Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› FORSKNINGSNYT Hjemvendte soldaters parforhold D et blev oplyst i januar i år, at danske soldater, der havde været udsendt til konfliktområder i Balkan og Afghanistan, kom hjem med hyppige skader på krop og sjæl. Helt op til hver femte skulle have fået langvarige handicaps af kropslig eller psykisk art. Om dette tal for negative eftervirkninger af soldatertjeneste i krigshærgede områder også omfatter ”skader” på de hjemvendte soldaters parforhold, vides ikke, men der er her muligvis tale om endnu en alvorlig skadevirkning, som næppe indgår i den omtalte opgørelse. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at hjemvendte soldater og deres partnere ofte oplever betydelige forringelser i parforholdet, blandt andet som følge af en øget tendens til aggression, eventuelt ligefrem voldelig adfærd fra soldatens side. Undersøgelsen omfattede 49 soldater, som var gift og nylig hjemvendt fra Irak – samt deres koner. Alle 98 personer blev bedt om at udfylde to spørgeskemaer. Det ene omhandlede deres egen måde at reagere på negative oplevelser og negative minder. Ud fra dette spørgeskema kunne man score den enkelte persons tendens til at benytte tre forskellige reaktionsmåder ved negative minder: 1. Accept: Man udholder mindet og accepterer, at sådan er livet, og vænner sig gradvist til de pågældende minder. 2. Revurdering: Man tænker over, om det nu var så slemt i virkeligheden, og kommer ofte til at føle mindre angst og uro ved de pågældende minder. 3. Oplevelsesmæssig undgåelse: Man prøver at skubbe de ubehagelige minder ud af hovedet ved at undgå at tænke på dem og ved at distrahere sig selv med andre tanker og aktiviteter. Flere tidligere undersøgelser har vist, at tendensen til oplevelsesmæssig undgåelse nok kan give hurtig lindring ved truslen om at blive konfronteret i erindringen med uhyggelige oplevelser, men at disse erindringer snarere bliver stærkere og mere påtrængende med tiden, jo mere man anstrenger sig for at skubbe dem ud af bevidstheden. De amerikanske forskere opstillede derfor på forhånd den hypotese, at de soldater, der var mest tilbøjelige til oplevelsesmæssig undgåelse, måske også var dem, der var mest forpinte i dagliglivet og derfor fik det mest forringede eller forstyrrede parforhold efter hjemkomsten. Det andet af de to benyttede spørgeskemaer handlede netop om oplevelsen af parforholdet hos både soldaterne og deres koner. De pågældende skulle dels besvare spørgsmål om deres generelle tilfredshed med og trivsel i parforholdet, dels hvor hyppigt de oplevede alvorlig ufred og eventuelt ligefrem voldelige episoder i hjemmet. Det viste sig overordnet, at trivslen i de 49 hjem gennemgående var noget ringere, end man fandt i jævnaldrende parfor- SIDE 16 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 hold, hvor manden ikke havde været i krig; men det viste sig også, at denne forringede trivsel især – og næsten kun – optrådte hos en bestemt kategori af de hjemvendte soldater. Nemlig de, der var stærkt tilbøjelige til at benytte ”oplevelsesmæssig undgåelse”, når minder fra krigen (eller alle andre ubehagelige minder) truede med at bryde ind i bevidstheden. Der var altså en meget stærk sammenhæng mellem soldatens brug af oplevelsesmæssig undgåelse og både hans og hans kones oplevelse af forringelse af parforholdet – samt højere hyppighed af voldelige episoder i dagliglivet. Man ved fra andre undersøgelser, at mennesker, der døjer med psykologiske belastninger efter grusomme begivenheder i fortiden, altså PTSD, kan have stor gavn af en psykologisk be-
handling, som trin for trin lærer dem at udholde de pinefulde minder, så de ikke længere bliver kronisk stresset af truslen om, at disse minder skal bryde frem og plage dem. Selv om de hjemvendte soldater i den omtalte undersøgelse ikke direkte led af PTSD, så havde deres måde at reagere på ubehagelige minder altså tilstrækkelig skadevirkning til at forringe deres parforhold – til skade både for dem selv, deres partnere og sikkert også for de børn, som levede i de fleste af hjemmene. På den baggrund kunne man mene, at ikke blot soldater, der vender hjem med akutte psykiske skader som angst, depression eller PTSD, bør tilbydes psykologisk hjælp, men også soldater, som blot har svært ved at affinde sig med minderne fra krigen, og som derfor – ifølge den amerikanske undersøgelse – risikerer at få forstyrret og måske endda ødelagt deres parforhold. Thomas Nielsen Kilde: Reddy, Madhavi K.; Meis, Laura A.; Erbes, Christopher R.; Polusny, Melissa A.; Compton, Jill S. Associations among experiential avoidance, couple adjustment, and interpersonal aggression in returning Iraqi war veterans and their partners. Journal of Consulting and Clinical Psychology 79. 4 (Aug 2011): 515-520. To slags følelsesmæssig selvforståelse L igesom alle mennesker fra lægeside opfordres til at tage vare på deres eget helbred ved en fornuftig livsførelse og eventuelt ved at ændre en usund livsstil, således kunne man bestemt også ønske, at alle mennesker blev bedre til at tage vare på deres eget psykiske helbred. Ikke mindst fordi næsten halvdelen af alt sygefravær og alle førtidspensioner handler om ”skader” på det psykiske helbred, især i form af stress, depression eller angst. Men hvor man fra lægelig side har temmelig nemt ved at oplyse befolkningen om, hvad der er en sund livsstil med hensyn til kropslig trivsel, er det måske lidt sværere at se, hvordan man kan oplyse befolkningen om, hvad der kunne øge den psykiske sundhed. Ikke desto mindre er der i de senere år fremkommet et væld af forskningsresultater, der kunne indgå i et sådant oplysningsarbejde, for så vidt som man har fundet en stor betydning for den psykiske trivsel. Her spiller blandt andre disse faktorer ind: særlige tankemønstre, graden af selvværd, reaktionsmønstre i pressede situationer, vor måde at omgås andre mennesker og, som noget forholdsvis nyt, vor følelsesmæssige selvforståelse. Flere nye undersøgelser viser, at mange mennesker med angst eller depression har en påfaldende lav følelsesmæssig selvforståelse, som kan have bidraget til udviklingen af deres lidelse, og at almindelige mennesker, der har en udpræget god følelsesmæssig › FORSKNINGSNYT selvforståelse, i gennemsnit trives bedre og er gladere for livet end folk med en mere beskeden, følelsesmæssig selvforståelse. Men som det gælder for de fleste nye begreber i psykologien, kan der i begyndelsen være lidt tvivl om den nøjagtige betydning af begrebet følelsesmæssig selvforståelse. Det spørgeskema, der mest bruges i forskningen til måling af følelsesmæssig selvforståelse (engelsk: emotional clarity) omfatter især spørgsmål om, hvorvidt man på forskellig måde føler, at man ved, hvad det er for en følelse, der rumsterer i det indre, når man oplever forskellige, følelsesmæssige tilstande. Der er dog i det pågældende spørgeskema også nogle få spørgsmål, der handler om, hvor meget man forstår, hvorfor man har reageret med den pågældende følelse. Nu har en af de flittigste forskere på dette område, Howard Bernbaum, sammen med en kollega imidlertid sat spørgsmålstegn ved, om det psykologisk set er det samme, man måler, når man spørger om klarheden over, hvilken følelse man har, og når man spørger om, hvorfor man har en bestemt følelse. For at afklare dette spørgsmål pillede de to forskere de få spørgsmål om ”hvorfor” ud af det traditionelle spørgeskema for følelsesmæssig selvforståelse, og så lavede de selv et nyt spørgeskema, som indeholdt en længere række spørgsmål om, hvorvidt folk på forskellige måder og i forskellige situationer forstod, hvorfor de reagerede med den ene eller anden følelse. Efter at have fået 456 unge mennesker til at udfylde begge spørgeskemaer kunne de to forskere konstatere, at der var god overensstemmelse i besvarelsen af de enkelte spørgsmål inden for hvert af de to spørgeskemaer, men også, at der kun var meget lille sammenhæng mellem resultaterne for de to spørgeskemaer. Det tyder ifølge de to forskere på, at det hidtidige begreb om følelsesmæssig selvforståelse bør opdeles i to underbegreber, nemlig graden af forståelse for, hvilken følelse man oplever i en bestemt situation, og graden af forståelse for, hvorfor man i denne situation har reageret med den pågældende følelse. Man kan altså godt være god til at skelne mellem de forskellige, indre, følelsesmæssige tilstande uden at være særlig god til at forstå, hvorfor de er opstået – og omvendt. Det er nu op til forskerne at undersøge, om det er den ene eller den anden af de to former for følelsesmæssig selvforståelse, der er den vigtigste for den psykiske trivsel i tilværelsen, men sandsynligvis er de begge meget vigtige, og det kunne derfor oplagt være en vigtig opgave at øge den følelsesmæssige selvforståelse i befolkningen med hensyn til den psykiske trivsel – fx ved at undervise mere i psykologi og specielt i følelseslivets psykologi i skole eller gymnasium. Thomas Nielsen Kilde: Boden, Matthew Tyler; Berenbaum, Howard. What you are feeling and why: Two distinct types of emotional clarity. Personality and Individual Differences 51. 5 (Oct 2011): 652-656. PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 17
Page 1 and 2: Det grønne klæde Eksamensborde sk
Page 3 and 4: › LIBERALT Ny aftale i hus Aftale
Page 5 and 6: H vilken relation kan man skabe til
Page 7 and 8: alvorligt, for at udvikle sig. Det
Page 9 and 10: identitetsskabende valg, der er med
Page 11 and 12: Indeklima - under al kritik F orest
Page 13 and 14: udvikle deres egne forældrekompete
Page 15: oterapeuter at trække på, når tr
Page 19 and 20: Kilde: Wiers, Reinout W.; Eberl, Ca
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Den nænsomme anbrin
Page 23 and 24: Ronald M. Rapee et al: › Hjælp t
Page 25 and 26: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 27 and 28: Fredag d. 26. oktober 2012 Radisson
Page 29 and 30: NeuroAffective Relational Model® -
Page 31 and 32: En ny uddannelse går i luften Desi
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 35 and 36: Kliniske psykologer Distriktspsykia
Page 37 and 38: Børneneuropsykolog søges til Epil
Page 39 and 40: › INDMELDTE Stud.psych. Trine Rav

Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?