Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› FORSKNINGSNYT Faktisk aner man stadig ikke, hvad der er årsagen til disse lidelsesfulde og handicappende tilstande af svær kronisk træthedsfølelse. Man har søgt efter organiske forklaringer i form af fx virus, fejlernæring eller forgiftning med skadelige stoffer i miljøet. Foreløbig har man ikke fundet noget, der på overbevisende måde kan forklare de fleste af disse tilfælde. Det har også været foreslået, at der kunne være psykiske årsager til i hvert fald nogle tilfælde af kronisk træthed. Det kan måske være en form for det, man kalder ”atypisk depression”, der egentlig er en almindelig depression, der som alle depressioner udspringer af modgang i tilværelsen, men som blot ytrer sig på en ”atypisk” måde, altså ved ikke helt at ligne almindelig depression. Selv om mennesker med kronisk træthed ikke siger, at de føler sig udpræget deprimerede, så har de dog en slående lighed med deprimerede patienter på den måde, at deres tilstand virker ”lammende” på dem, så de næsten ikke har kræfter til at foretage sig noget som helst. Så måske er der tale om en form for depression, hvor den pågældende blot fortrænger den specielle følelse af depression, men ellers lider af den typiske, depressive handlingslammelse? Selv om der foreløbig ikke er megen forskning, der direkte underbygger denne psykologiske hypotese om kronisk træthed, har et hollandsk forskerhold dog besluttet at tilbyde psykologisk depressionsbehandling af typen kognitiv adfærdsterapi til pa- Gebyr for vurdering af kurser og uddannelser til specialistuddannelsen Kursusudbydere skal fra 1. juni 2012 betale gebyr for vurdering af kurser og uddannelser med henblik på godkendelse til specialistuddannelsen. Gebyret er besluttet på Dansk Psykolog Forenings generalforsamling 2012. Gebyrstørrelsen afhænger af, hvilke moduler det pågældende kursus retter sig mod. Der er særskilt gebyr for det længerevarende uddannelsesforløb på psykoterapeutisk specialistmodul. Gebyrerne er også afhængige af, hvem der udbyder kurset. Således vil arbejdspladser, der arrangerer kurser for ansatte psykologer, og foreningens decentrale enheder skulle betale et reduceret gebyr. Kurser, der retter sig mod fællesmodulerne. Pr. ansøgning: • 2.000 kr. for private udbydere, der driver kursusvirksomhed. • 1.000 kr. for arbejdspladser, der arrangerer kurser for ansatte psykologer, og decentrale enheder (for eksempel selskaber), der arrangerer kurser for medlemmer. Kurser, der retter sig mod specialiseringsmodulet. Pr. ansøgning: • 4.000 kr. for private udbydere. • 2.000 kr. for psykologarbejdspladser og decentrale enheder. Længerevarende uddannelsesforløb i psykoterapi. Pr. ansøgning: • 8.000 kr. for alle udbydere. Ansøgninger Ansøgninger vedr. fællesmodulerne sendes til sekretær Gitte Jensen, gje@dp.dk. Ansøgninger vedr. specialiseringsmodulet sendes til sekretær Brita Lauritzen, bla@dp.dk. Der bedes oplyst, om kursusudbyder er privat udbyder, psykologarbejdsplads eller decentral enhed. Hjælp til ansøgning om kursusvurdering findes på www.dp.dk > Uddannelser & kurser > Kursusudbydere. tienter med kronisk træthed i håb om, at disse måske kan få afhjulpet deres lidelse ad denne vej. De hollandske forskere understreger dog, at deres forsøg med psykoterapi for kronisk træthed ikke nødvendigvis indebærer en teori om psykologiske årsager til denne kroniske træthed. Selv om årsagerne senere skulle vise sig at være af fysiologisk art, kan det tænkes, at en psykologisk behandling kunne være hjælpsom på den måde, at den kunne gøre det lettere for de pågældende at leve med – og måske at overvinde – noget af deres handicap. I hvert fald så længe man ikke kan afhjælpe dette handicap med medicinske metoder. For at teste denne hypotese fik forskerne via læger kontakt med 160 patienter, som alle led af kronisk træthedssyndrom i svær grad, og som alle var villige til at gennemgå det ret omfattende psykologiske behandlingsprogram, der blev tilbudt af de hollandske forskere. Behandlingsprogrammet strakte sig over 25 uger og omfattede i alt 75 terapitimer, hvoraf langt de fleste foregik ved gruppeterapi med 6 deltagere ad gangen. Terapien blev forestået af psykologer, der var særligt trænet i en speciel udgave af kognitiv adfærdsterapi, der formodedes at være nyttig for patienter med kronisk træthed. Terapien omfattede, som det fremgår af betegnelsen, dels kognitive komponenter, altså forsøg på at ændre uhensigtsmæssige og pessimistiske tankemønstre til noget mere positivt og optimistisk, dels adfærdsmæssige komponenter med henblik på at sætte de pågældende i stand til bedre at overvinde deres handicap. Da det halve år med behandling var gået, blev alle 160 patienter underkastet et diagnostisk interview med læger, som var vant til at diagnosticere kronisk træthed. Det viste sig nu, at 54 af patienterne, altså hver tredje, havde fået det så meget bedre, at de ikke længere kunne siges at lide af det kroniske træthedssyndrom. En del af de øvrige havde også fået det bedre, men altså ikke så meget, at de var sluppet helt af med lidelsen. En helbredelsesprocent på 33 % lyder måske ikke af alverden – og den er betydeligt lavere end helbredelsesprocenten ved psykologisk behandling af angst og depression, hvor den ifølge adskillige undersøgelser ligger på 60-80 %. Men at 54 af de 160 mennesker faktisk var sluppet af med lidelsen, er dog ifølge det hollandske forskerhold et tilstrækkeligt stort antal til, at man bør gå videre med denne form for behandling i fremtiden. Måske kan man så bedre på forhånd teste, hvilke patienter med kronisk træthed, der kan profitere af psykologisk behandling, og måske kan man også videreudvikle denne behandling, så den endnu mere præcist fanger de problemer, der optræder i netop denne patientkategori. Thomas Nielsen Kilde: Schreurs, K.M.G.; Veehof, M.M.; Passade, L.; Vollenbroek-Hutten, M.M.R. Cognitive behavioural treatment for chronic fatigue syndrome in a rehabilitation setting: Effectiveness and predictors of outcome. Behaviour Research and Therapy 49. 12 (Dec 2011): 908-913.
› ANMELDELSE Den nænsomme anbringelse Tredje udgave af ”Den nænsomme anbringelse” har den aktuelle lovgivning med. bogens store styrke er kombinationen af hjerte og forstand. I Danmark er omkring 15.000 børn anbragt uden for eget hjem. Hvert barns historie er unik, og hvert barn har brug for omsorg og støtte, når deres livsvilkår bevirker, at de skal ændre opholdssted. Cand.psych. Inger Thormann og cand.scient.soc. Charlotte Guldberg skrev i 1998 “Den nænsomme anbringelse” om, hvordan man hjælper børnene igennem de meget følsomme, ofte oprivende begivenheder og for nogle meget traumatiske oplevelser, måske for livet. Nu er bogen genudgivet for 3. gang. Den nye lovgivning (Serviceloven) på anbringelsesområdet og de nye aspekter i børns rettigheder beskrevet i “Barnets reform” har nødvendiggjort en revideret udgave af bogen. I denne udgave supplerer dommer Birgitte Holmberg Petersen bogens cases med tolkninger af lovens budskaber i kapitlet ”Juridiske refleksioner”. Der kan gå meget galt i en anbringelse, når der bliver taget forhastede beslutninger og handlet derpå. Når der er forskellige holdninger i de tværfaglige sammenhænge og man har overvejende fokus på det, man ser, og glemmer det, man ved. Det er følsomt, når børn skal væk fra deres forældre, ‘frivilligt’ eller tvangsmæssigt. Det kræver faglighed og indlevelse af dem, der skal beslutte og udføre dette hverv. De skal på én og samme tid holde hovedet koldt og hjertet varmt. Et budskab er netop, hvor vigtigt det er med en kombination af faglighed og indlevelse. Det er ikke nok at handle ud fra loven, men handler også om at håndtere en anbringelse ud fra en viden om, hvor fatalt det er for børn ikke at vide, hvad der skal ske, hvorfor det skal ske, og uden at forældrene inddrages i processen på en anerkendende og respektfuld måde. En vellykket anbringelse kan ske, hvor man som fagperson “skynder sig langsomt” og formår at holde sit nervesystem i ro. Vigtigt: Tal med barnet! Fortæl det, hvad der skal ske, og hvorfor – uanset alder! BoGDaTa Inger Thormann og Charlotte Guldberg: Den nænsomme anbringelse. 3. udg. Hans Reitzels Forlag, 2012. 142 sider. 180 kr. Hjerte og forstand Flere af bogens cases beskriver følgerne for børnene og deres relation til forældrene, når en anbringelse ikke er nænsom: “Michael og hans far” og historien om “Flemming”. Der skal arbejdes på børnenes rettigheder og muligheder for at få omsorg, kærlighed – dvs. sikre dem et anstændigt liv trods vanskelige vilkår, når mor eller far ikke magter omsorgen. Bogens cases vidner netop om, hvor vigtigt det er at vide, hvad der skal til for at hjælpe et lille menneske, der har lidt tab – det er ikke nok, at den enkelte i systemet “gør, hvad de skal”. En af bogens styrker er ligeledes den etiske holdning til inddragelsen af det enkelte barns forældre, i et respektfuldt samarbejde, hvor dette er muligt. Bogen er vigtig at kende for alle, der arbejder med børn, som skal ændre opholdssted eller allerede har ændret det flere gange. Bogens “juridiske refleksioner” bør inspirere til evaluering af anbringelser, så at vi hele tiden kan øge vores bevidsthed og skabe retningslinjer for at sikre en nænsom anbringelse. “Barnets reform”, nye juridiske retningslinjer i Serviceloven, 15.000 anbragte børn i Danmark. Den øgede bevågenhed i forhold til “Tidlig indsats” osv. Det kræver stor faglighed at arbejde i dette felt. Det kræver stor erfaring at handle ud fra hjerte og forstand. Derfor er det fra anmeldernes synsvinkel fuldstændig vanvittigt, at man 1. marts 2012 valgte at lukke et videnscenter af dimensioner som Skodsborg Observations- og behandlingshjem og sprede en videns- og erfaringskapacitet som aske for vinden. Det giver ikke mening! I denne 3. udgave af “Den nænsomme anbringelse” savner vi Ib Spang Olsens nænsomme streg. For at slutte med et lille suk. Birgitte Morin & Lilly Rangstrup PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 21
Page 1 and 2: Det grønne klæde Eksamensborde sk
Page 3 and 4: › LIBERALT Ny aftale i hus Aftale
Page 5 and 6: H vilken relation kan man skabe til
Page 7 and 8: alvorligt, for at udvikle sig. Det
Page 9 and 10: identitetsskabende valg, der er med
Page 11 and 12: Indeklima - under al kritik F orest
Page 13 and 14: udvikle deres egne forældrekompete
Page 15 and 16: oterapeuter at trække på, når tr
Page 17 and 18: handling, som trin for trin lærer
Page 19: Kilde: Wiers, Reinout W.; Eberl, Ca
Page 23 and 24: Ronald M. Rapee et al: › Hjælp t
Page 25 and 26: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 27 and 28: Fredag d. 26. oktober 2012 Radisson
Page 29 and 30: NeuroAffective Relational Model® -
Page 31 and 32: En ny uddannelse går i luften Desi
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 35 and 36: Kliniske psykologer Distriktspsykia
Page 37 and 38: Børneneuropsykolog søges til Epil
Page 39 and 40: › INDMELDTE Stud.psych. Trine Rav

Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?