Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

More documents

Recommendations

Info

› FORSKNINGSNYT Nyt bidrag til alkoho lismebehandling? A lkoholisme udgør et kolossalt problem i de fleste (vestlige) lande, og behandling af alkoholisme er en kæmpestor og vanskelig opgave. Fra medicinsk side kan man tilbyde antabus – og antidepressiv medicin til folk, der særligt drikker på grund af angst og depression. Fra psykologisk side har man forsøgt med forskellige behandlingsmetoder, hvoraf den bedst dokumenterede – altså den, der er bedst undersøgt i videnskabelige undersøgelser – er kognitiv adfærdsterapi, hvor man søger dels at lære alkoholikeren at tænke sig bedre om, dels søger at ændre alkoholiske vaner, så disse erstattes af andre, mere positive vaner. Det må desværre siges, at alkoholisme-behandling, hvad enten den er medicinsk, psykologisk eller begge dele, er meget vanskelig, og selv om det undertiden lykkes at ”tørlægge” en alkoholiker nogen tid, er tilbagefaldshyppigheden sørgeligt stor. (Som en tredje behandlingsform kunne man selvfølgelig nævne Anonyme Alkoholikere, AA, der søger at afvænne alkoholikere ved gruppepres og gensidig hjælp. Netop fordi deltagere i AA er anonyme, har man ikke sikre opgørelser over, hvor mange der kommer ud af alkoholismen på denne måde, men det er muligvis ganske mange.) Alkoholisme kan fra et psykologisk synspunkt siges at indeholde et påfaldende paradoks: Så godt som alle alkoholikere ved med deres klare forstand (når den er klar), at de ødelægger sig selv med deres drikkeri, men alligevel kan de ikke lade være. Nu har en forskergruppe bestående af tyske og hollandske forskere imidlertid inddraget den nye udforskning af ubevidste, automatiske reaktionsmønstre, der tilsyneladende står uden for forstandens herredømme i forståelsen af alkoholisme. Flere nye eksperimentelle undersøgelser viser, at alkoholikeres opmærksomhed automatisk drejes mod sanseindtryk, der har med alkoholiske drikke at gøre, selv om de ikke selv er klar over dette, samt at alkoholikere ligeledes udviser tilsvarende automatiske, ubevidste tendenser mod at udløse bevægelsesmæssige reaktioner, der sørger for, at man nærmer sig den alkoholiske drik. Da sådanne automatiske eller ubevidste reaktioner netop, ifølge den omtalte forskning, ikke ser ud til at være tilgængelig for fornuftig bearbejdelse og ændring, har det omtalte forskerhold foreslået, at man måske kunne træne de pågældende i at udvikle andre modsatrettede, automatiske reaktionsmønstre over for de fristende flasker. For at teste denne hypotese fik forskerne kontakt med 214 alkoholikere, som stod foran en kognitiv adfærdsterapeutisk behandling, og som gik med til at gennemføre en vis træning, der strakte sig over 4 dage i tiden lige før den egentlige, psykologiske behandling. SIDE 18 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 Træningen, som blev tilbudt den ene halvdel af de 214 alkoholikere – udvalgt ved lodtrækning – gik ud på følgende: Hver alkoholiker blev sat foran en tv-skærm med et joystick i hånden. Forsøgspersonen fik herefter at vide, at der ville fremkomme en lang række billeder på skærmen med korte mellemrum, og det samme billede ville optræde flere gange. Så skulle forsøgspersonerne ved at prøve sig frem finde ud af, om den korrekte reaktion ved hvert billede var at skubbe joysticket væk fra sig selv, hvorved billedet på skærmen blev mindsket, som om genstanden på billedet fjernede sig fra forsøgspersonen, eller om den korrekte reaktion var at trække joysticket hen mod sig selv, hvorved billedet blev større, som om genstanden kom nærmere. Efter hver bevægelse på joysticket kom der en lyd, som gav klar besked på, om reaktionen var rigtig eller forkert. De billeder, der blev vist, var dels billeder af alkoholiske drikkevarer, der alle var i gruppen, der krævede et ”skub væk” på joysticket, dels andre genstande, herunder ikke-alkoholiske drikke, der alle krævede en ”kom nærmere”-reaktion ved et træk i joysticket. Den anden halvdel af forsøgspersonerne (kontrolgruppen) fik en tilsvarende træning, men med andre billeder, hvoraf ingen forestillede alkoholiske drikke. Disse forsøgspersoner skulle altså blot lære at reagere forskelligt på fx billeder af køretøjer og møbler. Begge grupper fik den omtalte træning i blot et kvarter om dagen i fire på hinanden følgende dage. Derefter begyndte de få dage senere på den sædvanlige, kognitive, adfærdsterapeutiske behandling for deres alkoholisme. Behandlerne vidste ikke noget om, hvilken træning de pågældende havde fået forud for behandlingen. Spørgsmålet var så nu, om den beskedne træning i automatiske ”gå-væk” reaktioner over for alkoholiske genstande ville have nogen betydning for resultatet af den efterfølgende behandling. Det så i høj grad ud til at være tilfældet. Ganske vist var der ikke den store forskel på de to grupper lige efter behandlingen, hvor stort set alle oplyste, at de havde nedsat deres alkoholforbrug; men det vigtigste ved alkoholismebehandling er især, om behandlingen holder, altså om de pågældende falder i igen i tiden efter behandlingen. Da man så, hvor mange der et år senere var faldet tilbage i de alkoholiske vaner, viste det sig, at 59 % af kontrolgruppen var tilbage, hvor de startede inden behandlingen, mens det dog kun var 46 % i eksperimental-gruppen – der havde trænet automatiske ”gå-væk”-reaktioner over for alkoholiske billeder – der på samme måde var faldet tilbage i den tidligere alkoholisme. Selv om forskellen måske ikke ser vældig stor ud, er den dog statistisk signifikant. Hvis denne simple træning kan hjælpe blot nogle få ekstra alkoholikere ud af alkoholismen efter en psykologisk behandling, er det bestemt – ifølge det tysk-hollandske forskerhold – noget, der bør undersøges og måske også bruges mere i fremtiden. Thomas Nielsen
Kilde: Wiers, Reinout W.; Eberl, Carolin; Rinck, Mike; Becker, Eni S.; Lindenmeyer, Johannes. Retraining automatic action tendencies changes alcoholic patients’ approach bias for alcohol and improves treatment outcome. Psychological Science 22. 4 (Apr 2011): 490-497. Tal pænt om eks’en! I adskillige tidligere undersøgelser er der fundet betydelige negative virkninger af forældres skilsmisse på skilsmissebørn. Disse børn har i gennemsnit flere tilfælde af angst, depression og vantrivsel, og de klarer sig i gennemsnit dårligere i uddannelsen og i de senere arbejdsliv, og de har endog selv en højere risiko for at få en skilsmisse eller et dårligt parforhold senere i livet. Det er dog som fremhævet kun gennemsnit, der er tale om, så det er naturligvis ikke alle børn, der rammes lige hårdt af forældrenes skilsmisse. Det har specielt vist sig, at forældrenes indbyrdes adfærd efter skilsmissen og deres holdning til hinanden spiller en stor rolle i den forbindelse. De forældre, der efter skilsmissen formår at opretholde en god og positiv kontakt med eks’en uden at inddrage børnene i deres eventuelle konflikter, har gennemgående børn med mindre skader efter skilsmissen end de forældre, der vedvarende skændes og bekriger hinanden – og værst af alt: inddrager børnene i denne indbyrdes kamp fx ved at rakke ned på eks’en i børnenes påhør. Det sidste fremgår meget klart af en ny undersøgelse fra et universitet i New York. I denne undersøgelse bad man 118 voksne ”skilsmissebørn” i 30-50-årsalderen om at besvare en række spørgeskemaer, hvoraf det ene omhandlede flere forskellige former for fjendtlighed over for eks’en hos den af forældrene (i næsten alle tilfælde: moderen), som de var vokset op hos efter skilsmissen, som var indtrådt, da de var 5-15 år gamle. Spørgeskemaet indeholdt en række på 17 forskellige ”taktikker”, som den hjemmeboende forælder kunne tænkes at have benyttet for at svække forbindelsen mellem skilsmissebarnet og den fraværende forælder (i næsten alle tilfælde faderen). Blandt de 17 taktikker var: 1. Fremhævede eller opfandt negative træk ved min far/mor (den fraværende forælder). 2. Forhindrede mig jævnligt i at mødes med min far/mor. 3. Reagerede negativt og afvisende, når jeg omtalte min far/mor. 4. Sagde ting om min far/mor, der indebar, at han eller hun var farlig eller risikabel at være sammen med. 5. Forhindrede min far/mor i at kontakte mig med breve eller telefonopkald. Herudover 12 andre tilsvarende ting, der alle skulle tjene til at skabe mere negative og mindre positive holdninger hos barnet til den fraværende forælder, dels selvfølgelig som et middel til at reservere barnets kærlighed for sig selv og dels måske også for indirekte at ramme eks’en som en form for hævn. Uanset hvorfor den tilbageblevne forælder benyttede nogen › FORSKNINGSNYT af de 17 taktikker til at ”adskille” barnet fra eks’en, havde det ifølge undersøgelsen en alvorlig, negativ virkning på skilsmissebarnet senere i livet. De 118 voksne skilsmissebørn havde nemlig også udfyldt spørgeskemaer, der omhandlede deres uddannelse, deres selvværd, deres tilbøjelighed til at lide af angst og depression, deres eventuelle alkoholisme samt deres form for tilknytning til deres egen partner. Hvad det sidste angår, taler man om tryg og utryg tilknytning til sin partner, ud fra hvor meget man stoler på sin partner, og hvor let man har ved at knytte sig til denne. På alle disse områder fandt forskerne negative eftervirkninger hos voksne, der som børn havde levet hos en forælder, der i særlig høj grad havde benyttet flere af de 17 taktikker til at forhindre et positivt forhold mellem det hjemmeboende barn og eks’en. De børn, som havde været udsat for en særlig høj grad af sådanne taktikker, havde fået mindre uddannelse, og de havde lavere selvværd og mere tendens til depression, angst og alkoholisme. Endelig havde de en mindre tryg tilknytning til deres partner, hvilket ifølge andre forskningsresultater med høj sandsynlighed kunne forringe kvaliteten og holdbarheden af deres parforhold. De amerikanske forskere mener, at disse mange triste eftervirkninger af en negativ og fjendtlig holdning over for eks’en i omgangen med de tilbageblevne børn beror på, at man ved at kaste smuds på eks’en i virkeligheden også ubevidst kaster smuds på barnet selv, så barnet kommer til at føle sig som et dårligere og mere udueligt menneske, fordi det jo trods alt også er en del af den fraværende forælder. Thomas Nielsen Kilde: Baker, Amy J.L.; Ben-Ami, Naomi. To turn a child against a parent is to turn a child against himself: The direct and indirect effects of exposure to parental alienation strategies on self-esteem and well-being. Journal of Divorce & Remarriage 52. 7 (Oct 2011): 472-489. Kognitiv adfærdsterapi for kronisk træthed K ronisk træthedssyndrom betegner den tilstand, hvor et menneske næsten hele dagen føler sig urimeligt træt, udkørt og uoplagt. Det er ikke blot i sig selv en ubehagelig tilstand, men den bevirker også ofte, at den pågældende ikke formår at klare sine daglige opgaver på arbejde eller i familien. Dette kan føre til både familiære og arbejdsmæssige problemer og i sidste instans – og i ikke så få tilfælde – til førtidspensionering, hvis tilstanden har varet i nogle år og ikke ser ud til at kunne afhjælpes med forskellige former for medicin. PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 19
Page 1 and 2: Det grønne klæde Eksamensborde sk
Page 3 and 4: › LIBERALT Ny aftale i hus Aftale
Page 5 and 6: H vilken relation kan man skabe til
Page 7 and 8: alvorligt, for at udvikle sig. Det
Page 9 and 10: identitetsskabende valg, der er med
Page 11 and 12: Indeklima - under al kritik F orest
Page 13 and 14: udvikle deres egne forældrekompete
Page 15 and 16: oterapeuter at trække på, når tr
Page 17: handling, som trin for trin lærer
Page 21 and 22: › ANMELDELSE Den nænsomme anbrin
Page 23 and 24: Ronald M. Rapee et al: › Hjælp t
Page 25 and 26: 2 gode tilbud Hvor og hvornår: Kur
Page 27 and 28: Fredag d. 26. oktober 2012 Radisson
Page 29 and 30: NeuroAffective Relational Model® -
Page 31 and 32: En ny uddannelse går i luften Desi
Page 33 and 34: NÅR DU SØGER JOB Ved forhandling
Page 35 and 36: Kliniske psykologer Distriktspsykia
Page 37 and 38: Børneneuropsykolog søges til Epil
Page 39 and 40: › INDMELDTE Stud.psych. Trine Rav

Det grønne klæde Luften, duften, larmen ADHD: andre ... - Elbo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?