Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

oterapeuter at trække på, når træningen skal tilrettelægges og gennemføres.
Men hvad er der af indsatser i forhold til opmærksomhedsvanskeligheder?
Overgangen til skole
Der blev i 2008 foretaget en lovændring på skolestartsområdet,
hvor børnehaveklassen blev gjort obligatorisk (Lov nr. 369 af 26.
maj 2008), og i den forbindelse kom der også en ny bekendtgørelse
om indholdet i børnehaveklassen.
Børnehaveklassens overordnede mål beskrives i § 1, og både i
paragraffens stykke 1 og 2 læser vi lovgrundlag for at forvente, at
også opmærksomhed burde tildeles særlig undervisningstid i børnehaveklassen,
da det jo netop er ”en færdighed, som undervisningen
i skolens grundlæggende fag kan byg ge videre på.” Som det
formuleres i stykke 2: ”Det tilstræbes, at børnene som en del af
den alsidige udvikling tilegner sig viden og færdigheder, som undervisningen
i skolens grundlæggende fag kan bygge videre på.” (vores
fremhævning, forf.)
Mens sprogudvikling via den obligatoriske sproglige vurdering,
også kaldet seksårs-screeningen, tildeles stor opmærksomhed
i loven, skal man lede længe efter, at opmærksomhed specifikt
nævnes. Først i Bilag 5 til loven, står der: ”… Undervisningen lægger
vægt på, at børnene udvikler evne til at fastholde deres opmærksomhed
og fordybe sig i forskellige aktiviteter, og at de lærer
at skelne imellem konstruktiv arbejdsuro og forstyrrende støj.”
Sjovt nok har der været fokus på, at mange børn med ADHD finder
glæde ved at gå til skydning. Det kan giver god mening, for her
trænes og udvikles netop evnen til at fokusere og fastholde opmærksomheden
i leg, og her gives feedback og belønnes umiddelbart.
Vi kunne ønske os, at man prioriterede at træne alle børns opmærksomhed
mere målrettet, helt ned i vuggestuealderen, og at
der var mulighed for at iværksætte særligt tilrettelagte forløb for
de børn, som ikke af egen drift fik fat i, at der er gevinster at hente,
hvis man forbliver opmærksom lidt længere.
En god relation til forældrene
Vores erfaring fortæller, at forældretræning skal være et tilbud til
alle forældre, der har et barn med ADHD eller lignende vanskeligheder.
Vi ved, at den forebyggelse, som ligger i forældrenes støtte
til deres børn i at udvikle det, som er svært, skaber en mindre
negativ tone i hjemmet, altså mindre skældud, mindre frustration
og færre nederlagsoplevelser med deraf følgende udvikling af dårligt
selvværd hos barnet. Et dårligt selvværd, som er med i skoletasken,
når barnet begynder i skole.
Vores ærinde er ikke at argumentere hverken for eller i mod
medicinering af børn med ADHD-diagnoser. Vi kender også eksempler
på, at medicinen er en hjælp for nogle børn. Men debatten
mangler fokus på, at der som intervention også findes andre
muligheder, og vores klare holdning er, at man ikke kan udlede
pædagogisk handling udelukkende på baggrund af viden om diag-
noser. Pædagogisk planlægning og handling må baseres både på
viden om pædagogik og specialpædagogik og på viden om barnets
individuelle læringsforudsætninger. Det vil sige både viden om det
specifikke barns potentialer og om de vanskeligheder, en diagnose
medfører. Endelig kan tilføjes vigtigheden af den voksnes tiltro
til at kunne mestre situationen i samværet med barnet.
Denne viden og de andre problemløsningsstrategier skal være
tilgængelige for og præsenteres for fagfolk og forældre før eller
som minimum på linje med den medicinsk-farmako logiske løsning.
Her tænker vi på social færdighedstræning til børn, specialuddannelser
af lærere og pædagoger og forældretræningskurser.
Alle tre interventioner kendes i en vis udstrækning, men er ikke
alle vegne almindeligt tilgængelige i Danmark.
Grund til optimisme?
Forældretræningsprogrammet ”De Utrolige År” er et af de fire
programmer, som socialminister Karen Hækkerup ønsker udbredt
til alle kommuner i Danmark. Det meldte hun ud på Kommunernes
Landsforenings årsmøde i marts – noget, vi i Center for ADHD
naturligvis glæder os over. Vi har i Danmark en lang tradition for
forebyggende indsatser, og netop forældrekurser er et område, hvor
der er evidens for effekt uden bivirkninger.
Et drømmescenarium for fremtiden kunne være, at alle forældre,
som står med store udfordringer i deres forældrerolle – ADHD
eller ej – kunne tilbydes et kursus i ”De utrolige år”. At det er børnenes
voksenrelationer, der får et boost – også gerne de professionelle
relationer i børnehave og skole.
Børn er forskellige, og vanskelighederne antager meget forskellig
form. Forældrene skal derfor have tilsvarende forskellige muligheder
for tilbud. Også tilbud, der inddrager dem som medansvarlige
og aktive medvirkende til barnets udvikling og trivsel.
refereNcer:
Lene Straarup, psykolog
Mette Holst Bertelsen, specialpædagogisk konsulent
Begge ansat i Center for ADHD
American Psychological Association (2005). Policy Statement on Evidence­based Practice
in Psychology.
Ekeland, T.-J. (2009). Hva er evidensen for evidensbasert praksis?, i: Grimen, H. og
Terum, L.I. (red). (2009). Evidens basert profesjonsutøvelse, kap. 8. Oslo: Abstrakt Forlag.
Foucault, M. (1980) Two lectures. I: Power/Knowledge.
PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 15