Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo
Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo
Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
› FORSKNINGSNYT<br />
Nyt bidrag til<br />
alkoho lismebehandling?<br />
A<br />
lkoholisme udgør et kolossalt problem i de fleste (vestlige)<br />
lande, og behandling af alkoholisme er en kæmpestor<br />
og vanskelig opgave. Fra medicinsk side kan man tilbyde<br />
antabus – og antidepressiv medicin til folk, der særligt drikker på<br />
grund af angst og depression. Fra psykologisk side har man forsøgt<br />
med forskellige behandlingsmetoder, hvoraf den bedst dokumenterede<br />
– altså den, der er bedst undersøgt i videnskabelige<br />
undersøgelser – er kognitiv adfærdsterapi, hvor man søger dels at<br />
lære alkoholikeren at tænke sig bedre om, dels søger at ændre<br />
alkoholiske vaner, så disse erstattes af <strong>andre</strong>, mere positive vaner.<br />
<strong>Det</strong> må desværre siges, at alkoholisme-behandling, hvad<br />
enten den er medicinsk, psykologisk eller begge dele, er meget<br />
vanskelig, og selv om det undertiden lykkes at ”tørlægge” en<br />
alkoholiker nogen tid, er tilbagefaldshyppigheden sørgeligt stor.<br />
(Som en tredje behandlingsform kunne man selvfølgelig<br />
nævne Anonyme Alkoholikere, AA, der søger at afvænne alkoholikere<br />
ved gruppepres og gensidig hjælp. Netop fordi deltagere<br />
i AA er anonyme, har man ikke sikre opgørelser over, hvor mange<br />
der kommer ud af alkoholismen på denne måde, men det er<br />
muligvis ganske mange.)<br />
Alkoholisme kan fra et psykologisk synspunkt siges at indeholde<br />
et påfaldende paradoks: Så godt som alle alkoholikere ved<br />
med deres klare forstand (når den er klar), at de ødelægger sig<br />
selv med deres drikkeri, men alligevel kan de ikke lade være. Nu<br />
har en forskergruppe bestående af tyske og hollandske forskere<br />
imidlertid inddraget den nye udforskning af ubevidste, automatiske<br />
reaktionsmønstre, der tilsyneladende står uden for forstandens<br />
herredømme i forståelsen af alkoholisme. Flere nye eksperimentelle<br />
undersøgelser viser, at alkoholikeres opmærksomhed<br />
automatisk drejes mod sanseindtryk, der har med alkoholiske<br />
drikke at gøre, selv om de ikke selv er klar over dette, samt at<br />
alkoholikere ligeledes udviser tilsvarende automatiske, ubevidste<br />
tendenser mod at udløse bevægelsesmæssige reaktioner, der<br />
sørger for, at man nærmer sig den alkoholiske drik.<br />
Da sådanne automatiske eller ubevidste reaktioner netop,<br />
ifølge den omtalte forskning, ikke ser ud til at være tilgængelig<br />
for fornuftig bearbejdelse og ændring, har det omtalte forskerhold<br />
foreslået, at man måske kunne træne de pågældende i at<br />
udvikle <strong>andre</strong> modsatrettede, automatiske reaktionsmønstre<br />
over for de fristende flasker. For at teste denne hypotese fik forskerne<br />
kontakt med 214 alkoholikere, som stod foran en kognitiv<br />
adfærdsterapeutisk behandling, og som gik med til at gennemføre<br />
en vis træning, der strakte sig over 4 dage i tiden lige<br />
før den egentlige, psykologiske behandling.<br />
SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012<br />
Træningen, som blev tilbudt den ene halvdel af de 214 alkoholikere<br />
– udvalgt ved lodtrækning – gik ud på følgende: Hver<br />
alkoholiker blev sat foran en tv-skærm med et joystick i hånden.<br />
Forsøgspersonen fik herefter at vide, at der ville fremkomme en<br />
lang række billeder på skærmen med korte mellemrum, og det<br />
samme billede ville optræde flere gange. Så skulle forsøgspersonerne<br />
ved at prøve sig frem finde ud af, om den korrekte reaktion<br />
ved hvert billede var at skubbe joysticket væk fra sig selv,<br />
hvorved billedet på skærmen blev mindsket, som om genstanden<br />
på billedet fjernede sig fra forsøgspersonen, eller om den<br />
korrekte reaktion var at trække joysticket hen mod sig selv,<br />
hvorved billedet blev større, som om genstanden kom nærmere.<br />
Efter hver bevægelse på joysticket kom der en lyd, som gav klar<br />
besked på, om reaktionen var rigtig eller forkert.<br />
De billeder, der blev vist, var dels billeder af alkoholiske<br />
drikkevarer, der alle var i gruppen, der krævede et ”skub væk” på<br />
joysticket, dels <strong>andre</strong> genstande, herunder ikke-alkoholiske drikke,<br />
der alle krævede en ”kom nærmere”-reaktion ved et træk i<br />
joysticket.<br />
Den anden halvdel af forsøgspersonerne (kontrolgruppen) fik<br />
en tilsvarende træning, men med <strong>andre</strong> billeder, hvoraf ingen<br />
forestillede alkoholiske drikke. Disse forsøgspersoner skulle altså<br />
blot lære at reagere forskelligt på fx billeder af køretøjer og møbler.<br />
Begge grupper fik den omtalte træning i blot et kvarter om<br />
dagen i fire på hinanden følgende dage. Derefter begyndte de få<br />
dage senere på den sædvanlige, kognitive, adfærdsterapeutiske<br />
behandling for deres alkoholisme. Behandlerne vidste ikke noget<br />
om, hvilken træning de pågældende havde fået forud for behandlingen.<br />
Spørgsmålet var så nu, om den beskedne træning i automatiske<br />
”gå-væk” reaktioner over for alkoholiske genstande ville have<br />
nogen betydning for resultatet af den efterfølgende behandling.<br />
<strong>Det</strong> så i høj grad ud til at være tilfældet. Ganske vist var der<br />
ikke den store forskel på de to grupper lige efter behandlingen,<br />
hvor stort set alle oplyste, at de havde nedsat deres alkoholforbrug;<br />
men det vigtigste ved alkoholismebehandling er især, om<br />
behandlingen holder, altså om de pågældende falder i igen i<br />
tiden efter behandlingen.<br />
Da man så, hvor mange der et år senere var faldet tilbage i de<br />
alkoholiske vaner, viste det sig, at 59 % af kontrolgruppen var<br />
tilbage, hvor de startede inden behandlingen, mens det dog kun<br />
var 46 % i eksperimental-gruppen – der havde trænet automatiske<br />
”gå-væk”-reaktioner over for alkoholiske billeder – der på<br />
samme måde var faldet tilbage i den tidligere alkoholisme.<br />
Selv om forskellen måske ikke ser vældig stor ud, er den dog<br />
statistisk signifikant. Hvis denne simple træning kan hjælpe blot<br />
nogle få ekstra alkoholikere ud af alkoholismen efter en psykologisk<br />
behandling, er det bestemt – ifølge det tysk-hollandske<br />
forskerhold – noget, der bør undersøges og måske også bruges<br />
mere i fremtiden.<br />
Thomas Nielsen