Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

møde. Er man genert til daglig, er man det sandsynligvis også i et virtuelt møde, især når man ikke kan gemme sig bag en facade eller fremstå anonym, som det er tilfældet ved e-mail- eller chatrådgivning. Der er dog nogle hensyn man skal tage med i betragtning, før man indleder et e-terapeutisk arbejde med en klient. Jo mere skeptisk man er for at bevæge sig ud i den virtuelle verden og skabe nærkontakt, des mere modvillig vil man være til at indgå i en relation online. Derfor er det, fra første instans, relevant at finde ud af, hvor familiær klienten er med computermedieret kommunikation, og hvordan klienten står holdningsmæssigt over for e-terapi. Alle vil gerne være med på bølgen, og bedstemødre samtaler ivrigt med deres børnebørn via det påsatte videokamera på computeren. Problemet opstår, når videokameraet hænger skævt og man kun kan se bedstemors ene brilleglas og loftet, uden at hun opdager det eller formår at rette problemet. Klientens medieforudsætninger må være tilstrækkelige, inden man overvejer e-terapi, men for dem, der allerede kommunikerer virtuelt til daglig, kan e-terapi blive en ny måde at møde sin terapeut på. Faktor 2: Empati De nonverbale tegn og signaler, der kan kommunikeres via et videokamera, er betydningsfulde for klientens opfattelse af terapeuten som empatisk, forstående og accepterende. Disse egenskaber er en form for attitude, som terapeuten skal være i stand til at kommunikere til klienten gennem ord og adfærd. Selve mediet for denne kommunikation behøver ikke at være afgørende, men man kan argumentere for at en videosamtale har nogle fordele sammenlignet med tekstbaseret kommunikation. Dette ud fra det synspunkt, at det er svært at kommunikere meningsfuldt og følelsesmæssigt indhold via tekst, på grund af fraværet af kropssproget, ansigtsudtrykket og tonelejet. Når en terapeut skal sætte sig i klientens sted og prøve at fornemme dennes private verden af følelser, kan det være vigtigt at få så mange aspekter med af den anden som muligt. Med udgangspunkt i denne tanke handler den empatiske forståelse ikke kun om det bevidste hos klienten, men også om at kunne gennemskue det ubevidste. Man kan se de vokale og kinæstetiske tegn som vigtige indikatorer på klientens tilstand og en hjælpekilde for det terapeutiske forløb. Modsat kan SIDE 6 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 klienten ligeledes fornemme terapeutens accept og empati gennem disse subtile signaler. Når en klient fx sidder med et lille smil på læberne, medens han fortæller om en traumatisk oplevelse, kan det være en relevant information for tera- Videosamtaler er meget lig med et traditionelt møde mellem to parter, men der er dog nogle sanser, man ikke får med virtuelt. peuten og en måske ubevidst handling fra klientens side. Vi udtrykker altid mere, end vi selv tror, og vi kommunikerer hele tiden uden at vide det. Dette gør videosamtalen til en unik måde at mødes på virtuelt og en kommunikationsform, der er bedre udviklet til at formidle følelser og betydning end mail, chat og telefon. Faktor 3: Ægthed Lige præcis ægthed kan være et problem, man støder på i den virtuelle verden. Er den person, man taler med, virkelig den, han udgiver sig for at være? Et kritikpunkt, der ofte er blevet nævnt i forbindelse med tekstbaseret terapi, er netop fraværet af kroppen og den derved mulige anonymitet. I en case fra New York havde en mandlig psykiater udgivet sig for at være en kvindelig psykiater for at have intime online konversationer med kvinder. På Facebook og andre sociale sider er det heller ikke ukendt, at man fremstiller sig selv på en bestemt måde, dyrker et image eller opretholder en facade over for vennerne. Når en klient henvender sig til en terapeut, har han brug for en sund relation, hvor han bliver taget
alvorligt, for at udvikle sig. Det betyder, at klienten skal mødes med ægthed, ærlighed, og autenticitet, hvad der indebærer, at terapeuten selv skal være i en harmonisk og afbalanceret tilstand for at fremstå ægte i sin relation til klienten. Fordelen ved videosamtaler er netop, at man ikke har samme mulighed for anonymitet, idet denne kommunikationsform indebærer en vis blottelse over for den anden. Man kan faktisk se, om den person, man fortæller sine dybe følelser og tanker til, tager én alvorligt. Videosamtaler er meget lig med et traditionelt møde mellem to parter, men der er dog nogle sanser, man ikke får med virtuelt, som fx et varmt håndtryk eller lugten af en alkoholiseret person. Et andet nærliggende aspekt af terapi kan man kalde den menneskelige spejling. I et samspil mellem to personer vil der oftest foregå en form for spejling. Det kan være reaktioner på det, der lige er blevet talt om, som fx et lille smil, en rynke i panden eller et forstående nik med hovedet. Disse små nonverbale indikationer på, at terapeuten er med og har forstået klienten, gør mødet og relationen mellem de to parter mere ægte. Det synkrone møde med den anden skærper tillige opmærksomhedskravet for begge parter, idet man ikke samtidig kan sidde og skrive sms’er eller se tv, uden at det bliver bemærket. Man er på live, og den samtale, der udfolder sig mellem klient og terapeut via et videokamera, er lige så ægte som et traditionelt ansigt-til-ansigt-møde, men anderledes, idet mødet er virtuelt. Her er det op til den enkelte at beslutte sig for, om denne form for kommunikation er attraktiv. Terapeutiske rum Terapi behøver kun et rum og en relation, som skal udfolde sig i dette rum. Et rum kan forstås både konkret og symbolsk. Konkret, som et fysisk rum med en bestemt indretning og møblering, og symbolsk, som et rum, der er ramme for mentale ideer, relationen og interaktionen mellem terapeut og klient. Et e-terapeutisk møde foregår fra to forskellige fysiske rum, medens relationen skabes gennem et virtuelt rum og en skærm. Fordelen ved at sidde i eget hjem er på den ene side de trygge rammer, det private rum og privilegiet ved ikke at skulle ud og mødes med terapeuten på en bestemt adresse. På den anden side kan det blive en udfordring for begge parter at være til stede mentalt uden at blive distraheret af hverken et tv i baggrunden, mobiltelefonen eller andre forstyrrende stimuli. Under videosamtaler med familie og venner er samværet mere frit, og man oplever ofte, at den ene eller den anden lige rejser sig, laver en kop kaffe eller svarer på dørklokken. Et terapeutisk rum er et privat og intimt rum, der er forbeholdt den terapeutiske interaktion. Her skal der være plads til, at begge parter kan udtrykke sig uden at blive forstyrret, hvad der kræver en vis enighed om politikken for det terapeutiske rum. De fysiske rum er ikke kun arbejdsrum eller frirum, men en forlængelse af den person, der har etableret dem. Den måde, rummet er indrettet på, og de ting, som er i rummet, får tildelt betydning og kan farve relationen mellem terapeut og klient. Ifølge den psykoanalytiske praksis, bør et analytisk rum indrettes så neutralt som muligt for ikke at virke distraherende for den analytiske proces. På den anden side kan muligheden for at se med ind i den andens rum være en blottelsesfaktor, der åbner for nye, ellers utilgængelige oplysninger om den anden. Den fysiske distance mellem terapeut og klient i et e-terapeutisk forløb og det begrænsede skærmmøde kan imidlertid vise sig at være en ulempe, idet man ikke har det store overblik over situationen og personen. Mødet begrænses fx ved, at det ikke er muligt at opleve den anden persons gangart, højde eller urolige benbevægelser. En videosamtale er et møde ansigt til ansigt, og det er ud fra disse præmisser, relationen skal skabes. Overgangene fra det ydre rum og ind og ud af det terapeutiske rum kan være meget følelsesladede. Der kan fx være en relationel uro de første minutter af en session eller en følelse af svigt og forladthed, når sessionen slutter. Det kan ikke udelukkes, at disse følelsesmæssige spændinger kan opstå under et hvilket som helst terapeutisk forløb, men der kan argumenteres for, at overgangene bliver nemmere i et e-terapeutisk forløb, der foregår fra en tryg base. Man kan fx forestille sig en klient, der har svært ved at komme ud ad døren for at se sin terapeut. Under sessionen bliver han meget følelsesladet, og når sessionen slutter, står han forvirret tilbage med røde øjne og en følelse af, at alt er uvirkeligt. Han skynder sig ud på toilettet og prøver at slette de værste spor, men hovedet summer. Egentlig har han bare lyst til at krybe sammen under en dyne og slappe af, men han skal tage bussen hjem. Ude på gaden skubber folk, og han bliver nær kørt ned af en cykel, for han har svært ved at samle sig og tænke klart. En person i disse omstændigheder vil måske drage fordel af et e-terapeutisk forløb fra egne trygge rammer. Den terapeutiske alliance handler om relationen mellem to parter. Hvis to personer ønsker at skabe en relation over nettet kan alliancen og relationen fungere lige såvel online som offline. For den erfarne bruger af computermedieret kommunikation kan terapi fra et privat rum derhjemme være et trygt og bekvemt alternativ til terapeutens kontor. liTTeraTur Florence Noer, stud.psych., Københavns Universitet florencenoer@gmail.com Rogers C.R. (1957) ”The nessecary and sufficient conditions of therapeutic personality change” Journal of consulting psychology, Vol. 21, pp. 95-103. Gill Jones & Anne Stokes (2009) Online counseling, Palgrave Macmillan Hansen, Ken Vagn (2010), Det terapeutiske rum, Psykolog Nyt (8), Dansk Psykolog Forening Lunn, Susanne (2002), The psychoanalytic room, Scandinavian Psychoanalytic Review, 25, p. 135-142 Tate, D.F. and Zabinski, M.F. (2004) Computer and Internet applications for psychological treatment: update for clinicians. Journal of clinical psychology, 60 (2), pp. 209-220 Utz, S. (2000). Social information processing in MUDs: The development of friendships in virtual worlds. Journal of Online Behavior, 1 (1). PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 7
Page 1 and 2: Det grønne klæde Eksamensborde sk
Page 3 and 4: › LIBERALT Ny aftale i hus Aftale
Page 5: H vilken relation kan man skabe til
Page 9 and 10: identitetsskabende valg, der er med
Page 11 and 12: Indeklima - under al kritik F orest
Page 13 and 14: udvikle deres egne forældrekompete
Page 15 and 16: oterapeuter at trække på, når tr
Page 17 and 18: handling, som trin for trin lærer
Page 19 and 20: Kilde: Wiers, Reinout W.; Eberl, Ca
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Den nænsomme anbrin
Page 23 and 24: Ronald M. Rapee et al: › Hjælp t
Page 25 and 26: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 27 and 28: Fredag d. 26. oktober 2012 Radisson
Page 29 and 30: NeuroAffective Relational Model® -
Page 31 and 32: En ny uddannelse går i luften Desi
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 35 and 36: Kliniske psykologer Distriktspsykia
Page 37 and 38: Børneneuropsykolog søges til Epil
Page 39 and 40: › INDMELDTE Stud.psych. Trine Rav

Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?