mODELFOTOS: COLOuRbOx › VIDEOSAMTALER SIDE 4 | PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 MØDET PÅ SKÆRMEN Det er efterhånden velkendt, at man kan skabe en terapeutisk alliance online. mulighederne øges, når terapien fungerer som en videosamtale mellem klient og psykolog.
H vilken relation kan man skabe til personen på den anden side af skærmen i et virtuelt ansigt-til-ansigt-møde. Fornemmer man et nærvær på trods af afstanden, og kan en videosamtale blive dyb nok til at fremkalde refleksion og en videre udviklingsproces, som det forventes af terapi? Med den rivende udvikling inden for teknologi og den blomstrende debat om fordele og ulemper ved e-terapi er det interessant at se på, om de selv samme bestanddele, der skal til for at skabe en terapeutisk alliance i traditionel forstand, kan overføres virtuelt. En terapeutisk alliance mellem terapeut og klient er generelt kendetegnet ved varme, empati og ægthed – faktorer, der er vigtige for et vellykket terapeutisk forløb, men også for at fastholde klienten i et samarbejde. Forskning har fundet evidens for god psykoterapeutisk effekt af netop disse tre faktorer, på tværs af terapeutiske retninger. Kan disse fællesfaktorer komme til rette virtuelt? Faktor 1: Varme Mødet mellem terapeut og klient kræver først og fremmest en god kontakt, noget, man hurtigt fornemmer, hvad enten man mødes online eller offline. Man danner sig som regel hurtigt et førstehåndsindtryk af den anden, som så hænger ved. I teorien opfanger vi mere om og fra den anden, end vi umiddelbart selv er klar over, hvilket kan forklare denne hurtige meningsdannelse om en person. Vi forstår hinanden på flere planer. Den emotionelle forståelse er nonverbal, medens den rationelle vej går gennem ord. Dette vil sige, at den emotionelle sandhed ligger i den måde, man siger ting på, frem for hvad man siger. Det kan ofte give modsigende signaler, men er desto vigtigere at få med i et terapeutisk møde. I forhold til tekstbaseret e-terapi gør en videosamtale kommunikationen mere autentisk for begge parter, idet man både kan se og høre hinanden. Det kropslige – ansigtsmimik, ge- Alle vil gerne være med på bølgen, og bedstemødre samtaler ivrigt med deres børnebørn via det påsatte videokamera på computeren. stikulation og tonefald – er vigtige indikatorer for vores opfattelse af den anden. Det er som oftest personlige faktorer, der spiller en rolle for, hvordan en klient og en terapeut indgår i en relation til hinanden. Afhængig af begge parters relationelle ressourcer og sociale træk vil spørgsmålet altid være, om den rette kemi er til stede for at skabe en terapeutisk alliance. Sociale træk og relationelle ressourcer kan lige så vel komme til udtryk online som offline. Man kan argumentere for, at når en klient viser relationel uro i mødet med terapeuten online, vil klienten være tilbøjelig til at udvise samme uro i et traditionelt ansigt-til-ansigt- PSYKOLOG NYT NR. 11 | 2012 | SIDE 5