR 10323711. 

Tilmeldingsfrist: 27.8. – fra 15.8. vil der være åbent for andre kredse. 

Pris: Kursus og fortæring (frokost, kaffe, te og kage) 1000,- kr. inkl. moms. 

Indbetaling: Lån & Spar Bank, reg.nr. 0400, konto nr. 4012446026. 

Se den fulde annonce på kredsens hjemmeside på www.dp.dk. 

Fremtidige kurser 

Obs: Julekursus d. 16.11.: Peter Elsass, Positiv og Buddhistisk psykologi, med 

generalforsamling og spisning på Babette. 

Under planlægning: Rorschack kursus med Kim Gabriel Hansen 9 + 10/10 og 

12/11 2012. 

Psykologfagligt Selskab for Klinisk Hypnose 

Afholder i København: 

Misbrugsbehandling med hypnose – At opleve 

ringene-i-vandet-effekten og leve et 

afhængighedsfrit liv 

med Dr. Albina M.Tamalonis fra New York 

29.- 30. september 2012 

Målgruppe: 

Psykologer med nogen erfaring med hypnosearbejde. 

Kursusform: 

Teori - baseret på kognitiv adfærdsterapi sammenflettet med den hypnoterapeutiske 

- af især Dr. Milton H. Erickson og Michael D. Yapko - veksler med 

praktisk orienterede teknikker og demonstrationer. 

Indhold: 

Der vil indgå adskillige demonstrationer for at vise arbejdet med interview og 

hypnosebehandling for folk, som gerne vil ud af en ond cirkel. Der fokuseres på 

afgrænsning af strategiske målområder og på de suggestioner, der benyttes i 

hypnosen. 

Workshoppen starter med en demonstration, der viser metoden – og slutter 

med en demonstration, der viser, hvad deltagerne har lært på de to dage, og 

hvordan det er muligt at samle den mulitdimensionelle tilgang i én eneste hypnosesession. 

5 hypnoseprotokoller vil blive udleveret til deltagerne til brug i 

egen klinik. 

Tid & sted: Lørdag 29. september kl. 10-17 og søndag 30. september kl. 9-16. 

Dansk Psykolog Forening, Stockholmsgade 27, 2100 København Ø. 

Pris: 3.000 kr. inkl. moms for medlemmer 3.300 kr. for ikke-medlemmer. Prisen 

er inkl. frokost, sodavand, frugt, kaffe/te og kage. 

Tilmelding og fuld annonce: hjemmesiden www.klinisk-hypnose.org. 

Spørgsmål vedr. kurset: lone@bennedsen.com. 

Tilmeldingsfrist: Mandag den. 27. Juli 2012. 


Selskab for Psykopatologi hos Børn og Unge 

afholder kursus i 

Forskning og formidling 

Indhold: 

På kurset vil der arbejdes med litteratursøgning, casestudier, effektforskning 

samt evidensbegrebet, herunder systematisk review og 

metaanalyse, rating scales og spørgeskemaundersøgelser. 

Kurset er godkendt af Dansk Psykolog Forening i forhold til alle 

specialistuddannelser på Forsknings- og formidlingsmodulet, 4.0., 

18 timers teori. 

Detaljeret kursusbeskrivelse kan findes på www.spbu.dk. 

Undervisere: 

Anegen Trillingsgaard, adjungeret professor ved Psykologisk Institut; 

Knud Ramian, seniorkonsulent, cand.psych., specialist i arbejds- og 

organisationspsykologi; Bobby Zachariae, cand.psych., dr.med., 

professor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet; 

Mikael Thastum, Lektor ved Aarhus Universitet, Psykologisk Institut, 

Sundhedspsykologisk Forskningsenhed. 

Tid: 2.-3. oktober og 13.-14. november 2012. 

Sted: Aarhus Universitetshospital, Børne- og Ungdomspsykiatrisk 

Regionscenter, Risskov. 

Deltagere: Psykologer, max 25. 

Pris: 3600 kr. for medlemmer af SPBU, 4000 kr. for ikke-medlemmer. 

Tilmelding: Senest 16. august 2012 pr. mail til 

forskningsmodul.spbu@gmail.com. 

Indmeldelse i selskabet sker ved mail til spbu.dp@gmail.com. 

Kursusleder: Anne Kloster. 

Certificeringsseminar 

v/Clavis Erhvervspsykologi 

MPI er et testredskab, der bygger på kendte teorier om paradoks-ledelse 

og konkurrerende værdier i din organisation. 

Ledere, eksterne og HR-konsulenter har nu chancen for at 

blive certificeret i at bruge det nye testredskab 

Management Paradox Indicator. 

Dato: 

D. 19, 20, 21/9 + 21/11 2012 kl. 9-16. 

Tilmelding sker til lotte@clavis.dk 

Yderligere oplysninger: 

www.clavis.dk eller www.mpindicator.dk 

Supervisionsgruppe i Aarhus 

mhp. autorisation eller specialisering 

Se hjemmesiden www.kirstenbro.dk under ydelser 

for yderligere information. 

Certificeringsseminar 

Kirsten Bro, ph.d. og specialist og supervisor i 

v/Clavis Erhvervspsykologi 

arbejds- og organisationspsykologi 

Tlf.: 30 27 09 08, e-mail: kirstenbro@gmail.com 

MPI er et testredskab, der bygger på kendte teorier om paradoks-ledelse og 

konkurrerende værdier i din organisation. 

Ledere, eksterne og HR-konsulenter har nu chancen for at blive certificeret i at 

bruge det nye testredskab Management Paradox Indicator. 

Dato: D. 19, 20, 21/9 + 21/11 2012 kl. 9-16. Tilmelding sker til lotte@clavis.dk. 

Yderligere oplysninger: www.clavis.dk eller www.mpindicator.dk.

NeuroAffective Relational Model® - 

NARM 

2-årigt Certificeringsprogram for erfarne klinikere nu for første 

gang i Danmark. Start den 31. oktober 2012 i København. 

“flŒ” ªÆ ª≤ ª∫∫ªµ¨∑ æª∏ø≤º¥∑≤π≠≥ª¨±ºª ¨∑¥ ≠;ª¥ ´º∑µ¥∑≤π≠Û ≠±≥ 

Ω∏±µ¨Æø´≥ªÆÚ ◊ “flŒ”Û¨ªÆø∞∑ ´≤ºªÆ≠¨(¨¨ª≠ ±Æª≠ ª≤ª ¨∑¥ æ∑±¥±π∑≠µ 

≠ª¥Æªπ´¥ªÆ∑≤π ±π ±Æª≠ µø∞øΩ∑¨ª¨ ¨∑¥ ø¨ ∫(¥ª ±≠ ∫±Ææ´≤ºª¨ ≥ªº ±≠ 

≠ª¥ ±π ø≤ºÆªÚ “flŒ” µ±≥æ∑≤ªÆªÆ ¨Æø´≥ªÛ ±π ∞ªÆ≠±≤¥∑π∏ªº≠¨ª±Æ∑ ±π 

ªÆ ª≤ Æª≠≠±´ÆΩªÛ±Æ∑ª≤¨ªÆª¨Ù ∑µµªÛÆªπÆª≠≠∑ ≥±ºª¥Ù ºªÆ øÆæª∂ºªÆ ≥ªº 

Õ±≥ø¨∑Ω ≥∑≤º∫´¥≤ª≠≠ ±π ≥∑≤º∫´¥ ø©øÆª≤ª≠≠ ∞; ∞Æ±Ωª≠≠ª≤Ú 

“flŒ” ªÆ ´º∑µ¥ª¨ ø∫ ºÆÚ ‘ø´Æª≤Ωª ÿª¥¥ªÆÙ ±π ∏ø≤ ≠¨;Æ ≠ª¥ ∫±Æ ´≤ºªÆÛ 

∑≠≤∑≤π ±π ¨Æ:≤∑≤π ∑ ≠ø≥øÆæª∂ºª ≥ªº µø¥∑∫∑ΩªÆªºª ø≠≠∑≠¨ª≤¨ªÆÚ 

Õ±≥ ±∞¨øµ¨ ª¥¥ªÆ µø¥∑∫∑µø¨∑±≤ ¨∑¥ “flŒ” ∏±¥ºª≠ ª¨ ∑≤¨Æ±º´µ¨∑±≤≠µ´ÆÛ 

≠´≠ Ú ø´¨Ú ∞≠ßµ±¥±π ±π ≠∞ªΩ∑ø¥∑≠¨ Ã±ª ”ª∂ºø∏¥ ≠ø≥¨ ø≠≠∑≠¨ª≤¨ªÆÚ 

______________ 

Kropsligt baseret traumearbejde 

Introduktion til traumebehandling ud fra forståelse af nervesystemets 

funktion den 15. -17. august 2012, København. 

’Æ±∞≠¥∑πªÒ∫ß≠∑±¥±π∑≠µª ¨∑¥πø≤πª ¨∑¥ øÆæª∂ºª¨ ≥ªº ¨Æø´≥ªÆ ªÆ ∑µµª ¨∑¥ 

ø¨ µ±≥≥ª ´ºª≤±≥Ú ÃÆø´≥ªÆ ∏øÆ ¥ø≤π¨∑º≠∑Æµ≤∑≤πªÆ æ;ºª ∑ ∫±Æ∏±¥º 

¨∑¥ µÆ±∞∞ª≤ ±π ≠∑≤ºª¨Ù ∏±Æ∫±Æ ≥ø≤ ∑ ¨Æø´≥ªøÆæª∂ºª ≥; æª∏ø≤º¥ª 

µÆ±∞∞ª≤ ±π ≠∑≤ºª¨ ≠ø≥≥ª≤Ú –; ºª¨¨ª µ´Æ≠´≠ ∑≤º∫(Æª≠ ≥ø≤ ∑Ù ∏±ÆÛ 

ºø≤ Ω∏±µ ±π ¨Æø´≥ªÆ ∞;∑ÆµªÆ ¯±π ¥øπÆª≠ ∑˜ ≤ªÆª≠ß≠¨ª≥ª¨Ù ±π ≥ø≤ 

æ¥∑ªÆ ∑≤¨Æ±º´ΩªÆª¨ ¨∑¥ æªπÆªæª¨ ≠±≥ø¨∑≠µ ≥∑≤º∫´¥≤ª≠≠ õ ª≤ ≠:Æ¥∑π 

µÆ±∞≠∫±µ´≠ªÆª¨ ±∞≥:Æµ≠±≥∏ªº ∑ ¨ªÆø∞∑ª≤Ú 

Se mere og tilmelding på www.NARM.dk 

86x118-2012 - 13 stor prøve_86x118 2011/12 28/05/12 10.16 Side 1 

Intensiv træning og seminarer i Imagoterapi 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder et 

certificeringsprogram til Imagoterapeut. 

Underviser: 

Jette Sinkjær Simon, senior klinisk instrukør: 

Institut for Imago Relationships International. 

Klinisk psykolog. Specialist i psykoterapi og 

supervision. 

Kurserne er godkendt af Dansk Psykolog 

Forening. 

For certificerede Imagoterapeuter tilbyder vi 

efteruddannelse i: 

Imagoterapi i gruppe. 

Supervision. 

Workshop Presenter. 

Derudover har vi weekendseminarer for par. 

Dansk Institut for Imagoterapi tilbyder: 

Weekendseminar for par: 

29. - 30. september i København 

27. - 28. oktober i Thisted 

10. - 11. november i Ålborg 

Efteruddannelsesprogram til 

Imago Parrelationsterapeut 

(hold 30) 

1. modul 04. - 07. oktober 2012 

2. modul 10. - 13. januar 2013 

3. modul 14. - 17. april 2013 

Sted: København 

Jette Sinkjær Simon 

For Imagoterapeuter: 

DialogFirst i organisationer 

30. august - 1. september 2012 

Sted: København 

Tilmelding: 

Jane@jettesimon.com eller tlf. 40 28 19 98 man. – tors. mellem kl. 8.00 og 9.00 

Oplysninger om kursernes indhold: www.jettesimon.com 

UDDANNELSESAFDELINGEN 

SOCIALLÆGEINSTITUTIONEN 


2-dages kursus 

SLIP SMERTERNE 

– brugen af ACT i smertebehandling ved JoAnne Dahl 

Kurset omhandler den psykologiske behandling af kroniske smertetilstande ved 

brug af ACT (Acceptance and Commitment Therapy). ACT er en del af den såkaldt 

3. bølge inden for kognitiv terapi, hvor bl.a. mindfulness spiller en central rolle. 

Undervisningen vil bestå af en introduktion til grundbegreberne i ACT underbygget 

af teori og forskningsmæssig evidens, og herudover vil kurset i høj grad være 

praksisorienteret med øvelser, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve metoderne 

i praksis. Målet med kurset er således forståelse af metoden, personlige 

oplevelser og tilegnelsen af konkrete behandlingsredskaber. 

JoAnne Dahl har igennem mange år været beskæftiget med forskningsarbejde 

inden for implementering af ACT i smertebehandling, og hendes arbejde er 

internationalt anerkendt. Gennemgående principper i hendes undervisning er 

adfærdsanalyse og ”funktion frem for indhold”. 

Bemærk at undervisningen foregår på engelsk! 

Underviser: JoAnne Dahl, ph.d., lektor ved Institut for Psykologi, Uppsala Universitet 

Målgruppe: Psykologer, læger og for emnet andre relevante faggrupper. Kurset 

søges godkendt som en del af psykologernes specialistuddannelse. Kursusbevis 

udstedes. 

Antal deltagere: 25 

Pris: kr. 3300,- 

Tid: 5. og 6. september 2012, begge dage kl. 9.00–16.00 

Sted: Arbejdsmarkedscenter Nord, Skejbygårdsvej 13-17, 8240 Risskov 

Tilmelding: Tilmelding sker ved først at maile Hanne Damsgaard på hdn@aarhus. 

dk med oplysning om navn, medlemsnummer (kun psykologer), adresse og telefonnummer. 

Dernæst modtager du kontonummer, og når beløbet er indbetalt, er 

du tilmeldt. Der er begrænsninger med hensyn til antal deltagere. Vi benytter os 

af først-til-mølle-princippet, og tilmeldingen er bindende. Ved spørgsmål, ring på 

tlf. 8713 3370. Sociallægeinstitutionen, Værkmestergade 15, 8000 Aarhus C. 

v/Lene Iversen, Peter Rasmussen, Bodil Andersen og Lone Husby 

Til psykologer og læger: 

Ny 2-årig grunduddannelse i 

kognitive behandlingsformer 

Kognitiv Center Fyn tilbyder ny uddannelse til voksenområdet. 

Vi er et behandlings- og kursussted med årelang og meget bred 

erfaring inden for kognitive uddannelser. Nu inddrager vi elementer 

fra 3. generations kognitiv terapi: 

Mindfulness, ACT, Compassionate Mind. 

Læs mere om kursusindhold, tilmelding og andre praktiske oplysninger: 

www.kognitivcenterfyn.dk. 

Tid: 10/9 2012 - 13/6 2014. 

Undervisere: Psykologer og godkendte specialister i psykoterapi 

og supervision, Lene Iversen, Peter Hørslev Rasmussen og Lone Husby 

samt speciallæge i psykiatri, MSc i kognitiv terapi fra Oxford, Bodil 

Andersen. 

Tilmelding: Sidste frist 1. juli 2012. 

Sundhedsstyrelsen pointerer i sit referenceprogram vigtigheden af, at 

kognitiv adfærdsterapi indgår som et behandlingstilbud til ikkepsykotiske 

lidelser. 



Kurser & Supervision 

v/ Neuropsykologisk Praksis Aarhus 

2012/2013: 

Rusmidler, hjerne og kognition 

Fredag d. 26. okt. 2012 kl. 10.00-17.00 

Underviser: Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi. 

Pris: 2800,00 kr. (inkl. forplejning, ekskl. moms). 

Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. okt. 2012 

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling 

over for neuropsykiatriske forstyrrelser; skolebørn og familier 

Mandag d. 26. nov. 2012 kl. 10.00-17.00 

Underviser: Käte From, specialist & supervisor i børneneuropsykologi. 


Tilmeldingsfrist: Senest d. 5. nov. 2012. 

Kognitiv adfærdsterapeutisk behandling over for ADHD; 

unge og voksne 

Tirsdag d. 27. nov. 2012 kl. 10.00-17.00 

Underviser: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i 

børneneuropsykologi. 


Tilmeldingsfrist: Senest d. 6. nov. 2012. 

Klinisk Psykologisk Undersøgelsesmetodik, Voksne, 2 dage, 

i alt 12 timer 

Torsdag d. 28. feb. 2013 kl. 10.00-17.00 & 

Fredag d. 01. mar. 2013 kl. 09.00-16.00 

Undervisere: Louise Meldgaard Bruun, specialist i psykopatologi 

& Heine Lund Pedersen, specialist i neuropsykologi. 


Tilmeldingsfrist: Senest d. 7. feb. 2013. 

Alle kurser søges godkendte ift. specialistuddannelser. 

Supervision 

Individuel- og/eller gruppesupervision tilbydes ift. autorisations- 

og specialistuddannelse. 

Enkelte timer og/eller længere forløb. Udrednings- og/eller 

behandlingsfokus. 

Supervisor: Lona Bjerre Andersen, specialist & supervisor i 

børneneuropsykologi. 

Priser: www.neuropsykologiskpraksis.dk, fanebladet ”praktiske 

oplysninger”. 

Sted: 

Både kurser og supervision: Neuropsykologisk Praksis Aarhus, 

Gammel Munkegade 6D, 1. sal, 8000 Aarhus C. 

Kursus- og supervisionsinformationer i øvrigt: 

www.neuropsykologiskpraksis.dk 

Tilmelding via mail: lona@neuropsykologiskpraksis.dk 


Neuropsykologisk Praksis Aarhus 

Børneneurospykolog 

Lona Bjerre Andersen 

www.neuropsykologiskpraksis.dk 

VIA VOK · ordrenr. 03937 · maj 2012 · joki 

www.viauc.dk/videreuddannelse 

26 - 27 NOV 2012 

PETER FONAGY & 

EIA ASEN 

MINDING THE CHILD 

– VALG AF INTERVENTIONS- 

FORMER PÅ BØRNEOMRÅDET 

GODKENDT SOM SPECIALIST- 

KURSUS NR. 5.4 

Pris: kr. 3.500 ex moms 

Tilmelding og info: 

www.nordicinterventions.com 

NOV - MAJ 2012 - 2013 

12 DAGES 

UDDANNELSE MED 

EIA ASEN I LONDON 

INNOVATIVT TERAPEUTISK 

ARBEJDE – EN SYSTEMISK OG 

KONTEKSTBASERET TILGANG 

Pris: 18.900 ex moms 

Tilmelding og info: 

www.nordicinterventions.com 

Børnepsykologisk 

specialistuddannelse 

VIA University College i Holstebro, udbyder igen 

nogle moduler i relation til psykologisk specialistuddannelse. 

• ”Børn med tilknytningsforstyrrelser” som 

en del af Det fælles børnemodul i efteråret 2012 

• Et modul i relation til psykologiske undersøgelsesmetoder 

i begyndelsen af 2013 

Ovenstående er godkendt af børnepsykologisk 

fagnævn. 

Læs mere på www.viauc.dk/videreuddannelse 

eller kontakt os på telefon 87551957 / 87551960

En ny uddannelse 

går i luften 

Design & Drive 

– en specialistuddannelse for 

arbejds- og organisationspsykologer 

På Design & Drive vil du lære at designe og drive udviklingsforløb 

af kortere og længere varighed i organisationer. 

Uddannelsen har et omfang på 180 timer 

fordelt på 4 blokke: 

• Udvikling af organisationer 

• Udvikling af grupper og team 

• Udvikling af ledere og lederteam 

• Udvikling af den enkelte – roller, kompetencer og 

karriere 

Du vil gennemføre et uddannelsesforløb over to år 

kendetegnet ved: 

• Indføring i klassiske og nyere organisationspsykologiske 

teorier og paradigmer i feltet organisationspsykologi, 

strategi og ledelse, socialfilosofi og klinisk 

psykologi 

• Et bredt spektrum af interventionsmetoder 

• Et koncentreret og varieret læringsmiljø 

• Tæt supervision 

• Personlig og eksistentiel udvikling 

• 24 timers praksisforløb 

• En gennemgående mentor og vejleder 

• Hjemmeopgaver, fremlæggelser og eksamen 

• Et tæt fagligt, personligt og professionelt følgeskab 

Du vil møde uddannelsens tre faste undervisere Lone 

Willer, Ejnar Bryld og Vibe Strøier på alle undervisningsdagene 

samt en række eksterne forskere og 

fageksperter. 

Du er psykolog på vej mod specialistuddannelse i A&O 

eller psykolog i en lederposition eller med overvejelse 

om en karriere som leder. 

Uddannelsen starter december 2012 og slutter januar 

2015. 

Pris: 90.000 kroner plus moms fordelt på 4 rater. 

Se mere på www.wbs-organisationspsykologer.dk 

Her kan du også rekvirere folderen ”Informationsmateriale 

om specialistuddannelsen Design & Drive”, 

der beskriver uddannelsens indhold, form, opbygning 

og læringsprincipper. 

Uddannelsen er under godkendelse som specialistuddannelse 

i Arbejds- og Organisationspsykologisk 

Fagnævn. 

121226 Ejnar Bryld.indd 1 07/06/12 08.45 


Kursus i 

Kognitiv Adfærdsterapi og 

angstbehandling 

(KAT) 2013 

Kurset er på 30 timer, og er godkendt 

af DPF til at opfylde kravene til 

”anden teoretisk retning” i forhold 

til specialistgodkendelse 

i psykoterapi. 

Underviser: 

Tine Falk 

Cand. psych. 

Specialist i psykoterapi 

Supervisor i psykoterapi på videreuddannelsesniveau 

Se www.kognitiv.dk 

under ”kurser for professionelle” for datoer og pris. 

1-2 årigt uddannelse i 

kognitiv adfærdsterapi 

for læger og psykologer 

inden for voksen-området 

2013-2014 

Start d. 22. januar 2013 

Se www.kognitiv.dk 

under ”kurser for professionelle” 

for datoer og pris. 

Vesterbro torv 1b. 1. sal 

8000 Århus C. Tlf. 87416020 



Kompleksitet, Organisation, Ko-kreativitet (KOK5) 

Organisationskonsulentens rollespektrum 

2-årig konsulentuddannelse godkendt som grundstammeforløb på specialiseringsmodulet 

under specialistuddannelsen i Arbejds- og Organisationspsykologi. 

Målgruppe: Organisationspsykologer/konsulenter (HR og lign.), der arbejder 

med komplekse opgaver i organisationer, f.eks. i forbindelse med 

strategiprocesser, organisationsudvikling, forandringer, projektorganisering, 

ledelsesudvikling, coaching, procesfacilitering, innovation, mm. 

Indhold: 44 timers organisationspsykologisk teori (systemisk, socialkonstruktionistisk, 

psykodynamisk, U-teoretisk og eksistentielt perspektiv 

mm.), 44 timers supervision i gruppe, 44 timers personligt udviklingsarbejde, 

24 timers selvorganiserede læringsmøder og 3 individuelle vejlednings 

samtaler. 

Herud over er kurset specialistgodkendt på følgende 3 tre områder; Organisationsudvikling 

(12 timer), Ledelsesudvikling (12 timer) samt Konsultationsmetoder 

(12 timer) 

For nærmere beskrivelse samt tilmelding se www.complead.dk eller skriv 

til kontakt@complead.dk 

Deltagerantal: Max. 14 deltagere 

Tid: 26 dage i perioden september 2012 – juni 2014 (heraf 2 internater af 3 

dage). Hovedparten vil foregå i Københavns- området. 

Undervisere: Mette Amtoft, cand.psych. specialist (klinisk + organisation) 

og supervisor. Arne Vestergaard, cand.psych., specialist og Ph.d. i organisationspsykologi. 

Begge praktiserende organisationspsykologer og indehavere 

af CompLead. 

Pris: 44.000 kr. pr. år, ekskl. moms, inkl. materialer, 

ophold og forplejning. 

Kontakt: kontakt@complead.dk . 2170 6381 eller 40511561 


Fagnævnsmedlemmer til 

Psykoterapeutisk Fagnævn 

søges 

Psykoterapeutisk fagnævn 

har en række opgaver: 

Fagnævnet vurderer specialistansøgninger og supervisoransøgninger 

fra medlemmer, som søger godkendelse 

inden for det psykoterapeutiske speciale. 

Fagnævnet bedømmer kursusansøgninger og uddannelsesansøgninger 

fra kursusudbydere, som gerne vil have 

deres kurser og uddannelser godkendt til brug for 

specialistuddannelsen i psykoterapi. 

Fagnævnet medvirker til at ajourføre den psykoterapeutiske 

specialistuddannelse i samarbejde med specialistuddannelsesudvalget. 

Aktuelt står fagnævnet foran at skulle 

indgå i evaluering og revision af specialistuddannelsen. 

Fagnævnet består af seks medlemmer, som for hovedpartens 

vedkommende skal være specialister i psykoterapi. 

Fagnævnet mødes otte gange årligt og arbejder derudover 

løbende med sagsbehandling i samarbejde med 

foreningens sekretariat. 

Fagnævnsarbejdet honoreres med 12.500,- årligt, transportudgifter 

og forplejning dækkes. 

Medlemsindflydelse, faglige diskussioner og hyggeligt 

samvær kendetegner i øvrigt arbejdet i fagnævnet. 

Kommende fagnævnsmedlemmer forventes 

at have indgående teoretisk og metodisk 

kendskab til én eller flere af følgende 

referencerammer: 

♦ Eksistentiel/humanistisk 

♦ Kognitiv/adfærdsterapeutisk 

♦ Psykodynamisk/psykoanalytisk 

♦ Systemisk/strukturel 

Af hensyn til bredest mulig sammensætning i fagnævnet 

imødeses også meget gerne ansøgere med tilknytning til 

universiteterne og ansøgere med erfaring inden for 

børne/ungeområdet. 

Ansøgning bedes vedlagt cv. 

Ansøgning bedes sendt hurtigst muligt - og senest 

6. august 2012. 

Ansøgning sendes til sekretær Brita Lauritzen, bla@dp.dk. 

Spørgsmål til opgaven besvares gerne på samme 

mailadresse eller hek@dp.dk, konsulent Helle Kjertum. 

!

NÅR DU SØGER JOB 

Ved forhandling af løn i nyt job af sekretariatet bedes 

henvendelse foregå til forhandling@dp.dk. 

Henvendelse før ansættelse bør derimod foregå via 

telefon 35 26 99 55 eller på dp@dp.dk 

Løn og ansættelsesvilkår er kun delvist bestemt ved overenskomst 

eller lov. Det er derfor vigtigt, at Dansk Psykolog Forening ved 

rådgivning eller forhandling kan varetage psykologernes fælles og 

individuelle interesser. 

Stillinger i Psykolog Nyt 

Under de enkelte stillingsannoncer i Psykolog Nyt kan sekretariatet 

have sat et mærke. Mærkerne har følgende betydning: 

Der skal altid rettes henvendelse til sekretariatet/tillidsrepræsentanten, 

hvis du har fået tilbudt ansættelse i denne 

stilling. Du skal fortælle arbejdsgiveren, at lønnen skal 

forhandles af Dansk Psykolog Forening. Hvis du tiltræder stillingen 

uden at have kontaktet Dansk Psykolog Forening eller imod 

foreningens anbefaling, kan det medføre eksklusion af foreningen. 

Du må heller ikke opsige din nuværende stilling, før Dansk Psykolog 

Forening’s forhandling er afsluttet. 

Hvis du er i besiddelse af særlige kvalifikationer, fx autorisation 

eller specialistuddannelse, eller har særlig lang eller 

relevant erfaring inden for stillingsområdet, skal du rette 

henvendelse til Dansk Psykolog Forening/tillidsrepræsentanten, så 

vi kan forhandle tillæg til stillingen. Du må altså ikke opsige din nuværende 

stilling, før en forhandling er afsluttet. 

Der er tale om en privat ansættelse, og du bør rådføre dig 

med Dansk Psykolog Forening om løn- og ansættelsesvilkår. 

Er stillingen dækket af en overenskomst, vil dette 

fremgå af annoncen, ellers skal løn- og ansættelsesvilkår forhandles 

individuelt. Du er i begge tilfælde velkommen til at indsende 

et kontraktudkast til os. Er der ikke overenskomst, skal du selv 

forhandle løn og øvrige ansættelsesvilkår. Du er i begge tilfælde 

velkommen til at søge rådgivning i Dansk Psykolog Forenings sekretariat, 

ligesom du kan få gennemgået et kontraktudkast. 

Når DP/din tillidsrepræsentant forhandler 

Når du har fået tilbudt en ny stilling og DP/tillidsrepræsentanten 

skal forhandle løn, vil vi bede dig indsende kopi af følgende til 

forhandling@dp.dk: 

• Stillingsopslaget. 

• Din ansøgning. 

• Dit curriculum vitae (CV/dataliste). 

• Seneste lønseddel. 

• En beskrivelse af, hvad der i øvrigt har været relevant for valget 

af dig til stillingen. 

Det er ALTID en god idé at kontakte sekretariatet/ 

din tillidsrepræsentant forud for en ansættelse. 

Der kan være behov for at søge rådgivning 

om jobsøgning, ansættelsesvilkår og lignende. 

› STILLINGSANNONCER 

Scleroseforeningen 

søger psykolog til 

Region Sjælland 11 t 

Kan du lide at arbejde selvstændigt og alligevel med forankring 

i et dynamisk miljø er der en ledig stilling som psykolog i Scleroseforeningen 

gennemsnitligt 11 t om ugen. Arbejdet er primært 

samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende. Det 

område man skal dække er følgende kommuner: Faxe, Guldborgsund, 

Holbæk, Kalundborg, Lolland, Næstved, Odsherred, 

Ringsted, Slagelse, Sorø, Stevns, Vordingborg. 

Der er mulighed for at arbejde fra et lokale på sclerosehospitalet 

i Haslev eller egen praksis. 

Stillingen ønskes besat pr. 1. oktober eller snarest derefter. 

Dine arbejdsopgaver er 

• Samtaler med mennesker med sclerose og deres pårørende 

• Samarbejde med de lokale frivillige i Scleroseforeningen i det 

pågældende område. 

• Kursusvirksomhed, undervisning og supervision af personale 

indgår i begrænset omfang i arbejdet. 

Vi forventer, at du 

• Har klinisk erfaring inden for det sundhedspsykologiske område 

• Har lyst til at være en del af det psykologiske behandlingstilbud 

til mennesker med sclerose og pårørende. 

• Har erfaring med/interesse for undervisning og supervision 

• Er samarbejdsorienteret, men også i stand til at arbejde selvstændigt 

og med en fleksibel arbejdstilrettelæggelse. 

Vi tilbyder 

• Et fagligt og personligt udviklende arbejde. 

• Deltagelse i et tværfagligt team på 12 psykologer på landsplan. 

• T ilknytning til et engageret miljø i Scleroseforeningen 

• Løn på niveau med overenskomst mellem Danske Regioner 

og Dansk Psykolog Forening med mulighed for tillæg efter 

kvalifikationer. 

Ansøgningsfrist 

er d. 1. juli kl. 12.00. Ansættelsessamtalerne vil finde sted i uge 

32 og 33. 

Yderligere oplysninger 

kan fås hos ledende psykolog Bente Østerberg, tlf. 36 46 36 46. 

Ansøgning sendes til 

Scleroseforeningen, Mosedalvej 15, 2500 Valby, 

att. Bente Østerberg, ledende psykolog. 

Scleroseforeningen er en privat sygdomsbekæmpende forening, 

som arbejder for indsamlede midler. Aktiviteterne omfatter forskning, 

patientstøtte og information – samt drift af to rehabiliteringscentre 

i Haslev og Ry. Se også: www.scleroseforeningen.dk. 



Adjunktur 

i tværkulturel psykologi 

Ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske 

Fakultet, er der pr. 1. oktober 2012 eller 

snarest herefter en ledig stilling som adjunkt inden 

for tværkulturel psykologi. Adjunkten tilknyttes videns- 

gruppen Cognitive Psychology Unit og forventes 

at bidrage aktivt til dennes miljø og øvrige arbejde, 

herunder deltagelse i udarbejdelse af fælles forsk- 

ningsprojekter og styrkelse af den faglige profil. 

Stillingsopslag: 2012-224-00401 

Ansøgningsfrist: 6. juli 2012 

Få yderligere oplysninger og læs de fulde stillingsopslag på aau.dk 

Aalborg Universitet (AAU) driver undervisning og forskning til højeste niveau inden for humaniora, samfunds-, 

teknisk-, natur- og sundhedsvidenskab. 

Holmstrupgård søger 

afdelingsleder (psykolog) 


 

 

 

På baggrund af nyudvikling i vores organisation, har vi 

oprettet en stilling som afdelingsleder for vores rådgivergruppe 

(5 psykologer + 3 socialrådgivere) til besættelse 

den 1. august 2012. 

Rådgivergruppen vil i den nye organisering udgøre en 

stabsfunktion i vores samlede døgntilbud, og desuden 

medvirke til løsning af eksterne opgaver, samt deltage i 

nye udviklings- og samarbejdsprojekter. 

Holmstrupgård er en socialpsykiatrisk døgninstitution for 

unge mellem 14 og 23 år med intern skole, beskæftigelse 

og udslusningsafdeling. Afdelingerne er for unge med 

forskellige psykiatriske vanskeligheder bl.a. kontaktvanskeligheder 

(Aspergers syndrom), psykotiske vanskeligheder 

(skizofreni), opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD), 

personligheds- og spiseforstyrrelser. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til 

forstander Knud Byskov på tlf. 7847 8600. 

Se hele opslaget på www.psykologjob.dk 

Ansøgningsfrist: mandag den 25. juni 2012 kl. 12. 

www.holmstrupgaard.dk 

Ph.d.-stipendium 

Psyko-social effektforskning 

Ved Institut for Kommunikation, Det Humanistiske 

Fakultet, er der pr. 15. august 2012 eller 

snarest derefter en ledig stilling som ph.d. stipendiat 

til psykosocial effektforskning ved kommunalt 

satsningsprogram. 

Stillingsnummer: 2012-224-00404 

Ansøgningsfrist: 29. juni 2012 

Behandlingsleder til FFC i 

Ilulissat 

Stillingen som behandlingsleder i Qaasuitsup 

Kommunia er ledig til besættelse pr. 1. august eller efter 

nærmere aftale. 

Familie- og Forebyggelses Centeret er planlagt til at åbne 

1.11.2012. FFC har to overordnede funktioner. Dels at betjene 

børne-, unge- og familieområdet i Ilulissat efter visitation fra 

børne- og ungesagsbehandlere, dels at servicere hele 

kommunens børn, unge og familieområde i forhold til faglig 

opkvalificering af professionelle. Desuden har FFC det 

overordnede ansvar for kommunens psykosociale 

kriseberedskab. FFC er normeret til 16 ansatte foruden 

afdelingslederen. 

Løn og ansættelsesforhold, sker i henhold til den på 

tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem 

Naalakkersuisut og den forhandlingsberettigede organisation. 

Ansøgningsfrist 25. juni 2012 

Se http://www.qaasuitsup.gl/da-DK/Om-kommunen/Jobs for 

yderligere information

Kliniske psykologer 

Distriktspsykiatrisk Team Thy – Mors, Thisted 

Ved Distriktspsykiatrisk Team Thy-Mors er en fuldtidsstilling som 

klinisk psykolog ledig til besættelse 1. september 2012. Der ud over 

søger vi en barselsvikar for psykolog pr. 15. september 2012. 

Arbejdsområdet er: 

• psykologiske undersøgelser, herunder testning 

• psykoterapi individuelt og i gruppe 

• psykoeducation 

• deltager i tværfaglige teammøder 

Distriktspsykiatrisk Team Thy-Mors er en del af det psykiatriske tilbud 

i Region Nordjylland og har borgere fra hhv. Thisted og Morsø 

kommuner i behandling. 

Psykologerne indgår i det psykoterapeutiske team, som indgår i et 

tværfagligt samarbejde med de øvrige teams i Distriktspsykiatrien. 

Distriktspsykiatrisk Team Thy-Mors er beliggende i dejlige nyindrettede 

lokaler i Højtoftecentret, 

Thylandsvej 37, Thisted. 

Distriktspsykiatrisk Team Thy-Mors er en arbejdsplads, hvor: 

• Vi lægger vægt på høj arbejdsmoral og etik i samarbejdet og i arbejdet 

med patienterne i hverdagen. 

• Man i arbejdet får mulighed for at anvende såvel basis- som spidskompetencer. 

Der er stor alsidighed i arbejdsopgaverne og muligheder 

for kompetenceudvikling gennem videre- og 

• efteruddannelse. 

• Vi arbejder efter begrebet frihed under ansvar både i samarbejdet 

generelt og i de faglige ud-fordringer med brugerne i et bredt tværfagligt 

samarbejde og gennem faste teammøder. 

• Vi tilbyder et stimulerende og fagligt velfunderet miljø samt et 

spændende, udfordrende job med psykologfaglig supervision og 

gode kollegiale muligheder for sparring. 

• Du kan forvente en udbredt selvstændighed i arbejdet. Samtidig 

er der tale om dagarbejde. 

• Vi kan tilbyde et godt arbejdsmiljø med loyale kolleger i en stabil 

medarbejdergruppe. 

job.rn.dk 


Vi søger psykologer: 

• Med erfaring indenfor psykiatri, der kan indgå i et konstruktivt 

tværfagligt samarbejde 

• Har kendskab til og evt. erfaring med testning 

• Psykoterapi 

• Der kan trives i en ofte travl hverdag og alligevel bevare roen 

• Der er fleksibel og omstillingsparat 

• Der kan anvende IT på brugerniveau 

• Der evt. har mulighed for at benytte egen bil til tjenestekørsel 

Ansøgningsfrist: 

Ansøgning med relevante bilag sendes til Distriktspsykiatrisk Team 

Thy-Mors, Thylandsvej 37, 7700 Thisted ”psykolog”så den er os i 

hænde senest den 29. juni 2012. 

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler den 2. juli 2012. 


Ledende overlæge Peter Lykke Sørensen eller ledende oversygeplejerske 

Anette Sloth, tlf. 72 13 74 00. 

PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 35 

Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. rn. dk

Psykolog 

Taleinstituttet, Hovedstadsområdet 

Vi søger en psykolog til Produktionsskoleprojektet ved Taleinstituttet 

Region Nordjylland, med arbejdssted i Hovedstadsområdet (Glostrup 

og Hvidovre produktionsskoler). 

Stillingen ønskes besat 1. september 2012 eller snarest derefter, med 

10 timer ugentligt. Stillingen er tidsbegrænset, med ansættelse frem 

til ultimo december 2013 med mulighed for forlængelse. 

Produktionsskoleprojektet har eksisteret siden 1. april 2006, og er 

finansieret af Satspuljemidler. I projektet indgår Produktionsskoler 

i hele Region Nordjylland samt 2 produktionsskoler i hver af de fire 

øvrige regioner. Formålet med projektet er at tilbyde en ekstraordinær 

indsats i forhold til elever, der har læse-stavevanskeligheder og/ 

eller matematikvanskeligheder, som kan virke hindrende i forhold 

til at komme videre i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. 

Psykologen varetager yderligere udredning, hvor vanskelighederne 

ikke kan forklares ud fra den faglige problemstilling alene. 

Psykologen vil indgå i et tværfagligt team bestående af tale- læsepædagoger, 

en socialrådgiver samt psykologer. Det tværfaglige samarbejde 

vægtes højt. 

Psykologens opgave vil blandt andet være: 

• Psykologisk udredning af visiterede unge fra produktionsskolerne 

(16-25 år), herunder eksempelvis kognitiv vurdering og udredning 

af blandt andet udviklingsforstyrrelser og ADHD 

• formidling af psykologisk viden ved deltagelse i netværksmøder 

med relevante samarbejdspartnere 

• at give råd og vejledning til de ansatte på de forskellige Produktionsskoler. 

• deltagelse i visitation 

Vi forventer, at du 

• er uddannet cand. pæd. psych eller cand. psych, gerne autoriseret 

• har erfaring med/interesse i psykologisk udredning af unge 

• har erfaring med målgruppen 

• kan arbejde selvstændigt og fleksibelt. 

Vi tilbyder en arbejdsplads 

• med frihed i planlægning (i samarbejde med det øvrige team) af 

egne arbejdsopgaver og arbejdsrytme 

• med mulighed for psykologfaglig sparring og supervision 


job.rn.dk 


Afd.leder Anne Fuglsang, psykolog Henrik Læborg eller psykolog 

Charlotte Høgg (TR), 98144144. 

Ansøgningsfrist: 7. august 2012. 

Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 16. august 2012 

Ansøgning stiles til: 

Afd.leder Anne Fuglsang 

Taleinstituttet Region Nordjylland 

Borgmester Jørgensens Vej 2 

9000 Aalborg 

Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø www. rn. dk

Børneneuropsykolog søges til 

Epilepsihospitalet pr. 1.9. 2012 

Engageret børneneuropsykolog søges til nyoprettet stilling pr. 

1.9. eller snarest. 

Vi søger en ny kollega til vores børneneuropsykolog-gruppe. 

Børneneuropsykologerne på Epilepsihospitalet varetager 

psykologopgaver i forhold til Børneafdelingen og Børneskolen. 

Du skal udføre neuropsykologiske vurderinger af børn primært 

i alderen 3 – 16 år og deraf afledte opgaver som rådgivning, 

psyko-edukation og rapportering til barnets forældre og kommunale 

netværk. Vores fokus er på afhjælpning af det enkelte barns 

psykosociale vanskeligheder i relation til epilepsisygdommen. Vi 

arbejder derfor både en monofagligt og tværfagligt med interne 

og eksterne samarbejdspartnere. 

Vi arbejder så vidt muligt med udgangspunkt i gældende evidensbaserede 

praksis på området og under Den Danske Kvalitetsmodel. 

Arbejdet varetages efter aftale med ledende psykolog og i samarbejde 

med de relevante kolleger og tværfaglige samarbejdsparter. 

Vi tilbyder 

• En fagligt engageret gruppe, 10 psykologer i alt, heraf 3 børneneuropsykologer, 

med godt kollegialt samarbejde og faglig 

sparring 

• Ligeså engagerede samarbejdspartnere 

• Et særdeles meningsfuldt arbejde med fokus på det enkelte 

barns behov 

• Mulighed for egensupervision og specialistuddannelse 

• Fast stilling 37 timer ugentligt 

Vi ønsker en psykolog, 

• der er fagligt nysgerrig 

• som kan samarbejde 

• som vil være en del af en faglig enhed i udvikling 

• som har mod til at møde udfordringer 

• som kan lide, at der sker noget 

• som kan formidle 

Vi ser gerne, at du har autorisation, specialistgodkendelse og 

neuropsykologisk erfaring, men det er ikke en betingelse, – blot 

du er villig til at få det! 

Arbejdet omfatter følgende opgaver: 

Neuropsykologisk testning, udredning og vurdering 

• Rådgivning og vejledning af pårørende 

• Kognitiv terapi og støttende samtaler 

• Pårørendesamtale vedr. akut krise ved barns nydiagnosticerede 

epilepsi 

• Søskende/pårørende-samtale i relation til patientens sygdom 

• Vurdering af fremsendt materiale fra anden psykolog/psykiater 

• Afrapportering til lokale instanser 

• Deltagelse i de ugentlig tværfaglig konferencer på afdelingen 

• Med henblik på bedst mulig faglig kvalitet i arbejdet: 

1. Deltagelse i videre uddannelse og vedligeholdelse 

2. Ugentlig tværfaglig postgraduat undervisning 

På sigt: 

• Deltagelse i faglige netværk, nationalt og internationalt 

• Undervisning og formidling internt og eksternt 

• Supervision af personale på afdelingen 

• Telefonrådgivning af professionelle 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende 

psykolog Kirsten Juul og børneneuropsykologerne Ditte Jeppesen 

og Pia Stendevad på 58 27 10 86. 

Ansøgningsfrist er den 13. august 2012 kl. 12.00, samtaler forventes 

afholdt i uge 34. 

Vi ser gerne, at du søger online via www.filadelfia.dk. Alternativt 

kan ansøgningen, vedlagt oplysninger om uddannelse, tidligere 

beskæftigelse og med relevant dokumentation, sendes til personalekonsulent 

Charlotte Bertelsen, Filadelfia, Kolonivej 1, 4293 

Dianalund. 

Vi søger en psykolog eller 

psykologi-studerende på overbygningen, 

der har erfaring 

med supervision. 

Supervisionens formål er at 

sikre en stadig udvikling af de 

frivillige i forhold til deres 

arbejde med de unge, som 

kommer i Ventilen, samt sætte 

fokus på frivilliggruppens 

samarbejde og trivsel. 

Ventilen har gennem en lang 

årrække arbejdet med stille 

og ensomme unge og driver 

mødesteder 14 steder i landet. 

Her arbejder vi ud fra 

principper om ung-til-ung og 

Ventilen arbejder med at forebygge og afhjælpe unges ensomhed. 

Ventilen har ingen politisk eller religiøs tilknytning. 


Supervisor søges 

Unge frivillige i Ventilen Esbjerg og Ventilen Herning søger frivillige 

supervisorer, der kan hjælpe dem, med at hjælpe ensomme unge. 

hjælp-til-selvhjælp. De frivillige 

er alle ressourcestærke unge, 

der bruger ca. 25 timer om 

månededen på at gøre en 

forskel for andre unge. 

Arbejdet er ulønnet, men er 

både fagligt og personligt 

udviklende. Det omfatter 

afholdelse af en supervision på 

to-tre timer om måneden samt 

forberedelse. Supervisionen 

planlægges og gennemføres i 

samarbejde med de frivillige. 

Læs mere om Ventilen og vore 

arbejde på www.ventilen.dk 

Kontakt os og hør mere 

tlf. 70 208 308 

info@ventilen.dk 

Praksiskandidat 

søges til privat praksis i 

København NV 

Travl psykologpraksis søger praksiskandidat 

til primært at varetage terapiopgaver. 

Du skal være selvstændig med eget CVR-nummer. 

Kvalifikationskraverne er 

kandidateksamen i psykologi samt klinisk 

erfaring svarende til 

minimum 1 års fuldtidsansættelse 

efter kandidateksamen. 

Yderligere information 

ved psykolog Charlotte Sandros 

på tlf.: 40 45 24 71. 

Ansøgning på maks. 1 side samt cv sendes til 

charlotte.sandros@gmail.com senest den 30.06.12. 



Kommuneqarfik Sermsersooq 

søger 

Psykolog til Rådgivningscenter om børn 

og unge (Misi) ved Udviklingsforvaltning 

Psykolog til Rådgivningscenter om børn og unge (Misi) / 

Job. Nr. 159/12 


Ansøgningsfrist: 30. juni 2012. 

Stillingsopslagene kan ses på www.sermersooq.gl eller 

www.jobindex.dk og kan fås ved henvendelse til HR-afdelingen 

på tlf. +299 36 70 00. Yderligere oplysninger vedr. 

stillingerne fås hos Camilla Nymand Petersen Telefon: 

+299 366337 / 366330. 

Ansøgning mærket med Job nr. 159/12, vedlagt uddannelsesbevis 

m.v. sendes til nævnte adresse og skal være os i 

hænde inden fristens udløb. 

Kommuneqarfik Sermersooq 

HR-afdelingen 

Postboks 1005 

3900 Nuuk 

hr@sermersooq.gl 

Akademisk Studenterkursus søger 

en psykolog/psykoterapeut, der kan coache 

Akademisk Studenterkursus, ASK, søger pr. 1. august 2012 en psykolog eller 

psykoterapeut, der har en anerkendt tillægsuddannelse indenfor coaching 

og som har solid erfaring med at arbejde med coaching, mentorordninger og 

vejledning af unge. 

Akademisk Studenterkursus er grundlagt i 1924 og har hjemme i Titangade på 

Nørrebro. Skolens formål er og har altid været at give så mange egnede unge 

som muligt en ekstra chance for at få en studentereksamen, så de kan komme 

videre og få en uddannelse. En del af vores kursister har et afbrudt skoleforløb, 

kommer fra gymnasiefremmede hjem, har to-sproglig baggrund og enkelte 

har psykiske eller sociale udfordringer. Disse unge mennesker har ofte store 

ressourcer, men ikke altid den fornødne viljestyrke eller tro på sig selv til at 

realisere drømmen om færdiggørelse af studentereksamen. 

Som skolens psykolog/psykoterapeut skal du hjælpe vores unge til at realisere 

deres drømme om en studentereksamen ved at fastholde samt motivere dem 

til at færdiggøre deres uddannelse hos os. I tæt samarbejde med skolens studievejleder, 

med skolens øvrige lærerkollegium og skolens ledelse skal dette 

arbejde foregå. 

Akademisk Studenterkursus er en mindre skole med højt til loftet, med høj 

faglighed, med et farvestrålende miljø, med uformel stemning samt høj grad 

af medarbejderindflydelse. Vores nye kollega skal kunne indgå i denne helhed 

med engagement og entusiasme, med gå-på-mod, samarbejdsvillighed, med 

ambitioner og med lyst og evne til i høj grad at sætte dagsordenen for udviklingen 

af psykolog/psykoterapeutfunktionen på ASK. 

Der er tale om en deltidsstilling med 20 timer ugentligt. Desuden vil undervisningsdelen 

være på ca. 5. timer ugentligt, inkl. forberedelse og møder. I alt 

ca. 25 timer ugentligt. Endvidere er der tale om en projektansættelse, der 

løber et år med mulighed for forlængelse. Aflønning vil ske efter gældende 

overenskomster og med mulighed for individuelt tillæg efter kvalifikationer. 

Spørgsmål kan stilles til rektor Inga Paulsen Albertsen eller studievejleder 

Alice Petersen på ask@akadstud.dk, eller ring til 3583 1826. 

Send din ansøgning, CV samt, eksamensbeviser samt relevante bilag til 

ask@akadstud.dk senest den 15. juni kl. 12.00. 

Psykolog 

søger nyt job – 

Det sikre sted at søge er i Psykolog Nyt. 

I gennemsnit bliver der opslået 15 ledige psykologjob 

på bladets annoncesider. Serveret direkte i postkassen 

hver anden uge. 

Lige så sikkert er Psykologjob.dk. Siden opdateres 

løbende, og har du ikke tid til at vente på næste 

Psykolog Nyt, kan du klikke dig ind her. Eller opret en 

jobagent – så får du en mail, når der er spændende nyt. 

Næsten alle jobannoncer kan ses begge steder. 

Men selvfølgelig kan en arbejdsgiver vælge det ene 

frem for det andet. Som aktiv jobsøger bør du derfor 

holde øje med både blad og net. 

18. januar 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening 

Det sørgende menneske – 

Ene er ikke nødvendigvis stærk, når man har mistet. Læs om en 

fynsk ordning med grupper for efterladte til personer døde af kræft. 

Side 4 

1

› INDMELDTE 

Stud.psych. 

Trine Ravn Andersen 

Stud.psych. 

Johnny Askevig 

Stud.psych. 

Stine Berthelsen 

Stud.psych. 

Marie Skaalum Bloch 

Stud.psych. 

Anita Bruun 

Cand.psych. 

Kristian Warnke Dalgas 

Stud.psych. 

Kathrine Damgard-Mørch 

Stud.psych. 

Katya Elkington 

Stud.psych. 

Cecilie Lysdal Eriksen 

Stud.psych. 

Tine Frederiksen 

Stud.psych. 

Mai Louise Grütttner 

Cand.psych. 

Mikalsen Guro 

Stud.psych. 

Amalie Munk Hansen 

Stud.psych. 

Hrafnhildur Hardardottir 

Stud.psych. 

Nanna Holm 

Stud.psych. 

Tobias Haastrup Holst 

Stud.psych. 

Maria Houmann 

Cand.psych. 

Henriette Kirkeby 

Cand.psych. 

Marianne Kirknes 

Stud.psych. 

Benedikte Kjærgaard 

Cand.psych. 

Malene Kingo Kristensen 

Stud.psych. 

Sofie Alsøe Krogsgaard 

Stud.psych. 

Katrine Kornmaaler 

Stud.psych. 

Eva Marcussen 

Stud.psych. 

Line Marcussen 

Stud.psych. 

Matarina Marelja 

Cand.psych. 

Kristian Østergaard Melby 

Stud.psych. 

Riche Bøch Michelsen 

Cand.psych. 

Bodil Nygård Mikkelsen 

Cand.psych. 

Line Bjerre Mikkelsen 

Stud.psych. 

Ronja Ricarda Sophie Mumm 

Stud.psych. 

Mette Djernes Nielsen 

Stud.psych. 

Søren Balsby Nielsen 

Stud.psych. 

Nina Nørgaard 

Stud.psych. 

Tilde Dyrmose Nørregaard 

Cand.psych. 

Chailtali Laura Ollars 

Stud.psych. 

Sophie Risom 

Stud.psych. 

Olubunmi Robbin-Coker 

Stud.psych. 

Martina Sønderby Rodam 

Stud.psych. 

Peter Schack-Nielsen 

Stud.psych. 

Nicolai Lønvig Siersted 

Cand.psych. 

Julie Sigsgaard 

Stud.psych. 

Agnete Broegaard Simonsen 

Stud.psych. 

Christina Skov 

Stud.psych. 

Charlotte Venge Skovlund 

Cand.psych. 

Rebecca Skaarup-Hille 

Stud.psych. 

Anne Sommer 

Stud.psych. 

Peter Spanner 

Stud.psych. 

Louise Bjørnholt Svanholm 

Cand.psych. 

Jens Hornborg Zielinski 

Dansk Psykolog forening 

Stockholmsgade 27, 2100 København Ø 

Tlf. 35 26 99 55. Telefax 35 25 97 37 

mail: info@dp.dk Web: www.dp.dk 

mandag-torsdag kl. 10-16 

Fredag kl. 10-13 

Direktør 

marie Zelander 

Aarhus-kontoret 

Arosgaarden, Fiskergade 41, 4. sal, 8000 Aarhus C 

Tlf. 35 26 99 55. Fax 86 19 65 17 

bESTYRELSE 

Formand: 

Cand.psych. Eva Secher mathiasen 

esm@dp.dk 

Tlf. 35 26 99 55 

Cand.psych. 

Lotte Ahrensbach 

lotte.ahrensbach@gmail.com 

Tlf. 27 43 60 29 

Cand.psych. Zenia Stengaard Jepsen børsen 

zeniaboersen@hotmail.com 

Tlf. 50 55 10 66 

Cand.pæd.psych. Rikke Halse 

khrikke@gmail.com 

Tlf. 40 46 93 29 

Cand.psych. Arne Grønborg Johansen 

agr@mail.tele.dk 

Tlf. 29 47 79 58 

Cand.psych. Rie Rasmussen 

rie@forum.dk 

Tlf. 29 71 45 30 

Cand.psych. Henriette Palner Stick 

henriettestick@yahoo.dk 

Tlf. 24 83 11 58 

Cand.psych. Anne merete Strømming 

merete@stroemming.dk 

Tlf. 35 35 20 94 

Claus Wennermark 

claus@psychotherapy.dk 

Tlf. 20 14 80 92 

Studenterrepræsentanter: 

Stud.psych. malene Hollmann 

malenefrb@gmail.com 

Tlf. 28 59 36 94 

Stud.psych. Amanda Kudsk Kjærgaard 

kk_amanda@hotmail.com 

Tlf. 28 30 98 00 

ETIKNÆVN 

Formand: 

Lisbeth Sten Jensen 

Næstformand: 

Jytte Gandløse 

Øvrige medlemmer: 

Finn Christensen, Henning Damkjær, Annitta Nordkvist 

Permin 

Suppleanter: 

marius Kristensen. mette bentzen 

Telefonrådgivning 

Jytte Gandløse: Onsdage og fredage 

kl. 8.00-9.00 på 45 81 45 97 eller 

mail: jytte@psykologerne-paa-gaarden.com 


MØD OS På 

faCebook – 

BLIV 

SHARING 

OPDATERET 

PHOTO 

COMMENT 

ADD FRIEND 

WEB 

NETWORKS 

PROFILE NETWORKING 

KOMMENTéR 

og gå i Dialog 

- MØD OS 

VIDEOS 

DANSK 

PSyKOLOG 

FORENING 

På FACEBOOK 

LIKE 

Synes du 

godt om vores 

Facebookside? 

CONNECTING 

FUN 

CREATE 

Al henvendelse til: dansk Psykolog Forening, stockholmsgade 27, 2100 København Ø. tlf. 35 26 99 55 

sorteret MAgAsinPost sMP

Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?