Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

Indeklima – under al kritik
F
orestil dig, at du hver dag, når du
går på arbejde, har udsigt til 7-8
timer, hvor du ved, at du ikke vil gå
på toilettet, fordi de simpelt hen er for
ulækre. At du ved, at du flere gange i løbet
af dagen vil prøve at få dine kolleger til at
dæmpe sig, fordi støjniveauet på dit kontor
er så urimeligt højt, at du ikke kan
koncentrere dig. Og at du også i løbet af
dagen vil opleve, at luften på dit kontor er
så dårlig, at det går ud over din koncentrationsevne
– uden at du kan gøre noget
ved det.
Det er svært at forestille sig. Men det
er desværre virkelighed for rigtig mange
skolebørn i Danmark.
Det viser en ny undersøgelse om indeklima
i klasseværelset, som vi har lavet i
Børnerådets Børne- og Ungepanel. Undersøgelsens
resultater ligger i forlængelse
af en tidligere undersøgelse fra 2009, hvor
vi zoomede ind på toiletforholdene på de
danske folkeskoler. Og det var mildest talt
ikke for sarte sjæle. Her fortalte børnene
nemlig om toiletforhold, der var så uhumske,
at godt en tredjedel af børnene altid
eller ofte holdt sig gennem skoledagen, så
et toiletbesøg kunne undgås.
Indeklimaet på de danske folkeskoler
er heller ikke noget at råbe hurra for. Alt
for mange børn oplever, at overfyldte
varme klasselokaler, larm og dårlig luft er
KluMMeN (lat. columna)
en del af hverdagen. Og alt for mange
børn oplever at komme til kort, hvis de
vil gøre noget ved sagen. For mange af
problemerne kræver fx tekniske løsninger
eller skoleledelsens opmærksomhed – det
er ikke noget, der ’bare’ løses ved, at eleverne
larmer mindre eller lufter mere ud.
De gode hensigter
De forhold, som børnene må leve med i
deres skoledag, ville meget få voksne
acceptere at arbejde under. Og som voksne
behøver vi heller ikke acceptere det. Vi
har nemlig Arbejdstilsynet og arbejdsmiljøloven,
som skal sikre, at indeklimaet på
vores arbejdspladser lever op til en række
standarder og ligger inden for bestemte
grænseværdier.
I de danske skoler er børn bare ikke
dækket af arbejdsmiljøloven. Her kontrollerer
Arbejdstilsynet kun skolerne
som lærernes arbejdsplads og ikke som
børnenes undervisningsrum. Hvis lærerne
er utilfredse med indeklimaet, kan de
klage til Arbejdstilsynet. Men sådan er
det ikke for børn – og deres de facto klagemuligheder
gennem elevråd er stærkt
tvivlsomme.
Når vi har en arbejdsmiljølov for
voksne, er det, fordi vi ved, hvor vigtige
de fysiske rammer er for vores arbejde og
trivsel. Derfor er det også under al kritik,
› KLUMME
at børn i de danske skoler ikke har en
arbejdsmiljølov, som sikrer deres trivsel i
skoletiden.
Men hvad så med undervisningsmiljøloven
– den lov, der netop opfordrer
skolerne til at have regler og retningslinjer,
der sikrer et godt miljø i klasseværelserne?
Undervisningsmiljøloven er desværre
blot en hensigtserklæring, som fungerer i
skolernes praktiske virkelighed. En undersøgelse
fra Danske Skolelever og Altinget
har fx vist, at det kun er en tredjedel af
150 adspurgte skoler, der gennemfører de
undervisningsmiljøvurderinger, som
loven forpligter dem på. Og som loven er
nu, er der ingen sanktionsmuligheder –
og kommunerne og skolelederne kan ikke
blive enige om, hvem der skal tage ansvar.
Børne- og undervisningsminister
Christina Antorini har lovet at revidere
loven. Det er et initiativ, vi i Børnerådet
støtter fuldt ud. Der er behov for forandringer,
der øger trivslen og gør det sundere
at være i skolen.
Lisbeth Zornig Andersen, cand.polit.
formand for Børnerådet
Psykolog Nyts klummetekster skrives på skift af seks personer, som har fået frie hænder til at ytre sig om tendenser i
det moderne liv og samfund. Skribenterne repræsenterer vidt forskellige fagområder – og opgaven lyder ikke på at
skrive om psykologi.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 11